Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2566755_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3578
Den 28. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 784 (MOF alm. del) stillet 17. marts 2022 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 784
” Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam fra den
planlagte udvidelse af Århus Havn, og besvare følgende spørgsmål?
• Kan ministeren bekræfte, at det er teknisk muligt at vertikaldræne for at stabilisere havbunden i
forbindelse med havneudvidelsen, og at der derfor findes tekniske alternativer til at klappe havneslam
fra den planlagte udvidelse?
• Hvad kan ministeren oplyse om erfaringerne med vertikaldræning i forbindelse med inddragelse af
havbund til byggeri eller havn i Danmark og udlandet siden 1990 jf. artiklen ”Pres vand ud af svampen”,
Ingeniøren, om et projekt på Aalborg Østhavn, hvor typen Mebra Drain første gang anvendtes i
Danmark? Hvordan vil ministeren sikre, at relevante myndigheder altid vurderer dette alternativ til
klapning af blødbundsmaterialer?
• Er ministeren enig i, at alle alternativer til klapning skal undersøges til bunds før miljøstyrelsen kan
give en klapningstilladelse?
• Mener ministeren, at det er realistisk at flytte 450 tons kvælstof fra havbunden i projektområdet ved
Århus Havn til klappladsen med et tab på bare 250 kg og at de resterende 449,75 tons forbliver biologisk
utilgængelig for tid og evighed i det klappede havneslam?
• Hvilken dansk og udenlandsk dokumentation understøtter, f.eks. i form af konkrete målinger og
monitering over tid, at dumpet blødbund konsolideres næsten 100 pct. i klapområder, og kan det
dokumenteres videnskabeligt, at indholdet af næringsstoffer, metaller og miljøgifte forbliver biologisk
utilgængeligt efter at være dumpet, henset også til gentagen påvirkning fra trafik, herunder
hurtigfærger?
• Hvilke supplerende krav til dumpning af havbundsmaterialer i gamle marine råstofområder bør stilles,
før der kan være tale om et egentligt genopretningsprojekt til fordel for natur, biodiversitet og fiskeri
m.m.? Kan blødbund med f.eks. 10 pct. organisk indhold konsolideres i sugehuller m.v. uden at anvende
specialfartøjer og –teknik, og hvilken erfaringer er der hermed?
• Finder ministeren, at konsekvenserne for marine pattedyr er vurderet tilfredsstillende i den
miljøkonsekvensrapport, der netop har været i høring? Og finder ministeren dermed, at påvirkningen
af sæler og marsvin kan vurderes fuldstændigt med det eksisterende vidensgrundlag eller er der behov
for en konsekvensvurdering jf. habitatdirektivet for at udelukke negative følger for pattedyrene,
herunder for ændringer i udbredelsen af deres fødegrundlag?
• Kan det dokumenteres udenfor enhver tvivl - og vil det være en politisk forudsætning for
havneudvidelsen - at det ikke vil blive nødvendigt at anvende undtagelsesbestemmelser eller
dispensationsmuligheder i Vandrammedirektivet, Havstrategidirektivet, Natura 2000 direktiverne eller
evt. andre relevante miljødirektiver, og vil det derfor kunne garanteres utvetydigt at miljødirektiverne
vil blive respekteret i fuld udstrækning?”
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 784: Spm. om et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam fra den planlagte udvidelse af Århus Havn, til miljøministeren
2566755_0002.png
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålene er der indhentet bidrag fra Miljøstyrelsen. En del af
spørgsmålene relaterer sig til den konkrete sag, som fortsat er under behandling. Det er af den grund
ikke muligt for Miljøstyrelsen at udtale sig nærmere om behandlingen af den konkrete ansøgning, ud
over hvad der faktuelt kan oplyses om ansøgningens indgivelse, hvilket fremgår af vedhæftede notat.
I forhold til de konkrete spørgsmål kan følgende oplyses:
Pkt. 1. Notat er vedlagt som bilag og indeholder en redegørelse for de faktuelle forhold vedrørende
indgivelse af ansøgning om klapning i forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn.
Pkt. 2. Miljøstyrelsen oplyser, at de ikke har specifik viden om de tekniske muligheder for
vertikaldræning i forhold til det konkrete projekt om udvidelsen af Aarhus Havn. I forbindelse med et
konkret projekt, hvor der umiddelbart ønskes klapning af havbundsmateriale, påhviler det ansøger at
undersøge alternativer til håndtering af materialet. I ansøgningen om klapning vil ansøger skulle
redegøre for, hvorfor Miljøstyrelsen ikke skal stille krav om, at materialet skal nyttiggøres i henhold til
hierarkiet i § 3 i bekendtgørelse nr. 516 af 23. april 2020. I nogle sager oversendes sagen til
Kystdirektoratet med henblik på, at Kystdirektoratet vurderer, om materialet skal bypasses.
