MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om kommentar til artiklen Minister om tragedien i fiskeriet: Der er kun to løsninger fra Bornholms Tidende den 22. oktober 2021 m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

Christiansborg

1240 København K

Den 24. november 2021

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 25. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Erling Bonnesen (V).

Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg

”Vil ministeren redegøre uddybende for 1) potentialerne og mulighederne i rødspætte og brisling, 2) de

omtalte initiativer med hundestejle og sortmundet kutling, og 3) udtalelsen om og grundlaget for at

sælerne ikke ifølge den faglige vurdering er problemet i det omfang, som fiskerne giver udtryk for, jf.

artiklen ”Minister om tragedien i fiskeriet: Der er kun to løsninger” fra Bornholms Tidende den 22. ok-

tober 2021 (https://tidende.dk/er-hverv/rasmus-prehn-det-er-en-historisk-daarlig-situation/114798)

?”

Svar

1. Både for så vidt angår rødspætte og brisling er disse bestande i god stand i Østersøen. Fiskeri efter

rødspætte i Østersøen har hidtil primært været som bifangst i forbindelse med fiskeri efter torsk. Med

reduktionen i kvoten for torsk i den vestlige Østersø samt ved at begrænse dette fiskeri til udelukkende

at være til bifangst, forventes det, at fiskeriet efter rødspætte i stigende grad vil ændre sig til et direkte

fiskeri. En stigning i kvoten for rødspætte på 25 pct. i 2022, vil som udgangspunkt give mulighed for at

øge dette fiskeri. I slutningen af første kvartal i 2022 forventes det, at der indføres EU-bestemmelser

om, at der skal fiskes med mere selektive trawlredskaber i fiskeri efter fladfisk for at undgå fangster af

torsk.

Kvoten for brisling for 2022 blev øget med 13 pct. i forhold til 2021, og det er min forventning, at denne

kvote udnyttes fuldt ud i 2022.

2. De omtalte initiativer med hundestejler og sortmundet kutling er initiativer, som blandt andet over-

vejes i forbindelse med en kommende handlingsplan for fremtidens bæredygtige fiskeri i Østersøen. Det

kan oplyses, at der i perioden november til december 2021 planlægges et forsøgsfiskeri efter hundestej-

ler i den østlige del af Østersøen. Forsøgsfiskeriet udbydes gennem Fiskeristyrelsen efter ansøgning fra

Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO) og Danmarks Tekniske Universitet Aqua (DTU

Aqua) og skal afsøge muligheder for et rentabelt og bæredygtigt fiskeri efter hundestejler i Østersøen.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K

Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om kommentar til artiklen Minister om tragedien i fiskeriet: Der er kun to løsninger fra Bornholms Tidende den 22. oktober 2021 m.v., til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri

Sortmundet kutling er en invasiv art i Danmark, som har sin udbredelse omkring øerne i Smålandsfar-

vandet, langs Sjællands sydvest- og sydøst kyst, ved Langeland og flere steder ved Fyn. Fiskeri efter

sortmundet kutling fremgår blandt andet som et muligt nyt fiskeri i

Vidensyntese om blå biomasse

(DTU

Aqua 2021). Det fremgår af vidensyntesen, at der er et målrettet fiskeri efter arten i Letland, mens der

er udfordringer i at udvikle et rentabelt fiskeri i Danmark. De overordnede barrierer for udvikling af et

rentabelt fiskeri efter sortmundet kutling er ifølge vidensyntesen, at fisken er relativt lille. Dette medfø-

rer begrænsninger for, hvilke produkter den kan bruges til, samt manglende kendskab til størrelsen af

biomassen, som vil kunne fiskes ved et målrettet fiskeri. Det vil derfor i forbindelse med udvikling af et

fiskeri være relevant at arbejde med f.eks. bestandsundersøgelser og redskabsudvikling, så fiskeriet kan

målrettes større individer og produktudvikling.

3. Sæler er en vigtig del af Østersøens økosystem, og det har de altid været. Bestandsudviklingen for

særligt gråsæl i Østersøen har i de senere år været opadgående. Dette er dog ikke ensbetydende med, at

tilstedeværelsen af flere sæler bærer hovedansvaret for, at flere fiskebestande i Østersøen er i dårlig

stand. Der er en lang række faktorer, der gør levebetingelserne for fiskebestande svære. Det gælder f.eks.

iltsvind, saltindhold og temperaturstigning i havet. Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES)

nævner i sin rådgivning om fiskerimuligheder også oven for nævnte faktorer, men peger samtidig på, at

det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at kvantificere indvirkningen fra en enkelt faktor i forhold til

den samlede indvirkning. På den baggrund er det derfor ikke muligt at drage den slutning, at sæler har

størst indvirkning på bestandssituationen.

En reduktion i fiskekvoterne kan ikke stå alene, hvis der forsat ønskes fisk i Østersøen. Der er en lang

række forhold, der skal undersøges nærmere, og som der skal tages initiativer til at forbedre. Der bør

f.eks. være langt mere fokus på at begrænse udledning af næringsstoffer fra alle lande omkring Øster-

søen for at få et bedre økosystem i Østersøen. Vi må desværre også erkende, at der vil være klimaæn-

dringer, som vi bliver nødt til at tilpasse os bedst muligt.

Regeringen arbejder bl.a. på at styrke havmiljøets tilstand gennem kommende vandområdeplaner, Na-

tura 2000-planer og det kommende indsatsprogram under Danmarks havstrategi II.

Rasmus Prehn

Nis Christensen