MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Stine B. Christiansen

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Fra:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Sendt:

23. juli 2021 14:56

Til:

[email protected]

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Hej Bengt,

Minkene bruger vandet relativt ofte i løbet af dagen.

Vi fodrer aktivt i vandet og observere ingen reel tøven fra minkene i den forbindelse. De udforsker – fx søger føde -

lige så ivrigt på land, i vandoverfladen eller under overfladen. De har tilsyneladende ingen problemer i forhold til at

færdes i vandet – hverken svømmende i overfladen eller dykkende - det handler for dem givetvis mere om at

komme fra a til b. Minkene her (voksne) svømmer ikke i vandet som led i leg eller underholdning, som det ses hos

odderne.

Jeg vil umiddelbart vurdere det som væsentligt, at mink har adgang til vand.

Det er så tydeligt en naturlig del af deres adfærdsrepertoire at færdes i vandet. Ydermere lever mink jo langt

overvejende nær vand og har delvis svømmehud!

Bækken i anlægget her tømmes 1-2 gange årligt efter behov. Proceduren tager mindre end en dag. Anlægget står

således stort set aldrig uden vand.

De bedste hilsner,

Lisbeth

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

23. juli 2021 09:11

Til:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Kære Lisbeth,

Tusind tak! Det ser rigtig fint ud og er meget brugbart for os

. Jeg har lige et enkelt tillægsspørgsmål: Har du

nogen fornemmelse af, hvor meget, de bruger vandet? Og hvad gør minkene, når I en sjælden gang imellem må

tømme vandet ud, så de ikke har adgang til vand?

Mange hilsener

Bengt

Med venlig hilsen / Kind regards

Bengt Holst

Zoologist, Special Adviser

Convenor IUCN SSC CPSG Europe

Bengt Holst Consulting

Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte

Denmark

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Mobil +45 21 33 84 14

Mail:

[email protected]

CVR: 4196 4189

Fra:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Sendt:

22. juli 2021 17:24

Til:

[email protected]

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Hej Bengt,

Hermed et kort beskrivelse og vurdering i forhold til mink.

Sig endelig til såfremt, der er behov for, at jeg uddyber nogle af punkterne eller du savner noget.

God sommer,

de bedste hilsner,

Lisbeth Skovmand Høgh

Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark

Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03

[email protected]

www.visitaqua.dk

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

12. juli 2021 15:25

Til:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Kære Lisbeth,

Herligt – tak! Og deadline? Tja, vi har det næste møde i rådet midt i august, og jeg skulle gerne nå at sende noget ud

til medlemmerne forinden. Så, hvis du kan nå det inden slutningen af denne måned vil det være helt perfekt

. Er

det muligt?

Mange hilsener

Bengt

Med venlig hilsen / Kind regards

Bengt Holst

Zoologist, Special Adviser

Convenor IUCN SSC CPSG Europe

Bengt Holst Consulting

Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte

Denmark

Mobil +45 21 33 84 14

Mail:

[email protected]

CVR: 4196 4189

Fra:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Sendt:

12. juli 2021 13:13

Til:

[email protected]

Emne:

SV: Minkhold i zoologiske haver

Hej Bengt,

Det kan vi selvfølgelig hjælpe med.

AQUA Akvarium & Dyrepark har holdt mink i mange år.

Jeg kigger på det og sender et kort skriv inden alt for længe. Da vi er i absolut højsæson kunne det være rart med en

deadline. Mon du har en sådanne?

