Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2572111_0001.png
Stine B. Christiansen
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Fra:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Sendt:
23. juli 2021 14:56
Til:
[email protected]
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Hej Bengt,
Minkene bruger vandet relativt ofte i løbet af dagen.
Vi fodrer aktivt i vandet og observere ingen reel tøven fra minkene i den forbindelse. De udforsker – fx søger føde -
lige så ivrigt på land, i vandoverfladen eller under overfladen. De har tilsyneladende ingen problemer i forhold til at
færdes i vandet – hverken svømmende i overfladen eller dykkende - det handler for dem givetvis mere om at
komme fra a til b. Minkene her (voksne) svømmer ikke i vandet som led i leg eller underholdning, som det ses hos
odderne.
Jeg vil umiddelbart vurdere det som væsentligt, at mink har adgang til vand.
Det er så tydeligt en naturlig del af deres adfærdsrepertoire at færdes i vandet. Ydermere lever mink jo langt
overvejende nær vand og har delvis svømmehud!
Bækken i anlægget her tømmes 1-2 gange årligt efter behov. Proceduren tager mindre end en dag. Anlægget står
således stort set aldrig uden vand.
De bedste hilsner,
Lisbeth
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
23. juli 2021 09:11
Til:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Kære Lisbeth,
Tusind tak! Det ser rigtig fint ud og er meget brugbart for os
. Jeg har lige et enkelt tillægsspørgsmål: Har du
nogen fornemmelse af, hvor meget, de bruger vandet? Og hvad gør minkene, når I en sjælden gang imellem må
tømme vandet ud, så de ikke har adgang til vand?
Mange hilsener
Bengt
Med venlig hilsen / Kind regards
Bengt Holst
Zoologist, Special Adviser
Convenor IUCN SSC CPSG Europe
Bengt Holst Consulting
Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte
Denmark
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0002.png
Mobil +45 21 33 84 14
Mail:
[email protected]
CVR: 4196 4189
Fra:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Sendt:
22. juli 2021 17:24
Til:
[email protected]
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Hej Bengt,
Hermed et kort beskrivelse og vurdering i forhold til mink.
Sig endelig til såfremt, der er behov for, at jeg uddyber nogle af punkterne eller du savner noget.
God sommer,
de bedste hilsner,
Lisbeth Skovmand Høgh
Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg
Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03
[email protected]
www.visitaqua.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
12. juli 2021 15:25
Til:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Kære Lisbeth,
Herligt – tak! Og deadline? Tja, vi har det næste møde i rådet midt i august, og jeg skulle gerne nå at sende noget ud
til medlemmerne forinden. Så, hvis du kan nå det inden slutningen af denne måned vil det være helt perfekt
. Er
det muligt?
Mange hilsener
Bengt
Med venlig hilsen / Kind regards
Bengt Holst
Zoologist, Special Adviser
Convenor IUCN SSC CPSG Europe
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0003.png
Bengt Holst Consulting
Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte
Denmark
Mobil +45 21 33 84 14
Mail:
[email protected]
CVR: 4196 4189
Fra:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Sendt:
12. juli 2021 13:13
Til:
[email protected]
Emne:
SV: Minkhold i zoologiske haver
Hej Bengt,
Det kan vi selvfølgelig hjælpe med.
AQUA Akvarium & Dyrepark har holdt mink i mange år.
Jeg kigger på det og sender et kort skriv inden alt for længe. Da vi er i absolut højsæson kunne det være rart med en
deadline. Mon du har en sådanne?
Håber også du får sat tid af til at nye sommeren
De bedste hilsner,
Lisbeth Skovmand Høgh
Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg
Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03
[email protected]
www.visitaqua.dk
Fra:
[email protected]
<[email protected]>
Sendt:
8. juli 2021 10:50
Til:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Emne:
Minkhold i zoologiske haver
Kære Lisbeth,
Tak for sidst. Hyggeligt at mødes i de rammer også, og den slags bliver der jo heldigvis mere af
.
Som du ved, sidder jeg jo også i det dyreetiske råd, og vi er i gang med at skrive en udtalelse om minkhold til brug for
politikerne, når de skal beslutte, om det fremadrettet skal være tilladt at holde mink i Danmark. Vi er kommer ret
langt og har haft adskillige eksperter inde for at klæde os på med hensyn til velfærdsparametre m.v. Men vi mangler
lidt viden om hold af mink i zoologiske haver. Hvilke erfaringer har man, og hvad går man for at tilgodese deres
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0004.png
adfærdsbehov. Så vidt jeg husker, har I jo mink i Aqua, er det ikke rigtigt? Og i givet fald, hvad er jeres erfaringer
med hold af mink (problemer, pladskrav, berigelse, der virker, berigelse, der ikke virker, adgang til vand osv.). Kan du
hjælpe mig med den slags? Og/eller kender du til litteratur, der beskriver dette i zoologiske haver?
Håber meget, du kan hjælpe. Jeg skriver også til Tiit Maran for at høre om hans erfaringer. Han er jo nok den, der
har størst erfaringer med minkhold i zoologiske haver.
Glæder mig til at høre fra dig og håber, du får tid til at nyde den danske sommer!
KH Bengt
Med venlig hilsen / Kind regards
Bengt Holst
Zoologist, Special Adviser
Convenor IUCN SSC CPSG Europe
Bengt Holst Consulting
Dronninggaards Alle 113, 2840 Holte
Denmark
Mobil +45 21 33 84 14
Mail:
[email protected]
CVR: 4196 4189
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0005.png
Stine B. Christiansen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Stine B. Christiansen
30. juli 2021 13:23
'Lisbeth Skovmand Høgh'
Bengt Holst <EKSTERN>
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Hej Lisbeth,
Tusind tak for at du har villet se hele teksten igennem – det er en stor hjælp for os. Selvfølgelig vil vi gerne inddrage
dine bemærkninger til vægt og vand også. Trykfejlen retter jeg bare til.
De bedste hilsner,
Stine
Fra:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Sendt:
30. juli 2021 11:40
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Bengt Holst <EKSTERN> <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
You don't often get email from
[email protected]. Learn why this is important
Hej Stine,
Vedhæftet mine kommentarer.
Der havde desværre sneget sig en mindre trykfejl ind i det, jeg sendte til jer, idet jeg har ramt femtallet og ikke
firetallet i forbindelse med arealangivelsen.
Derudover har jeg i to andre afsnit kommenteret på henholdsvis vægt og vurdering af brugen af vand. Det skal blot
ses som bemærkninger, I naturligvis kan vælge at se bort fra.
I er selvfølgelig velkomne til at kontakte mig igen ang. mink eller andet.
De bedste hilsner,
Lisbeth Skovmand Høgh
Leder af AQUA Akvarium & Dyrepark
Vejlsøvej 55, DK-8600 Silkeborg
Tlf. 89 21 21 21 - Mob. 20 90 46 03
[email protected]
www.visitaqua.dk
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0006.png
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
29. juli 2021 17:48
Til:
Lisbeth Skovmand Høgh <[email protected]>
Cc:
Bengt Holst <EKSTERN> <[email protected]>
Emne:
Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Lisbeth Skovmand Høgh,
Tak for din hjælp med at afdække viden om mink i zoo i forbindelse med Det Dyreetiske Råds arbejde med
opdatering af udtalelsen om hold af mink til pelsproduktion. Vi er nu nået dertil, hvor vi meget gerne vil bede om
hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud fra. Jeg har derfor vedlagt den faktuelle del af
det seneste udkast til udtalelsen og håber, at du vil læse teksten vedr. zoo igennem – og meget gerne også den
øvrige faktuelle tekst – og hjælpe med at rette op på evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med en
overskrift og teksten erstattet af …, så du kan se strukturen i dokumentet).
Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med Rådets overvejelser –
er stadig work-in-progress. Du bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen tilsendt direkte, når den er klar til
offentliggørelse.
