Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2563447_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-4054
Den 25. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 804 (MOF alm. del) stillet 28. marts 2022 efter ønske fra
Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 804
”Vil ministeren oplyse, hvilke muligheder EU-Kommissionen har for at udøve sit mandat som
’traktatens vagthund’ ift. undtagelser fra Vandrammedirektivet ved anlægsprojekter, som er anvendt
eller godkendt af danske myndigheder, hvis Kommissionen ikke gøres opmærksom på undtagelserne,
men skal afvente initiativ fra borgere eller organisationer, der retter henvendelse direkte til
Kommissionen eller til EU-Parlamentets borgerklagenævn?”
Svar
”Det er de enkelte medlemsstater, der har ansvaret for, at lovgivningen og konkrete fravigelser i
medlemsstaten ikke strider mod EU-retten, herunder vandrammedirektivet.
Kommissionen modtager hvert 6. år udkast til reviderede vandområdeplaner og tilhørende lovgivning
(bekendtgørelser m.v.) fra medlemslandene. Kommissionen kan i den forbindelse stille spørgsmål til
blandt andet de fastsatte miljømål og indsatsprogrammet.
Kommissionen kan herudover til enhver tid rette henvendelse til medlemsstaterne og bede om
oplysninger, om lovgivning og praksis i medlemsstaten generelt og eventuelt i forbindelse med
konkrete sager.
Medlemsstaterne kan også i sager, der rummer EU-retlige spørgsmål, vælge at rette henvendelse til
Kommissionen med henblik på at få Kommissionens eventuelle vurdering af en sag.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk