Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
Från:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Skickat:
den 29 juli 2021 17:46
Till:
Lotta Berg <[email protected]>
Ämne:
Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Lotta,
Det Dyreetiske Råd i Danmark arbejder på en opdatering af sin udtalelse om hold af mink til
pelsproduktion. Vi har naturligvis talt med bl.a. Steen Møller og Jens Malmkvist fra Aarhus Universitet, og
de har bistået med afdækning af det faktuelle. Vi har også anvendt en rapport, som jeg kan se, at du har
været med til at udarbejde – Minkhållning i Sverige. Rapporten har været en ganske nyttig opdateret
gennemgang af viden på området, så tak for det!
Det Dyreetiske Råd plejer at bede om hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud
fra. Da vi har brugt jeres rapport en del som baggrundsinformation, har jeg derfor vedlagt den faktuelle del
af det seneste udkast til udtalelsen og håber, at du vil læse teksten igennem og hjælpe med at rette op på
evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med en overskrift og teksten erstattet af …, så du kan se
strukturen i dokumentet).
Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med Rådets
overvejelser – er stadig work-in-progress. Du bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen tilsendt direkte,
når den er klar til offentliggørelse.
Så, det handler altså blot om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det faktuelle, som vi har
misforstået eller overset. Når udtalelsen offentliggøres, skulle det meget gerne være sådan, at der kan
være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men ikke om den faktuelle baggrund for Rådets overvejelser.
Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi beder dig derfor undlade at vise det til eller på
anden måde dele indholdet med andre.
Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du kan give en
tilbagemelding senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny information på
bordet, og jeg i hvert fald kan rette materialet til efter dine anvisninger, inden det sendes til medlemmerne.
Hvis du ingen bemærkninger har, hører jeg meget gerne et OK fra dig, så vi ved det.
Jeg håber, at du har tid og lyst til at hjælpe os.
De bedste hilsner,
Stine
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75
l
[email protected]
[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Lotta Berg <[email protected]>
Sendt:
29. juli 2021 21:57
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Stine,
Det gläder mig att ni haft nytta av rapporten!

Jag ska försöka kika på detta, även om jag har ferie från och med imorgon fredag och ett par
veckor framåt. Dock kommer jag inte att kunna läsa så noggrant – jag MÅSTE få vara ledig ett par
veckor, det har varit ett arbetsfyllt år… Så tyvärr kommer detta väldigt illa vad gäller tidpunkten.
Det är ju inte jag som är minkexperten här, så jag skulle vilja stämma av lite med den
expertgruppsmedlem som var mest engagerad i minkrapproren – men bara om du tycker att det är
OK, så jag avvaktar ditt svar kring detta. Det är Lena Lidfors jag syftar på, och det kan ju hända att
hon inte är tillgänglig nu utan har ferie hon också, men i vilket fall så frågar jag inte henne förrän
jag har fått klartecken från dig.
Vänliga hälsningar
Lotta
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Från:
Lotta Berg <[email protected]>
Skickat:
den 1 augusti 2021 17:05
Till:
Lena Lidfors <[email protected]>
Ämne:
VB: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Lena!
Jag kommer att titta på detta, men helt ärligt så tror jag att du är bättre skickad att kolla att
danskarna inte missförstått något i minkrapporten än vad jag är! Jag har fått Stines samtycke till att
skicka detta till dig

även om det inte ska skickas vidare.
Deadlinen är 12 augusti. Har du möjlighet att i alla fall ta en snabbtitt? Du kan svara både Stine
och mig.
Tack!
Med vänlig hälsning
Lotta
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Lena Lidfors <[email protected]>
Sendt:
10. august 2021 16:51
Til:
Lotta Berg <[email protected]>; Stine B. Christiansen <
[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Stine och Lotta!
Nu har jag läst igenom hela texten om minkhållning. Den ser generellt korrekt ut tycker jag, men se
några kommentarer från mig. Om ni vill får ni gärna förtydliga litet mer där.
Hälsningar,
Lena
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Stine B. Christiansen
Sendt:
10. august 2021 22:55
Til:
'Lena Lidfors' <[email protected]>
Cc:
'Lotta Berg' <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Lena,
Tusind tak for at du ville tage dig tid til at læse og kommentere teksten. Rådets medlemmer får alle
bemærkninger til orientering, og jeg forventer, at en stor del af dem også vil medføre justering af vores
tekst. Så, det er vældig nyttigt for os!
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Från:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Skickat:
den 13 oktober 2021 09:26
Till:
Lena Lidfors <[email protected]>
Ämne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Lena,
Tak for din hjælp tidligere med teksten til Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink. Jeg har lige et spørgsmål
til reglerne i Sverige vedrørende fodring og slankning hen over vinteren.
Du skrev sidst, at:
”I de nya svenska reglerna från 2013 är det därför inte tillåtet att dra ner fodertilldelningen under vintern
för att slanka minken. Precis runt parningen kan en liten neddragning få göras.”
Jeg har fundet dette link til lovgivning, der præciserer det, du skriver (§ 11, s. 10):
https://jvdoc.sharepoint.com/sites/sjvfs/Shared%20Documents/2019_16/2020-
023.pdf?originalPath=aHR0cHM6Ly9qdmRvYy5zaGFyZXBvaW50LmNvbS86Yjovcy9zanZmcy9FYW1nbmQtRk
xDSkNoZ
mEyMVAteENuc0JlTXNQTEtjR2c0c3ZpdDI3bnBkY0JnP3J0aW1lPWo5TThSeG1PMlVn
Som jeg har forstået det, slankes minkene i Danmark hen over vinteren, og op til parringen fodres tæverne
rigeligt, hvilket bevirker, at der løsnes flere æg og kuldstørrelsen øges (flushing).
Det synes at være modsat den svenske praksis. Betyder de svenske regler, at I ikke bruger flushing?
Håber du kan hjælpe.
����
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Lena Lidfors <[email protected]>
Sendt:
13. oktober 2021 14:46
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Stine!
Genom att dra ned fodret en kort tid i februari och sedan ge mycket foder används även flushing i
Sverige. Men den svenska farmarna får inte dra ned fodret över hela vintern som man gjorde förr i
tiden.
Vänliga hälsningar,
Lena
Professor i etologi Profesor of Ethology
Institutionen för husdjurens miljö och hälsa Department of Animal Environment and Health
Sveriges lantbruksuniversitet (SLU) Swedish University of Agricultural Sciences (SLU)
Gröbrödragatan 19, Box 234 Gråbrödragatan 19, P.O. Box 234
532 23 Skara SE-532 23 Skara, Sweden
Tel. 0511-67 215, 070-346 80 32 Tel. +46 511 67 215, +46 70 346 80 32
E-post:
[email protected]
E-mail:
[email protected]
https://www.researchgate.net/profile/Lena-Lidfors
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Från:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Skickat:
den 13 oktober 2021 14:50
Till:
Lena Lidfors <[email protected]>
Ämne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Tak Lena,
Men feder man stadig minkene op til pelsning?
Og i så fald kan man håndtere slankning med energireduceret foder, der stadig giver mæthed? Eller?
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Hanna Lindqvist <[email protected]>
Sendt:
14. oktober 2021 08:26
Til:
Lena Lidfors <[email protected]>; Stine B. Christiansen <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Stine,
Det är jag som har jobbat med foderfrågorna på mink i Sverige under åren 2016-2020 så jag ska
försöka förtydliga hur utfodringen ser ut i Sverige.
Precis som i Danmark fodras minkarna efter fri tillgång från födsel till pälsning i syfte att få så stora
minkar som möjligt vilket leder till att avelsdjuren ofta har ett för högt hull i november. Direkt efter
pälsning ändras fodret i alla foderkök för att innehålla så lite energi som möjligt för att minkarna ska
kunna gå ner i vikt. Detta är inte lätt och vi har liknande problem som ni har i Danmark. Ett för högt
hull vid parning kan leda till färre valpar och komplikationer under dräktighet och valpning och det är
en av anledningarna att avelsdjuren behöver tappa i vikt. Syftet med reglerna från 2013 var att
förtydliga att slankning inte får ske genom att enbart dra ner på fodergivan. Man måste justera
energiinnehållet i fodret så att minkarna kan få känna mättnadskänsla t ex genom att tillsätta fiber i
fodret och använda magrare råvaror så att mängden foder inte minskar drastiskt utan energiintaget
främst begränsas genom ett magrare foder.
Det är tillåtet att flusha även i Sverige dvs dra ner fodergivan i några dagar för att sedan ge fri tillgång
sista dagarna innan parning. Det är däremot inte tillåtet att systematiskt dra ner på fodergivan och ge
en för låg energigiva under längre perioder i syfte att slanka minkarna. Eftersom minkarna under en
lång period fått en för hög energigiva kommer de minska i vikt när de får en energigiva som är mer
anpassad till underhållsbehovet. Det går dock långsammare att slanka minkarna på detta sätt än att
dra ner på både fodergiva och energi så den hamnar under underhållsbehovet. Det går att slanka
minkarna på detta sätt men det går inte lika fort som det gör i Danmark och de kanske inte blir lika
tunna heller.
