Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2479879_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-15-169-02266
Den 15. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 81 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 81 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for reglerne angående udlevering af medicin m.v. til katteejere og for katteejer-
nes brug af medikamenterne til sine katte, også uden at katten først skal tilses og tjekkes af dyrlæge, jf.
borgerhenvendelse fra Allan Wagner om velfærd for katte, jf. MOF alm. del – bilag 48? Og vil ministeren
kommentere på problemstillingerne i borgerhenvendelsen og svare på, om ministeren er enig, at reg-
lerne bør tilpasses, så en katteejer selv kan give f.eks. en ormekur til sin kat, uden at katten først skal
dyrlægetjekkes?”
Svar
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Spørgsmålet vedrører en henvendelse fra en katteejer, som ønsker at kunne give ormekur til sin kat
uden, at den først har været tilset af en dyrlæge. Veterinære antiparasitære lægemidler, som bl.a. orme-
kur til katte, er receptpligtige. Udlevering og ordinering af receptpligtige veterinære lægemidler skal som
hovedregel ske på baggrund af en diagnose, som er stillet af den ordinerende dyrlæge ved en fagligt
forsvarlig klinisk undersøgelse af dyret. Hvad der er forsvarligt i den givne situation vil bero på dyrlæ-
gens konkrete vurdering, og det er derfor ikke udelukket, at receptpligtige lægemidler kan udleveres og
ordineres uden forudgående klinisk undersøgelse. En væsentlig årsag til, at antiparasitære lægemidler
til dyr er receptpligtige, er, at det kræver veterinærfaglig indsigt at anvende disse lægemidler forsvarligt
bl.a. med henblik på at undgå udvikling af resistens. Det er centralt i forhold til at sikre, at disse læge-
midler også i fremtiden vil være virksomme mod parasitter.”
Jeg mener, at det er værdifuldt, at vi har regler som disse, der bl.a. er med til at forebygge resistens. Jeg
støtter derfor fuldt ud op om de eksisterende regler på området.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk