Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 8. april 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 781 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 16. marts. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Carl Valentin (SF).
Spørgsmål nr. 781 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministerens oversende en faglig vurdering af de anbefalinger vedrørende vegansk kost til børn, som
der findes i De Nordiske Næringsstofanbefalinger, som er udarbejdet af Nordisk Råd?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”I de nordiske næringsstofanbefalinger (NNR) fra 2012
1
er der ikke udarbejdet specifikke anbefalinger
for vegansk kost til børn. Der skitseres alene overordnede anbefalinger for kost. Ifølge NNR vil det for
børn (spædbørn, børn og unge), der følger en vegansk kost, være muligt at få opfyldt de ernæringsmæs-
sige behov samt at sikre normal vækst, hvis sammensætningen af kosten vel at mærke er velplanlagt
samt suppleret med et tilskud af B12-vitamin samt D-vitamin.
NNR angiver, at der er få studier, der undersøger effekten af vegansk kost til børn. Disse studier indike-
rer en langsommere vækst blandt nogle af børnene.
Der pågår på nuværende tidspunkt et stort revisionsarbejde af en ny udgave af anbefalingerne, som for-
ventes at udkomme i sommeren 2023. Der er i de senere år kommet et stort fokus på vegetarisk og
vegansk kost, og Fødevarestyrelsen ser frem til at modtage den nye og opdaterede version af NNR.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
1
https://www.norden.org/en/publication/nordic-nutrition-recommendations-2012
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K