Hör gärna av dig om du har fler frågor.
MVH/Hanna
11 §
Rutinmässig eller systematisk neddragning av fodergivan i förhållande till minkens
underhållsbehov i syfte att reducera minkens vikt är inte tillåten.
Utan hinder av första stycket kan
utfodringen reduceras i begränsad omfattning innan parning. Utfodringen får då reduceras i högst åtta
dagar och med högst 20 procent av underhållsbehovet. Perioden med reducerad mängd foder ska
efterföljas av fri fodertillgång.
Utan hinder av första stycket får energiinnehållet i fodret regleras genom användning av mer
energifattiga foderblandningar mellan 1 december och 1 april.
Den tid djuren använder till att äta får
dock inte reduceras och det ska säkerställas att fodrets sammansättning är tillräcklig för att ge
minkarna mättnadskänsla.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0010.png
Udtalelse om mink
FORTROLIGT UDKAST
JULI 2021
Sammenfatning
Baggrund
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde
med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt
Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander
Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle
oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer
vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &
Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).
Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med
gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion
1
. Rådet takker
xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har
behandlet emnet i perioden december 2020
xxxx 2021.
Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd
Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
2
Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
3
Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
4
Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
5
Udvikling i minkproduktion siden 2003
Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,
forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne
for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden
for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig
minkproduktion i Danmark.
Kommenterede [SBC3]:
Afventer afslutning
Kommenterede [SBC1]:
Til orientering:
Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar
afventes.
Kommenterede [SBC2]:
Afventer bemærkninger
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0011.png
Lovgivning
Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som
fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om
sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder
gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til
pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende
udtalelse.
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)
8
I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have
tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der
ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn
til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens
størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,
der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til
avl (§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed
(§ 5).
Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,
dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have
adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen
samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).
Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver
skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter
fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der
fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud
over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,
der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)
9
I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud
mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da mink udgjorde
et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en virusvariant hos mink, som
mentes at kunne udgøre en særlig risiko for folkesundheden, og som det ikke var lykkedes
at inddæmme trods en intensiv indsats. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet.
Det midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021, men det fremgår af
lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at minkproduktion på det tidspunkt ikke længere
anses for at udgøre en risiko for folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge
forbudsperioden, hvilket vil kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at
genetablere minkproduktion i Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til
folkesundheden forlænges, eller det af andre grunde gøres permanent.
Minkproduktion i andre lande
En rapport fra EFSA (2021)
10
beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for
minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge
rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0012.png
(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,
Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det
med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-
Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,
der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der var en af verdens
største producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i 2024, da mink
blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.
De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og
Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige og Spanien. Det forventes jf.
rapporten, at yderligere lande vil forbyde minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge
af tidligere fremsatte bekymringer for dyrevelfærden.
I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt avl af mink i 2021, og i flere lande peger den
offentlige debat på ønsker om at forbyde minkproduktion af dyrevelfærdsmæssige grunde,
nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.
På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle
drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at
opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med
henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En
række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det
i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der
også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra
pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.
Hold af mink
forskning og erfaringer
Avl
Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30
forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige
vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (de vejer i
dag 5-6 kg) for at få større skind. Dette kan øge risikoen for skader på poter og trædepuder,
når minkene springer ned på trådbunden i buret fra en hylde (dette kan dog afhjælpes, fx
ved at dele nedhoppet i to trin med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også
give problemer i dyrenes anatomiske udvikling, fx skelettet. Kuldstørrelsen er også øget
gennem avl fra 2-3 hvalpe hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på
hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes
efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde,
at hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan flyttes.
Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har
minkene stadig deres artsspecifikke adfærd og behov. Minkenes temperament er dog
anderledes. Der har i årtier været stor opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og
mindre frygtsomhed hos mink. Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og kan næppe avles
helt væk, men det er muligt at avle for mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink, og det
er lykkedes at reducere andelen af frygtsomme mink, så de er mindre bange for mennesker
og virker mere rolige. Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af
frygt som ikke vises i en test, men som minken måske oplever fx ved håndtering. Her kan
3
Kommenterede [LL4]:
I genomsnitt 5-6, men individuella
minkhonor kan få upp till 9 eller ev. fler valpar, medan andra
kan få endast en valp.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0013.png
den enkelte minks erfaring være af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med
at blive håndteret. Kravet om tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af
eventuel let frygt.
