MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt

DanBIF – Danish Biodiversity Information Facility

Indholdsfortegnelse



Forord (af Michael Stoltze)

........................................................................................................... 6

Tak

................................................................................................................................................ 7

Generel del



Indledning

..................................................................................................................................... 8



Websted

....................................................................................................................................... 13



Database

....................................................................................................................................... 14



Artsgrupper

.................................................................................................................................. 16



Videnskabelige navne

................................................................................................................... 17



Danske navne

............................................................................................................................... 21



Klassifikation

................................................................................................................................. 27



Definition af danske arter.............................................................................................................



Nye arter

....................................................................................................................................... 42



Droppede arter

............................................................................................................................. 46



Potentielle arter

........................................................................................................................... 47



Antal arter i Danmark

................................................................................................................... 49



Brug af referencer

........................................................................................................................ 55



Forvaltningsstatus

........................................................................................................................ 57

Gennemgang af artsgrupper



Indledning

..................................................................................................................................... 60

Dyr



Havsvampe

(Porifera) .................................................................................................................. 64



Polypdyr

(Cnidaria) ....................................................................................................................... 66



Myxozoa

....................................................................................................................................... 68



Ribbegopler

(Ctenophora) ............................................................................................................ 70



Pilorme

(Chaetognatha) ............................................................................................................... 72



Gastrotricha

.................................................................................................................................. 74



Hjuldyr

(Rotifera) .......................................................................................................................... 76



Kradsere

(Acanthocephala) .......................................................................................................... 78



Kæbemunde

(Gnathostomulida) .................................................................................................. 80



Ringbærere

(Cycliophora)............................................................................................................. 82



Fladorme

(Platyhelminthes & Xenacoelomorpha) ....................................................................... 84



Ledorme

(Annelida) ...................................................................................................................... 87



Tungeorme

(Echiura) .................................................................................................................... 92



Mosdyr

(Bryozoa) ......................................................................................................................... 94



Stjerneorme

(Sipuncula) ............................................................................................................... 96



Bløddyr (Mollusca)

Ormebløddyr

(Caudofoveata & Solenogastres) ..................................................................... 98

Skallus

(Polyplacophora) ........................................................................................................ 100

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Muslinger

(Bivalvia)................................................................................................................ 102

Søtænder

(Scaphopoda) ........................................................................................................ 105

Snegle

(Gastropoda) .............................................................................................................. 107

Blæksprutter

(Cephalopoda).................................................................................................. 112

Slimbændler

(Nemertea) .............................................................................................................. 114

Entoprocta

.................................................................................................................................... 116

Phoronida

..................................................................................................................................... 118

Armfødder

(Brachiopoda) ............................................................................................................ 120

Leddyr (Arthropoda)

Klosaksdyr (Chelicerata)



Edderkopper

(Araneae) ................................................................................................... 122



Mider

(Acari).................................................................................................................... 126



Mejere

(Opiliones) ........................................................................................................... 129



Mosskorpioner

(Pseudoscorpiones) ................................................................................ 132



Havedderkopper

(Pycnogonida) ...................................................................................... 134

Krebsdyr (Crustacea)



Vandlopper

(Copepoda) .................................................................................................. 136



Muslingekrebs

(Ostracoda) ............................................................................................. 139



Karpelus

(Branchiura) ...................................................................................................... 141



Rankefødder

(Thecostraca) ............................................................................................. 143



Phyllocarida

..................................................................................................................... 145



Gællefødder

(Branchiopoda) ........................................................................................... 147



Lyskrebs

(Euphausiacea).................................................................................................. 150



Tibenede krebsdyr

(Decapoda) ....................................................................................... 152



Pungrejer

(Mysida) .......................................................................................................... 155



Tanglus & bænkebidere

(Isopoda) .................................................................................. 157



Tanglopper

(Amphipoda) ................................................................................................ 160



Kommakrebs

(Cumacea) ................................................................................................. 162



Klotanglus

(Tanaidacea) .................................................................................................. 164

