Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
22. april 2022
Besvarelse af spørgsmål MOF 797 alm. del stillet af udvalget den 25.
marts 2022.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere materialet fra Strandby Fiskeriforening og
Læsø Fiskeindustris foretræde for udvalget den 23/3-22, jf. MOF alm. del
- bilag 428 og herunder svare på, om man med hensyn til placering af led-
ninger, vindmøller osv. i den kommende havplan har taget hensyn til fiske-
riet, således at man fortsat kan fiske?
Svar:
Udviklingszoner i forslag til havplanen til vedvarende energi og energiøer
afspejler de politiske aftaler på klimaområdet om reduktion af udledning af
drivhusgasser med 70 pct. i 2030 og opnåelse af klimaneutralitet i 2050.
Udviklingszonerne for etablering af vedvarende energi og energiøer er bl.a.
udpeget på baggrund af de screeninger, som Energistyrelsen har foretaget
af havarealet med henblik på at finde egnede placeringer til fremtidige hav-
vindmølleparker og energiøer.
Zonen (Ev39) nord for Læsø er i den forbindelse blevet identificeret som
potentielt egnet til opstilling af havvind. Der er dog ikke på nuværende
tidspunkt konkrete planer for etablering af havvind i området.
Havplanen fastsætter ikke retningslinjer for gennemførelsen af konkrete
planer og projekter, men udlægger udelukkende arealreservationer til for-
skellige formål. Det er derfor ikke muligt på planniveau at fastlægge, hvor
og hvordan vindmøller og kabler i kommende havvindmølleparker skal
etableres, herunder om kablerne skal graves ned. Der kan dog planlægges
for fremtidige kabler eller rørledninger med det formål at sikre linjeførin-
gen for disse.
I forbindelse med de konkrete planer og projekters gennemførelse vil de
ansvarlige myndigheder foretage en konkret vurdering i relation til øvrige
arealinteresser, beskyttelseshensyn mv., mulighederne for sameksistens
med anden anvendelse og fastsættelse af eventuelle nødvendige afværge-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk