Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2560237_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3904
Den 9. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål 794 (MOF alm. del) stillet 23/4 efter ønske fra Mette
Abildgaard (KF).
Spørgsmål nr. 794
Kan ministeren redegøre for, om ministeriet har undersøgt det danske marked for teknologiske
muligheder, som gør det muligt at rense Arresø uden brug af kemi, som eksempelvis Mecana filtre, der
kan fjerne fosfor i slampartikler og/eller nanobobler, der gør det muligt ilte søbunden? Ministeren
bedes også oplyse, om man anser disse ikke-kemiske teknologier som reelle muligheder til brug for at
rense Arresø?
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som har oplyst følgende:
”En
forudsætning for, at en sø i vandområdeplanernes indsatsprogram kan udpeges til sørestaurering,
er, at fosfortilførslen til søen fra oplandet er nede på et niveau, der muliggør, at søen kan nå
målopfyldelse, da det ellers ikke kan forventes, at en restaurering af søen vil forbedre søens tilstand,
hverken på kort eller på lang sigt.
Tilstanden for Arresø er i vandområdeplan 2015-2021 og i forslag til vandområdeplaner 2021-2027
vurderet til dårlig økologisk tilstand, og søen har, jf. bilag 2 i forslag til vandområdeplanerne 2021-
2027, et indsatsbehov på 2.242 kg P/år. Arresø belastes dermed fortsat med for meget fosfor til, at en
evt. restaurering af søen på nuværende tidspunkt vil være relevant. Miljøstyrelsen har derfor ikke
foretaget en nærmere vurdering af, hvilke restaureringsmetoder der kan være relevante at inddrage i
forbindelse med en eventuel restaureringsindsats i Arresø.
Det er Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der på bestilling fra Miljøstyrelsen har vurderet,
hvilke virkemidler i søer der kan anvendes i vandplanlægningssammenhæng og effekten af disse.
Universiteternes vurderinger er senest offentliggjort i 2020 i videnskabelig rapport nr. 382 fra DCE
”Vejledning for gennemførelse af sørestaurering”. Rapporten
er udarbejdet under inddragelse af den
nyeste viden og erfaring på området
–
både nationalt og internationalt.
Rapporten indeholder ingen omtale af nanobobler eller Mecana filtre, som mulige
restaureringsmetoder i søer. Iltning indgår dog allerede som et virkemiddel i virkemiddelkataloget
med en estimeret udgift til iltning baseret på erfaringer med iltning af Hald Sø og Furesø, der med en
maksdybde på hhv. ca. 30 m og 37 m hører til blandt de dybeste søer i Danmark. Iltning af søer er kun
vurderet relevant i dybe, lagdelte søer som Hald Sø og Furesø, hvor der ofte udvikles iltfattige forhold i
det dybe vand hen over sommerens lagdeling, og hvor hypolimnion (det dybe lag) har en vis
udstrækning, hvor ilten kan nå at opløses. Arresø er med en gennemsnitsdybde på ca. 3 m og en
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
[email protected]
•
www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 794: MFU spm. om ministeriet har undersøgt det danske marked for teknologiske muligheder, som gør det muligt at rense Arresø uden brug af kemi, til miljøministeren
maksimal dybde på under 6 m en relativ lavvandet sø. Dybdeforholdene i Arresø gør, at restaurering af
søen ved iltning ikke vurderes at være en relevant restaureringsmetode med de hidtil anvendte
iltningsmetoder.
Det vil være muligt at få medtaget nye potentielle virkemidler, herunder nanobobler og Mecana filtre i
fremtidige kataloger over virkemidler til forbedring af miljøtilstanden i søer, såfremt det i
opdateringen af kataloget vurderes, at virkemidlerne har et potentiale herfor. En forudsætning for, at
Miljøstyrelsen kan foretage sådan en vurdering, er, at styrelsen modtager dokumentation for bl.a.
effekten af virkemidlet, herunder på hvilken størrelsesskala virkemidlet finder anvendelse samt
omkostningseffektiviteten heraf. Miljøstyrelsen har ikke modtaget en sådan dokumentation for
nanobobler og Mecana filtre. Miljøstyrelsen er derfor ikke i besiddelse af oplysninger eller data om de
to teknikker, der gør det muligt for styrelsen på nuværende tidspunkt, at foretage en vurdering af, om
teknikkerne kan blive medtaget i fremtidige kataloger over virkemidler til forbedring af miljøtilstanden
i søer, herunder om anvendelse af de to teknikker kan være relevante at inddrage i forbindelse med en
eventuel fremtidig restaureringsindsats i Arresø.”
Lea Wermelin
/
Peter Østergård Have
2