Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2556923_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3562
Den 7. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 775 stillet den 16. marts 2022 efter ønske fra René
Christensen (formand).
Spørgsmål nr. 775
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 15/3-22 fra Erik Kusk Larsen om forslag til
sælregulering, alm. del - bilag 400?
Svar
Der fremføres i henvendelsen af 15. marts 2022 fra Erik Kusk Larsen bl.a. forslag om øget
sælregulering med henblik på at bevare det kystnære og skånsomme fiskeri. Det fremføres
endvidere, at sælerne spreder parasitter og sælorm til fiskene.
For så vidt angår regulering af sæler, er begge danske sælarter (gråsæl og spættet sæl) omfattet af
habitatdirektivets bilag II, som omfatter dyre- og plantearter, hvis bevaring kræver etablering af
særlige beskyttelsesområder. Sæler er en del af udpegningsgrundlaget for en række
habitatområder i danske farvande. Sæler er desuden omfattet af direktivets bilag V.
Det fremgår af direktivets artikel 14, at udnyttelse af dyre- og plantearter, der er opført på bilag V,
skal være forenelig med opnåelse eller opretholdelsen af gunstig bevaringsstatus for arterne.
Gunstig bevaringsstatus spiller derfor en væsentlig rolle i forvaltningen af sæler.
Fravigelse fra artikel 14 skal opfylde betingelserne i direktivets artikel 16, hvori det fremgår, at
reguleringstilladelse forudsætter, at:
der ikke findes nogen anden brugbar løsning,
foranstaltningen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i
dens naturlige udbredelsesområde, og
foranstaltningen sker for at beskytte en vægtig samfundsmæssig interesse, herunder for at
forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former
for ejendom.
Regulering af sæler kan således tillades, såfremt de ovenstående forhold kan dokumenteres, og at
reguleringen ikke hindrer arten i at opnå eller opretholde gunstig bevaringsstatus.
Habitatdirektivet er implementeret i dansk lovgivning bl.a. via vildtskadebekendtgørelsen, der
fastsætter rammerne for regulering af skadevoldende vildt, herunder for spættet sæl.
Der er både for spættet sæl og gråsæl mulighed for at give tilladelse til at regulere begge arter i
nærheden af faststående fiskeredskab samt regulering af spættet sæl i åer af hensyn til pressede
fiskebestande. I 2019 blev ansøgningsproceduren for regulering af sæler forenklet, således at
tilladelser kan meddeles for en længere varighed og for flere individer end hidtil.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 775: Spm. om kommentar til henvendelse af 15/3-22 fra Erik Kusk Larsen om forslag til sælregulering, til miljøministeren
I 2020 blev ny forvaltningsplan for sæler ligeledes vedtaget. Forvaltningsplanen skal understøtte
en forvaltning, som på den ene side sikrer beskyttelse af arterne, og på den anden side bidrager til
at begrænse konflikter, som arterne skaber.
Alle danske delbestande af spættet sæl er pt. i gunstig bevaringsstatus og har en nuværende
størrelse og udvikling, der indebærer, at den spættede sæl må vurderes at kunne bære en vis
regulering. I Limfjorden er bestanden dog lille og viser ikke konsistent fremgang, hvorfor
regulering i dette område kan bevirke en nedgang i bestanden. Status for gråsæl i de danske
farvande er pt. ugunstig, bl.a. fordi den kun forekommer fast i visse farvande, har få
ynglelokaliteter og meget lav yngleaktivitet og der kan derfor som udgangspunkt ikke tillades jagt
på denne art.
Jeg er opmærksom på udfordringer med regulering af sælen, herunder særligt set i lyset af de nu
meget lave kvoter på torsk og laks i Østersøen, som også har betydet, at ordningen med betalt
sælregulering omkring Bornholm har måttet sættes på pause som følge af en faglig vurdering. I
samarbejde med DTU Aqua er Miljøstyrelsen i gang med at undersøge sælskader i fiskeriet efter
fladfisk. Formålet er at skaffe det nødvendige grundlag for at vurdere, om reguleringen af
gråsæler kan genoptages til efteråret.
For så vidt angår parasitter hos sæler, er begge sælarter værter for parasitiske arter af rundorme
(Pseudoterranova
decipiens, Contracaecum osculatum, Anisakis simplex).
Forskning viser, at
fiskenes dårlige tilstand kan skyldes en række faktorer, herunder også fødemangel, eutrofiering,
forurening samt parasitter. Igangværende forskning forsøger at afdække, hvorvidt fiskene er i
dårlig tilstand på grund af parasitterne, eller om de angribes af parasitter fordi de er i dårlig
tilstand.
Jeg kan i øvrigt henvise til besvarelserne af MOF alm. del spm. 134, 624, 625 og 1409, der
omhandler regulering af sæler i Østersøen og Norden.
Lea Wermelin
/
Katrine Nissen
2