Håber også du får sat tid af til at nye sommeren

De bedste hilsner,

Lisbeth Skovmand Høgh

Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark

Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03

[email protected]

www.visitaqua.dk

Fra:

[email protected]

<[email protected]>

Sendt:

8. juli 2021 10:50

Til:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Emne:

Minkhold i zoologiske haver

Kære Lisbeth,

Tak for sidst. Hyggeligt at mødes i de rammer også, og den slags bliver der jo heldigvis mere af

Som du ved, sidder jeg jo også i det dyreetiske råd, og vi er i gang med at skrive en udtalelse om minkhold til brug for

politikerne, når de skal beslutte, om det fremadrettet skal være tilladt at holde mink i Danmark. Vi er kommer ret

langt og har haft adskillige eksperter inde for at klæde os på med hensyn til velfærdsparametre m.v. Men vi mangler

lidt viden om hold af mink i zoologiske haver. Hvilke erfaringer har man, og hvad går man for at tilgodese deres

adfærdsbehov. Så vidt jeg husker, har I jo mink i Aqua, er det ikke rigtigt? Og i givet fald, hvad er jeres erfaringer

med hold af mink (problemer, pladskrav, berigelse, der virker, berigelse, der ikke virker, adgang til vand osv.). Kan du

hjælpe mig med den slags? Og/eller kender du til litteratur, der beskriver dette i zoologiske haver?

Håber meget, du kan hjælpe. Jeg skriver også til Tiit Maran for at høre om hans erfaringer. Han er jo nok den, der

har størst erfaringer med minkhold i zoologiske haver.

Glæder mig til at høre fra dig og håber, du får tid til at nyde den danske sommer!

KH Bengt

Med venlig hilsen / Kind regards

Bengt Holst

Zoologist, Special Adviser

Convenor IUCN SSC CPSG Europe

Bengt Holst Consulting

Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte

Denmark

Mobil +45 21 33 84 14

Mail:

[email protected]

CVR: 4196 4189

Stine B. Christiansen

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Stine B. Christiansen

30. juli 2021 13:23

'Lisbeth Skovmand Høgh'

Bengt Holst <EKSTERN>

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Hej Lisbeth,

Tusind tak for at du har villet se hele teksten igennem – det er en stor hjælp for os. Selvfølgelig vil vi gerne inddrage

dine bemærkninger til vægt og vand også. Trykfejlen retter jeg bare til.

De bedste hilsner,

Stine

Fra:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Sendt:

30. juli 2021 11:40

Til:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Cc:

Bengt Holst <EKSTERN> <[email protected]>

Emne:

SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

You don't often get email from

[email protected]. Learn why this is important

Hej Stine,

Vedhæftet mine kommentarer.

Der havde desværre sneget sig en mindre trykfejl ind i det, jeg sendte til jer, idet jeg har ramt femtallet og ikke

firetallet i forbindelse med arealangivelsen.

Derudover har jeg i to andre afsnit kommenteret på henholdsvis vægt og vurdering af brugen af vand. Det skal blot

ses som bemærkninger, I naturligvis kan vælge at se bort fra.

I er selvfølgelig velkomne til at kontakte mig igen ang. mink eller andet.

De bedste hilsner,

Lisbeth Skovmand Høgh

Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark

Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg

Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03

[email protected]

www.visitaqua.dk

Fra:

Stine B. Christiansen <[email protected]>

Sendt:

29. juli 2021 17:48

Til:

Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>

Cc:

Bengt Holst <EKSTERN> <[email protected]>

Emne:

Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink

Kære Lisbeth Skovmand Høgh,

Tak for din hjælp med at afdække viden om mink i zoo i forbindelse med Det Dyreetiske Råds arbejde med

opdatering af udtalelsen om hold af mink til pelsproduktion. Vi er nu nået dertil, hvor vi meget gerne vil bede om

hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud fra. Jeg har derfor vedlagt den faktuelle del af

det seneste udkast til udtalelsen og håber, at du vil læse teksten vedr. zoo igennem – og meget gerne også den

øvrige faktuelle tekst – og hjælpe med at rette op på evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med en

overskrift og teksten erstattet af …, så du kan se strukturen i dokumentet).

Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med Rådets overvejelser –

er stadig work-in-progress. Du bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen tilsendt direkte, når den er klar til

offentliggørelse.

