Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
2022-4054
Den 25. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 803 (MOF alm. del) stillet den 28. marts 2022 efter
ønske fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 803
”Vil ministeren oplyse, hvor offentligheden kan få adgang til en liste over private eller offentlige
anlægsprojekter eller forvaltningspraksis vedrørende anlægsprojekter, der har anvendt undtagelser fra
bestemmelser i Vandrammedirektivet ved at anvende direktivets artikel 4.7 og herunder, hvordan
regeringen følger op på disse undtagelser? Og vil ministeren oplyse, hvordan en undtagelse besluttes,
og om det er Miljøministeriet, der står til ansvar over for EU, herunder EU-domstolen?”
Svar:
Miljøministeren kan i henhold til i lov om vandplanlægning § 13, jf. § 7, stk. 1 som led i gennemførelse
af artikel 4, stk. 7, i vandrammedirektivet (2000/60) fastsætte, at nye ændringer af et
overfladevandområdes fysiske karakteristika, under visse betingelser kan begrunde, at de fastlagte
konkrete miljømål ikke opfyldes. De fysiske ændringer kan for eksempel skyldes nye
infrastrukturanlæg, forsyningsanlæg eller andre anlægsaktiviteter.
Eventuelle fravigelser skal ifølge § 15, stk. 1, i lov om vandplanlægning begrundes og ved lejlighed
indarbejdes i Miljøministeriets bekendtgørelse om miljømål for vandområdedistrikter
(miljømålsbekendtgørelsen) og i vandområdeplanen ved førstkommende revision af denne. Det følger
af § 4 i bekendtgørelse om miljømål for vandområdedistrikter.
Vandområdeplanen skal desuden efter § 1, nr. 14 i bekendtgørelse nr. 836 af 27. juni 2016 om
indholdet af vandområdeplaner blandt andet indeholde en: ”..
liste over de miljømål for
overfladevand, (…) hvor konkrete miljømål ikke opfyldes som følge af omstændigheder - nye
ændringer af et overfladevandområdes fysiske karakteristika - som nævnt i lovens § 13.”
Undtagelser fra miljømål, der konkret er besluttet af miljøministeren henholdsvis indarbejdet i
forbindelse med den 6 årige revision af vandområdeplanen med tilhørende bekendtgørelse om
miljømål for vandområdedistriktet, fremgår af bilaget til bekendtgørelsen.
Miljøministeriet fører ikke i øvrigt lister over konkrete afgørelser om fravigelser af miljømål i de 4
vandområdedistrikter i Danmark.
Det bemærkes, at vandområdeplanerne 2021-2027 er i offentlig høring frem til den 22. juni 2022.
Dette gælder også miljømålsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse
om miljømål for overfladevandområder
og grundvandsforekomster (retsinformation.dk),
og hvor bilaget til bekendtgørelsen er opdateret ift.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk