Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2558119_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-3437
Den 7. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 764 (MOF alm. del) stillet 14. marts efter ønske fra Peder
Hvelplund (EL).
Spørgsmål nr. 764
”Vil ministeren redegøre for, hvordan hun mener, at naboer til husdyrbrug bør forholde sig, når de
oplever sygdomme eller gener, som kan have forbindelse til naboskabet til husdyrbrug?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sundhedsministeriet, som har indhentet bidrag fra
Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsens oplyser følgende:
"Borgere, der har helbredsproblemer, bør som udgangspunkt henvende sig til egen læge for at
få evt. sygdom behandlet. Særligt hvis det drejer sig om sårbare borgere som fx børn eller personer
med eksisterende sygdomme. Lægen kan vurdere, om man skal mistænke, at tilstanden
skyldes eller forværres af påvirkning fra miljøet omkring husdyrhold, eller om der muligvis er
andre årsager til helbredsproblemet. Som ved andre miljøpåvirkninger kan lægen i tvivlstilfælde
kontakte en Arbejds- og Miljømedicinsk klinik for rådgivning - eller henvise borgeren
dertil for at få en nærmere vurdering af problemstillingen.
Hvis en borger mener, at miljøforholdene omkring et husdyrbrug er problematiske, kan man
kontakte kommunen, der om nødvendigt kan søge rådgivning hos Styrelsen for Patientsikkerhed
omkring sundhedsmæssige forhold."
Hvis en borger oplever gener fra et husdyrbrug, skal man kontakte kommunen, der fører miljøtilsyn
med husdyrbrugene. Kommunen vil herefter vejlede borgeren.
Lea Wermelin
/
Nina Porst
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk