Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2568520_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4054
Den 3. maj 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 807 (MOF alm. del) stillet 28. marts 2022 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 807
”Vil ministeren oplyse, om en anlægslov kan vedtages og arbejdet påbegyndes, når en Espoo-høring
ikke er tilendebragt, og er det i givet fald bygherres ansvar at fortsætte dialogen om udestående
spørgsmål med andre stater, eller er det Espoo-myndigheden i Danmark?”
Svar
For så vidt angår de processuelle regler for inddragelse af stater, som er eller kan være berørte i
forhold til grænseoverskridende miljøpåvirkninger, fremgår det af såvel Espoo-konventionen som
VVM-direktivet, at de berørte stater modtager oplysninger om ansøgte projekter og kan afgive
kommentarer og komme med forslag ved høringer.
Samtidig skal det også bemærkes, at som processuelle direktiver indeholder hverken VVM-direktivet,
miljøvurderingsdirektivet, Espoo-konventionen eller SEA-protokollen krav, at der forud for
godkendelsen af et projekt eller vedtagelsen af en plan foretages ændringer, som reducerer
væsentligheden af indvirkningerne på miljøet. Det er imidlertid et krav, at de høringssvar, som måtte
være kommet ind, adresseres i høringsnotatet og inddrages i den samlede tilladelse, jf. VVM-
direktivets artikel 8a, stk. 1 og 4, og artikel 9, stk. 1, litra b, som særligt nævner kommentarer fra
berørte stater.
Der kan være andre EU-retlige forpligtelser og national lovgivning, som sætter indholdsmæssige
grænser for, hvor væsentlig en indvirkning et projekt eller en plan kan have på miljøet.
Espoo-konventionen artikel 15 indeholder procedurer for løsning af uenigheder mellem stater om
fortolkningen eller anvendelsen af konventionen. I sådanne tilfælde skal parterne søge en løsning ved
forhandling eller ved enhver anden tvistbilæggelsesmetode, som er acceptabel for parterne i tvisten.
Såfremt der i forbindelse med notifikationen af andre stater, jf. artikel 3 i Espoo konventionen, opstår
uenighed, skal parterne indgå i en særskilt dialog med henblik på at nå til enighed.
Dialogen kaldes oftest et samråd og et sådant kan vedrøre alle relevante spørgsmål i forbindelse med
projektet.
Det er parterne, der aftaler, hvem der repræsenterer de respektive myndigheder, bygherre mv. Point of
Contact- myndigheden under Espoo konventionen formidler dokumenter og svar og efter aftale med
parterne sætter rammen for samrådet/dialogen som mødeleder og referent og sikrer, at formalia for
samrådets afholdelse foregår korrekt.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 807: MFU spm. om en anlægslov kan vedtages og arbejdet påbegyndes, når en Espoo-høring ikke er tilendebragt, til miljøministeren
Resultatet af et samråd kan være aftalte ændringer til projektet, herunder særlige aftaler om
monitorering/overvågning af miljømæssige forhold under etablering og drift af projektet, som har
givet anledning til bekymring. Der kan også have været ønsker til ændringer, som det ikke har været
muligt at imødekomme. De bemærkninger, som den eller de berørte stater har rejst under samrådet
skal adresseres.
Miljøstyrelsen skal i henhold til miljøvurderingslovens § 38 som Espoo-myndighed give samtykke til,
at Espoo-processen er tilendebragt inden miljøvurderingsmyndigheden kan give tilladelse til projektet.
Det fremgår af lovens forarbejder, at samtykket skal sikre, at inddragelsen af berørte stater er foretaget
i overensstemmelse med forpligtelserne efter miljøvurderingsdirektivets artikel 7, VVM-direktivets
artikel 7, Espoo konventionens artikel 3-6, og SEA protokollens artikel 10. Denne procedure om
Miljøstyrelsens samtykke finder dog ikke anvendelse ved anlægslove, jf. miljøvurderingslovens § 38,
stk. 3.
I almindelighed forudsættes det, at høringerne er afsluttet og kommentarerne herfra sammen med det
øvrige materiale indgår i det endelige beslutningsgrundlag for den kompetente myndighed (ved
anlægslove Folketinget), om der skal gives tilladelse og i givet fald på hvilket grundlag.
Hverken Espoo-konventionen eller for den sags skyld VVM-direktivet forbyder imidlertid
fortsættelsen af bilaterale drøftelser mellem den stat, hvor projektet skal etableres og den stat, som har
været inddraget i drøftelser under behandlingen af projektansøgningen. Her er det fortsat den
kompetente myndighed, som leder forhandlingerne og så længe, at processen foregår i regi af Espoo-
reglerne, vil Espoo-myndigheden deltage for at sikre, at formalia iagttages.
Lea Wermelin
/
Paolo Perotti
2