Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
From:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sent:
30. oktober 2020 14:09
To:
Jens Malmkvist <[email protected]>; Steen Henrik Møller
<[email protected]>
Subject:
Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink
Kære Jens og Steen,
Håber alt er vel hos jer.
I følger sikkert med i den offentlige debat om mink produktion, der kører i kølvandet på
aflivningerne pga. Covid-19-situationen. Det Dyreetiske Råds medlemmer følger også debatten, og
deltager her og der. Som I nok husker udarbejdede Rådet en udtalelse om pelsdyrproduktion i
2003:
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-
pelsdyrproduktion-2003/
Der er jo sket meget siden da, både ift. lovgivning, indhusning, miljøberigelse, avlsarbejde, Welfur,
syn på hold af mink og brug af pels (også internationalt), osv. Der er ikke umiddelbart planer om at
lave en opdateret udtalelse (men det kan jo komme), men Rådets medlemmer vil meget gerne
være mere up-to-date med, hvordan dyrevelfærden er hos mink i dag. Jeg vil derfor høre, om en af
jer, eller evt. I begge, har mulighed for at holde et oplæg om dette på Rådets næste møde?
Næste møde er tirsdag d. 8. december, og det afholdes på zoom.
De bedste hilsner,
Stine
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75 l
[email protected]
[email protected]
l
www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Jens Malmkvist [mailto:[email protected]]
Sendt: 14. november 2020 12:32
Til:
Stine B. Christiansen
Cc:
Steen Henrik Møller
Emne:
SV: Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink
Kære Stine,
Det vil passe Steen og jeg bedst den 8. december kl. 11-12, hvis altså stadigt aktuelt.
Mod forventning – da nedlukning var begrundet i folkesundheden – oplever vi en stor folkelig
interesse og en levende debat omhandlende minks adfærdsbiologi og velfærd ved hold af mink.
Derfor er det nok et fornuftigt tidspunkt med en vidensstatus fra minkforskningen – hvor vi er
førende eksperter på minks adfærd og velfærd. Vi stiller gerne op.
Desuden: Der sket rigtigt meget siden 2003, f.eks. med hensyn til forskning, WelFur, ny
videnssyntese om hold af mink (Sverige), benchmarking af dansk minkvelfærd baseret på målinger
på tværs af lande (den største undersøgelse af sin art), fondsmidler til AU projekt om at gentænke
indhusning af mink (med den viden vi har i dag – Fremtidens minkproduktion?).
Vh Jens
Regards
Jens Malmkvist
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
From:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Sent:
30. november 2020 15:11
To:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Subject:
SV: Opdatering til Det Dyreetiske Råd på velfærd hos mink
Hej Stine,
Her vedhæfter jeg svensk rapport fra 2020, som er
“..produced by the Scientific Council for Animal
Welfare of the Swedish University of Agricultural Sciences in order to evaluate the welfare of mink
in Swedish fur production and to scrutinize the literature to assess whether production, as it is
conducted today, means that the animals are given the opportunity to behave naturally.”
Berg C, de Koning D-J, Fall N, Hansson H, Herlin A, Hultgren J, Jacobson M, Keeling L,
Kolstrup C, Lidfors L, Lindqvist H, Malmkvist J, Peura J, Sandberg E, Steen M, Wall
(2020). Minkhålningen i Sverige, [The keeping of mink in Sweden], in Swedish. SLU:s
vetenskabelige råd för djurskydd, Rapport 2020:2, Swedish University of Agricultural
Science, Uppsala. 84 pp.
+ Der er en opdateret lærebog fra Per Jensen (bruges i undervisning bl.a. i husdyrs adfærd), med
minkviden i relation til produktion.
Hovland AL, Ahola L, Malmkvist J (2017). Behaviour of foxes and mink kept for fur
production. Chapter 18, p. 255-271 in the book P Jensen (Ed.), The Ethology of Domestic
Animals. 3
rd
edition, CABI publishing.
Nej, vi kan nok ikke forvente at rådets medlemmer læser det hele.
God dag til dig.
Vh Jens
Regards
Jens Malmkvist
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
9. december 2020 11:07
Til:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Cc:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Emne:
SV: Slides fra møde
Kære begge,
Tak for slides, og mange tak for jeres indsats. Som I kunne mærke, var interessen stor, og også
tak for at I havde tid en time mere end vi havde aftalt.
Rådet besluttede efterfølgende at lave en opdateret udtalelse om mink. Og vi vil naturligvis meget
gerne trække på jeres viden i den proces. Jeg vil derfor gerne invitere jer til Rådets næste møde,
som er onsdag d. 24. februar. Har I mulighed for at deltage her? Det vil formodentlig igen blive
online. Her vil vi meget gerne bede jer uddybe nogle af
de spørgsmål, som vi kort fik taget hul på i går, fx:
Hvilke former for berigelse kan der tilbydes mink – hvad findes, hvad er testet og med hvilke
resultater?
Hvordan kunne hold af mink til pelsproduktion se ud, hvis man skulle designe indhusning på ny
med
opdateret viden om og fokus på at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov?
Hvad er realistisk ift. nyt design og berigelse, når det også skal fungere (fx
praktisk/økonomisk/pelskvalitetsmæssigt) som pelsproduktion?
Hvilke spørgsmål/problemområder (ud over de ovennævnte) vil I foreslå Rådet at inddrage?
Hvad siger I til dette? Har I tid, lyst og mulighed for at hjælpe os med afdækningen af emnet?
Stine
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75 l
[email protected]
[email protected]
l
www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sendt:
18. februar 2021 10:42
Til:
Jens Malmkvist <[email protected]>; Steen Henrik Møller
<[email protected]>
Emne:
Møde i Det Dyreetiske Råd onsdag d. 24/2
Kære Jens og Steen,
Så er det i næste uge, onsdag d. 24/2, at der er møde i Det Dyreetiske Råd. Tak for at I endnu
engang stiller op. Jeg håber, at kl. 12:30 stadig passer for jer, ellers er vi fleksible. Jeg har afsat 2
timer for at være sikker på, at vi har tid nok til spørgsmål og snak. Det bliver igen online på Zoom:
https://ucph-ku.zoom.us/j/62920940447
Sidst gav I os jo et fint overblik over emnet. Denne gang vil vi meget gerne bede jer uddybe nogle
af de spørgsmål, som der blev taget hul på til mødet og som er centrale for drøftelserne om
velfærd hos mink, fx:
differentieringen i
andre former for husdyrproduktion)? Hvis ja, hvilke erfaringer er der gjort?
Hvilke former for berigelse kan der tilbydes mink – hvad findes, hvad er testet
(forskningsmæssigt) og med
hvilke resultater?
Hvordan kunne hold af mink til pelsproduktion se ud, hvis man skulle designe indhusning på ny
med
opdateret viden om og fokus på at tilgodese dyrenes adfærdsmæssige behov?
Hvad er realistisk ift. nyt design og berigelse, når det også skal fungere (fx
praktisk/økonomisk/pelskvalitetsmæssigt) som pelsproduktion? (I erkendelse af at dette ikke
nødvendigvis
er det samme som i forrige punkt).
Er der spørgsmål/problemområder (ud over de ovennævnte), som I vil foreslå Rådet at
inddrage?
Jeg forestiller mig, at I ligesom sidst indleder med nogle præsentationer, som vi kan tage snakken
videre fra. Jeg ved ikke, om alle punkterne herover er nogle, I kan redegøre for…. Men blot til
inspiration, så I ved i hvilke retninger, vi søger viden. Hvis der er noget, I gerne vil vende inden
mødet, er I selvfølgelig velkomne til at kontakte
mig.
De bedste hilsner,
Stine
Er der i praksis anvendt/afprøvet andre former for indhusning end standardburene (jf.
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75 l
[email protected]
[email protected]
l
www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
Det s ammenkædede billede k an i k k e v is es . Filen er muligv is bl ev et fl y ttet, omdøbt eller sl ettet. Kontroll ér, at li nk et peger på den k orrek te fil og plac ering.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sendt:
25. februar 2021 15:57
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist
<[email protected]>
Emne:
SV: Møde i Det Dyreetiske Råd onsdag d. 24/2
Kære Steen og Jens,
Endnu engang tak for jeres indsats! Det er en stor hjælp, at I klæder os på med det faglige, og som
I jo oplever, er interessen og spørgelysten stor. Jeg kommer sikkert til at vende tilbage til jer
senere med behov for uddybning.
I denne omgang vil jeg blot gerne bede om jeres slides. Med hensyn til de fortrolige oplysninger fra
WelFurrapporten in progress videresender jeg først slides til medlemmerne forud for næste møde,
som ligger slut-april. Så vidt jeg forstod jer, skulle rapporten være klar til den tid (ellers kan jeg
udelade de pågældende slides). Og når rapporten er klar, vil vi naturligvis meget gerne se den.
En lille ting mere…. Kender I nogle minkavlere, der påtænker at starte op, når forbuddet udløber?
Medlemmerne ville gerne tale med nogen, der selv står i situationen og høre, hvilke overvejelser
han/hun gør sig.
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Sendt:
13. august 2021 11:45
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Stine
Jens og jeg har nu kommenteret på det tilsendte, og vi er godt klar over at det ikke er det endelige
resultat. I forhold til jeres vidensbaserede og gennemarbejdede rapport fra 2003 forekommer det
tilsendte skriv noget anderledes. Dels er det mere kortfattet og beskriver ikke den foreliggende
eller nye forskningsbaserede viden om farmminkens velfærd, dels er det svært at gennemskue
lødigheden af forskellige forhold. Det medfører at man i teksten sidestiller forskningsbaseret viden
med tilsyneladende upublicerede enkeltobservationer fra dyreparker. Vi kan derfor være bekymret
for om vægtningen af stoffet bidrager til et retvisende grundlag for rådets videre arbejde. Vi har
svært ved at genfinde den store mængde viden og resultater vi bød ind med på de to afholdte
møder, både fra dansk og international forskning og ikke mindst den videnskabeligt udvalgte,
opbyggede, indsamlede og bearbejdede viden fra mere end 7800 besøg på mere end 2500 farme
og med observation af mere end 500.000 mink i WelFur.
Det fremgår heller ikke af den fremsendte skrivelse, at udover det der varierer og derfor giver
mening at vurdere i WelFur er der nogle forhold der er vigtige for minkens velfærd, men ikke
varierer og derfor ikke indgår i vurderingen. Af disse forhold kan nævnes at: mink parrer naturligt,
dvs. uden kunstig inseminering eller lignende, at der ikke foretages nogen fysiske indgreb i mink
(dvs. det er ikke nødvendigt at kastrere, halekupere mv.) og at mink aflives på farmen efter få
sekunders håndtering og uden forudgående transport.
Vi har kommenteret konkret på en række ting, men skal gerne kommentere igen, såfremt I ønsker
det. Der er formentlig stramme deadlines for rådets arbejde, men samtidig er det jo også et vigtigt
stykke arbejde – så vi vil gerne hjælpe hvor vi kan med vores faglighed.
Med venlig hilsen
Jens Malmkvist og Steen Møller
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Sendt:
20. august 2021 16:08
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Stine
Beklager sen tilbagemelding, men det er kongressæson
Se vores korte svare nedenfor i teksten med
Rød tekst.
Vi beklager en mindre fejl i Jens svar om antallet af hollandske farme i vores første respons. I
WelFur har vi tal for 151 certificerede Hollandske farme. Det ændrer ikke på vores forslag til
ændret tekst idet der var (langt) flere farme i Danmark: 1073, Polen: 252, og Finland: 230 farme i
samme periode (2017-19). Vi ikke tal for nuværende eller tidligere store producentlande som Kina
og Rusland, da de ikke er med i WelFur og skindene ikke sælges på auktion.
God weekend
Jens og Steen
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
13. august 2021 16:18
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen og Jens,
Tak for jeres grundige arbejde med teksten! Det er stærkt værdsat og viser jo tydeligt nytten af at
bede om jeres hjælp!
Ift. jeres overordnede betragtninger fremgår det af et afsnit, som ikke var med i teksten til jer, at
Rådet henviser til udtalelsen fra 2003 for en generel redegørelse for minkens biologi og adfærd,
samt en beskrivelse af minkproduktionen og et overblik over argumenterne i debatten om
produktion af pels. Og at der i denne udtalelse blot er en kort gennemgang af udviklingen på
området, siden Rådets udtalelse i 2003. Det er den sædvanlige praksis ved opdatering af
udtalelser. Og de opdaterede udtalelser er typisk ikke så detailrige på det faktuelle, som
”grundrapporten”. Men skitseringen af udviklingen skal jo stadig have de vigtige elementer med.
Jeg vil derfor meget gerne høre, hvad det er, I mener, der er udeladt? I skriver at teksten ”beskriver
ikke den foreliggende ellernye forskningsbaserede viden om farmminkens velfærd”. Teksten er
ikke tænkt som en gennemgang af forskningen (men den viden, I har bragt frem, indgår
selvfølgelig i Rådets drøftelser). Hovedpointerne i den nye viden skulle dog gerne være med –
hvad mangler vi?
Vi kan af gode grunde kun kommenterer på det tilsendte, så måske er noget af det vi savner med
andre steder. Vi har jo fremlagt og fremsendt meget grundig information og forskningsresultater.
Det nyeste er den svenske rapport og ikke mindst WelFur-Mink protokollen og DCA rapporten nr.
188, der sammenfatter verdens hidtil mest omfattende vurdering af dyrevelfærden i en produktion.
Det viser den reelle observerede situation for de vigtigste faktorer af betydning for minkens velfærd
på Danske og Europæiske minkfarme, så det kunne man godt have mere konkret med i jeres
rapport. Vi tilføjede sidst lidt om de vigtigste konklusioner, men i forhold til tidligere
undersøgelser af mange faktorer som unormal adfærd, dødelighed, berigelser, huld med meget
mere, er dette jo den reelle situation og variation i hele produktionen. Dermed forekommer det os
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
at være det væsentligste grundlag for en diskussion af velfærden som den er og ikke som man
forestiller sig den kan være. Den anførte kritik i form af, at nogen mener at man burde havde
vurderet andre forhold, ændre ikke på de 22 velfærdsindikatorer der er
undersøgt og beskrevet i rapporten.
Mht. lødigheden af kilder er det selvfølgelig væsentligt, og det vil vi gå nøje igennem, så det
forhåbentlig bliver mere klart – og tak for de steder, hvor I konkret har markeret behovet.
Jens, mht. kildeangivelse for den svenske rapport – jeg havde kopieret teksten fra rapportens egen
referenceangivelse, men ikke krydstjekket med forfatterlisten. Dit navn er desværre faldet ud netop
der (det står andre steder), så måske du skulle bede om at få det rettet til.
Rådet får alle bemærkninger til gennemlæsning i forbindelse med vores næste møde, og jeg
vender tilbage, hvis der er behov for uddybninger (og måske før
�½)
og yderligere tjek af teksten.
Endnu engang tusind tak for jeres indsats!
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Sendt:
9. september 2021 22:52
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Stine
Jeg håber vi har regnet og tastet rigtigt, og lå på den sikre side mht. antal observeret. Vi har prøvet
at anskueliggøre hvor tallene kommer fra – se nedenfor i teksten med
rødt.
Hilsen
Jens og Steen
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
7. september 2021 11:07
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen,
Igen tak for bemærkningerne. Jeg er i fuld gang med det videre arbejde.
Du skrev (jf. mail herunder) at 70% af alle Europæiske farme endte i kategorien ’God’ og 27 % i
kategorien ’Bedst’.
Jeg kan ikke umiddelbart finde de tal i WelFur-rapporten.
Se Tabel 1.1. Ud af 2107 farme var 1509 i kategorien ’God’ = 71,6 %. (Danmark 60,5 %). 579
farme var i kategorien
’Bedst’ = 27,5 % (Danmark 39,1 %, resten af Europa 15,4%).
Du skriver også, at data er baseret på observation af mere end 500.000 mink. Det kan jeg heller
ikke umiddelbart finde i rapporten, og det er også uklart for mig, hvordan det tal står i forhold til, at
samme dyr kan være observeret flere gange (pga flere besøg i samme besætning). Måske skal det
forstås som mere end 500.000 observationer af mink….. og måske er det tal i sig selv ikke så
vigtigt…..?
Tabel 4.1: I periode 1 er der observeret 261.563 avlsdyr. Tabel 4.2. I periode 2 er der observeret
275.757 avlsdyr og herudover 1.215.368 hvalpe (Tabel 6.3) Tabel 4.3. I periode 3 er der
observeret 447.501 avlsdyr og udvoksede hvalpe.
Samlet set er der dermed observeret 984.821 avlsdyr og udvoksede hvalpe over de tre perioder og
derudover 1.215.368 ikke fravænnede hvalpe i periode 2, i alt 2.200.189 mink observeret fordelt på
tre besøg. I analysen har vi valgt det seneste besøg i hver periode pr. farm (det bliver lidt
teknisk…) Det kan ikke udelukkes at nogle dyr er observeret mere end en gang, men da der
udvælges 15 – 20 sektioner (med 90-120 bure) pr. besøg, vil risikoen for det være lille.
Randomiseringen af prøvetagningen er beskrevet i: Marsbøll, AF, Henriksen, BIF, & Møller, SH.
2019. The representativeness of a semi-random sampling method for animal welfare
assessments on mink farms. Animal Welfare, 28 (3):307-315. DOI: 10.7120/09627286.28.3.307.
Risikoen begrænses yderligere af at farmene typisk får et besøg pr. år, så i de fleste tilfælde vil der
være længe mellem to besøg (mellem to og 19 måneder). Besøgene ligger i forskellige livsfaser og
observationerne er derfor udtryk for forhold der siger noget om velfærden i forskellige faser af
produktions- og livscyklus. Tallet i sig selv er måske ikke så vigtigt, men giver et solidt grundlag for
at vurderer niveauet og variationen i de forhold der har betydning for minkenes velfærd i praksis.
Tallene repræsenterer certificerede farme (dem som ville sælge skind på auktionshusene) i alle de
producerende lande i Europa.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Jeg har pt flg. tekst med tal fra rapporten:
”Vurderingen er baseret på WelFur data indsamlet i 2017-2019 ved
observation af
over
2 mio.
mink ved
7800 besøg på mere end 2500 farme fordelt på 24 lande. Niveauet af dyrevelfærden på
de danske minkfarme var med 39 % i kategorien Bedste
nuværende praksis
og 61 % i kategorien
God det højeste sammenlignet med de
bedømte
farme i resten af Europa (niveauet i resten af
Europa lå på 15 % i kategorien Bedst og 83 % i den
næstbedste kategori
God).”
(Tabel 1.1. s. 21 i rapporten)
Er det korrekt og tilstrækkeligt set med dine øjne, ift. det overordnede blik på omfanget af
datamaterialet og hovedkonklusionen? (Vi uddyber vedr. delresultater). Vi vil gerne holde os til tal,
der kan genfindes i rapporter, der er offentligt tilgængelige, så hvis du mener, at de andre tal bør
fremgå, vil jeg meget gerne bede om links til, hvor de står. Eller sidetal i WelFur rapporten, hvis det
er mig, der har overset dem.
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
13. september 2021 20:21
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen og Jens,
Mange tak for uddybningen! Så giver det mere mening.
Den faktuelle del af rapporten er revideret en del efter bl.a. feed back fra jer. I var så venlige at
tilbyde endnu et gennemsyn, når vi var nået længere med teksten. Står det tilbud stadig ved magt?
Det vil vi i så fald gerne benytte os af.
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sendt:
16. september 2021 09:46
Til:
'Steen Henrik Møller' <[email protected]>; 'Jens Malmkvist'
<[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen og Jens,
Jeg vedlægger her et nyt udkast til den faglige del af Rådets udtalelse. Jeg har denne gang
inkluderet hele baggrundsafsnittet og tidligere udtalelser fra Rådet, så I bedre kan se den ramme,
som det faglige indgår i. Ligesom sidst gælder det, at teksten bedes behandlet fortroligt og ikke
vises/omtales til anden side. Vi har i denne omgang valgt kun at dele teksten med jer to.
Med hensyn til deadline for feed back – hvornår vil det passe for jer uden at blive alt for presset?
De bedste hilsner,
Stine
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Sendt:
28. september 2021 15:38
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>; Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Stine
Hermed vores kommentarer og forslag, der er ganske få som udtryk for at det generelt er blevet
rigtigt godt.
For god ordens skyld må vi hellere gøre opmærksom på, at det ikke har været en officiel
’myndighedsopgave’ for os. Det betyder at vi ikke har fået afsat tid til opgaven og vores
kommentarer har ikke været gennem kvalitetssikringen i form af fagfællebedømmelse mm.
Med venlig hilsen
Jens og Steen
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
2. oktober 2021 11:03
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist
<[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen og Jens,
Jeg er i tvivl om jeg har forstået det med slankning og fodring omkring parring rigtigt…
Er nedenstående tekst korrekt?
På forhånd tak for hjælpen igen-igen.
Stine
”Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op
før pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke
tæverne. I denne periode er minkene sultne, og derfor ses den øgede forekomst af unormal
adfærd. Lige op til parringen fodres tæverne rigeligt for at løsne flere æg, og dermed øges
chancen for større kuld, og for at tæven er i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe.”
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Steen Henrik Møller <[email protected]>
Sendt:
4. oktober 2021 17:28
Til:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Cc:
Jens Malmkvist <[email protected]>
Emne:
SV: Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Stine
Vi har prøvet at gøre det lidt mere præcist, uden at det kommer til at handle for meget om ’flushing’
som kan blive lidt langt og indviklet at beskrive,
”Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd, især hvis minkene
slankes for hurtigt eller for meget. Årsagen til slankningen er at minkene typisk er fedet op når
vinterpelsen modnes i november og næste års avlsdyr udvælges, inden resten af minkene pelses.
Derefter reduceres foderet for at slanke de udvalgte avlsdyr, så de kommer i et lavere og mere
passende huld til parring og for tævernes vedkommende også til fødsel. I denne periode er
minkene sultne, og derfor ses den øgede forekomst af unormal adfærd. Op til parringen fodres
tæverne rigeligt, hvilket bevirker at der løsnes flere æg og kuldstørrelsen øges.”
Hilsen
Jens og Steen
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Fra:
Stine B. Christiansen <[email protected]>
Sendt:
29. juli 2021 17:50
Til:
Steen Henrik Møller <[email protected]>; Jens Malmkvist
<[email protected]>
Emne:
Det Dyreetiske Råds udtalelse om mink
Kære Steen og Jens,
Tak for jeres hjælp med at afdække viden om mink i forbindelse med Det Dyreetiske Råds arbejde
med opdatering af udtalelsen om hold af mink til pelsproduktion. Vi er nu nået dertil, hvor vi meget
gerne vil bede om jeres hjælp til at kvalitetssikre det grundlag, som Rådet drøfter emnet ud fra. Jeg
har derfor vedlagt den faktuelle del af det seneste udkast til udtalelsen og håber, at I vil læse
teksten igennem og hjælpe med at rette op på evt. fejl og mangler. (Andre afsnit er indikeret med
en overskrift og teksten erstattet af …, så I kan se strukturen i dokumentet).
Nogle afsnit er blot udeladt for overskuelighedens skyld. Den sidste del af dokumentet – med
Rådets overvejelser – er stadig work-in-progress. I bliver naturligvis orienteret og får udtalelsen
tilsendt direkte, når den er klar til offentliggørelse.
Så, i denne omgang handler det altså om at hjælpe os med at sikre, at der ikke er noget i det
faktuelle, som vi har misforstået eller overset. Når udtalelsen offentliggøres, skulle det meget gerne
være sådan, at der kan være uenighed om, hvad der er rigtigt at gøre, men ikke om den faktuelle
baggrund for Rådets overvejelser. Bemærk venligst, at udkastet er mærket ”Fortroligt”, og vi beder
jer derfor undlade at vise det til eller på anden måde dele indholdet med andre.
Vores næste møde i Rådet er sidst i august. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis I kan give en
tilbagemelding senest d. 12. august (og meget gerne før), så jeg ved, om vi skal have ny
information på bordet, og jeg i hvert fald kan rette materialet til efter jeres anvisninger, inden det
sendes til medlemmerne. Hvis I ingen bemærkninger har, hører jeg meget gerne et OK fra jer, så
vi ved det.
Endnu engang tak for hjælpen!
De bedste hilsner,
Stine
Med venlig hilsen,
Stine B. Christiansen
Sekretariatsleder
+45 35 33 30 75 l
[email protected]
[email protected] l www.detdyreetiskeraad.dk
Abonnér på nyheder fra Det Dyreetiske Råd
Følg Det Dyreetiske Råd på Twitter
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0018.png
Udtalelse om mink
FORTROLIGT UDKAST – JULI 2021
Sammenfatning
Baggrund
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde
med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt
Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander
Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle
oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere indhentet erfaringer
vedrørende hold af mink i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium &
Dyrepark og Tiit Maran, Tallin Zoo, EEP Coordinator European Mink (EAZA avlsprogram).
Endelig har Rådet inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med
gennemgang af forskningen i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion
1
. Rådet takker
xxxx for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen. Rådet har
behandlet emnet i perioden december 2020 – xxxx 2021.
Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd
Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
2
Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
3
Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
4
Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
5
Udvikling i minkproduktion siden 2003
Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,
forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne
for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden
for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig
minkproduktion i Danmark.
Kommenterede [SBC3]:
Afventer afslutning
Kommenterede [SBC1]:
Til orientering:
Den nye forening Danske Mink er også kontaktet og svar
afventes.
Kommenterede [SBC2]:
Afventer bemærkninger
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0019.png
Lovgivning
Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som
fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om
sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder
gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til
pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende
udtalelse.
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)
8
I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have
tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der
ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn
til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens
størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,
der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til
avl
og avlsprogrammet skal udvælge tillidsfulde dyr
(§ 19), og dyrene skal håndteres tidligt i
deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed (§ 5).
Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,
dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have
adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen
samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).
Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver
skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter
fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der
fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud
over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm, og der er krav til, hvor stort et areal,
der skal være til hvert dyr, hvis der holdes flere i samme bur (§ 26).
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)
9
I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud
mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da
det i Danmark
blev vurderet at
mink udgjorde et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var
fundet en virusvariant hos mink, som mentes at kunne udgøre en
særlig
risiko for
folkesundheden, og som det ikke var lykkedes at inddæmme trods
en intensiv
indsatsen.
Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet. Det midlertidige forbud gælder til og med
31. december 2021, men det fremgår af lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at
minkproduktion på det tidspunkt ikke længere anses for at udgøre en risiko for
folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge forbudsperioden, hvilket vil
kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at genetablere minkproduktion i
Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til folkesundheden forlænges, eller det
af andre grunde gøres permanent.
Minkproduktion i andre lande
En rapport fra EFSA (2021)
10
beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for
minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge
2
Kommenterede [SHM4]:
Er det korrekt? Jeg mener at
Cluster 5 allerede var uddød da man valgte at aflive alle mink
den 4 nov!
Kommenterede [JM5]:
Det er til debat om man gjorde en
intensiv indsats – normalt slå alle smittede besætninger ned,
stoppe adgang til dyrene, begrænse smitteveje? Man kunne
have gjort en intensiv indsats. Ikke mit fagområde -men
husker debatten og kritik af indsats.
Kommenterede [SHM6R5]:
Man stoppede med slå
besætninger ned, og erstattede det med en indsats i form af
restriktiv adgang til farmene, mundbind, afspritning, forbud
mod flytning af mink mm. Det lykkedes ikke at forhindre
smitte mellem farme der lå tæt på hinanden.
Kommenterede [SHM7]:
Lidt underligt afsnit der bygger
på hvad nogen syntes politisk, og ikke hvad man rent faktisk
ved om dyrevelfærd – som er det vi ved noget om. Vi har dog
tilladt os at kommenterer lidt alligevel til fri afbenyttelse.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0020.png
rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien
(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,
Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande planlægger et forbud, eller har indført det
med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet, Norge, Bosnien-
Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog tale om lande,
der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Holland, der
engang
var en
af verdens storeørste producenter af mink, har fremrykket et i forvejen planlagt forbud i
2024, da mink blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu blevet lukket.
De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og
Grækenland. Et mindre antal minkfarme findes i Sverige,
og
Spanien
og ti-tolv andre lande
i Europa.
Det forventes jf.
EFSA(?)
rapporten, at yderligere lande vil forbyde
minkproduktion, både pga. Covid-19 og som følge af tidligere fremsatte bekymringer for
dyrevelfærden.
I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt
parringavl
af
avlsmink
i 2021, og i flere lande
peger
der
en
offentlige debat
på ønsker
om at forbyde minkproduktion af
dyrevelfærdsmæssige grunde, nu hvor produktionen alligevel er helt eller delvist nedlukket.
På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle
drøftelser om forbud mod minkproduktion. Holland og Østrig har taget initiativ til at
opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod pelsdyrproduktion i EU, med
henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for folke- og dyresundheden. En
række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har forbehold, fx i forhold til om det
i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse med drøftelsen af initiativet, har der
også være fremsat ønsker om forbud i EU mod import af og handel med pels fra
pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe pelsdyrproduktion er tilladt i EU.
Hold af mink – forskning og erfaringer
Avl
Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30
forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige
vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store (hannerde
vejer i dag
i gennemsnit omkring 4 kg og hunner omkring 25-6
kg
ved pelsning)
for at få
større skind. Dette kan
muligvis
øge risikoen for
trykskader
benene, der forekommer
oftere hos hanner end hunner. poter og trædepuder, når minkene springer ned på
trådbunden i buret fra en -hylde (dette kan dog afhjælpes, fx ved at dele nedhoppet i to trin
med ekstra hylde). Den øgede størrelse kan potentielt også give problemer i dyrenes
anatomiske udvikling, fx skelettet.
Kuldstørrelsen er også øget gennem avl fra 2-3 hvalpe
hos vilde mink til 5-6 hvalpe hos farmmink. Størrelsen på hvalpene vil ved fødslen typisk
være mindre, jo større kuldet er, men dette indhentes efterfølgende. Store kuld kan føre til
aggression, når pladsen bliver trang i buret og betyde, at
store kuld deles og nogle af
hvalpene må fravænnes tidligere, så de kan
flyttes og holdes i mindre grupperflyttes.
Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har
minkene stadig deres
grundlæggende
artsspecifikke adfærd og behov.
Domesticeringen har
påvirket mMinkenes
temperament
mod en lavere frygtsomhed er dog anderledes.
Der har i
årtier været
stor
opmærksomhed på at avle for mere nysgerrighed og mindre frygtsomhed
3
Kommenterede [SHM8]:
Er der ikke kun en politisk
diskussion i Frankrig?
Kommenterede [JM9]:
Upræcist. Præciser gerne lidt
mere – Holland ikke blandt verdens førende producent de
seneste år.
I Europa var der 2017-2019 fx flere farme i 1. Danmark, 2.
Polen, 3. Finland, 4. Litauen.
Holland havde ca. lige så mange farme som i Norge, lidt flere
end i Grækenland. Her komme så farmstørrelsen, men i EU
er der nok 3-4 lande som er meget større.
På verdensplan kommer så store producerende lande som
Kina foran Holland og muligvis også Danmark – tjek info.
Kommenterede [JM10]:
Mere neutralt: ”Det kan ikke
udelukkes jf. rapporten…”.
Kommenterede [JM11]:
En ” gratis” omgang fortolkning
af hvad der ønskes/den generelle ”offentlige mening”.
Der har været underskriftsindsamling både for og imod. Se
f.eks. underskrifter Ifølge Borgerforslag DK.
#Genåbn minkindustrien nu (slut 1. feb): 338
#Afskaffelse af erhverv (slut 23. nov): 423
#Forbud mod pelsavl (slut 23. nov): 1767
#Stop aflivning af raske mink (slut 16. nov): 251
#Forbyd danske minkfarme (slut 12. okt): 17604
Ingen nåede nødvendig tilslutning over grænsen for videre
behandling, på trods af aktivisme fra
forslagsstillerne/foreninger.
Så det er vel mere rigtigt at skrive, at der i den offentlige
debat har der være ønske om både at bevare og om at
forbyde minkproduktion (se fs borgerforslag.dk).
Kommenterede [SHM12]:
Fysiske skader på tæer og
poter er sjældne hos mink, men der ses somme tider
trykskader i form af keratiniseringer og skorper på
underbenene. Disse er relateret til alder, farvetype og køn,
men ikke til vægt jfr fx Anna Jespersen et al. 2016. Foot
Lesions in Farmed Mink (Neovison vison): Pathologic and
Epidemiologic Characteristics on 4 Danish Farms. Veterinary
Pathology. 53(3) 666-673
Kommenterede [SHM13]:
Nedspring fra overetagen er
dokumenteret vedr. sår på halespidsen, men vi kender ikke
til noget publiceret omkring poter? I så fald ville man også
forvente skaderne på forben, men de ses næsten
udelukkende på bagben!
Kommenterede [SHM14]:
Potentielt kan alt jo tænkes,
men mig bekendt er der ikke set noget i den retning?
Risikoen er også mindre end hos andre produktionsdyr fordi
minkenes udvikling stadig følger årstiden og de derfor har 5
til 6 måneder før de er fuldt udviklede.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0021.png
hos mink,
som nævnt i den danske bekendtgørelse.
Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og
kan næppe
avles
ikke
helt væk, men det er
veldokumenteret at man kanmuligt at
avle for
mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink,
og det er lykkedes at reducere andelen af.
F
frygtsommeNysgerrige
mink,
så de
er
generelt
mindre bange
bl.a. overfor
mennesker og
virker mere rolige.
Det er dog svært at vide, hvor udbredt let frygt er, dvs. et niveau af frygt
som ikke vises i en testNysgerrige mink er mindre frygtsomme og udviser mindre stress ,
men som minken måske oplever
fx ved håndtering. Her kan den enkelte minks erfaring være
af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse med at blive håndteret. Kravet om
tidlig håndtering kan bidrage til at forebygge forekomsten af eventuel let frygt.
Berigelse
Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af
trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og
sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på
nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens
verden over, der er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i Danmark, er der
krav om
treenkelte
former for berigelse.
Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink
skal have adgang til, og arealet tilpasses, hvis flere mink holdes sammen.
I Danmark er der
også krav til burstørrelse i forhold til minkenes størrelse.
Forskning peger på, at det betyder
mindre for mink, om de får adgang til op til fire gange så meget plads, som de har i de
nuværende bure, sammenlignet med betydningen af berigelsen af det areal, som nu engang
er til rådighed. Det ser således ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i buret til at
stimulere minkenes adfærd, snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af berigelse
kan dog samtidig også kræve mere plads. Forskningen giver ikke klare svar vedrørende
betydningen hver for sig af areal, berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da flere faktorer
typisk er undersøgt samtidig. Der er således fx ikke forsket i effekten alene af at give adgang
til et endnu større areal, men
praktiske erfaringerforskningen viser klart peger på,
at hvis
flere voksne mink holdes sammen, er der risiko for
aggression, hvilket tolkes som
territoriale
slåskampe.,
og arealet skal derfor enten være så lille, at minkene ikke er i stand til at danne
og opretholde territorier, eller stort nok til at de kan etablere individuelle territorier.
I
naturen afhænger størrelsen af minks territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området,
og der kan være et vist overlap mellem flere minks territorier med tidsforskudte besøg på de
fælles arealer.
Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.
Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med alvorlig
mangel på stimuli og før fodring.
(Stereotypier
er en unormal form for adfærd, hvor minken
gentager den samme bevægelse tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken
gnaver i eller sutter på sin egen eller andre minks pels, så hårene fjernes
typisk på halen).
Særligt i slankningsperioden forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet
op før pelsningen og udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at
slanke tæverne. Dette kan fremme ægløsning med flere æg, og dermed øge chancen for lidt
større kuld, samt få tæven i bedre fysisk form til at føde sine hvalpe. Men det betyder også,
at minkene i denne periode er sultne, hvilket
formodentlig
er årsagen til den øgede
forekomst af unormal adfærd.
Kommenterede [SHM15]:
Det er der vist ikke noget
forskningsmæssigt belæg for kan lade sig gøre?
Kommenterede [SHM16]:
Det er der vist heller ikke
noget belæg for – det vil være adskilte territorier i adskilte
bure, jfr. afsnittet om
Gruppeindhusning.
Det er vel også
derfor at Zoo ogl. holder mink i par, jfr. afsnittet
Mink i
zoologiske haver?
Kommenterede [JM17]:
Det er en tolkning. Vi kan ikke
afvise at nogle dyrearter – fx rovdyr – og populationer
lettere udvikler (nogle) former for unormal adfærd end
andre. Uden man dog kan rangordne alvoren. Dvs. det er
svært at sammenligne på tværs af arter.
Kommenterede [SHM18]:
Jeg vil mene det er
tilstrækkeligt dokumenteret til at man kan droppe
’formodentligt’.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0022.png
De enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige måder og med
forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx bevægelsesstereotypier, mens andet
reducerer forekomsten af pelsgnav.
Generelt reducer tilstrækkelig
med
foder alle typer af
unormal adfærd, både stereotypi og pelsgnav.
I Danmark er der som nævnt krav om, at
minkenes bure indrettes med hylder og rør, der har vist sig at kunne have en god
reducerende effekt på både stereotypier og pelsgnav. Der er også krav om adgang til halm.
Halmen kan bruges på flere måder, fx til redebygning og beskæftigelse, og minkene æder
også af halmen – især i perioder, hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne).
Halm kan muligvis også reducere frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav.
Halmen giver også større kuldstørrelse og tilvækst, måske fordi tæven er mindre stresset
inden fødsel. Fri adgang til halm
uden et stort spild betragtes som vanskeligt betragtes dog
som vanskeligt at sikre
pga. trådnettet i bunden af buret.
Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og
trækkæder/-reb
(evt.
mellem flere
forbundne
bure) har fx vist sig at kunne reducere
pelsgnav, og brug af løbehjul ser ud til at kunne reducere de fleste former for stereotypier og
bevægelse generelt i buret. Det kan
muligvis
også have en positiv effekt at skifte mellem
forskellige former for berigelse, hvilket er et lovkrav i Sverige.
Fodringen rummer også muligheder for berigelse, hvor brug af foder med klumper og
struktur kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også fodringtidspunktet kan betyde noget.
Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis minkene fodres ved solopgang, som er
deres naturligt aktive periode.
Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,
men de kan også både svømme og dykke kortvarigt. Poternes størrelse og udformning, bl.a.
med begrænset svømmehud mellem tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet
på land end i vand. Der har i debatten om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på
muligheden for adgang til vand som berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har
et decideret behov for adgang til vand. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt,
for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Adfærden skal ses i naturen,
dyrene skal være motiverede for at udføre den, og de vil blive stressede og frustrerede, hvis
de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både på land og i vand, og
forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det er dog ikke klart, om
motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller om det at kunne
svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver frustrerede af ikke at
have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette, har senere vist sig at
være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser
sjældentikke
ud til at
reducere fx stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor hverken
grundlag for at konkludere, at mink har et decideret behov for adgang til vand, eller at de
ikke har et sådant behov. Der er brug for yderligere viden på området, og især under forhold,
der giver mink mulighed for at udvise naturlig adfærd i relation til vand, hvis dette skal
afklares. Forsøg har dog vist, at hvis mink får adgang til vand, så bruger de det, men typisk
kun kort tid
dagligt.
Adgang til vand kan derfor være en berigelse for minkene, men
erfaringen viser samtidig, at det også kan give problemer med fugt i redekasserne, og det
kan derfor være vanskeligt at implementere i det eksisterende produktionssystem.
Kommenterede [SHM19]:
Det er til gengæld ikke vist, så
vidt vi husker.
Kommenterede [SHM20]:
Der er vist en enkelt indikation
i én ud af mange undersøgelser, så ”sjældent” er nok mere
præcist.
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0023.png
Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og
indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt
forskningsmæssigt.
Gruppeindhusning
Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i etagebure eller flere sammensatte bure.
Muligheden for gruppeindhusning blev indført i 1990’erne, angiveligt med henvisning til
dyrevelfærdshensyn, men har fra starten været omdiskuteret,
da de negative
velfærdsmæssige konsekvenser allerede var dokumenterede.
Mink er nemlig generelt
solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens de er hvalpe. Voksne mink vil således
forsvare deres territorium, især over for andre mink af samme køn. De voksne avlsmink
holdes derfor alene, bortset fra under parring. Minkhvalpene holdes sammen med deres mor
de første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende i en periode, og det
kan gå godt i en periode. Risikoen for problemer opstår, når de unge mink bliver mere
territoriale og fortsat holdes mere end to, og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt,
hvor de er gamle nok til i naturen at ville være søgt væk fra flokken,
typisk efter jævndøgn i
september.
Både forskning og erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen giver
bidmærkerskader, som
kan
ses
på lædersiden afi
skindet ved pelsning
og i svære tilfælde
bidsår der kræver adskillelse, behandling eller Man kan forsøge at reducere problemerne
ved at flytte, behandle eller
aflivning
afe
de berørte dyr.
Selvom omfanget af alvorlige skader
er begrænset (omkring 1 promille i parvis indhusning og 2 procent i gruppeindhusning), når
problemerne
observeres,
men
generelt
bør
gruppeindhusning
ifølge
dyrevelfærdsforskningen undgås,
da parvis indhusning er en langt mere sikker
produktionsmetode.
I Danmark er (var) gruppeindhusning mindre udbredt end i resten af
Europa – en opgørelse i 2020-2021 fra WelFur (se herunder) peger på, at omkring halvdelen
af
unge
mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det kun var omkring en fjerdedel i
Danmark.
WelFur
De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til
vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme,
efter de principper og metoder der blev
udviklet i Welfare Quality®. Efter udvikling og test af protokollen, udvikling af en App. til
dataindsamling og behandling, samt uddannelse af uafhængige auditørerI 2017
blev WelFur
introduceret som et redskab til at vurdere minkenes velfærd på
alle Europæiske
farme
fra
2017n.
Vurderingen baseres på flere besøg fordelt på forskellige sæsoner, da de
dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem minkens livscyklus. Vurderingen
bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold vedrørende fodring, indhusning,
sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer, der bl.a. omfatter huld, adgang til
drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær af sår, skader og sygdom,
aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav, menneske-dyr relationer
og temperament. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene og gennemføres af et
uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til styring og udvikling
af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som giver grundlag for
placering af farmen i en af fire velfærdskategorier.
Sammenvejningen sker, lige som i
Welfare Quality
®
gennem Choquet integraler og gGode
bedømmelser på nogle områder kan
derfor
kun i begrænset omfangpotentielt
skygge for dårlige bedømmelser på andre områder.
Vurderingen kritiseres også for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede
system.
Auktionshusene
i
Europa
og
Nordamerika
har
understøttet
implementeringenudviklingen
ved fra 2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste
6
Kommenterede [SHM21]:
Welfare Qualitys
beregningsmetoder med Choquet integraler er designet for
at begrænse kompensation mest muligt. Sammenvejningen
mellem de tre sæsoner giver dog en mulighed for, at
perioder kan udligne hinanden inden for indikatorer der
vurderes i alle perioder.
Kommenterede [SHM22]:
Det er korrekt at kritikken
findes, men der indgår en række vurderinger af ting der ikke
indgår i den almindelige eksisterende produktion.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0024.png
scoringskategorier og
resultaterne visererfaringen er,
at minkfarme har gennemført
ændringer med henblik på at blive certificeret.
Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan også vise, om, og i så fald
på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink, der
indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande (2021)
11
ses fx at der generelt er en god dyrevelfærd på de danske farme sammenlignet med farme i
resten af Europa, men at nogle udfordringer også har været mere udbredt i Danmark. Det
gælder især huldstyring i vinterperioden (hvor dyrene fodres restriktivt for at blive slankere
til avlsperioden), hvor der var flere tynde dyr på danske farme, hvilket samtidig formodes at
være medvirkende årsag til, at der i denne periode også var en større forekomst af unormal
adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere aggressive dyr. På de danske farme var der til
gengæld bedre fravænningsprocedurer, (som nævnt herover) mindre brug af
gruppeindhusning og flere berigelser med dokumenteret effekt i burene. I rapporten
konkluderes, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark
i form af mindre stereotypi og pelsgnav, og at det også var overraskende, at Danmark ikke
klarede sig bedre med hensyn til dyrenes temperament, da der i en årrække har været fokus
på netop temperament og avl.
Baseret på WelFur data indsamlet ved over 7800 besøg på
mere end 2500 farme og med observation af mere end 500.000 mink, Samlet set
vurderes
dyrevelfærden
i Europa samlet set som god. 70% af alle Europæiske farme endte i kategorien
’God’ og 27 % i kategorien ’Bedst’. på dVelfærden på Danske
minkfarme
varsom
den bedste
af
de
24 lande i Europa,
med 39 % i kategorien ’Bedst’baseret på WelFur data indsamlet på
over 2000 farme.
Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her
blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens
minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da
pelsdyrafgiftsfonden
blevproduktionen
lukkedet ned.
Mink i zoologiske haver
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt
indhentet erfaringer om hold af mink i zoologiske haver fra AQUA Akvarium & Dyrepark og
Tallin Zoo. I disse zoologiske haver holdes minkene parvis i indhegninger under
seminaturlige forhold. Indhegningen i Tallin Zoo er 8 m
2
, og i AQUA er den 150 m
2
. I
indhegningerne er der fx jord til at grave i, sand til sandbad, klatrefaciliteter, adgang til
redekasse og til vand. Adgangen til vand giver minkene mulighed for naturlig adfærd som at
svømme, søge føde og gemme føde under vand. Minkene har således mulighed for at vælge
forskellige aktiviteter og steder at opholde sig. Erfaringen i Tallin Zoo er, at minkene bruger
vandet meget til svømning, men ikke nødvendigvis til at fange føde. AQUA oplyser, at
minkene fodres med både fisk, fugle og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at
stimulere naturlig adfærd, fx ved at det hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene
forskellige steder, bl.a. i vandet. Der fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange
dagligt og ikke nødvendigvis på faste tider. Erfaringen er her, at minkene bruger vandet
relativt ofte i løbet af dagen, og at de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen
og under vand. Minkene ser ikke ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning
men mere som et led i deres færden rundt i anlægget. Der ses ikke alvorlig aggression mellem
minkene og ingen stereotypier i de to zoologiske haver.
Kommenterede [JM23]:
Tallin Zoo: er det amerikanske
mink (Neovision vison) som de har i Tallinn?
På deres hjemmesider nævner de selv den truede
Europæiske (Mustela lutreola). Måske har de begge arter.
Det bør nævnes hvis det er en anden art. Man kan
per se
ikke gå ud fra at forskellige arter har helt samme behov,
adfærd mv.
Kommenterede [JM24]:
Interessant – men tvivler jeg på
at det er korrekt. Hvad vil det sige – ikke bare noget foder de
har glemt? Umiddelbart et risikabelt sted at gemme føde.
Denne adfærd er ikke kendt i litteraturen fra Amerikansk
mink, så vidt jeg ved. Så vidt vi ved slæber de bytte hjem og
gemmer i hule – giver umiddelbart mere mening.
I litteraturen om vand til mink er jeg ikke stødt på denne
vandgemme funktion.
Kommenterede [SHM25R24]:
Det nævnes heller ikke i
hovedværkerne om ferale mink i Europa, som Birks 1996;
Dunstone 1991 eller Gerell 1967-69.
7
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0025.png
Normer for hold og brug af dyr
Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej
til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af
minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere. Pelsbranchen er dog præget af store
udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. Det er derfor uvist, om faldet
i produktionen de senere år er udtryk for et reelt fald i efterspørgslen efter minkskind, eller
blot er en del af den normale cyklus i branchen. I forlængelse af den offentlige debat om
pelsproduktion har dele af modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at
anvende pels. I nogle tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i
begrænset omfang anvendte pels.
I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af
pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen – pels – ikke er acceptabelt.
Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.
I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et
af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.
I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om
pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for
kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.
Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det i mindre grad for en
selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert
måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at
understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet
almindelige i den offentlige debat.
Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge
heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes
bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset – lovmæssigt
eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til
malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-
og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)
er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over
muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det
areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd – for erhvervsmæssigt
hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates
hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.
På EU-niveau har dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” ført til et borgerinitiativ
vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i
2018, er rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021 meddelt,
at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.
Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021
Litteratur
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0026.png
1
Berg,
L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,
C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H,
Malmkvist, J,
Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i
Sverige. Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.
https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf
2
Udtalelse
om pelsdyrproduktion (2003)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-
2003/
Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/
3
Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/
4
Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/
5
6
Udtalelse
om bindestalde til malkekvæg (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-
malkekvaeg-2019/
7
Udtalelse
vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-
fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/
8
Bekendtgørelse
om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553
9
Lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211
10
EFSA
(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal
2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459
Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af
Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf
11
9
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0027.png
Udtalelse om mink
Fortroligt 2. udkast sept21
Sammenfatning
Baggrund
Det Dyreetiske Råd udarbejdede i 2003 en udtalelse om pelsdyrproduktion. Udtalelsen
omhandlede produktion af pels fra mink og ræv. Forud for udarbejdelsen af udtalelsen
havde der været stort fokus på pelsdyrproduktion, både politisk og i den offentlige debat.
Pelsdyrproduktion var blevet forbudt i nogle europæiske lande, og Danmark stod over for at
skulle omsætte Europarådsrekommandationen om hold af pelsdyr (1999) til dansk
lovgivning. Det Dyreetiske Råd valgte derfor at se på pelsdyrproduktionen i Danmark i håb
om at være med til at præge debatten om pelsdyrproduktion.
I tiden siden 2003 er debatten om produktion af dyr til pels fortsat. Normer omkring hold
og brug af dyr har ændret sig, flere lande har forbudt pelsdyrproduktion, og nogle modehuse
er holdt op med at anvende pels. Produktion af ræve blev forbudt i Danmark i 2009, men
allerede etablerede produktioner kunne få tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
og Fiskeri til at fortsætte frem til og med 2023. Den sidste rævefarm i Danmark lukkede dog
i 2020. Frem til 2020 blev der imidlertid stadig produceret mink i Danmark. Produktionen
af mink var ikke væsentligt forandret siden 2003. Mink blev fortsat holdt i bursystemer, men
der var enkelte nye tiltag – mink må fx holdes i grupper, og der er krav om berigelse af deres
miljø. I 2018-2019 blev der i Danmark produceret omkring 12-13 millioner minkskind årligt,
hvor niveauet tidligere i perioder har ligget på op til 17 millioner årligt. Danmark var op til
2020 verdens førende producent af minkskind.
I 2020 blev Danmark imidlertid, som resten af verden, ramt af Covid-19 pandemien. Det
viste sig, at nogle dyrearter, bl.a. mink, også kunne blive smittet, og de kunne både smitte
hinanden og smitte tilbage til mennesker. På grund af det store antal dyr og tætheden af
mink på farmene udgjorde minkene dermed et potentielt smittereservoir for mennesker, og
der opstod hos mink desuden en mutation af virus, som potentielt kunne udgøre en særlig
risiko for mennesker. På baggrund af en vurdering fra sundhedsmyndighederne blev alle
mink i Danmark derfor slået ned, og det blev videre besluttet at indføre et midlertidigt
forbud mod minkproduktion i Danmark. Det er på tidspunktet for udarbejdelsen af denne
udtalelse uklart, om og i så fald hvor stor en del af erhvervet der ønsker og i givet fald vil
kunne genetablere produktionen, når det midlertidige forbud ophører. Rådet er bekendt
med, at der er stiftet en forening, Danske Mink, der bl.a. har til hensigt at danne et netværk
for fremtidige minkproducenter. Det er samtidig også på nuværende tidspunkt uklart, om
forbuddet vil blive forlænget eller gjort permanent, men dette vil i givet fald kræve en
lovændring.
Det Dyreetiske Råd finder, at situationen med et midlertidigt forbud og usikkerheden for
erhvervet er en god anledning til, ud fra et dyreetisk og dyrevelfærdsmæssigt perspektiv at
overveje, hvordan minkproduktion i fremtiden bør se ud, hvis den skal genetableres. I håb
om at kunne bidrage til disse overvejelser i en bredere samfundsmæssig debat, vil Rådet
1
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0028.png
derfor i denne udtalelse drøfte tre centrale spørgsmål for en eventuel genoptagelse af
produktionen i Danmark:
Om formålet med produktionen er acceptabelt.
Om produktionen i sin (til 2020) eksisterende form, set i lyset af nuværende viden
om dyrevelfærd og normer for dyrehold, kan anses for acceptabel.
Hvis produktionen i sin eksisterende form ikke anses for acceptabel – på hvilke
dyrevelfærdsmæssige vilkår bør produktionen så foregå, hvis den genoptages.
Rådet håber dermed at kunne bidrage til debatten om, hvorvidt minkproduktion er
acceptabel, bør forbydes eller bør foregå på andre vilkår for hold af mink, hvis produktionen
genoptages i Danmark. Rådet er opmærksomt på, at andre spørgsmål kan anses for
relevante i relation til mink, fx betydning af undslupne mink i naturen, sundheds- og
økonomiske forhold samt overvejelser om klima og bæredygtighed. Rådet har dog valgt ikke
at inddrage disse emner.
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelse af indeværende udtalelse haft møde
med Steen Henrik Møller, Aarhus Universitet; Jens Malmkvist, Aarhus Universitet, samt
Tage Pedersen, minkavler og formand for Kopenhagen Fur/Danske minkavlere, Sander
Jacobsen, direktør i Kopenhagen Fur, og Knud Vest, minkavler og tidligere formand for
Sjællands Pelsdyravlerforening. Rådet har desuden modtaget bistand vedr. faktuelle
oplysninger fra Pernille Schack, Kopenhagen Fur. Rådet har endvidere haft kontakt med
Louise Simonsen, Danske Mink, og Rådet har indhentet erfaringer vedrørende hold af mink
i zoo fra Lisbeth Skovmand Høgh, leder af AQUA Akvarium & Dyrepark. Endelig har Rådet
inddraget div. litteratur, herunder en nylig svensk rapport med gennemgang af forskningen
i dyrevelfærd ved hold af mink til pelsproduktion
1
. Rådet takker Steen Henrik Møller, Jens
Malmkvist, Tage Pedersen, Sander Jacobsen, Knud Vest, Lisbeth Skovmand Høgh, Lena
Lidfors og Lotta Berg for bemærkninger til tidligere udkast til de faktuelle dele af udtalelsen.
Rådet har behandlet emnet i perioden december 2020 – xxxx 2021.
Det Dyreetiske Råd henviser til udtalelsen fra 2003 for en generel redegørelse for minkens
biologi og adfærd, samt en beskrivelse af minkproduktionen og et overblik over
argumenterne i debatten om produktion af pels. I denne udtalelse gengives i første omgang
kort de konklusioner fra Rådets tidligere udtalelse og høringssvar, som er relevante i forhold
til overvejelserne ved udarbejdelsen af indeværende udtalelse. Rådet henviser til det nævnte
materiale for nærmere overvejelser bag de dengang fremsatte anbefalinger. Dernæst følger
en kort gennemgang af udviklingen på området siden Rådets udtalelse i 2003 i relation til
de spørgsmål, som Rådet drøfter i denne udtalelse. Og endelig redegøres for Rådets
nuværende overvejelser og anbefalinger i forhold til en eventuel minkproduktion fremover.
Tidligere udtalelser og høringssvar fra Det Dyreetiske Råd
Udtalelse om pelsdyrproduktion (2003)
2
Det Dyreetiske Råd drøftede i udtalelsen om pelsdyrproduktion i 2003, hvilken betydning
selve formålet med produktionen har for de etiske overvejelser. Den offentlige debat havde
vist, at holdningerne til pelsdyrproduktion spændte meget vidt, og efter Rådets opfattelse
kunne de overordnet set inddeles i to grupper – de der mente, at pelsdyrproduktion skal
vurderes på samme vilkår som anden husdyrproduktion, og de der mente, at formålet med
produktionen gør en væsentlig forskel for den etiske vurdering. Med hensyn til formålet
syntes det uacceptable at bestå i at anvende dyr fra en masseproduktion til at tilfredsstille
2
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0029.png
behovet for at bruge pels alene til udsmykning eller som statussymbol, når dette kan
signaleres på mange andre måder. Omvendt, hvis man opfatter pels som en vare på lige fod
med andre varer fra dyr, syntes det vanskeligt at se, hvordan pels skulle adskille sig som et
særligt luksusprodukt. Det er fx vanskeligt at argumentere for, hvorfor pels skulle være
mere luksuriøst end kød, da der i vores del af verden findes rigeligt med
erstatningsmuligheder for begge. Rådet mente derfor, at definitionen af, hvornår noget er
luksuriøst, kunne forekomme noget tilfældig, og at en afvisning af pelsdyrproduktionen på
denne baggrund bundede i en mere principiel diskussion om, hvilke formål det i det hele
taget er rimeligt at bruge dyr til.
Der var dengang delte meninger i Det Dyreetiske Råd om, hvordan pelsdyrproduktionen
skulle vurderes, og de daværende medlemmers konklusioner fordelte sig som
udgangspunkt på tre forskellige positioner:
At formålet med produktionen ikke adskiller sig fra formål med anden
husdyrproduktion og produktionen derfor er acceptabel, hvis den foregår på en
måde, som i passende grad tilgodeser dyrenes behov.
At formålet med produktionen adskiller sig fra formål med anden husdyrproduktion
som værende mere luksuriøst, og produktionen derfor kun er acceptabel, hvis
niveauet af dyrevelfærd som kompensation for formålet er højere end i den øvrige
husdyrproduktion.
At formålet med produktionen er en uacceptabel brug af dyr i en
produktionssammenhæng, og produktionen derfor bør afvikles.
Det Dyreetiske Råd drøftede videre, hvilke krav, der måtte stilles til produktionen, hvis den
skulle anses for at være dyrevelfærdsmæssigt acceptabel. Rådet noterede sig, at
forekomsten af stereotypier, der ses som tegn på velfærdsproblemer, ikke ses i samme grad,
når mink holdes fx i zoologiske haver, og Rådet fandt det derfor rimeligt at antage, at mink
godt kan holdes på en velfærdsmæssig forsvarlig måde. Rådet satte dog spørgsmålstegn
ved, om de krav, der i så fald skal stilles, er forenelige med en rentabel produktion. Brugen
af bure med trådnet og begrænset indretning beskytter bl.a. dyrenes pels, men dette hensyn
begrænser også mulighederne for at designe nye systemer, som i højere grad kan tilgodese
dyrenes velfærd. Rådet konstaterede, at det faktum, at det kan gøres lidt bedre, ikke
nødvendigvis er det samme som, at det kan gøres godt nok, og at det på længere sigt kunne
være nødvendigt at skulle tænke i helt nye baner for at finde det optimale
produktionssystem til pelsdyr. Rådet pegede videre på en række velfærdsmæssige
problemer og konkluderede, at de daværende indhusningssystemer ikke i tilstrækkelig
grad tilgodeså dyrenes adfærdsmæssige behov. Nogle af Rådets medlemmer så helst, at
produktionen af pels blev afviklet, men alle medlemmer var enige om, at hvis
pelsdyrproduktion fortsat skulle være tilladt, måtte der stilles krav om en forbedring af
forholdene i pelsdyrproduktionen, så dyrenes velfærd i højere grad blev tilgodeset.
Endelig drøftede Det Dyreetiske Råd argumentet om, at hvis den danske produktion blev
afviklet, ville pelsproduktion fortsætte i andre lande under forhold, der måtte formodes i
endnu ringere grad at tilgodese de involverede dyrs velfærd. Selv om Rådet fandt, at en
sådan udvikling ville være uhensigtsmæssig, var der dog enighed om, at dette ikke i sig selv
er et argument for at opretholde produktionen. Derimod fandt Rådet, at eftersom Danmark
var en af verdens førende producenter af pels, ville det bedste alternativ til et forbud være
at lade Danmark foregå de øvrige pelsdyrproducerende lande med et godt eksempel ved at
forbedre forholdene i den danske pelsdyrproduktion.
3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0030.png
Høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
3
Ved høringen i 2013 om adgang til både hylder og rør (fremfor det hidtidige krav om
adgang til enten hylde eller rør) bakkede Det Dyreetiske Råd op om et større fokus på at
sikre berigelse af minks miljø og hilste derfor velkomment, at der indførtes krav om adgang
til både hylder og rør. Rådet pegede videre på, at der kan være andre tiltag end rør, fx
halmbriketter og bidesnore, som kan tilgodese minkenes behov og måske endda med bedre
effekt.
Høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
4
Ved høringen i 2015 vedr. gruppeindhusning pointerede Det Dyreetiske Råd, at Rådet ikke
tog stilling til minkproduktion som sådan, men fremsatte sine bemærkninger ud fra den
præmis, at der produceres mink. Rådet mente overordnet set, at hold af dyr bør tage
udgangspunkt i dyrenes biologi, så når man vælger at producere mink, bør dette derfor så
vidt muligt foregå med respekt for disse dyrs solitære natur. Rådet mente, at viden om
gruppeindhusning af mink peger på, at dette system ikke kan og heller ikke forventes at
kunne tilgodese dyrenes velfærd i samme grad som indhusning i par. Rådet støttede derfor
et forbud mod gruppeindhusning. Rådet anerkendte, at gruppeindhusning var et forsøg på
at udvikle indhusningen for mink, hvilket Rådet i udgangspunktet hilste velkomment.
Rådet opfordrede samtidig branchen til fortsat at se på udviklingsmulighederne for
indhusning, der i højere grad end de tidligere og nuværende systemer tilgodeser minkenes
velfærd.
Høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
5
Ved høringen i 2020 vedr. et midlertidigt forbud mod hold af mink pegede Det Dyreetiske
Råd på, at normer for dyrehold generelt har udviklet sig siden Rådets udtalelse om
pelsdyrproduktion i 2003. Rådet mindede om, at det i andre sammenhænge har kritiseret
meget restriktive former for dyrehold, fx den permanente opbinding af kvæg i bindestalde
(2019)
6
og hold af æglæggende høner i bure (2014)
7
, fordi disse systemer har nogle
indbyggede begrænsninger i forhold til at kunne tilgodese dyrevelfærd i relation til dyrenes
bevægelsesfrihed og mulighed for at udfolde deres adfærdsrepertoire. Rådet anså ikke
sådanne systemer for tidssvarende og dyrevelfærdsmæssigt forsvarlige med den
nuværende viden om dyrs adfærdsmæssige behov.
Nogle af Rådets medlemmer mente i lighed med nogle af Rådets medlemmer i 2003, at
produktionen af mink bør afvikles, og at et forbud dermed burde gøres permanent. Andre
af Rådets medlemmer fandt, at overvejelsen om, hvorvidt minkproduktion skal
genetableres i Danmark, kræver en nærmere drøftelse baseret på en afdækning af
forskningen i velfærd hos mink og mulighederne for en udvikling af indhusningen, der i
tilfredsstillende grad tilgodeser minkenes velfærd. Disse medlemmer kunne derfor ikke på
daværende tidspunkt tage stilling til, om et forbud mod minkproduktion burde gøres
permanent.