Så, i denne omgang handler det altså om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det faktuelle, som vi har
misforstået eller overset – og i relation til dig selvfølgelig især ift. beskrivelsen af mink i zoo. Når udtalelsen
offentliggøres, skulle det meget gerne være sådan, at der kan være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men
ikke om den faktuelle baggrund for Rådets overvejelser. Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi
beder dig derfor undlade at vise det til eller på anden måde dele indholdet med andre.
Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du kan give en tilbagemelding
senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny information på bordet, og jeg i hvert fald
kan rette materialet til efter dine anvisninger, inden det sendes til medlemmerne. Hvis du ingen bemærkninger har,
hører jeg meget gerne et OK fra dig, så vi ved det.
Endnu engang tak for hjælpen!
De bedste hilsner,
Stine
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75 l
[email protected]
[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Hold af mink (Neovison
vison)
i zoologisk anlæg.
Af Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium & Dyrepark
Der har været mink i AQUA Akvarium & Dyrepark siden 2007. Minkene holdes parvis og der har
fra 2007 til nu været holdt 4 forskellige par. To af parrene ynglede. Det nuværende par kom i 2018.
Kort beskrivelse af anlægget og managemnet
Areal, anlæg; ca. 150 m
2
Barriere;
a) Barrieren modsat publikum består af en 210 cm høj betonvæg, der er dekoreret med en
belægning, der gør betonen ru. Minkene er i stand til at klatre på ru vægge og derfor er der
støbt et udhæng på 50 cm, der hænger ind i anlægget og standser minkene. Ved overgang
til staldbygning er der ingen udhæng, men i stedet en gennemsigtig akrylplade, der
forhindrer minkene i at få fat i væggen med kløerne.
b) Barrieren mod publikum består af en glas- og stålvæg på 160 cm i højden. Materialerne
forhindrer minkene i at klatre på barrieren.
c) Der er støbt bund i hele anlægget med henblik på at forhindre minkene i at grave sig ud.
Design;
a) Udeanlægget fremstår naturnært. Der er naturbund i hele anlægget, der består af jord,
sand samt græs og urter. Sandet bruges til sandbad. Der vokser buske og mindre træer,
der beskæres kontinuert med henblik at forhindre udslip. Derudover tilbydes yderligere
klatremuligheder i anlægget, bestående af rødder og stammer. Der er et støbt vandløb
langs glasbarrieren med en dybde ned til 70 cm. Dette forhindrer minkenes afsæt og giver
dem mulighed for at udøve naturlig adfærd, der ud over svømme- og fødesøgning også
består i at gemme fødeemner under vand.
b) Indeanlægget består af en lukket redekasse, ca. 50 cm x 50 cm, der tilgås af minkene
direkte fra udeanlægget gennem et rør i muren med diameter 20 cm. Redekassen, der er
lavet af træ (”vognplade”) er placeret i et mindre aflukket rum (stalden). Kassen kan tilgås
af dyrepassere, dyrlæge eller andre via en låge ved rengøring eller evt. behov for reel
håndtering af dyrene. Der er flere indkig gennem net eller glas. Kassen kunne med fordel
beklædes indvendigt med en form for metal.
Fodring;
Der fodres med en varieret diæt bestående af fisk, fugl og pattedyr. Der anvendes uforarbejdede
foderemner dog ved fodring med større dyr skåret i korrekt størrelse i forhold til mængde. Foderet
hænges op, gemmes på forskellig vis i anlægget eller sekundært gives direkte til individerne
forskellige steder i anlægget. Sekundært kan fodres i skål. Der fodres gerne mindre mængder flere
gang dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider.
Træning; der anvendes fast ”platformstræning” med henblik på lette og stressfrie rutiner og daglig
styring ved ud-/indlukning mellem inde- eller udeanlæg. Anden træning (kasse, target m.m.) efter
behov.
Adfærdsvurdering
Minkene i AQUA Akvarium & Dyrepark udviser en meget høj grad af naturlig adfærd. Der er
selvsagt enkelte former for adfærd, der ikke er muligt, primært jagt på levende dyr. Minkene vil
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
forsøge at fange fugle, dog oftest uden held. Minkene er relativt energiske og aktive rovdyr. De er
desuden hurtige til indlæring og det stiller krav til management og aktivering generelt.
Som nævnt under anlægsbeskrivelsen giver designet rig og varieret mulighed for forskellige
adfærdstyper. Berigelsen i forbindelse med fodring betyder derudover, at minkene skal udføre et
stort repertoire af deres naturlige adfærd dagligt for at få adgang til foderet.
Da minkene holdes som et par, ses naturlige interaktioner mellem de to individer, dog uden udtalte
eller alvorlige aggressioner. Hunnen gemmer foder hyppigt, idet hendes størrelse i forhold til
hannen gør, at hun generelt afleverer foderet uden aggression. I forbindelse med fodring, gemmer
hun foderemner forskellige steder i anlægget til senere indtag og er ikke udfordret i forhold til
fødeindtag.
Der ses ingen stereotyp adfærd. Af adfærdstyper der kan benævnes unaturlige ses opsøgende
adfærd og fokus rettet mod dyrepasserne i forbindelse med fodring samt udeblivelse af
skyhed/flugt i forhold til gæsterne.
Den umiddelbare og korte overordnede vurdering er, at minkene er meget velfungerende og
velegnede til zoohold, såfremt der tages udgangspunkt i og hensyn til deres naturlig behov.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0009.png
Bilag 1
Foto 1. Overblik over minkanlægget i AQUA Akvarium & Dyrepark Akvarium & Dyrepark
Foto 2. Vandløb med stald i baggrunden
Foto 3. Barriere ved anlæggets bagside
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0010.png
Udtalelse om mink
FORTROLIGT UDKAST
JULI 2021
Sammenfatning
Baggrund
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde
med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt
Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander
Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle
oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer
vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &
Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).
Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med
gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion
1
. Rådet takker
xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har
behandlet emnet i perioden december 2020
xxxx 2021.
Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd
Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
2
Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
3
Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
4
Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
5
Udvikling i minkproduktion siden 2003
Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,
forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne
for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden
for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig
minkproduktion i Danmark.
Kommenterede [SBC3]:
Afventer afslutning
Kommenterede [SBC1]:
Til orientering:
Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar
afventes.
Kommenterede [SBC2]:
Afventer bemærkninger
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0011.png
Lovgivning
Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som
fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om
sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder
gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til
pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende
udtalelse.
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)
8
I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have
tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der
ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn
til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens
størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,
der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til
avl (§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed
(§ 5).
Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,
dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have
adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen
samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).
Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver
skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter
fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der
fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud
over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,
der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)
9
I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud
mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da mink udgjorde
et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en virusvariant hos mink, som
mentes at kunne udgøre en særlig risiko for folkesundheden, og som det ikke var lykkedes
at inddæmme trods en intensiv indsats. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet.
Det midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021, men det fremgår af
lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at minkproduktion på det tidspunkt ikke længere
anses for at udgøre en risiko for folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge
forbudsperioden, hvilket vil kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at
genetablere minkproduktion i Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til
folkesundheden forlænges, eller det af andre grunde gøres permanent.
Minkproduktion i andre lande
En rapport fra EFSA (2021)
10
beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for
minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge
rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0012.png
(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,
Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det
med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-
Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,
der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der var en af verdens
største producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i 2024, da mink
blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.
De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og
Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige og Spanien. Det forventes jf.
rapporten, at yderligere lande vil forbyde minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge
af tidligere fremsatte bekymringer for dyrevelfærden.
I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt avl af mink i 2021, og i flere lande peger den
offentlige debat på ønsker om at forbyde minkproduktion af dyrevelfærdsmæssige grunde,
nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.
På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle
drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at
opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med
henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En
række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det
i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der
også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra
pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.
Hold af mink
forskning og erfaringer
Avl
Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30
forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige
vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (de vejer i
dag 5-6 kg) for at få større skind. Dette kan øge risikoen for skader på poter og trædepuder,
når minkene springer ned på trådbunden i buret fra en hylde (dette kan dog afhjælpes, fx
ved at dele nedhoppet i to trin med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også
give problemer i dyrenes anatomiske udvikling, fx skelettet. Kuldstørrelsen er også øget
gennem avl fra 2-3 hvalpe hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på
hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes
efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde,
at hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan flyttes.
Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har
minkene stadig deres artsspecifikke adfærd og behov. Minkenes temperament er dog
anderledes. Der har i årtier været stor opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og
mindre frygtsomhed hos mink. Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og kan næppe avles
helt væk, men det er muligt at avle for mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink, og det
er lykkedes at reducere andelen af frygtsomme mink, så de er mindre bange for mennesker
og virker mere rolige. Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af
frygt som ikke vises i en test, men som minken måske oplever fx ved håndtering. Her kan
3
Kommenterede [LSH4]:
(En stor vild han vejer næppe
meget mere end 2 kg. Normvægten ligger sjældent højere
end 1,5 kg. Hvis farmmink kan veje 6 kg er de potentielt 3
gange så tunge som den vilde amerikanske mink.)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0013.png
den enkelte minks erfaring være af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med
at blive håndteret. Kravet om tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af
eventuel let frygt.
Berigelse
Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af
trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og
sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på
nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens
verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der
krav om enkelte former for berigelse.
Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink
skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen. Forskning peger
på, at det betyder mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som
de har i de nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som
nu engang er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i
buret til at stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af
berigelse kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar
vedrørende betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da
flere faktorer typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af
at give adgang til et endnu større areal, men praktiske erfaringer peger på, at hvis flere
voksne mink holdes sammen, er der risiko for territoriale slåskampe, og arealet skal derfor
enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne og opretholde territorier, eller stort
nok til at de kan etablere individuelle territorier. I naturen afhænger størrelsen af minks
territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området, og der kan være et vist overlap mellem
flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de fælles arealer.
Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.
Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig
mangel på stimuli og før fodring. (Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken
gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken
gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes). Særligt i
slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op før
pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke
tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt større
kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også, at
minkene i denne periode er sultne, hvilket formodentlig er årsagen til den øgede forekomst
af unormal adfærd.
De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med
forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet
reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der som nævnt krav om, at minkenes bure
indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god reducerende effekt på både
stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm. Halmen kan bruges på flere
måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder også af halmen
især i
perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også
reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0014.png
kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset inden fødsel. Fri adgang til
halm betragtes dog som vanskeligt at sikre pga. trådnettet i bunden af buret.
Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og
trækkæder/-reb mellem flere bure har fx vist sig at kunne reducere pelsgnav, og brug af
løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og bevægelse generelt
i buret. Det kan også have en positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse,
hvilket er et lovkrav i Sverige.
Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og
struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.
Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er
deres naturligt aktive periode.
Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,
men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.
med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet
på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på
muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har
et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,
for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,
dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis
de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og
forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om
motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne
svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at
have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at
være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser ikke ud til at reducere fx
stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken grundlag for at
konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de ikke har et sådant
behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold, der giver mink
mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal afklares. Forsøg har
dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk kun kort tid. Adgang
til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men erfaringen viser samtidig, at det også
kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan derfor være vanskeligt at
implementere i det eksisterende produktionssystem.
Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og
indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt.
Gruppeindhusning
Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i et eller flere sammensatte bure.
Muligheden for gruppeindhusning blev indført
i 1990’erne,
angiveligt med henvisning til
dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret. Mink er nemlig generelt
solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således
forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink
holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor
de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det
kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere
5
Kommenterede [LSH5]:
(Ang.
ordbrug ”kortvarigt”; det
afhænger naturligvis af, hvilke andre arter, der
sammenlignes med. Umiddelbart er min opfattelse, at mink
både er gode svømmere og dykkere, der kan være
neddykket i ganske mange minutter og jeg vil benævne dem
semi-akvatiske.)
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0015.png
territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,
hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken. Både forskning og
erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver bidskader, som ses i skindet
ved pelsning Man kan forsøge at reducere problemerne ved at flytte, behandle eller aflive de
berørte dyr, når problemerne observeres, men generelt bør gruppeindhusning ifølge
dyrevelfærdsforskningen undgås. I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt
end i resten af Europa
en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at
omkring halvdelen af mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring
en fjerdedel i Danmark.
WelFur
De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til
vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme. I 2017 blev WelFur introduceret som et
redskab til at vurdere minkenes velfærd på farmen. Vurderingen baseres på flere besøg
fordelt på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem
minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold
vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer,
der bl.a. omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær
af sår, skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,
menneske-dyr relationer og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene
og gennemføres af et uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til
styring og udvikling af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som
giver grundlag for placering af farmen i en af fire velfærdskategorier. Gode bedømmelser på
nogle områder kan derfor potentielt skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.
Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede
system. Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet udviklingen ved fra
2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og erfaringen er, at
minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret.
Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald
på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der
indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)
11
ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i
resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det
gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere
til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at
være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal
adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til
gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af
gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten
konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark
i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke
klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus
på netop temperament og avl.
Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her
blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens
minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da produktionen lukkede ned.
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0016.png
Mink i zoologiske haver
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt
indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og
Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under
seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m
2
, og i AQUA er den 150 m
2
. I
indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til
redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at
svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge
forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger
vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at
minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at
stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene
forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange
dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet
relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen
og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning
men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem
minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.
Normer for hold og brug af dyr
Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej
til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af
minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store
udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet
i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller
blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om
pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at
anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i
begrænset omfang anvendte pels.
I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af
pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen
pels
ikke er acceptabelt.
Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.
I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et
af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.
I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om
pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for
kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.
Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en
selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert
måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at
understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet
almindelige i den offentlige debat.
Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge
heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes
bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset
lovmæssigt
7
Kommenterede [LSH6]:
Beklager trykfejl! Anlægget er
140m2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0017.png
eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til
malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-
og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)
er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over
muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det
areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd
for erhvervsmæssigt
hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates
hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.
På EU-niveau
har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ
vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i
2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,
at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.
Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021
Litteratur
1
Berg,
L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,
C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i Sverige.
Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.
https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf
2
Udtalelse
om pelsdyrproduktion (2003)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-
2003/
Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr
nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/
3
Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/
4
Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/
5
6
Udtalelse
om bindestalde til malkekvæg (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-
malkekvaeg-2019/
7
Udtalelse
vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-
fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/
8
Bekendtgørelse
om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553
9
Lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572111_0018.png
10
EFSA
(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal
2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459
Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af
Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA
Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf
11
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram)
Bemærkninger omkring minkhold (juli 2021)
Vigtigt for minkene at kunne foretage valg
valg af opholdssted, valg af enrichment osv. (være i
kontrol af situationen)
Adgang til redekasse
Enrichment
eksempler med positiv effekt:
Jord (til at grave i)
Klatrefaciliteter
Rør til at gemme sig i
Vand (bruger det meget til svømning, men ikke nødvendigt for fødefangst)
Arealkrav: 8kvm pr. dyr (ikke dokumenteret gennem forsøg, men erfaring og anbefaling)
Amerikansk mink (farmmink) lader til at være mere social end europæisk mink. Men i pelsdyrhold,
hvor pladsen er knap, anbefales det at holde dem enkeltvis.
Da de konkurrerer kønsvis, anbefales det at holde dem han-hun-han-hun-…..
Bengt Holst
23 JUL 2021