Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2555074_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3578
Den 5. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 784 (MOF alm. del) stillet 17. marts 2022 efter ønske fra
Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 784
” Vil ministeren fremsende et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam fra den
planlagte udvidelse af Århus Havn, og besvare følgende spørgsmål?
• Kan ministeren bekræfte, at det er teknisk muligt at vertikaldræne for at stabilisere havbunden i
forbindelse med havneudvidelsen, og at der derfor findes tekniske alternativer til at klappe havneslam
fra den planlagte udvidelse?
• Hvad kan ministeren oplyse om erfaringerne med vertikaldræning i forbindelse med inddragelse af
havbund til byggeri eller havn i Danmark og udlandet siden 1990 jf. artiklen ”Pres vand ud af
svampen”, Ingeniøren, om et projekt på Aalborg Østhavn, hvor typen Mebra Drain første gang
anvendtes i Danmark? Hvordan vil ministeren sikre, at relevante myndigheder altid vurderer dette
alternativ til klapning af blødbundsmaterialer?
• Er ministeren enig i, at alle alternativer til klapning skal undersøges til bunds før miljøstyrelsen kan
give en klapningstilladelse?
• Mener ministeren, at det er realistisk at flytte 450 tons kvælstof fra havbunden i projektområdet ved
Århus Havn til klappladsen med et tab på bare 250 kg og at de resterende 449,75 tons forbliver
biologisk utilgængelig for tid og evighed i det klappede havneslam?
• Hvilken dansk og udenlandsk dokumentation understøtter, f.eks. i form af konkrete målinger og
monitering over tid, at dumpet blødbund konsolideres næsten 100 pct. i klapområder, og kan det
dokumenteres videnskabeligt, at indholdet af næringsstoffer, metaller og miljøgifte forbliver biologisk
utilgængeligt efter at være dumpet, henset også til gentagen påvirkning fra trafik, herunder
hurtigfærger?
• Hvilke supplerende krav til dumpning af havbundsmaterialer i gamle marine råstofområder bør
stilles, før der kan være tale om et egentligt genopretningsprojekt til fordel for natur, biodiversitet og
fiskeri m.m.? Kan blødbund med f.eks. 10 pct. organisk indhold konsolideres i sugehuller m.v. uden at
anvende specialfartøjer og –teknik, og hvilken erfaringer er der hermed?
• Finder ministeren, at konsekvenserne for marine pattedyr er vurderet tilfredsstillende i den
miljøkonsekvensrapport, der netop har været i høring? Og finder ministeren dermed, at påvirkningen
af sæler og marsvin kan vurderes fuldstændigt med det eksisterende vidensgrundlag eller er der behov
for en konsekvensvurdering jf. habitatdirektivet for at udelukke negative følger for pattedyrene,
herunder for ændringer i udbredelsen af deres fødegrundlag?
• Kan det dokumenteres udenfor enhver tvivl - og vil det være en politisk forudsætning for
havneudvidelsen - at det ikke vil blive nødvendigt at anvende undtagelsesbestemmelser eller
dispensationsmuligheder i Vandrammedirektivet, Havstrategidirektivet, Natura 2000 direktiverne
eller evt. andre relevante miljødirektiver, og vil det derfor kunne garanteres utvetydigt at
miljødirektiverne vil blive respekteret i fuld udstrækning?”
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Foreløbigt svar på spørgsmål 784: Spm. om et notat, der redegør for den påtænkte klapning af havneslam fra den planlagte udvidelse af Århus Havn, til miljøministeren
Svar
Det har desværre ikke været muligt at besvare spørgsmålet inden for fristen. Det forventes, at
spørgsmålet kan besvares inden udgangen af april 2022.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2