Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2567974_0001.png
Notits om ansøgning om klapning som følge af udvidelsen af Aarhus Havn
Miljøstyrelsen har oplyst følgende om ansøgningens indgivelse:
Miljøstyrelsen modtog oprindeligt en samlet ansøgning fra Aarhus Havn den 19. marts 2020,
omhandlende en arealudvidelse til et renseanlæg (Rewater projektet) og udvidelse af yderhavnen.
Sagen er siden blevet splittet op i to ansøgninger fra hhv. Aarhus Vand A/S og Aarhus Havn.
Ansøgningen fra Aarhus Vand A/S omhandler blødbundsudskiftning under moler og et areal, som
ønskes inddæmmet til anlæg af et nyt renseanlæg, samt muligvis flytning af en lystbådehavn. Der
ansøges om klapning på et område, som ikke tidligere har været anvendt som klapplads og er
beliggende ved Hjelm Dyb. Der ansøges om klapning af ca. 930.000 kubikmeter
havbundsmaterialer. Ansøgningen fra Aarhus Vand er modtaget d. 9. juli 2021 og er fortsat under
behandling.
Ansøgningen fra Aarhus Havn er meget omfattende og indeholdt i den første version mange
komplicerede elementer, blandt andet på grund af den meget store mængde, der oprindeligt
ønskedes klappet (6 mio. m
3
). Der ansøges om klapning på et område, som ikke tidligere har været
anvendt som klapplads ved Fløjstrup Strand syd for Aarhus.
Siden den oprindelige ansøgning i 2020 har ansøger ændret og reduceret havneprojektet og
fremsendt en ny ansøgning af 15. marts 2022. Som følge af opsplitning af ansøgningerne i et
renseanlægsprojekt og et yderhavnsprojekt, hvor der desuden er foretaget en reduktion af
projektet, omfatter ansøgningen om klapning fra yderhavnsprojektet nu 1,8 mio. m
3
havbundsmateriale.