Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2557076_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1170
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 5694
Den 27. april 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1170 (MOF alm. del) stillet 26. marts 2021 efter ønske fra
Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 1170
”Mener
ministeren, at der er tale om en rimelig retssikkerhed for de landmænd, der oplever, at der,
efter de har fået en miljøgodkendelse, er blevet kortlagt kategori 1 eller kategori 2 natur i nærheden af
deres husdyrproduktioner, som betyder, at de ved en revurdering ikke længere vil kunne fortsætte den
hidtil lovlige produktion?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som har svaret følgende:
Beskyttelsesniveauet for kategori 1- og kategori 2-natur består i krav til den maksimalt tilladte
deposition af ammoniak. Der er tale om et såkaldt totaldepositionskrav, hvorved forstås den samlede
ammoniakdeposition på et naturområde, som den eksisterende og ansøgte drift af stalde og
gødningsopbevaringsanlæg samlet set medfører. Kravene skal overholdes ved godkendelse eller
tilladelse til etablering, udvidelse eller ændring af husdyrbrug, der sker efter de nærmere regler i
husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen.
Totaldepositionskravet sikrer, at der kan gives godkendelser til udvidelser eller ændringer, uden at det
ansøgte, sammen med den i forvejen eksisterende produktion, påvirker ammoniakfølsom natur
negativt.
Totaldepositionskravet blev indført med den ændring af lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug,
der trådte i kraft i 2011 (lovforslaget L 12 Folketinget 2010-11 (1. samling). Husdyrbrug, der på dette
tidspunkt ikke overholdt kravene, kunne fortsætte den hidtidige, lovlige drift. Såfremt husdyrbruget
udvides eller ændres efter lovens ikrafttræden, skal kravet overholdes, evt. over en årrække.
Totaldepositionskravene til kategori 1- og 2-natur skal også iagttages ved revurdering af godkendelser.
Den regelmæssige revurdering skal ske første gang efter 8 år og derefter hvert 10. år. I situationer,
hvor der ikke kan peges på proportionale krav om ammoniakreducerende teknologi, kan der gives en
frist for kravets overholdelse under hensyn til den forventede restlevetid for husdyrbrugets staldanlæg.
I betænkningen til L12 Folketinget 2010-11 (1. samling) afsnit 3.3, blev det i forhold til staldenes
levetid angivet, at den typiske levetid for et staldanlæg er 15-20 år, men at det i den konkrete situation
vil blive overvejet, om den typiske levetid i visse situationer bør forlænges op til 25-30 år, efter
staldanlæggene er etableret, for at tage hensyn til allerede foretagne investeringer på tidspunktet for
lovens ikrafttrædelse. Dette er indarbejdet i Miljøstyrelsens vejledning på området. Der kan således gå
op til 30 år fra anlægstidspunktet af stalden, inden husdyrproduktionen skal overholde
totaldepositionskravet.
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 768: Spm. om der er tale om en rimelig retssikkerhed for husdyrproducenter, der oplever, at der kortlægges eller registreres ammoniakfølsom natur i nærheden af deres bedrifter, som betyder, at de kan blive pålagt at reducere deres eller fuldt ud lovlige produktion, til miljøministeren
Baggrunden for, at totaldepositionskravet skal overholdes i revurderingssager, skal bl.a. findes i
habitatdirektivet. Habitatdirektivets artikel 6, stk. 2 vedrører eksisterende aktiviteter og forpligter
medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og
levestederne for arterne i Natura 2000-områderne, samt forstyrrelser af de arter, for hvilke områderne
er udpeget. Dermed følger en forpligtelse til at undgå forringelser, herunder i forhold til evt.
eksisterende belastning.
Kriterierne for kategori 1- og 2-natur er fastlagt i bekendtgørelsen. Naturen skal både være
ammoniakfølsom jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3 pkt. D, være omfattet af
udpegningsgrundlaget samt være kortlagt. Processen med opdatering af de vejledende kort er
beskrevet i besvarelsen af spørgsmål 1169 (MOF alm. del), herunder orientering om opdateringer af
kortlag, hvortil det henvises.
Et bærende princip ved indførelse af totaldepositionskravet var, at man ønskede en strukturudvikling,
hvor udviklingen sker i områder, hvor der er bedre plads til husdyrproduktion, idet man herved over
tid sikrer, at de uhensigtsmæssigt placerede husdyrbrug nedlægges. Der står et bredt flertal bag
reglerne, og jeg mener, at reglerne som de ser ud nu sikrer, at vi både overholder vores
direktivforpligtelser samtidig med, at der tages hensyn til landmandens retssikkerhed via
revurderingsreglerne, som beskrevet ovenfor.
Lea Wermelin
/
Nina Møller Porst
2