Berigelse
Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af
trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og
sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på
nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens
verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der
krav om enkelte former for berigelse.
Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink
skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen. Forskning peger
på, at det betyder mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som
de har i de nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som
nu engang er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i
buret til at stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af
berigelse kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar
vedrørende betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da
flere faktorer typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af
at give adgang til et endnu større areal, men praktiske erfaringer peger på, at hvis flere
voksne mink holdes sammen, er der risiko for territoriale slåskampe, og arealet skal derfor
enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne og opretholde territorier, eller stort
nok til at de kan etablere individuelle territorier. I naturen afhænger størrelsen af minks
territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området, og der kan være et vist overlap mellem
flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de fælles arealer.
Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.
Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig
mangel på stimuli og før fodring. (Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken
gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken
gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes). Særligt i
slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op før
pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke
tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt større
kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også, at
minkene i denne periode er sultne, hvilket formodentlig er årsagen til den øgede forekomst
af unormal adfærd.
De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med
forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet
reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der som nævnt krav om, at minkenes bure
indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god reducerende effekt på både
stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm. Halmen kan bruges på flere
måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder også af halmen
især i
perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også
reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større
Kommenterede [LL5]:
Kommenterede [LL6R5]:
Holland var först med att införa
gruppinhysning i etageburar, men i den svenska rapporten
diskuterar vi nackdelarna med ökad aggression om man
håller för stora grupper av ungmink tillsammans. Par (hona,
hane) eller tre minkar (två honor, en hane eller tre honor)
fungerar bäst då det ger minst bitskador.
Sverige har sedan 2013 regler om att minkar måste hållas i
berikade etageburar (senast från1:a januari 2017) och bara
parhållning är tillåten. Men dispens kan ges för att hålla tre
minkar tillsammans.
Kommenterede [LL7]:
Leta upp artikalr av Maria Diaz och
Georgia Mason. Tror att de har ganska ny forskning på detta.
Kommenterede [LL8]:
Det är inte djurvälfärdsmässigt ok
att hålla flera minkar i så små burar att de inte kan upprätta
territorier. De skulle förmodligen ändå slåss. Det är
förmodligen bara på djurparker som ger minkarna flera
hektar som man skulle kunna hålla flera minkar som
upprättar egna territorier.
Kommenterede [LL9]:
Hanarna har som regel större
territorier och inom dessa kan en eller två honor ha sina
territorier. Har inte sett i forskningen på vilda minkar att
hanar släpper in främmande hanar inom sina territorier utan
slagsmål. Däremot kan de ge sig iväg utanför territoriet för
att söka föda och då skulle de kunna stöta på en annan mink.
Kommenterede [LL10]:
Både dansk forskning och svensk
forskning har visat att om man ger minken fri tillgång på
foder under vintern kan man minimera utvecklandet av
stereotypier och pälsgbitning. I min forskning ser jag det som
den största orsaken till onormala beteenden hos farmad
mink.
I de nya svenska reglerna från 2013 är det därför inte tillåtet
att dra ner fodertilldelningen under vintern för att slanka
minken. Precis runt parningen kan en liten neddragning få
göras.
Min synpunkt på detta är att man inte bör utfodra minkarna
så mycket under hösten så att de blir feta, och att man bör
försöka välja ut avelsdjuren tidigare.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0014.png
kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset inden fødsel. Fri adgang til
halm betragtes dog som vanskeligt at sikre pga. trådnettet i bunden af buret.
Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og
trækkæder/-reb mellem flere bure har fx vist sig at kunne reducere pelsgnav, og brug af
løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og bevægelse generelt
i buret. Det kan også have en positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse,
hvilket er et lovkrav i Sverige.
Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og
struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.
Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er
deres naturligt aktive periode.
Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,
men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.
med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet
på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på
muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har
et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,
for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,
dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis
de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og
forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om
motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne
svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at
have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at
være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser ikke ud til at reducere fx
stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken grundlag for at
konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de ikke har et sådant
behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold, der giver mink
mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal afklares. Forsøg har
dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk kun kort tid. Adgang
til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men erfaringen viser samtidig, at det også
kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan derfor være vanskeligt at
implementere i det eksisterende produktionssystem.
Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og
indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt.
Gruppeindhusning
Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i et eller flere sammensatte bure.