Så, i denne omgang handler det altså om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det faktuelle, som vi har

misforstået eller overset – og i relation til dig selvfølgelig især ift. beskrivelsen af mink i zoo. Når udtalelsen

offentliggøres, skulle det meget gerne være sådan, at der kan være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men

ikke om den faktuelle baggrund for Rådets overvejelser. Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi

beder dig derfor undlade at vise det til eller på anden måde dele indholdet med andre.

Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du kan give en tilbagemelding

senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny information på bordet, og jeg i hvert fald

kan rette materialet til efter dine anvisninger, inden det sendes til medlemmerne. Hvis du ingen bemærkninger har,

hører jeg meget gerne et OK fra dig, så vi ved det.

Endnu engang tak for hjælpen!

De bedste hilsner,

Stine

Med venlig hilsen,

Stine B. Christiansen

Sekretariatsleder

+45 35 33 30 75 l

[email protected]

[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk

Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd

Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter

Hold af mink (Neovison

vison)

i zoologisk anlæg.

Af Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium & Dyrepark

Der har været mink i AQUA Akvarium & Dyrepark siden 2007. Minkene holdes parvis og der har

fra 2007 til nu været holdt 4 forskellige par. To af parrene ynglede. Det nuværende par kom i 2018.

Kort beskrivelse af anlægget og managemnet

Areal, anlæg; ca. 150 m

Barriere;

a) Barrieren modsat publikum består af en 210 cm høj betonvæg, der er dekoreret med en

belægning, der gør betonen ru. Minkene er i stand til at klatre på ru vægge og derfor er der

støbt et udhæng på 50 cm, der hænger ind i anlægget og standser minkene. Ved overgang

til staldbygning er der ingen udhæng, men i stedet en gennemsigtig akrylplade, der

forhindrer minkene i at få fat i væggen med kløerne.

b) Barrieren mod publikum består af en glas- og stålvæg på 160 cm i højden. Materialerne

forhindrer minkene i at klatre på barrieren.

c) Der er støbt bund i hele anlægget med henblik på at forhindre minkene i at grave sig ud.

Design;

a) Udeanlægget fremstår naturnært. Der er naturbund i hele anlægget, der består af jord,

sand samt græs og urter. Sandet bruges til sandbad. Der vokser buske og mindre træer,

der beskæres kontinuert med henblik at forhindre udslip. Derudover tilbydes yderligere

klatremuligheder i anlægget, bestående af rødder og stammer. Der er et støbt vandløb

langs glasbarrieren med en dybde ned til 70 cm. Dette forhindrer minkenes afsæt og giver

dem mulighed for at udøve naturlig adfærd, der ud over svømme- og fødesøgning også

består i at gemme fødeemner under vand.

b) Indeanlægget består af en lukket redekasse, ca. 50 cm x 50 cm, der tilgås af minkene

direkte fra udeanlægget gennem et rør i muren med diameter 20 cm. Redekassen, der er

lavet af træ (”vognplade”) er placeret i et mindre aflukket rum (stalden). Kassen kan tilgås

af dyrepassere, dyrlæge eller andre via en låge ved rengøring eller evt. behov for reel

håndtering af dyrene. Der er flere indkig gennem net eller glas. Kassen kunne med fordel

beklædes indvendigt med en form for metal.

Fodring;

Der fodres med en varieret diæt bestående af fisk, fugl og pattedyr. Der anvendes uforarbejdede

foderemner dog ved fodring med større dyr skåret i korrekt størrelse i forhold til mængde. Foderet

hænges op, gemmes på forskellig vis i anlægget eller sekundært gives direkte til individerne

forskellige steder i anlægget. Sekundært kan fodres i skål. Der fodres gerne mindre mængder flere

gang dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider.

Træning; der anvendes fast ”platformstræning” med henblik på lette og stressfrie rutiner og daglig

styring ved ud-/indlukning mellem inde- eller udeanlæg. Anden træning (kasse, target m.m.) efter

behov.

Adfærdsvurdering

Minkene i AQUA Akvarium & Dyrepark udviser en meget høj grad af naturlig adfærd. Der er

selvsagt enkelte former for adfærd, der ikke er muligt, primært jagt på levende dyr. Minkene vil

forsøge at fange fugle, dog oftest uden held. Minkene er relativt energiske og aktive rovdyr. De er

desuden hurtige til indlæring og det stiller krav til management og aktivering generelt.

Som nævnt under anlægsbeskrivelsen giver designet rig og varieret mulighed for forskellige

adfærdstyper. Berigelsen i forbindelse med fodring betyder derudover, at minkene skal udføre et

stort repertoire af deres naturlige adfærd dagligt for at få adgang til foderet.

Da minkene holdes som et par, ses naturlige interaktioner mellem de to individer, dog uden udtalte

eller alvorlige aggressioner. Hunnen gemmer foder hyppigt, idet hendes størrelse i forhold til

hannen gør, at hun generelt afleverer foderet uden aggression. I forbindelse med fodring, gemmer

hun foderemner forskellige steder i anlægget til senere indtag og er ikke udfordret i forhold til

fødeindtag.

Der ses ingen stereotyp adfærd. Af adfærdstyper der kan benævnes unaturlige ses opsøgende

adfærd og fokus rettet mod dyrepasserne i forbindelse med fodring samt udeblivelse af

skyhed/flugt i forhold til gæsterne.

Den umiddelbare og korte overordnede vurdering er, at minkene er meget velfungerende og

velegnede til zoohold, såfremt der tages udgangspunkt i og hensyn til deres naturlig behov.

Bilag 1

Foto 1. Overblik over minkanlægget i AQUA Akvarium & Dyrepark Akvarium & Dyrepark

Foto 2. Vandløb med stald i baggrunden

Foto 3. Barriere ved anlæggets bagside

Udtalelse om mink

FORTROLIGT UDKAST

–

JULI 2021

Sammenfatning

…

Baggrund

…

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde

med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt

Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander

Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for

Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle

oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer

vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &

Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).

Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med

gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion

. Rådet takker

xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har

behandlet emnet i perioden december 2020

–

xxxx 2021.

…

Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd

Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)

…

Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr

–

nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

…

Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

…

Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

…

Udvikling i minkproduktion siden 2003

Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,

forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne

for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden

for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig

minkproduktion i Danmark.

Kommenterede [SBC3]:

Afventer afslutning

Kommenterede [SBC1]:

Til orientering:

Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar

afventes.

Kommenterede [SBC2]:

Afventer bemærkninger

Lovgivning

Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som

fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om

sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder

gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til

pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende

udtalelse.

Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)

I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have

tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der

ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn

til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens

størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,

der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til

avl (§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed

(§ 5).

Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,

dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have

adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen

samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).

Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver

skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter

fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der

fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud

over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,

der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).

Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)

I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud

mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da mink udgjorde

et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en virusvariant hos mink, som

mentes at kunne udgøre en særlig risiko for folkesundheden, og som det ikke var lykkedes

at inddæmme trods en intensiv indsats. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet.

Det midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021, men det fremgår af

lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at minkproduktion på det tidspunkt ikke længere

anses for at udgøre en risiko for folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge

forbudsperioden, hvilket vil kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at

genetablere minkproduktion i Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til

folkesundheden forlænges, eller det af andre grunde gøres permanent.

Minkproduktion i andre lande

En rapport fra EFSA (2021)

beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for

minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge

rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien

(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,

Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det

med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-

Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,

der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der var en af verdens

største producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i 2024, da mink

blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.

De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og

Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige og Spanien. Det forventes jf.

rapporten, at yderligere lande vil forbyde minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge

af tidligere fremsatte bekymringer for dyrevelfærden.

I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt avl af mink i 2021, og i flere lande peger den

offentlige debat på ønsker om at forbyde minkproduktion af dyrevelfærdsmæssige grunde,

nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.

På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle

drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at

opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med

henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En

række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det

i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der

også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra

pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.

