Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022 - 3515
Den 7. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 773 (MOF alm. del) stillet 16. marts 2022 efter ønske fra
Torsten Schack Pedersen (V).
Spørgsmål nr. 773
”Vil ministeren forklare de miljømæssige aspekter bag en betragtning om, at en potentiel øget
ammoniakudledning fra en opgraderet stald beliggende et område med normalvis stærk vestenvind,
for et nærvedlæggende overdrev på østsiden kan afvises miljøtilladelse for en udvidelse, der vil øge
dyrevelfærden?”
Svar
I beregningen af ammoniakdepositionen, som i praksis sker i ansøgningssystemet
husdyrgodkendelse.dk, inddrages der vejrdata fra regionale vejrstationer. I en konkret
ammoniakdepositionsberegning tages der således højde for, hvor ofte vinden kommer fra den
relevante retning.
I det nævnte eksempel vil dette alt andet lige medføre, at der vil blive beregnet en lavere
ammoniakdeposition på et naturareal, der ligger vest for husdyrbruget, frem for et husdyrbrug, der
ligger øst for husdyrbruget i den fremherskende vindretning. Man kan dog ikke være sikker på, at
effekten slår igennem i en konkret sag, idet der er andre forhold, der kan virke modsat. Der afsættes fx
større deposition ved svagere vinde, end ved stærke vinde, og en svag østenvind vil derfor medføre
større ammoniakdeposition, end en stærk vestenvind inden for et givent tidsrum.
Lea Wermelin
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk