Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2580249_0001.png
23. maj 2022
J.nr. 2022 - 2585
Til Folketinget
Miljø- og Fødevareudvalget
Hermed sendes det endelige svar på spørgsmål nr. 758 af 14. marts 2022 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 758: MFU spm. om omfanget af problemet med ulovlige madvarer, der importeres ind i Danmark via Københavns Lufthavn, grænseovergange osv., til skatteministeren
2580249_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for omfanget af problemet med ulovlige madvarer, der importe-
res ind i Danmark via Københavns Lufthavn, grænseovergange osv., og vil ministeren i
forlængelse heraf tilkendegive, om toldvæsenet på baggrund af problemets omfang mang-
ler snifferhunde med ekspertise inden for madvarer eller andet?
Svar
For så vidt angår import af ulovlige madvarer, har jeg fået oplyst følgende af Toldstyrel-
sen, som jeg henholder mig til:
”Toldstyrelsen kontrollerer ved Danmarks grænser varer i pakker og forsendelser på vej
til både privatpersoner og virksomheder samt rejsegods, som rejsende medbringer i deres
personlige bagage. Når varer og rejsegods udtages til kontrol, sker det som en stikprøve-
kontrol eller baseret på en risiko-og væsentlighedsvurdering.
I risikovurderingen indgår der bl.a. oplysninger fra udenlandske toldmyndigheder og øv-
rige danske myndigheder. Toldstyrelsen anvender scannere og hunde i arbejdet med at
udvælge og kontrollere varer.
Toldstyrelsens kontrol af fødevarer sker på vegne af Fødevarestyrelsen, som er ressort-
myndighed. Kontrollen sker efter de anvisninger og de varebestemmelser, der findes på
området. Som eksempel kan nævnes kontrol af fersk kød, kødprodukter, mælk og mejeri-
produkter, sammensatte fødevarer med indhold af kød eller mejeriprodukter, fisk og fi-
skevarer. Hvis Toldstyrelsen ved en kontrol finder fødevarer fra tredjelande, som vurde-
res at være ulovlige at indføre i Danmark, bliver fødevarerne tilbageholdt og overdraget til
Fødevarestyrelsen med henblik på en afgørelse om, hvorvidt varerne er ulovlige at ind-
føre og eventuel sanktionering af modtageren eller den rejsende. Hvis Fødevarestyrelsen
finder, at fødevarerne ikke er ulovlige at indføre, blive fødevarerne frigivet til modtageren
eller den rejsende.’’
Fødevarestyrelsen har oplyst følgende om omfanget af overdragne sager, som jeg henhol-
der mig til:
”Fødevarestyrelsen har følgende data omkring ulovlig privat indførsel fra tredjelande. Tal-
lene dækker over varer frataget af Toldstyrelsen ved deres kontrol på de nævnte grænser.
I hver fratagelse kan der være indeholdt flere ulovlige varetyper,
jf. tabel 1.
Side 2 af 3
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 758: MFU spm. om omfanget af problemet med ulovlige madvarer, der importeres ind i Danmark via Københavns Lufthavn, grænseovergange osv., til skatteministeren
2580249_0003.png
Tabel 1. Antal sager
Grænse
Aalborg Lufthavn (AAL)
Aarhus Airport (AAR)
Billund Airport (BLL)
Copenhagen Airport (CPH)
I alt
Kilde: Fødevarestyrelsen
2019
142
2
1.034
837
2.015
2020
26
3
332
314
675
2021
19
4
68
381
472
Det bemærkes at der i AAL, BLL og CPH er sket et markant fald i antallet af fratagelser i
årene 2020 og 2021. Dette fald skyldes COVID-19, som medførte et meget lavt antal rej-
sende. Det forventes, at antallet af fratagelser vil stige, når private igen begynder
at rejse.”
For så vidt angår behovet for tjenestehunde har jeg fået oplyst følgende af Toldstyrelsen,
hvilket jeg henholder mig til:
’’Toldstyrelsen
har ikke tjenestehunde, der er uddannet til at søge på fødevarer, og har så-
ledes ikke konkrete erfaringer med, om det vil give en øget effekt på antallet af fund af
ulovlige fødevarer. En tjenestehund skal være målrettet til en eller få typer af fødevarer og
vil derfor alene kunne bruges til kontrol af den type indførselsforbudte varer, som den
målrettet er uddannet til at søge efter. Det er Toldstyrelsens vurdering, at der ikke vil være
proportionalitet mellem udgiften til tjenestehunde og hundefører ift. en evt. stigning i an-
tallet af fund af fødevarer ved kontrol med tjenestehunde.”
Side 3 af 3