Hold af mink

–

forskning og erfaringer

Avl

Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30

forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige

vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (de vejer i

dag 5-6 kg) for at få større skind. Dette kan øge risikoen for skader på poter og trædepuder,

når minkene springer ned på trådbunden i buret fra en hylde (dette kan dog afhjælpes, fx

ved at dele nedhoppet i to trin med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også

give problemer i dyrenes anatomiske udvikling, fx skelettet. Kuldstørrelsen er også øget

gennem avl fra 2-3 hvalpe hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på

hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes

efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde,

at hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan flyttes.

Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har

minkene stadig deres artsspecifikke adfærd og behov. Minkenes temperament er dog

anderledes. Der har i årtier været stor opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og

mindre frygtsomhed hos mink. Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og kan næppe avles

helt væk, men det er muligt at avle for mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink, og det

er lykkedes at reducere andelen af frygtsomme mink, så de er mindre bange for mennesker

og virker mere rolige. Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af

frygt som ikke vises i en test, men som minken måske oplever fx ved håndtering. Her kan

Kommenterede [LSH4]:

(En stor vild han vejer næppe

meget mere end 2 kg. Normvægten ligger sjældent højere

end 1,5 kg. Hvis farmmink kan veje 6 kg er de potentielt 3

gange så tunge som den vilde amerikanske mink.)

den enkelte minks erfaring være af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med

at blive håndteret. Kravet om tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af

eventuel let frygt.

Berigelse

Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af

trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og

sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på

nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens

verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der

krav om enkelte former for berigelse.

Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink

skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen. Forskning peger

på, at det betyder mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som

de har i de nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som

nu engang er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i

buret til at stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af

berigelse kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar

vedrørende betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da

flere faktorer typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af

at give adgang til et endnu større areal, men praktiske erfaringer peger på, at hvis flere

voksne mink holdes sammen, er der risiko for territoriale slåskampe, og arealet skal derfor

enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne og opretholde territorier, eller stort

nok til at de kan etablere individuelle territorier. I naturen afhænger størrelsen af minks

territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området, og der kan være et vist overlap mellem

flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de fælles arealer.

Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.

Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig

mangel på stimuli og før fodring. (Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken

gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken

gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes). Særligt i

slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op før

pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke

tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt større

kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også, at

minkene i denne periode er sultne, hvilket formodentlig er årsagen til den øgede forekomst

af unormal adfærd.

De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med

forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet

reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der som nævnt krav om, at minkenes bure

indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god reducerende effekt på både

stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm. Halmen kan bruges på flere

måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder også af halmen

–

især i

perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også

reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større

kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset inden fødsel. Fri adgang til

halm betragtes dog som vanskeligt at sikre pga. trådnettet i bunden af buret.

Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og

trækkæder/-reb mellem flere bure har fx vist sig at kunne reducere pelsgnav, og brug af

løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og bevægelse generelt

i buret. Det kan også have en positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse,

hvilket er et lovkrav i Sverige.

Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og

struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.

Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er

deres naturligt aktive periode.

Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,

men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.

med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet

på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på

muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har

et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,

for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,

dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis

de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og

forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om

motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne

svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at

have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at

være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser ikke ud til at reducere fx

stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken grundlag for at

konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de ikke har et sådant

behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold, der giver mink

mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal afklares. Forsøg har

dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk kun kort tid. Adgang

til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men erfaringen viser samtidig, at det også

kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan derfor være vanskeligt at

implementere i det eksisterende produktionssystem.

Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og

indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt.

Gruppeindhusning

Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i et eller flere sammensatte bure.