Muligheden for gruppeindhusning blev indført
i 1990’erne,
angiveligt med henvisning til
dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret. Mink er nemlig generelt
solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således
forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink
holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor
de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det
kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere
5
Kommenterede [LL11]:
Forskning på råttor antyder att
springande i ett löphjul kan bli ett stereotypt springande,
särskilt om deras bur inte är berikad på något annat sätt.
Tror inte detta är undersökt på mink.
Kommenterede [LL12]:
Om farmaren inte byter ut
vattnet regelbundet kommer det att ske en bakteritillväxt i
vattnet. Om minken sedan dricker av det vattnet kan de bli
sjuka.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0015.png
territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,
hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken. Både forskning og
erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver bidskader, som ses i skindet
ved pelsning Man kan forsøge at reducere problemerne ved at flytte, behandle eller aflive de
berørte dyr, når problemerne observeres, men generelt bør gruppeindhusning ifølge
dyrevelfærdsforskningen undgås. I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt
end i resten af Europa
en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at
omkring halvdelen af mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring
en fjerdedel i Danmark.
WelFur
De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til
vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme. I 2017 blev WelFur introduceret som et
redskab til at vurdere minkenes velfærd på farmen. Vurderingen baseres på flere besøg
fordelt på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem
minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold
vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer,
der bl.a. omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær
af sår, skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,
menneske-dyr relationer og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene
og gennemføres af et uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til
styring og udvikling af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som
giver grundlag for placering af farmen i en af fire velfærdskategorier. Gode bedømmelser på
nogle områder kan derfor potentielt skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.
Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede
system. Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet udviklingen ved fra
2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og erfaringen er, at
minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret.
Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald
på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der
indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)
11
ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i
resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det
gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere
til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at
være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal
adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til
gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af
gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten
konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark
i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke
klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus
på netop temperament og avl.
Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her
blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens
minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da produktionen lukkede ned.
Kommenterede [LL13]:
Problemet är att bitskador på
skinnet, dvs. pälsens insida bara ses efter det att minken är
avlivad och pälsad. Om minken slåss och det blir bitskador
kan man flytta bort skadade djur. Men detta är ganska
sällsynt. När vi har forskat på att hålla tre eller fyra minakr
tillsammans i berikade etageburar har vi knappt haft några
pälsskador. Dock växer den ena hanen sämre när man håller
två hanar ihop med två honor.
Kommenterede [LL14]:
Hur många minkar per bur var det
i deras undersökningar när de hade gruppinhysning?
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0016.png
Mink i zoologiske haver
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt
indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og
Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under
seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m
2
, og i AQUA er den 150 m
2
. I
indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til
redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at
svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge
forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger
vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at
minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at
stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene
forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange
dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet
relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen
og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning
men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem
minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.
Normer for hold og brug af dyr
Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej
til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af
minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store
udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet
i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller
blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om
pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at
anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i
begrænset omfang anvendte pels.
I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af
pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen
pels
ikke er acceptabelt.
Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.
I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et
af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.
I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om
pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for
kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.
Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en
selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert
måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at
understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet
almindelige i den offentlige debat.
Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge
heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes
bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset
lovmæssigt
7
Kommenterede [LL15]:
Har de Amerikansk mink här? Har
annars hört att de forskar på Europeisk mink som hålls på
dessa Zoo då de är hotade i naturen.
Finns det några skillnader i beteendet och även
beteendebehoven mellan Europeisk och Amerikansk mink?
Kommenterede [LL16]:
Troligen detta. Kina och Polen har
byggt upp en stor minknäring som konkurrerera med övriga
länder. Antalet skinn på auktionerna verkar ha varit för
många, vilket lett till att priserna har sjunkit. Detta har bland
annat lett till att flera svenska minkfarmare tvingats lägga
ner sin produktion.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0017.png
eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til
malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-
og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)
er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over
muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det
areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd
for erhvervsmæssigt
hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates
hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.
På EU-niveau
har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ
vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i
2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,
at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.
Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021
Litteratur
1
Berg,
L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,
C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i Sverige.
Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.
https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf
2
Udtalelse
om pelsdyrproduktion (2003)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-
2003/
Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/
3
Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/
4
Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/
5
6
Udtalelse
om bindestalde til malkekvæg (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-
malkekvaeg-2019/
7
Udtalelse
vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-
fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/
8
Bekendtgørelse
om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553
9
Lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572112_0018.png
10
EFSA
(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal
2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459
Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af
Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf
11
9