MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm. om kommentar til indlægget Rideorganisationer: Rytterne taber i etableringen af naturnationalparkerne, Altinget, den 14. marts, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

Rideorganisationer:

Rytterne taber i

etableringen af

naturnationalparkerne

Debatten om biodiversitet og naturnationalparker udfordrer

offentlighedens benyttelse af naturen. Skovidrætten vil miste et stort

areal til naturnationalparker, som helt ukritisk hegnes ind, skriver Morten

Schram Rodtwitt og Kristiane Klindt.

Kristiane Klindt Sekretariatsleder, Dansk Islandshesteforening

Morten Schram Rodtwitt Direktør, Dansk Ride Forbund

Rideorganisationerne ønsker med dette indlæg at præcisere, at vi på ingen måde

bakker op om det fremførte i

debatindlægget til Altinget 3. marts.

Friluftslivet og adgangen til naturen er en væsentlig del af menneskers opfattelse af

livskvalitet.

Det er i naturen at mange får plads til at dyrke motion i form af cykel-, vandre-, løbe- og

rideture.

Skovidrætten mister en tredjedel af sit areal

Forskning har vist, at naturoplevelser har stor betydning for vores sundhed og trivsel.

Stier og offentlig adgang er dermed et væsentligt grundlag for at kunne bruge naturen

og landskabet til et aktivt friluftsliv.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 761: Spm. om kommentar til indlægget Rideorganisationer: Rytterne taber i etableringen af naturnationalparkerne, Altinget, den 14. marts, til miljøministeren

I debatindlægget står det fremført: ”de udvalgte områder udgør kun en ganske lille

brøkdel af landets areal, og hvis nogle af os er betænkelige ved at ride derinde, lader vi

være, og håber på kompenserende ridestier”.

Hos rideorganisationerne har vi en lidt mere faktuel tilgang. Det kompenserende tiltag,

vi er præsenteret for, i eksempelvis Tranum, er på ingen måde kompenserende i

forhold til det, rytterne her mister. Her vil der blive tale om en ridetur frem og tilbage

på samme vej, da meget få rider 50 kilometer på en dag.

Samlet set udgør naturnationalparkerne måske ikke meget af det samlede areal, men

de 13 forskellige idrætsgrene, der i udøves i skov,

udøves primært i offentlig skov

og for

os ryttere, er de offentlige skove jo helt essentielle på grund af

adgangsbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven. Her, i de offentlige skove, er

adgangen bedst og gratis.

Hvis parkerne kommer til at udgøre 60.0000 hektar, vil det sige, at der vil blive

naturnationalparker på 39 procent af det skovareal, som anvendes til skovidræt. Det er

ikke en lille brøkdel. Det er over én tredjedel af det areal, der er til rådighed.

Ukritisk indhegning

Offentlighedens benyttelse af naturen er imidlertid, i den verserende debat omkring

naturnationalparkerne, udfordret af hvordan naturen beskyttes samt af hvorledes vi får

implementeret tiltag, der skal styrke biodiversiteten.

Helt overordnet vil vi gerne slå fast, at rideorganisationerne er tilhængere af at styrke

biodiversiteten – vi går også ind for at etablere naturnationalparker, hvor der kan laves

særlige målrettede indsatser.

Vi synes det er glædeligt, at der er kommet fokus på at styrke naturværdierne i

Danmark.

Dansk Islandshesteforening og Dansk Ride Forbund ønsker, at i det omfang, det er

påbydende at hegne, at hegnene ikke opstilles ukritisk som en ydre afgrænsning af

naturnationalparken.

Vi ønsker ligeledes, at vi kan se flere naturnationalparker helt uden hegn, eller hvor det

kun er en lille del, der hegnes.

Som debatten og de mange indlæg fra forskellige forskere understreger, er der på

nuværende tidspunkt ikke entydig evidens for, at biodiversiteten kræver alle de hegn,

der er på tegnebrættet.

Vi fastholder dermed, at det ikke er en myte, at friluftslivet generelt og vi som ryttere

specifikt, bliver kraftigt begrænset i vores udfoldelse, når et naturområde hegnes. Det

er åbenlyst, at der er meget stor forskel på den lovmæssige adgang og den reelle

adgang.

Hvem får ansvaret for ulykker?

For den brede brugergruppe vil en indhegning med ”vilde” heste og/eller kreaturer

være en udelukkelse fra området. Ganske få ryttere kan ride her, men det er på ingen

måde det almindelige.

Består de store græssere af kreaturer og heste, vil vi derfor opleve flere uheld.

Adgangen vil være ”på eget ansvar”, hvilket vil skabe tvivlsspørgsmål blandt

ansvarspådragende turguider, rideskoletrænere eller andre ansvarlige ved ulykker

betinget af angreb fra store græssere. Det kan ganske enkelt være forbundet med for

stort et ansvar for foreningslivet at bevæge sig ind i disse indhegninger.

Består græsserne af hjortevildt, ser vi det imidlertid muligt at forene et aktivt idrætsliv

med ønsket om at afgræsse et område.

Vi har medlemmer over hele landet – også i de områder, der ikke er bynære. Derfor vil

rideorganisationerne stå bag, og støtte op om den lokale indsats for at finde løsninger,

der forener ønsket om at styrke naturværdierne og samtidig sikre, at friluftslivet kan

opretholdes.

Inddragelse og lokal accept

Dette kan gøres ved at etablere gode alternative løsninger uden for hegnet i

nærområdet. Det er imidlertid ikke en acceptabel løsning at etablere en sti umiddelbart

rundt om hegnet, som det er foreslået i Tranum. En 50 kilometer lang sti vil

udelukkende tilbyde en tur frem og tilbage ad samme vej, da man ikke tilbagelægger 50

kilometer i dagligdagen.

Vi ønsker derfor, at i de få tilfælde, hvor hegn er nødvendigt, at skiltningen ved

indgangene tekstmæssigt skal være præcis omkring den reelle risiko, og vi ønsker en

præcisering af, hvem der bærer ansvaret, hvis der sker et uheld, når man færdes i en

indhegning som privat, erhverv, forening eller øvrige organisationer.

Derfor er det helt essentielt at der, i områder med et stort og komplekst friluftsliv,

foretages risikoanalyser inden der hegnes og udsættes store græssere.

Den lokale accept, et bredt engagement og en reel inddragelse af flest mulige lokale

brugergrupper vil være en væsentlig forudsætning for de bedste fremtidige betingelser

for de kommende naturnationalparker og øvrige hegnede områder.

Det ser vi frem til at blive involveret i.