Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2560364_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3936
Den 19. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 798 (MOF alm. del) stillet 24. marts 2022 efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål nr. 798
”Vil ministeren oversende en tidsplan for arbejdet med at følge op på Statsrevisorernes og
Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019 om sikring af grundvandet mod pesticider?”
Svar
Det eneste udestående punkt fra Rigsrevisionens beretning nr.7/2019 er, at der mangler screening i
grundvandet for fire af stofferne nævnt i beretningen. Det drejer sig om stofferne maleinhydrazid
(aktivstof), LM3 (nedbrydningsprodukt fra terbutylazin), THPAM (nedbrydningsprodukt fra captan)
og IN-E9260 (nedbrydningsprodukt fra rimsulfuron).
Miljøstyrelsen har oplyst, at det er styrelsens forventning, på baggrund af forespørgsler blandt
analyselaboratorierne, at der vil indkomme tilbud på analyse af disse fire stoffer i forbindelse med
massescreeningen 2022.
Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at tidsplan for massescreening 2022 forventes at følge samme
tidsplan som tidligere massescreeninger. Det betyder, at følgende forventes at gælde for 2022:
Marts-april 2022: Afklaringer og forberedelser af materiale til udbud.
Ultimo april 2022: Offentliggørelse af udbud.
Maj-juli 2022: Udbud/tilbudsprocesser, med forventet kontraktindgåelse primo juli.
Juli-september 2022: Indkøring med leverandør og forberedelse af praktik omkring prøvetagning.
September-november 2022: Prøvetagning.
November 2022-februar 2023: Kvalitetssikring af data.
Februar-marts 2023: Afrapportering resultater.
Ultimo marts 2023: Offentliggørelse af resultater.
Tidsplanen er baseret på Miljøstyrelsens forventninger til gennemførsel af projektet baseret på
nuværende vidensgrundlag.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mim@mim.dk • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 798: Spm. om tidsplan for arbejdet med at følge op på Statsrevisorernes og Rigsrevisionens beretning nr. 7/2019 om sikring af grundvandet mod pesticider, til miljøministeren
Såfremt der mod forventning ikke indkommer tilbud på de fire stoffer i forbindelse med udbuddet, vil
der i juli 2022 blive igangsat udbud af opgaven med udvikling af relevante analysemetoder og evt.
analyse af et begrænset antal vandprøver i 2022.
Det vil således senest i marts 2023 være afrapporteret på den sidste del af beretningen om sikring af
grundvandet mod pesticider til Rigsrevisionen.
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
2