Muligheden for gruppeindhusning blev indført

i 1990’erne,

angiveligt med henvisning til

dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret. Mink er nemlig generelt

solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således

forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink

holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor

de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det

kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere

Kommenterede [LSH5]:

(Ang.

ordbrug ”kortvarigt”; det

afhænger naturligvis af, hvilke andre arter, der

sammenlignes med. Umiddelbart er min opfattelse, at mink

både er gode svømmere og dykkere, der kan være

neddykket i ganske mange minutter og jeg vil benævne dem

semi-akvatiske.)

territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,

hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken. Både forskning og

erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver bidskader, som ses i skindet

ved pelsning Man kan forsøge at reducere problemerne ved at flytte, behandle eller aflive de

berørte dyr, når problemerne observeres, men generelt bør gruppeindhusning ifølge

dyrevelfærdsforskningen undgås. I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt

end i resten af Europa

–

en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at

omkring halvdelen af mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring

en fjerdedel i Danmark.

WelFur

De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til

vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme. I 2017 blev WelFur introduceret som et

redskab til at vurdere minkenes velfærd på farmen. Vurderingen baseres på flere besøg

fordelt på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem

minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold

vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer,

der bl.a. omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær

af sår, skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,

menneske-dyr relationer og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene

og gennemføres af et uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til

styring og udvikling af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som

giver grundlag for placering af farmen i en af fire velfærdskategorier. Gode bedømmelser på

nogle områder kan derfor potentielt skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.

Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede

system. Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet udviklingen ved fra

2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og erfaringen er, at

minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret.

Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald

på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der

indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)

ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i

resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det

gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere

til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at

være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal

adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til

gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af

gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten

konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark

i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke

klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus

på netop temperament og avl.

Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her

blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens

minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da produktionen lukkede ned.

Mink i zoologiske haver

Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt

indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og

Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under

seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m

, og i AQUA er den 150 m

. I

indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til

redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at

svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge

forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger

vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at

minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at

stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene

forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange

dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet

relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen

og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning

men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem

minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.

Normer for hold og brug af dyr

Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej

til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af

minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store

udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet

i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller

blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om

pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at

anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i

begrænset omfang anvendte pels.

I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af

pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen

–

pels

–

ikke er acceptabelt.

Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.

I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et

af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.

I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om

pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for

kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.

Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en

selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert

måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at

understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet

almindelige i den offentlige debat.

Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge

heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes

bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset

–

lovmæssigt

Kommenterede [LSH6]:

Beklager trykfejl! Anlægget er

140m2

eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til

malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-

og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)

er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over

muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det

areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd

–

for erhvervsmæssigt

hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates

hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.

På EU-niveau

har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ

vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i

2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,

at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.

Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021

…

Litteratur

Berg,

L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,

C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i Sverige.

Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.

https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf

Udtalelse

om pelsdyrproduktion (2003)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-

2003/

Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr

–

nyt

krav om hylder og rør til mink (2013)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/

Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/

Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink

(2020)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/

Udtalelse

om bindestalde til malkekvæg (2019)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-

malkekvaeg-2019/

Udtalelse

vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)

https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-

fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/

Bekendtgørelse

om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553

Lov

om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185

Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211

EFSA

(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal

2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459

https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459

Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af

Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet

https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf

Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram)

Bemærkninger omkring minkhold (juli 2021)

Vigtigt for minkene at kunne foretage valg

–

valg af opholdssted, valg af enrichment osv. (være i

kontrol af situationen)

Adgang til redekasse

Enrichment

–

eksempler med positiv effekt:

•

Jord (til at grave i)

Klatrefaciliteter

Rør til at gemme sig i

Vand (bruger det meget til svømning, men ikke nødvendigt for fødefangst)

Arealkrav: 8kvm pr. dyr (ikke dokumenteret gennem forsøg, men erfaring og anbefaling)

Amerikansk mink (farmmink) lader til at være mere social end europæisk mink. Men i pelsdyrhold,

hvor pladsen er knap, anbefales det at holde dem enkeltvis.

Da de konkurrerer kønsvis, anbefales det at holde dem han-hun-han-hun-…..

Bengt Holst

23 JUL 2021