4
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0031.png
Det Dyreetiske Råd anbefalede, at der i perioden for det midlertidige forbud tages stilling
til, hvilke dyrevelfærdsmæssige krav, der i fremtiden skal gælde for minkproduktion, hvis
produktionen skal genetableres i Danmark efter forbuddets ophør.
Udvikling i minkproduktion siden 2003
Siden Rådets udtalelse i 2003 er der kommet andre lovmæssige krav og muligheder,
forskning og erfaringer har frembragt mere viden om mink og deres velfærd, og normerne
for hold og brug af dyr har ændret sig. Herunder redegøres kort for status på faktorer inden
for disse områder, som Rådet lægger vægt på i overvejelserne om en eventuel fremtidig
minkproduktion i Danmark.
Lovgivning
Hold af mink til pelsproduktion er i dag omfattet af de generelle regler om hold af dyr, som
fx dyrevelfærdsloven og lov om hold af dyr, samt bekendtgørelser om aflivning, krav om
sundhedsrådgivning og om uddannelse (dette er ikke en udtømmende oversigt). Herunder
gengives de regler, der er specifikt rettet mod velfærd for mink, der holdes til
pelsproduktion, og relevante aspekter af disse for Rådets overvejelser i indeværende
udtalelse.
Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr (2015)
8
I bekendtgørelsen om beskyttelse af pelsdyr stilles der bl.a. krav om, at pelsdyr skal have
tilstrækkelig plads til at kunne udøve deres normale bevægelsesadfærd og til at sikre, at der
ikke opstår adfærdsmæssige eller andre forstyrrelser (§§ 8 og 9), og at der skal tages hensyn
til artsspecifikke krav samt dyrenes alder, køn, vægt, biologiske behov samt gruppens
størrelse (§ 9). Dyrene skal have et skjul til rådighed (§ 8), og have adgang til egnet materiale,
der kan stimulere til naturlig aktivitet (§ 10). Stærkt frygtsomme dyr må ikke anvendes til
avl, og avlsprogrammer skal tage særligt hensyn til egenskaber, der kan føre til forbedring
af dyrenes sundhed og velfærd, herunder udvælgelse af tillidsfulde dyr (§ 19). Dyrene skal
desuden håndteres tidligt i deres liv for sikre en øget grad af tillidsfuldhed (§ 5).
Særligt for mink gælder, at deres miljø skal beriges med passende stimuli til beskæftigelse,
dvs. som minimum permanent adgang til halm, en hylde og et rør (§ 20). Minkene skal have
adgang til en redekasse, der er stor nok til, at alle dyr i buret kan benytte redekassen
samtidig, og redekassen skal regelmæssigt forsynes med rigelige mængder halm (§ 21).
Voksne dyr må ikke sættes sammen, bortset fra par med henblik på avl (§ 22), og avlstæver
skal indhuses i hvert andet bur fra medio april til fravænning af hvalpe (§ 23). Efter
fravænning og indtil kuldet er 10-11 uger indhuses hvalpene samlet i 1-2 bure (§ 24). Der
fastsættes desuden arealkrav, hvor mink skal have adgang til et frit tilgængeligt areal (ud
over redekassen), der som minimum er 30 x 70 x 45 cm. Arealkravet tilpasses efter minkens
størrelse, og der er krav til, hvor stort et areal, der skal være til hvert dyr, hvis der holdes
flere i samme bur (§ 26).
Lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink (2020)
9
I efteråret 2020 blev der i forlængelse af Covid-19 pandemien indført et midlertidigt forbud
mod hold af mink til pelsproduktion. Forbuddet blev som nævnt indført, da det blev
vurderet, at mink udgjorde et potentielt smittereservoir for mennesker, og der var fundet en
virusvariant hos mink, som mentes at kunne udgøre en risiko for folkesundheden, og som
5
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0032.png
det ikke var lykkedes at inddæmme. Mink i de danske besætninger blev derfor aflivet. Det
midlertidige forbud gælder til og med 31. december 2021, men det fremgår af
lovbemærkningerne, at dette forudsætter, at minkproduktion på det tidspunkt ikke længere
anses for at udgøre en risiko for folkesundheden. I så fald vil der være behov for at forlænge
forbudsperioden, hvilket vil kræve en lovændring. Der er dermed mulighed for at
genetablere minkproduktion i Danmark fra 2022, medmindre forbuddet af hensyn til
folkesundheden forlænges, eller det af andre grunde gøres permanent.
Minkproduktion i andre lande
En rapport fra EFSA (2021)
10
beskriver bl.a. konsekvenserne af Covid-19 pandemien for
minkproduktionen, hvor mink i andre lande også er blevet aflivet, og farme lukket. Ifølge
rapporten er minkproduktion allerede forbudt i en række europæiske lande: Østrig, Belgien
(Vallonien og Bruxelles), Kroatien, Tjekkiet, Luxembourg, Nordmakedonien, Serbien,
Slovenien, Schweiz, og England. Og flere lande ser ud til at planlægge et forbud, eller har
allerede indført det med en igangværende udfasningsperiode: Frankrig, Irland, Slovakiet,
Norge, Bosnien-Herzegovina, Belgien (Flandern) og Tyskland. Bortset fra Norge, er der dog
tale om lande, der i forvejen har/havde ingen eller kun ganske få minkfarme. Nederlandene,
der tidligere var en af verdens store producenter af mink, har fremrykket et i forvejen
planlagt forbud i 2024, da mink blev aflivet som følge af Covid-19, og her er alle farme nu
blevet lukket.
De fleste af de tilbageværende aktive farme i Europa ligger i Finland, Polen, Litauen og
Grækenland. Desuden findes et mindre antal minkfarme i flere andre europæiske lande. Det
forventes jf. EFSA-rapporten, at yderligere lande vil forbyde minkproduktion, både pga.
Covid-19 og som følge af tidligere fremsatte bekymringer for dyrevelfærden.
I Italien og Sverige har man foreløbig forbudt parring af avlsmink i 2021. I flere lande er der
i disse år offentlig debat om minkproduktion, hvor nogle ønsker at forbyde
minkproduktionen af dyrevelfærdsmæssige og dyreetiske grunde, nu hvor produktionen
alligevel er helt eller delvist nedlukket, mens andre ønsker at bevare og genrejse
minkproduktionen.
På EU-niveau er der på tidspunktet for udarbejdelsen af denne udtalelse også aktuelle
drøftelser om minkproduktion. EU-Kommissionen har som en del af en planlagt revision af
dyrevelfærdslovgivningen i EU foreslået, at også hold af pelsdyr til pelsproduktion skal
evalueres for at forbedre dyrevelfærden set i lyset af ny forskning. Beslutningen om, hvilke
områder der skal inddrages i revisionen, forventes vedtaget i 2023. Nederlandene og Østrig
har taget initiativ til at opfordre EU-kommissionen til at indføre forbud mod
pelsdyrproduktion i EU, med henvisning til overvejelser om dyrevelfærd, etik og risici for
folke- og dyresundheden. En række lande har tilsluttet sig opfordringen, mens andre har
forbehold, herunder i forhold til om det i givet fald skal gælde alle slags pelsdyr. I forbindelse
med drøftelsen af initiativet til et forbud, har der også være fremsat ønsker om forbud i EU
mod import af og handel med pels fra pelsdyrproduktion, men dette er ikke muligt, så længe
pelsdyrproduktion er tilladt i EU.
Hold af mink – forskning og erfaringer
Kommenterede [SBC1]:
Teksten skal justeres
6
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0033.png
Generelt
Minkproduktion følger en fast årlig cyklus. Hunnerne parres og får unger i foråret, og de
mink, der ikke skal bruges i den videre avl, aflives og pelses omkring november. Hunnerne
parres naturligt, hvilket er nødvendigt for at stimulere deres ægløsning. De kan udføre
redebygningsadfærd i deres redekasse med halm, og de føder og passer som regel deres
unger uden behov for menneskers hjælp. Ungerne fravænnes efter et par måneder, når
diegivningen naturligt ophører. Herefter holdes minkene i vækstperioden enten parvis eller
i mindre grupper frem til pelsning. Vinteren over og frem til parringssæsonen holdes de
voksne avlsmink enkeltvis. Mink håndteres kun få gange i løbet af året, typisk ved flytning
til et andet bur. Der anvendes ikke operative indgreb som fx kupering eller kastration i
minkproduktion.
Siden 2011 har der været lovmæssigt krav om sundhedsrådgivning i minkbesætninger.
Indhusningen i bure gør det nemmere at inspicere de enkelte dyr, og i 2011 blev dødelighed
og forekomst af sygdom og skader vurderet af forskere som generelt lav i den danske
minkproduktion
11
. Når mink skal pelses, aflives de på farmen. De puttes i en kasse med gas,
hvor de hurtigt mister bevidstheden og dør. Efter pelsningen kan fedtet fra minken bruges
til biobrændsel, og resten af kroppen kan anvendes til økologisk gødning.
WelFur
De europæiske pelsdyravlerorganisationer tog i 2009 initiativ til at udvikle en protokol til
vurdering af dyrevelfærd på mink- og rævefarme efter de principper og metoder, der blev
udviklet i Welfare Quality® projektet – et europæisk forskningsbaseret samarbejdsprojekt
til udvikling af velfærdsvurderingsprotokoller til produktionsdyr. WelFur-protokollen er
udviklet i samarbejde mellem forskere fra flere europæiske lande og en følgegruppe med
bl.a. projektlederen fra Welfare Quality® for at sikre, at vurderingen af pelsdyr følger de
samme principper og standarder som protokollerne for de øvrige husdyr. Efter udvikling og
test af protokollen, udvikling af en app til indsamling af data og databehandling, samt
uddannelse af uafhængige auditører, blev WelFur i 2017 introduceret som et redskab til at
vurdere minkenes velfærd på europæiske farme. Vurderingen baseres på
flere tre
besøg
fordelt på forskellige sæsoner, da de dyrevelfærdsmæssige udfordringer kan variere gennem
minkens livscyklus. Vurderingen bygger på forskning i dyrevelfærd og omfatter forhold
vedrørende fodring, indhusning, sundhed og adfærd. Der kigges på en række indikatorer,
der bl.a. omfatter huld, adgang til drikkevand, redekassens kvalitet, plads i burene, fravær
af sår, skader og sygdom, aflivningsmetoder, udfoldelse af social adfærd, berigelse, pelsgnav,
menneske-dyr relationer og temperament. Forhold, som kan have betydning for
dyrevelfærd, men som ikke varierer mellem farme, fx brug af naturlig parring og fravær af
operative indgreb, indgår ikke. Vurderingen foretages på en stikprøve af dyrene og
gennemføres af et uafhængigt auditørfirma, og resultaterne kan bruges af minkavlerne til
styring og udvikling af produktionen. I vurderingen indgår en sammenvejning af point, som
giver grundlag for placering af farmen i en af fire velfærdskategorier. Sammenvejningen
sker, lige som i Welfare Quality®, med brug af en matematisk metode, der begrænser
risikoen for, at gode bedømmelser på nogle områder kan skygge for dårlige bedømmelser på
andre områder.
Sammenvejningen af sæsoner giver dog mulighed for at indikatorer, der
vurderes i alle perioder, kan udligne hinanden.
Vurderingen er imidlertid blevet kritiseret
for alene at forholde sig til det eksisterende og ret ensartede system.
Vilkåret er atBåde
WelFur og Welfare Quality vurderer
i forhold til
bedste praksis i det eksisterende system,
snarere end under endnu
-ikke
testede forhold eller til ændrede krav i fremtiden.
7
Kommenterede [SHM2]:
Blev primært brugt til biodiesel
på DAKAs anlæg – men også velegnet til naturgas.
Kommenterede [SHM3]:
22
Kommenterede [SHM4]:
Det er ikke korrekt. Alle
sammenvejninger tager udgangspunkt i den laveste score, så
foregående sætning gælder også sammenvejning mellem
perioder. I WQ svarer hver ’periode’ til forskellige
besætninger og opgøres derfor indenfor periode og ikke for
en hel produktion.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0034.png
Dethvilket
giver den enkelte farmer god mulighed for at sammenligne og forbedre velfærden
i praksis på kort sigt.
Auktionshusene i Europa og Nordamerika har understøttet implementeringen af WelFur
ved fra 2020 kun at ville aftage skind fra de tre bedste scoringskategorier og resultaterne
viser, at minkfarme har gennemført ændringer med henblik på at blive certificeret. Brugen
af WelFur ser således ud til at motivere minkavlerne til at udvikle deres produktion. Da
protokollen anvendes bredt i pelsbranchen, ser Dansk Pelsdyravlerforening også WelFur
som et potentielt redskab til dokumentation rettet mod fx forbrugere og myndigheder.