Vurderingen af disse alternativer skal ske under hensyntagen til proportionalitetsprincippet. Ud over
alternativer i form af bypass og nyttiggørelse gælder der ikke regler eller krav til, hvilke alternativer
ansøger skal have afsøgt, herunder vertikaldræning.
Pkt. 3. Miljøstyrelsen oplyser, at de ikke har særlige erfaringer med vertikaldræning i forbindelse med
inddragelse af havbund til byggeri eller havne i Danmark. Evt. installering af vertikaldræn er en del af
den tekniske udformning af selve anlægsprojektet og indgår ikke som et undersøgelseskrav efter
klapreglerne i forbindelse med Miljøstyrelsens behandling af en ansøgning om klapning. Miljøstyrelsen
er ikke kompetent myndighed i forhold til selve anlægsprojektet om havneudvidelse og kan i
behandlingen af klapsager således alene tage stilling til håndtering af det havbundsmateriale, som
ønskes genplaceret. Det er, som nævnt ovenstående, ansøgers opgave i forbindelse med en konkret
ansøgning om genplacering af havbundsmateriale at undersøge alternative nyttiggørelsesmuligheder.
Pkt. 4. Genplacering af opgravet havbundsmateriale sker efter et hierarki, hvorefter nyttiggørelse
prioriteres højere end klapning, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 513 af 23. april 2020. I ansøgningen om
klapning skal ansøger redegøre for, hvorfor der ikke skal stilles krav om, at materialet skal nyttiggøres.
Der gælder ikke regler eller krav til, hvilke andre tekniske alternativer ansøger skal have undersøgt, før
der ansøges om klapning. Der kan dog være situationer, hvor alternativer til klapning er begrænsede,
hvis f.eks. materialet af forskellige grunde ikke er nyttiggørelsesegnet. En nærmere beskrivelse af regler
og praksis ved vurdering af bypass og nyttiggørelse fremgår af Miljøstyrelsens faglige beskrivelse af
klapområdet, der også er oversendt til Folketinget
https://mst.dk/media/203112/faglig-beskrivelse-af-
klapomraadet.pdf
Pkt. 5. Hvorvidt det er realistisk at flytte 450 tons kvælstof fra havbunden i projektområdet ved Aarhus
Havn til klappladsen med et tab på bare 250 kg, og hvorvidt de resterende 449,75 tons forbliver biologisk
utilgængelig for tid og evighed i det klappede havnemateriale, kan Miljøstyrelsen ikke kommentere på,
da det vedrører en konkret sag, der er under behandling.
Pkt. 6. Miljøstyrelsen henviser til DTU Aqua Rapport nr. 336-2018, ”Menneskeskabte påvirkninger af
havet - Andre presfaktorer end næringsstoffer og klimaforandringer”. I rapportens kapitel 3
sammenstilles danske og internationale studier om klapning og graveaktivitet. Rapporten kan findes
ved følgende link
https://mst.dk/media/186771/11-menneskeskabte-paavirkninger-af-havet-andre-
2
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 784: Spm. om et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam fra den planlagte udvidelse af Århus Havn, til miljøministeren
2566755_0003.png
presfaktorer-end-naeringsstoffer-og-klimaforandringer-rapport-fra-dtu-og-dce-for-
miljoestyrelsen.pdf
Pkt. 7. Miljøstyrelsen oplyser endvidere, at der ikke stilles særlige eller lempede krav i tidligere
råstofindvindingsområder i forbindelse med tilladelse til klapning. En ansøgning om klapning i gamle
marine råstofområder behandles som alle andre ansøgninger. Forudsætningerne og kriterierne for, at
en opfyldning af et sugehul kan kvalificeres som et genopretningsprojekt, vil afhænge af de konkrete og
stedsspecifikke forhold.
Pkt. 8. Miljøstyrelsen kan ikke kommentere på den miljøkonsekvensvurdering, som er udarbejdet i
forbindelse med udvidelsen af Aarhus Havn, da den vedrører en konkret sag, der er under behandling.
Pkt. 9. I forhold til anvendelsen af undtagelsesmulighederne i bl.a. vandrammedirektivet,
havstrategidirektivet, og øvrige naturdirektiver kan det generelt oplyses, at Miljøstyrelsen i forbindelse
med en ansøgning om klapning skal sikre overholdelse af reglerne i vandrammedirektivet,
havstrategidirektivet, Natura 2000 og øvrige naturdirektiver. En nærmere beskrivelse af regler og
praksis vedrørende naturdirektiverne fremgår af Miljøstyrelsens faglige beskrivelse af klapområdet, der
også er oversendt til Folketinget
https://mst.dk/media/203112/faglig-beskrivelse-af-klapomraadet.pdf.
I forhold til den konkrete sag, som fortsat er under behandling, kan Miljøstyrelsen ikke kommentere
herpå.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
3