Tusindben

(Myriapoda).......................................................................................................... 166

Insekter m.fl. (Insecta & Entognatha)



Springhaler

(Collembola) ................................................................................................. 168



Proturer

(Protura)............................................................................................................ 170



Diplurer

(Diplura)............................................................................................................. 172



Klippespringere

(Microcoryphia) ..................................................................................... 174



Sølvkræ

(Zygentoma)....................................................................................................... 176



Døgnfluer

(Ephemeroptera) ............................................................................................ 178



Guldsmede

(Odonata) ..................................................................................................... 180



Slørvinger

(Plecoptera) .................................................................................................... 183



Ørentviste

(Dermaptera) ................................................................................................. 185



Græshopper

(Orthoptera) ............................................................................................... 187



Kakerlakker

(Dictyoptera)................................................................................................ 190



Bark- og boglus

(Psocoptera) .......................................................................................... 192



Lus

(Phthiraptera) ............................................................................................................ 194



Trips

(Thysanoptera) ....................................................................................................... 196



Næbmunde (Hemiptera)



Bladlopper

(Psylloidea)....................................................................................... 198



Mellus

(Aleyrodoidea) ........................................................................................ 200



Skjoldlus

(Coccoidea) .......................................................................................... 202



Bladlus

(Aphidoidea & Phylloxeroidea) .............................................................. 205

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Cikader

(Cicadomorpha & Fulgoromorpha) ....................................................... 208



Tæger

(Heteroptera) .......................................................................................... 211



Kamelhalsfluer

(Raphidioptera) ...................................................................................... 215



Dovenfluer

(Megaloptera)............................................................................................... 217



Netvinger

(Neuroptera) ................................................................................................... 219



Biller

(Coleoptera) ........................................................................................................... 221



Viftevinger

(Strepsiptera) ................................................................................................ 226



Tovinger

(Diptera) ........................................................................................................... 228



Skorpionfluer

(Mecoptera) .............................................................................................. 235



Lopper

(Siphonaptera)..................................................................................................... 237



Vårfluer

(Trichoptera)...................................................................................................... 239



Sommerfugle

(Lepidoptera) ............................................................................................ 241



Årevinger

(Hymenoptera) ............................................................................................... 246

Bjørnedyr

(Tardigrada) ................................................................................................................. 254

Rundorme

(Nematoda) ................................................................................................................ 256

Hårorme

(Nematomorpha) .......................................................................................................... 259

Mudderdrager

(Kinorhyncha) ....................................................................................................... 261

Korsetdyr

(Loricifera) .................................................................................................................... 263

Pølseorme

(Priapulida) ................................................................................................................. 265

Pighuder

(Echinodermata) ........................................................................................................... 267

Hemichordata

............................................................................................................................... 269

Rygstrengsdyr (Chordata)

Sækdyr

(Tunicata) .................................................................................................................. 271

Trævlemunde

(Cephalochordata) .......................................................................................... 273

Fisk

(Pisces) ............................................................................................................................ 275

Padder

(Amphibia) ................................................................................................................. 279

Krybdyr

(Reptilia) ................................................................................................................... 282

Fugle

(Aves) ............................................................................................................................ 285

Pattedyr

(Mammalia) ............................................................................................................. 292

Planter



Mosser

(Bryophyta, Hepatophyta & Anthocerotophyta)............................................................. 297



Karplanter

(Tracheophyta) ........................................................................................................... 300

Svampe



Piskesvampe

(Chytridiomycota) ................................................................................................... 309



Koblingssvampe

(Zygomycota) ..................................................................................................... 311



Sæksvampe

(Ascomycota) ............................................................................................................ 313



Basidiesvampe

(Basidiomycota) ................................................................................................... 316



Laver

(”Lichenes”)......................................................................................................................... 319

Øvrige artsgrupper



Alger

(“Algae”) .............................................................................................................................. 322



Svampedyr

(Mycetozoa)............................................................................................................... 327

Manglende artsgrupper.............................................................................................................................

329

Bilag m.v.



Bilag

.............................................................................................................................................. 334



Samlet referenceliste

................................................................................................................... 352



Sidste nyt

...................................................................................................................................... 370

Skipper, L. 2017. Allearter.dk - Status 2016. Oversigt over dansk biodiversitet. DanBIF - Danish Biodiversity

Information Facility.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Et lille udvalg af pudsige danske navne.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forord

Blandt forskere og glade amatører udi livets mangfoldighed har der gennem et par hundrede år været et

stærkt ønske om en komplet liste over alle danske arter.

Det er på sin vis et ret umuligt ønske. Dels er begreberne arter og "danskhed" slet ikke så faste størrelser,

som mange tror, dels har Danmark gennem historien været en foranderlig størrelse, og dels kommer der

hele tiden nye arter til. Men endnu engang viser den digitale tidsalder sin force. Nu kan man udgive værker,

der forandrer sig med virkelighedens forandringer. Skulle bornholmerne slutte sig til Sverige, eller skulle

Skåne stemme sig ind i det danske rige (begge dele utænkeligt i vores fredelige tider), ville det nok være

besværligt, men ikke umuligt, at ændre den digitale fortegnelse over Danmarks arter.

Lars Skipper har ydmygt og myreflittigt arbejdet på Projekt

Allearter.dk

i årevis. Vi, der kender ham, har

samarbejdet med ham og har haft glæde af

Allearter-databasen,

har længe vidst, at det gamle ønske var

tæt på at gå i opfyldelse.

Og nu er det opfyldt! Med værket her præsenteres for første gang i historien en oversigt over (stort set) alt,

hvad vi kender af arter indenfor Danmarks nuværende grænser. Det er i sagens natur et øjebliksbillede og

tilbageblik. Det synliggøres også hvor hullerne er i vores viden - og der er stadig rigtig meget at komme

efter, hvad mange nok ikke er klar over!

Foruden oversigten rummer værket en 60 sider lang indledning, som man ikke må snyde sig for at læse.

Dels, fordi siderne giver en god og let tilgængelig indføring i emnet og hvordan, opgaven er blevet grebet

an. Og dels, fordi indledningen indeholder en række tankevækkende oversigter og underholdende

fortællinger. Man får for eksempel et lynhurtig overblik over brugen af danske artsnavne i de forskellige

organismegrupper og en oversigt over, hvor mange nye menneskeintroducerede arter, der er registeret i

Danmark pr. årti siden år 1900. Den viser, at vi fra 2000 til 2009 bragte lige så mange nye arter til Danmark

som i hele det 20. århundrede. Yderst interessant!

Resten af værket er helliget gennemgang af de omkring 100 behandlede organismegrupper. Det er stillet

dejligt overskueligt op med konsekvent beskrivelse af klassifikation, miljø, danske arter, arter globalt, nye

arter, potentielle arter, forvaltningsstatus, historisk oversigt, artsliste-referencer og komplette referencer.

Det hele er serveret for læseren på et sølvfad og krydret med billeder af udvalgte repræsentanter for

grupperne. Alene billederne giver et enestående indblik i og overblik over livets mangfoldighed. Mange

organismegrupper, der hidtil har været komplet ukendte for et bredere publikum, præsenteres her på en

let tilgængelig måde. Dyregrupper som for eksempel stjerneorme, korsetdyr eller penisorme. Eksemplerne

på besynderlige danske artsnavne som kæmpefluen Harald, den bestøvlede fladhat eller den

stumphornede møggraver inspirerer også til at gå på opdagelse i databasen.

Med denne oversigt har vi - sammen med databasen - for første gang en let tilgængelig indgang til hele

Danmarks biologiske mangfoldighed - vores samlede nationale biodiversitet af foreløbig

35.254

arter. Det er

en bedrift!

Tillykke til Lars Skipper, det gæve hold af eksperter bag ham, DanBIF og naturligvis alle danskere, som nu

har dette fremragende værktøj og en enestående øjenåbner ved hånden.

Michael Stoltze

2. april 2017

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tak...

Der skal rettes en meget stor og varm tak til det hav af folk, som på den ene eller den anden måde har

bidraget til

Allearter.dk

og dermed denne rapport.

Først og fremmest tak til de talrige eksperter, som har bidraget med artslister og/eller opdateringer og

kommentarer til listerne.

Også tak til de personer, der har givet positivt tilsagn om bidrag til artslisterne, men som har måttet

erkende, at der ikke har været tilstrækkelige ressourcer til de ofte meget tidskrævende opdateringer af

artslister m.v.

For enkelte artsgrupper var det jomfruelig jord, da

Allearter.dk

blev skudt i gang, da der ikke tidligere

fandtes samlede oversigter over danske arter. For andre artsgrupper var der et syndigt rod, der skulle

ryddes op i, og for atter andre skulle forældede lister ”moderniseres”. Hertil kommer det konstante behov

for tilføjelser og småjusteringer.

Også en tak til de mange fotografer, der venligst har stillet deres fotos til rådighed for såvel denne rapport

som til

Allearter.dk

- og til Michael Stoltze for at forfatte et forord til rapporten.

Tak til DanBIF’s bestyrelse og de bidragende universiteter for opbakning og finansiel støtte.

En særlig tak skal lyde til mine kolleger ved

Statens Naturhistoriske Museum,

der gennem årene har

bidraget på mange fronter af

Allearter.dk,

inkl. faglig sparring, søgefunktion samt websted-set-up og

redaktion: Isabel Calabuig, Lotte Endsleff, Henrik Enghoff, Thomas Stjernegaard Jeppesen og David Konrad.

Lars Skipper

10. maj 2017

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Indledning

Lad det være sagt med det samme...

Denne rapport giver kun et ultrakort øjebliksbillede over mangfoldigheden af arter i den danske natur.

Artssammensætningen ændrer sig konstant - nye arter vælter ind over grænserne, andre bliver mere og

mere sjældne og enkelte må give op og uddør. Sådan har det altid været, men i disse år sker ændringerne

med ekstra stor hast, som det efterhånden må være så godt som alle bekendt. Dette sker i høj (og stadig

stigende) grad pga. menneskets gøren og laden - såvel i form af introduktion af arter som ændring af

habitater - og mere indirekte i form af klimaforandringer.

Lad det ligeledes være sagt, at vores viden om de evolutionære sammenhænge i naturen konstant flytter

sig. Alle kendte arter er (så vidt muligt) forsynet med et videnskabeligt navn og tildelt en placering på Livets

Træ i form af en tilknytning til rige, klasse, familie m.v. Men gang på gang åbenbares nye uventede

slægtskaber, og hvad vi troede var én art viser sig at være en hel vifte af arter - eller omvendt. Ikke mindst

takket være moderne analyser såsom DNA-sekventering bliver der i disse år vendt op og ned på mangt og

meget.

Herudover bliver uvished om arters forekomst i Danmark gjort til vished - og modsat bliver arter vi troede

var danske fjernet fra listen - af geografiske, taxonomiske eller andre årsager.

Nærværende rapport er med andre ord med garanti forældet, når du læser denne tekst. Nye arter står i kø

for at blive ”optaget” på Allearter-listen allerede ved offentliggørelsen, og flere navne på såvel arter som

højere taxonomiske niveauer er klar til at blive skiftet ud jf. ny dansk og udenlandsk litteratur,

ekspertudtalelser, online-oplysninger etc.

Naturen er dynamisk. Biotoper og habitater forandres, klimaet ændrer sig - og arterne følger trop.

Tilsvarende ændrer vores viden sig konstant. Der bringes orden i kaos - og i andre tilfælde dukker der kaos op, hvor

vi troede der var orden. Alene siden årtusindskiftet er i størrelsesordenen 2.000 nye arter registreret i Danmark.

På billedet ses gylden pragtsnylteflue (Phasia

aurigera)

- en af flere hundrede nye arter af tovinger siden år 2000.

Foto: Per Schlütter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

For flere danske artsgrupper er der stadig lang vej til vi er blot nogenlunde i hus med en artsliste - enten

fordi vores viden stadig er meget utilstrækkelig eller fordi eksperterne - for så vidt der findes nogen - ikke

har mulighed for at stille de nødvendige ressourcer til rådighed.

Sidst men ikke mindst må vi erkende, at der ikke eksisterer en endegyldig sandhed. De rigtige svar

vedrørende arternes navne, hvor de hører til, og hvorvidt de er danske eller ej drukner ofte i et morads af

divergerende holdninger, traditioner, definitioner og kriterier.

Arbejdet med vedligeholdelse af en artsliste som på

Allearter.dk

er med andre ord en ”never ending story”.

Det kan måske synes som en håbløs opgave at vedligeholde en sådan database, og man kan fristes til at

spørge - ”hvad skal det egentlig til for?”.

Vigtigheden af en fælles liste er imidlertid større end nogensinde. Tidligere - i den prædigitale tidsalder -

kunne vi sidde og ”fedte” med hver vores artslister uden de helt store problemer, men i dag, hvor Big Data

er et af tidens helt store ”buzz words”, og hvor databaser skal kunne snakke sammen på kryds og tværs, er

det vigtigt at få dem ensrettet, så vi taler samme sprog. De talrige artslister og samkørsler af disse i diverse

sammenhænge viser med al tydelighed, at der ofte er forbavsende store uoverensstemmelser pga. de

mange forskellige navne, kriterier og definitioner m.v., der er i spil. Og dermed hvor stort behovet er for at

samarbejde omkring en fælles liste.

Allearter.dk

bevæger sig i skrivende stund hen imod en større integrering med

GBIF - Global Biodiversity

Information Facility,

der er stærkt på vej til at blive den dominerende globale spiller, hvad angår det

samlede overblik over Jordens organismer, deres slægtskab samt udbredelse.

Et øget fokus i retning af

GBIF

er et naturligt skridt, da

Allearter.dk

er indlejret i DanBIF - Danmarks

nationale bidrag til

GBIF.

Således kan artsgruppernes arter og indplacering nu også ses i internationalt regi

på

http://www.gbif.org/dataset/search?type=CHECKLIST&keyword=denmark.

Der vil imidlertid også fremover være et stort behov for et

Allearter.dk

eller lignende til at indsamle,

vurdere og tilpasse de mange nye informationer, der konstant dukker op.

Skrædder (Hydrometra

stagnorum)

- en af to danske arter i familien nåletæger (Hydrometridae) - langstrakte

tæger, der lever på overfladen af ferske vande. Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kort om denne rapport

I nærværende rapport gives et kort rids af problemstillingerne omkring arbejdet med artslisten på

Allearter.dk,

og via en klatretur i Livets Træ forsøges det at give en status over mangfoldigheden i den

danske fauna, flora og funga.

I rapportens første og generelle del gennemgås baggrunden for

Allearter.dk,

og der gives et kort indblik i

navngivning og klassifikation samt en diskussion af ”danske” arter. Herudover diskuteres dynamikken i

artslisten i forhold til nye, droppede og potentielle arter med bud på det samlede antal arter i Danmark, og

der afsluttes med en oversigt over en række forvaltningskategorier, som er implementeret på

Allearter.dk.

I den anden del gennemgås de enkelte artsgrupper. Her gives et overblik over antallet af danske arter

sammenholdt med antal arter i Sverige og Norge - og hele verden. Der fokuseres også på nye og potentielle

danske arter. Herudover angives deres slægtskab og hvilket miljø de lever i. Ligeledes angives

artsgruppernes optræden på diverse forvaltningsrelaterede lister, og de mest relevante referencer nævnes

- inkl. en historisk oversigt over tidligere artslister m.v.