Velfærdsvurderingen i WelFur er i fortsat udvikling. WelFur kan bl.a. også vise, om, og i så
fald på hvilke områder, de enkelte lande adskiller sig med hensyn til velfærd for de mink,
der indgår i pelsproduktionen. I en nylig rapport om minkvelfærd i europæiske lande
(2021)
12
vurderedes dyrevelfærden i Europa samlet set som god. Vurderingen er baseret på
WelFur data indsamlet i 2017-2019 ved observation af over 2 millioner mink ved over 7800
besøg på mere end 2500 farme fordelt på 24 lande. Niveauet af dyrevelfærden på de danske
minkfarme var med 39 % i kategorien Bedste nuværende praksis og 61 % i den næstbedste
kategori God det højeste sammenlignet med de bedømte farme i resten af Europa (niveauet
i resten af Europa lå på 15 % i kategorien Bedst og 83 % i kategorien God). Selv om Danmark
scorer højt på mange områder fremgår det også af WelFur-rapporten, at der samtidig er
nogle udfordringer i Danmark (se nærmere herunder).
Pelsdyrbranchen i Danmark har også vist interesse for at udvikle indhusningen af mink. Her
blev der for nylig givet tilsagn om midler til forskning i systemer til fremtidens
minkproduktion, men dette tilsagn blev trukket tilbage, da pelsdyrafgiftsfonden blev lukket
ned.
Avl
Mink har været holdt til pelsproduktion i mere end 150 år, og der findes i dag over 30
forskellige farvetyper. Minkene er gennem avl på flere måder ændret fra den oprindelige
vildtlevende nordamerikanske mink. Farmminkene er blevet ca. dobbelt så store for at få
større skind. Kuldstørrelsen er også øget gennem avl af farmmink fra i gennemsnit 3 hvalpe
i 1945 til i gennemsnit 5-6 hvalpe i dag – kuldstørrelsen har dog ligget stabilt på dette niveau
de sidste 20 år. Kuldstørrelsen kan dog variere en del – fra en enkelt hvalp til omkring ti.
Størrelsen på hvalpene vil ved fødslen typisk være mindre, jo større kuldet er, men dette
indhentes
til en vis grad
efterfølgende. Store kuld kan føre til aggression, når pladsen bliver
trang i
buretredekassen.
Det kan betyde, at store kuld må deles, og
nogle af
hvalpene
bliver
derfor
fravænnest tidligere,
såda
de
kan
flyttes. Ifølge WelFur-rapporten var der på de
danske farme bedre fravænningsprocedurer end i resten af Europa, formodentlig bl.a. som
følge af mindre brug af sen
eller ingen
fravænning og større afstand
mellem mor og hvalpe
efter fravænningtil buret, hvor moderdyret opholder sig.
Ligesom for andre husdyrarter, der har været gennem en domesticeringsproces, har
minkene stadig deres grundlæggende artsspecifikke adfærd og behov. Domesticeringen har
dog ændret minkenes temperament, så de er mindre frygtsomme. Opgørelsen i WelFur-
rapporten viser, at Danmark samlet set scorede en anelse lavere end resten af Europa på
temperament. Forskerne bag rapporten finder det overraskende, at Danmark ikke klarede
8
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0035.png
sig bedre på dette punkt, da der i årtier netop har været opmærksomhed på at avle for mere
nysgerrighed og mindre frygtsomhed hos mink, jf. de danske regler.
Frygtreaktioner er en naturlig adfærd og
hverken
kan
eller børikke
avles helt væk, men man
kan avle for mere nysgerrige og mindre frygtsomme mink,
så dyrene ikke reagerer negativt
på almindelig farmpraksis.
Nysgerrige mink er generelt mindre bange, bl.a. over for
mennesker. De viser mindre tegn på stress og virker mere rolige, fx ved håndtering. Her kan
den enkelte minks erfaring
også
være af betydning, fx hvis den har haft en negativ oplevelse
med at blive håndteret. Det lovmæssige krav om tidlig håndtering kan bidrage til at
forebygge forekomsten af
eventuel let
frygt
ved håndtering som en del af farmpraksis.
Man
ved også fra forskning, at mindre negativ håndtering samt miljøberigelse også vil bidrager
til mindske forekomsten af frygt hos mink.
Berigelse
Hold af mink har gennem tiden primært været med variationer over en kombination af
trådbur og redekasse. Buret har gjort det nemmere at styre hygiejne, smitterisiko og
sundhed. Indhusningen af mink har ikke ændret sig meget de sidste 40-50 år, bortset fra på
nogle enkelte punkter. I dag er bure og redekasser standardiserede og derfor stort set ens
i
Europaverden over, hvor
der
også
er indført brug af gruppeindhusning, og nogle steder, fx i
Danmark, er der krav om
enkelte flere
former for berigelse.
Som nævnt under afsnittet om lovgivning er der fastsat krav til, hvor stort et areal en mink
skal have adgang til, og arealet tilpasses i relation til minkenes
antal og
størrelse
og til evt.
hold af flere mink sammen.
Forskning peger på, at det betyder mindre for mink, om de får
adgang til op til fire gange så meget plads, som de har i de nuværende bure, sammenlignet
med betydningen af berigelsen af det areal, som nu engang er til rådighed. Det ser således
ud til at være afgørende, hvilke faciliteter der er i buret til at stimulere minkenes adfærd,
snarere end burets størrelse i sig selv. Mængden af berigelse kan dog samtidig også kræve
mere plads. Forskningen giver ikke klare svar vedrørende betydningen hver for sig af areal,
berigelse og antal dyr (samt alder og køn), da flere faktorer typisk er undersøgt samtidig.
Der er således fx ikke forsket i effekten alene af at give adgang til et endnu større areal, men
forskningen viser klart, at hvis flere voksne mink holdes sammen, er der risiko for
aggression, hvilket tolkes som territoriale slåskampe. I naturen afhænger størrelsen af
minks territorier bl.a. af køn og mængden af føde i området. Hannerne har som regel større
territorier end hunnerne, og hannerne kan overlappe 1-2 hunners territorier. Minkene kan
også søge føde uden for deres eget territorium, så der kan være et vist overlap i det område,
som flere mink færdes på.
Mulighederne for at berige minkenes miljø har været et fokus i velfærdsforskningen.
Unormal adfærd hos mink, som stereotypier og pelsgnav, ses især i forbindelse med mangel
på stimuli og før fodring. Det er således en adfærd, der typisk ses i bestemte perioder.
(Stereotypier er en unormal form for adfærd, hvor minken gentager den samme bevægelse
tilsyneladende uden noget formål. Pelsgnav er, når minken gnaver i eller sutter på sin egen
eller andre minks pels, så hårene fjernes – typisk på halen). Særligt i slankningsperioden
forud for parring kan der ses unormal adfærd. Minkene er fedet op før pelsningen og
udvælgelsen af avlsdyr, og forud for parringen reduceres foderet for at slanke tæverne.
Når
tæverne efterfølgende fodres rigeligt i op til parring løsnes der flere ægDette kan fremme
ægløsning med flere æg (når tæverne efterfølgende fodres rigeligt i en periode),
og dermed
9
Kommenterede [SHM5]:
Der er i DK krav om halm, hylde
og rør og i vækstperioden desuden om mindst en anden
mink, som nok er den væsentligste berigelse man kan give en
ung mink.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0036.png
øges chancen for
lidt
større kuld,
og for atsamt få
tæven
er
i bedre fysisk form til at føde sine
hvalpe. Men det betyder også, at minkene i denne periode er sultne, hvilket er årsagen til
den øgede forekomst af unormal adfærd. I Sverige er det derfor blevet forbudt at reducere
fodermængden hen over vinteren for at slanke tæverne, og kun en mindre nedgang i
fodertildelingen omkring parringstidspunktet er tilladt.
Forskningen viser, at de enkelte former for berigelse kan stimulere minkene på forskellige
måder og med forskellig effekt. Nogle former for berigelse reducerer fx
bevægelsesstereotypier,
mens andre reducerer forekomsten af pelsgnav. I Danmark er der
som nævnt krav om, at minkenes bure indrettes med både hylder og rør, som forskningen
har vist kan have en god reducerende effekt på både stereotypier og pelsgnav. Der er også
krav om adgang til halm, men ikke til hvordan halmen tildeles, fx på redekasse og/eller i
buret. Forskningen peger på, at formen for tildeling af halm kan have betydning for både
minkenes brug og effekten af adgangen til halm. Halmen kan nemlig bruges på flere måder,
fx til både redebygning og beskæftigelse, og minkene æder også af halmen – især i perioder,
hvor de fodres restriktivt (formodentlig fordi de er sultne). Halm kan muligvis også reducere
frygtsomhed hos ungdyr og forekomsten af pelsgnav. Halmen giver også større kuldstørrelse
og tilvækst,
bl.a.måske
fordi tæven
kan bygge en bedre rede og
er mindre stresset inden
fødsel. Fri adgang til halm uden et stort spild betragtes i praksis dog som vanskeligt at sikre
pga. trådnettet i bunden af buret.
Der er dog også andre måder at stimulere minkenes adfærd på. Bidesnore, bolde og
trækkæder/-reb (evt. mellem flere forbundne bure) og lign., har i forskningsmæssige
undersøgelser fx vist sig at kunne reducere pelsgnav og stereotypier. Det kan
muligvis
også
have en positiv effekt at skifte mellem forskellige former for berigelse, hvilket er et lovkrav i
Sverige. Opgørelsen i WelFur-rapporten viser, at antallet og den dokumenterede effekt af
berigelser i burene var bedre i Danmark end i resten af Europa. Der er i Danmark som nævnt
krav om adgang til både hylder, rør og halm – det er ikke alle lande i EU, der har krav om
berigelserdette.
I WelFur-rapporten konkluderes, at der ser ud til at være en
tæt
sammenhæng mellem lovgivning og anvendelse af berigelser i burene.
Generelt viser forskningen også, at en tilstrækkelig fodermængde kan reducere forekomsten
af unormal adfærd, herunder også stereotypier og pelsgnav. I WelFur-rapporten blev
konkluderet, at der var et overraskende stort potentiale for velfærdsforbedringer i Danmark
i form af at reducere stereotypier og pelsgnav, som formodentlig er relateret til huldstyring
i vinterperioden. Her fodres dyrene som nævnt restriktivt for at blive slankere til
avlsperioden, og der var flere tynde dyr på de danske farme sammenlignet med resten af
Europa. Dette formodes
ogsåderfor
at være medvirkende årsag til, at der i denne periode
også
var en større forekomst af unormal adfærd som stereotypi og pelsgnav samt flere
aggressive dyr.
Forskningen peger
ydermeresåledes
på, at fodringen også rummer muligheder for berigelse,
fx brug af foder med klumper og struktur der kan reducere stereotypier og pelsgnav. Også
fodringtidspunktet kan betyde noget. Der ses bl.a. mindre stress og unormal adfærd, hvis
minkene fodres ved solopgang, som er
en af
deres naturligt aktive perioder.
Mink er rovdyr og kan søge føde både til lands og til vands. De jager hovedsageligt på land,
men de kan også både svømme og dykke, og mink betegnes derfor
af nogle
som semi-
akvatiske. Poternes størrelse og udformning, bl.a. med begrænset svømmehud mellem
10
Kommenterede [SHM6]:
1 hvalp i gennemsnit er ikke
’lidt’
Kommenterede [SHM7]:
Det er ikke undersøgt
systematisk.
Kommenterede [SHM8]:
Den anden er solnedgang, der
formodentlig ville have samme effekt af fodring, men det er
ikke undersøgt.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0037.png
tæerne, tyder på, at mink i højere grad er tilpasset livet på land end i vand. Der har i debatten
om velfærd hos mink været særlig opmærksomhed på muligheden for adgang til vand som
berigelse. Det har her bl.a. været fremført, at mink har et decideret behov for adgang til vand.
Der er dog jf. den svenske rapport om hold af mink
1
nogle betingelser, der skal være opfyldt,
for at man kan tale om, at et dyr har et adfærdsmæssigt behov. Dyrene skal være motiverede
for at udføre den pågældende adfærd, og de vil udvikle problemer, fx sygdom, unormal
adfærd og stress, hvis de forhindres i at udføre den. I naturen jager mink som nævnt både
på land og i vand, og forskning har vist, at mink er motiverede for at få adgang til vand. Det
er dog ikke klart, om motivationen er drevet af vand som en mulighed for fødesøgning, eller
om det at kunne svømme er en berigelse i sig selv. Det er også uklart, om mink bliver
frustrerede af ikke at have adgang til vand. En tidligere undersøgelse, der hævdede dette,
har senere vist sig at være baseret på en utilstrækkelig metode. Og adgang til vand ser
sjældent ud til at reducere fx stereotypier og pelsgnav. På nuværende tidspunkt er der derfor
hverken forskningsmæssigt grundlag for at konkludere, at mink har et decideret behov for
adgang til vand, eller at de ikke har et sådant behov. Der er brug for yderligere viden på
området, og især under forhold, der giver mink mulighed for at udvise naturlig adfærd i
relation til vand, hvis dette skal afklares. Forskning har dog vist, at hvis mink får adgang til
vand, så bruger de det typisk dagligt, men kun kort tid. Adgang til vand kan derfor være en
berigelse for minkene. Det er dog nødvendigt at udskifte vandet regelmæssigt for at undgå
bakterievækst og dermed risiko for sygdomme. Praktiske erfaringer viser, at adgang til vand
kan give problemer med fugt i redekasserne, og det kan derfor være vanskeligt at
implementere i
det eksisterende
produktionssystem.
Endelig har der været forskningsmæssig interesse for muligheden for adgang til udeareal og
indhusning i seminaturlige indhegninger. Dette er dog endnu ikke undersøgt
forskningsmæssigt.
Kommenterede [SHM9]:
Det har givet samme problemer
i eksperimentelle systemer.
Kommenterede [SHM10]:
Ikke forskningsmæssige eller i
brugbar skala.
Gruppeindhusning
Ved gruppeindhusning holdes flere mink sammen i etagebure eller flere sammensatte bure
i vækstperioden fra juli til november.
Anvendelsen af gruppeindhusning begyndte i
1990’erne, med henvisning til dyrenes mulighed for at kunne udfolde social adfærd.
Nederlandene var de første, som indførte gruppeindhusning, men det har fra starten været
omdiskuteret, da de negative velfærdsmæssige konsekvenser allerede var blevet
dokumenteret, og i 2013 blev det i Sverige som udgangspunkt forbudt at holde flere end to
mink sammen. Mink er nemlig generelt solitære dyr, bortset fra parringssæsonen og mens
de er hvalpe. Voksne mink
i samme bur
vil således
udvise aggressionforsvare deres
territorium,
især over for andre mink af samme køn. I Danmark holdes de voksne avlsmink
alene, bortset fra under parring.
typisk
Minkhvalpene holdes sammen med deres mor de
første 8 uger. Derefter kan de holdes sammen med deres søskende, hvilket kan stimulere leg
og anden social adfærd hos de unge dyr, og det kan derfor gå godt i en periode. Risikoen for
problemer opstår, når de unge mink bliver mere territoriale og fortsat holdes mere end to,
og flere af samme køn, sammen på det tidspunkt, hvor de er gamle nok til i naturen at ville
være søgt væk fra flokken.
Unge mink holdes traditionelt i par (en han og en hun) i
vækstperioden. Ved gruppeindhusning sættes typisk 3-4 hunhvalpe sammen, mens de
tiloversblevne hanhvalpe sættes sammen med en voksen hun – ofte moderen, i han-hun par
i vækstperioden.
Både forskning og erfaring viser, at problemerne ved gruppeindhusningen
giver bidmærker, som kan ses på indersiden af skindet ved pelsning, og i svære tilfælde
11
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0038.png
bidsår, som kræver adskillelse af dyrene, behandling eller aflivning af de berørte dyr.
Gruppeindhusning bør ifølge dyrevelfærdsforskningen derfor undgås, da den parvise
indhusning er dyrevelfærdsmæssigt mere sikker. Dansk Pelsdyravlerforening har ligeledes
gennem årene argumenteret for, at gruppeindhusning skulle undgås. I Danmark er (var)
gruppeindhusning da også mindre udbredt end i resten af Europa. I WelFur-rapporten
anføres, at omkring halvdelen af unge mink i resten af Europa holdes i grupper, mens det
kun var omkring en fjerdedel i Danmark, og dette vurderes i rapporten at være en del af
årsagen til Danmarks høje scoringsniveau sammenlignet med resten af Europa.
Erfaringer fra zoologisk have
Det Dyreetiske Råd har i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse som nævnt
indhentet erfaringer om hold af (farm-)mink i AQUA Akvarium & Dyrepark. Her holdes
minkene parvis i en 140 m
2
stor indhegning under seminaturlige forhold. I indhegningen er
der fx jord til at grave i, sand til sandbad, forskellig vegetation og klatrefaciliteter, samt
adgang til redekasse og til vand. Minkene har således mulighed for at vælge forskellige
aktiviteter og steder at opholde sig. AQUA oplyser, at minkene fodres med både fisk, fugle
og pattedyr, og foderet anvendes til berigelse for at stimulere naturlig adfærd, fx ved at det
hænges op, gemmes eller gives direkte til minkene forskellige steder, bl.a. i vandet. Der
fodres desuden gerne i mindre mængder flere gange dagligt og ikke nødvendigvis på faste
tider. De ansatte har indtryk af, at minkene bruger vandet relativt ofte i løbet af dagen, og at
de udforsker området lige ivrigt på land, i vandoverfladen og under vand. Minkene ser ikke
ud til at svømme i vandet som led i leg eller underholdning men mere som et led i deres
færden rundt i anlægget. De ansatte ser
ikke alvorlig aggression mellem minkene og
ingen
stereotypier.
Normer for hold og brug af dyr
Allerede før Covid-19 pandemien er pelsproduktion som nævnt blevet forbudt, eller er på vej
til at blive udfaset, i flere europæiske lande. Som tidligere nævnt er produktionen af
minkskind i Danmark faldet i forhold til tidligere, men produktionen af mink i bl.a.
Østeuropa har dog samtidig været stigende. Pelsbranchen er præget af store cykliske
udsving, hvilket også ses på prisniveauet for de enkelte skind. og faldet i den danske
produktion kan derfor ikke tages som udtryk for et fald i den globale efterspørgsel efter
minkskind. I forlængelse af den offentlige debat om pelsproduktion har dele af
modebranchen i de senere år markedsført sig på ikke længere at anvende pels. I nogle
tilfælde var der dog tale om firmaer, der i forvejen ikke eller kun i begrænset omfang
anvendte pels.
I den offentlige debat synes især to argumenter at være fremtrædende i kritikken af
pelsproduktionen. Det ene er, at formålet med produktionen – pels – ikke er acceptabelt.
Og det andet er, at dyrenes velfærd ikke kan tilgodeses under de typiske indhusningsforhold.
I 2003, da Det Dyreetiske Råd udarbejdede udtalelsen om pelsdyrproduktion, var pelsdyr et
af de primære emner, når den offentlige debat fokuserede på formål og vilkår for brug af dyr.
I dag er den diskussion imidlertid ikke længere begrænset til primært at handle om
pelsdyrproduktion. Selv om brug af dyr i andre former for produktion også var genstand for
kritik for 20 år siden, er kritikken af andre produktioner i dag langt mere iøjnefaldende.
Båret af hensyn til både dyrevelfærd, klima og sundhed anses det fx i mindre grad for en
12
Kommenterede [SHM11]:
Vi så heller ikke aggression
mellem minkene i Foulum, men vi så somme tider
konsekvenserne fordi vi systematisk kiggede efter dem.
Er der foretaget systematiske observationer på AQUA fx i
form af sår, skader og bidmærker? Hvilken aggression har de
set og med hvilken hyppighed?
I almindelig farmpraksis med gruppeindhusning er
hyppigheden for alvorlige sår der kræver behandling eller
aflivning i størrelsesordenen 2 % (mod 1 promille i parvis
indhusning). Hvis det er de samme 2 % i AQUA vil man kun
forvente at se alvorlige sår med års mellemrum, så det der
står betyder vel bare, at man ikke ved om prævalensen er
lavere, den samme eller højere end på farme med
gruppeindhusning, fordi antallet af dyr er alt for lille til at
kunne vise noget om emnet! I så fald bør det vel ikke stå
der?
Kommenterede [SHM12]:
I de første år købte AQUA
minkene i Foulum, men de havde en meget høj dødelighed–
på 100 %!?
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0039.png
selvfølge, at animalske produkter skal indgå i, og måske være den dominerende del af, hvert
måltid. Og argumenter om dyrs ret til liv og til ikke at blive brugt som midler til at
understøtte menneskers ønsker, der alene vedrører fornøjelse og bekvemmelighed, er blevet
almindelige i den offentlige debat.
Samtidig har der været en stor udvikling i forskning vedrørende dyrevelfærd og som følge
heraf også i kravene til hold af dyr. Forhold, der er stærkt begrænsende for dyrenes
bevægelsesfrihed, er enten allerede blevet forbudt eller er ved at blive udfaset – lovmæssigt
eller af branchen og detailhandlen. Det gælder fx opbinding af søer, bindestalde til
malkekvæg og hold af æglæggende høner i bure. Udviklingen ses også ved hold af familie-
og hobbydyr, hvor fx hold af heste i spiltov og permanent opbinding af hunde (lænkehunde)
er blevet forbudt. For både hold af produktionsdyr og privates hold af dyr er der ud over
muligheden for fri bevægelighed og motion ligeledes kommet stort fokus på berigelse af det
areal, som dyrene holdes på, og stimulation af deres naturlige adfærd – for erhvervsmæssigt
hold af dyr gennem lovgivning og flere mærkningsordninger for dyrevelfærd, og for privates
hold af familie- og hobbydyr gennem pasningsvejledninger.
På EU-niveau er dyreværnskampagnen ”End-the-cage-age” også et eksempel på udviklingen
i retning af mindre restriktive dyrehold. Her har kampagnen ført til et borgerinitiativ
vedrørende udfasning af bure i landbrugsproduktionen. Kampagnen, der blev lanceret i
2018, er specifikt rettet mod fjerkræ, kaniner, søer og kalve, og EU-kommissionen har i 2021
meddelt, at borgerinitiativet vil blive fremsat som lovforslag i 2023.
Udtalelse fra Det Dyreetiske Råd i 2021
………..
Litteratur
L, De Koning, D-J, Fall, N, Hansson, H, Herlin, A, E, Hultgren, J, Jacobson, M, Keeling, L, Kolstrup,
C, J, Lidfors, L, Lindkvist, H, Malmkvist, J, Peura, J, Sandberg, E, Steen, M, Wall, H (2020). Minkhållning i
Sverige. Uppsala: Sveriges lantbruksuniversitet. Rapport fra SLUs vetenskapliga råd för djurskydd.
https://pub.epsilon.slu.se/16913/7/berg_c_et_al_200422.pdf
2
Udtalelse
1
Berg,
om pelsdyrproduktion (2003)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-pelsdyrproduktion-
2003/
Høringssvar til høring om bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr – nyt
krav om hylder og rør til mink (2013)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-pelsdyr-2013/
3
Høringssvar til høring over analyse udført af Arbejdsgruppen vedr. gruppeindhusning af mink (2015)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2015/
4
Høringssvar til høring over L 77 Forslag til lov om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink
(2020)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/hoeringssvar-om-mink-2020/
5
6
Udtalelse
om bindestalde til malkekvæg (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-om-bindestalde-til-
malkekvaeg-2019/
13
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om ministeren vil oversende Det Dyretiske Råds udtalelse og anbefalinger af 1. november 2021 om minkproduktion til udvalget samt alt materiale, som Rådet har indhentet i forbindelse med tilblivelsen af dets udtalelse, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
2572105_0040.png
7
Udtalelse
vedrørende hold af fjerkræ til produktion af æg og kød (2014)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/udtalelse-vedroerende-hold-af-
fjerkrae-til-produktion-af-aeg-og-koed-2014/
8
Bekendtgørelse
om beskyttelse af pelsdyr BEK nr. 1553 af 11/12/2015
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2015/1553
9
Lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink LOV nr. 2185 af 29/12/2020
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/2185
Ændret ved LOV nr. 784 af 04/05/2021, nu LBK nr. 1211 af 07/06/2021
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1211
10
EFSA
(European Food Safety Authority): Monitoring of SARS-CoV-2 infection in mustelids. EFSA Journal
2021;19(3):6459, doi: 10.2903/j.efsa.2021.6459
https://efsa.onlinelibrary.wiley.com/doi/epdf/10.2903/j.efsa.2021.6459
11
Møller
SH, Hansen SW, Malmkvist J (2011): Velfærd hos mink. Notat vedrørende den generelle velfærd i
dansk minkproduktion, samt status i forbindelse med gruppeindhusning og andre management- og
miljøforhold. Intern rapport nr. 104, April.
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/ir_104_55716_internet.pdf
Henriksen B, Møller SH, Malmkvist J. (2021): Minkvelfærd i Danmark og Europa vurderet på basis af
Welfur-Mink. Rådgivningsrapport fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet
https://dcapub.au.dk/djfpublikation/djfpdf/DCA_rapport_nr188.pdf
12
Dyreetik, dyrevelfærd og Det Dyreetiske Råd (2019)
https://detdyreetiskeraad.dk/udtalelser/udtalelse/pub/vis/publication/dyreetik-dyrevelfaerd-og-det-
dyreetiske-raad-2019/
13
14