Der er ingen tvivl om, at rapporten i kraft af sagens komplekse natur, de mange nødvendige subjektive valg

og de ”utallige tal” involveret, vil indeholde fejl, mangler og mærkværdigheder. Men forhåbentlig kan den

give en fornemmelse af, hvor vi står pt. med hensyn til vores viden om den danske naturs mangfoldighed af

arter - og være en hjælp som udgangspunkt for fremtidige statusrapporter m.v.

Allearter.dk

rummer for flere artsgruppers vedkommende den første samlede oversigt over danske arter.

Det gælder f.eks. insektordenen årevinger. Dette er dog på ingen måde ensbetydende med, at listen er komplet og

fejlfri. Der er rigtig lang vej til, at vi i Danmark har et blot nogenlunde overblik over den danske årevingefauna.

Foto: Guldhvepsearten

Hedychrum nobile.

Ole Fogh Nielsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Baggrund

Allearter.dk

blev skudt i gang i 2009 og formidles via webstedet af samme navn som en del af Københavns

Universitets websted.

Allearter.dk

er et projekt i regi af

DanBIF

(Danish Biodiversity Information Facility), der har til huse på

Statens Naturhistoriske Museum,

Københavns Universitet. Blandt

DanBIF’s

vigtigste opgaver er indsamling

af danske data vedrørende fund af dyr, planter og andre organismer.

Disse data ”masserer” og videreformidler DanBIF så til den globale database i GBIF, hvis sekretariat

ligeledes har til huse på

Statens Naturhistoriske Museum. GBIF

er den overordnede globale version af

DanBIF,

og her samles biodiversitetsdata fra hele verden og bliver gjort tilgængelige via webstedet

www.gbif.org.

Pr. 10.05.2017 rummer

GBIF

over 700 mio. oplysninger om fund af mere end 1,7 mio. arter.

De primære formål med Allearter.dk er at...



...udarbejde og vedligeholde en samlet dansk artsliste*

...gøre denne liste frit tilgængelig for alle

...arbejde for fælles fodslaw omkring en sådan liste

*Eller mere korrekt en taxonliste. Et taxon (flertal taxa) er en systematisk enhed og kan ud over en art

være et underordnet niveau som f.eks. en underart eller en varietet - eller et overordnet niveau såsom

en slægt eller en familie.

Allearter.dk’s primære problemstillinger er:



Hvilke arter findes i Danmark?

Hvad er deres videnskabelige navn - og danske hvis de har et sådant?

Hvad er deres plads i det hierarkiske system?

Ovennævnte spørgsmål er imidlertid for mange arter og artsgruppers vedkommende meget komplicerede (eller

umulige) at svare entydigt på, og svarene er ofte præget af en markant forskel i tilgængelighed af information

samt en portion subjektivitet i form af forskellige kriterier og definitioner samt holdninger og traditioner.

Hvad er omfattet af Allearter.dk?

Udgangspunktet for

Allearter.dk

er, som navnet indikerer, alle danske arter. Herudover er underarter, varieteter,

former og hybrider m.fl. implementeret alt efter relevans, behov og tid - i skrivende stund langt overvejende for

planternes og svampenes vedkommende.

Ydermere rummer

Allearter.dk

en del arter og andre taxa, der ikke regnes regnes som danske - som f.eks.

tilfældigt indslæbte arter eller fejlangivne arter. Disse taxa er ligeledes medtaget alt efter relevans, behov og tid.

Nogle få organismegrupper er endnu ikke - eller kun delvist - implementeret på

Allearter.dk.

Det gælder

især grupper af encellede organismer. Af disse er svampedyr, cyanobakterier og visse algegrupper

implementeret - grupper der traditionelt har været varetaget af folk med speciale i svampe og alger.

For uddybende kommentarer se afsnittene ”Definition

af danske arter”,

”Antal

arter i Danmark”

”Manglende

artsgrupper”.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Indsamling af data

Informationer om forekomst af arter i Danmark er tilgængelige via meget forskelligartede kilder.

Nogle artsgruppelister er udarbejdet af danske (og i enkelte enkelte tilfælde udenlandske) eksperter

specifikt til brug på

Allearter.dk.

For andre gruppers vedkommende bygger artslisterne på oplysninger i

håndbøger, artikler m.v. - det kan være såvel i form af udførlige artsbeskrivelser som simple artslister.

For atter andre grupper ligger oplysninger på Internettet til grund for artslisterne. Ofte må artslister stykkes

sammen fra flere kilder.

Disse lister suppleres og tilpasses løbende med informationer fra såvel nye bøger som tidsskrifter,

informationer fra Internettet - bl.a.

Fugleognatur.dk

- og i form af personlige meddelelser og opdaterede

lister fra eksperter. I nogle tilfælde følges navne og klassifikation i disse referencer. I andre tilfælde forsøges

arterne matchet med overordnede online referencer (se afsnittet ”Klassifikation”).

Det fremgår af sagens natur, at der er en vis portion subjektivitet forbundet med, hvilke arter, der

medtages på listen og hvilken nomenklatur og klassifikation, som benyttes.

Det skal også nævnes, at der gemmer sig oplysninger om danske arter ”rundt omkring” - i litteraturen, på

Internettet, i samlinger m.v. - som endnu ikke har fundet vej til

Allearter.dk.

Udover arternes tilstedeværelse i Danmark samt deres navn(e) og systematiske tilhørsforhold, er

information om deres optræden på en række forvaltningskategorier føjet til databasen.

Artslister i vore nabolande

Parallelle artsoversigter til

Allearter.dk

findes i nogle af vore nabolande, bl.a. Sverige (Dyntaxa), Norge

(Artsnavnebase) og Holland (Nederlands

Soortenregister).

I gennemgangen af artsgrupperne i rapportens

andet hovedafsnit er antallet af norske og svenske arter angivet for de enkelte grupper og sammenholdt

med antallet af danske arter på

Allearter.dk.

Hvad hedder den, hvem er den

beslægtet med - og er den

dansk?

Disse spørgsmål udgør kernen i

Allearter-databasen.

Til venstre ses mejeredderkop

(Pholcus

phalangioides),

der

tilhører ordenen edderkopper

(Araneae) og familien

mejeredderkopper (Pholcidae),

som rummer 4 danske arter.

Arten er introduceret og

træffes indendørs, men er

etableret i Danmark og regnes

som dansk.

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Websted

Allearter.dk

blev som tidligere nævnt oprettet i 2009. Tre år senere, i 2012, blev der udarbejdet en

dynamisk søgefunktion på adressen

Allearter-databasen.dk

af David Konrad (Statens

Naturhistoriske

Museum)

i samarbejde med forfatteren.

I 2015 blev den generelle info om

Allearter.dk

samt infosiderne for de enkelte artsgrupper implementeret i

Obvious-systemet som en del af Københavns Universitets websted. Dette arbejde blev varetaget af Lotte

Endsleff (DanBIF,

Statens Naturhistoriske Museum)

i samarbejde med forfatteren.

Artsgruppe-infosiderne rummer information om klassifikation, artsantal, referencer samt en historisk

oversigt over tidligere artslister m.v. - og svarer langt hen ad vejen til artsgruppebeskrivelserne i denne

rapport.

I søgefunktionen kan der søges i databasen - på navne, artsgrupper, rødlistestatus og meget mere.

Søgeresultaterne vises i listeform, og et klik på en arts videnskabelige navn fører til en detaljevisning, hvor

samtlige informationer om arten i databasen vises - med direkte links til artens optræden på bl.a.

GBIF,

NOBANIS

Catalogue of Life.

Som standard vises kun "accepterede" arter ved søgninger (arter der regnes for danske). "Ikke

accepterede" arter kan tilvælges under "Avanceret søgning” (læs mere i afsnittet ”Definition

af danske

arter”).

Søgeresultaterne kan eksporteres i xls-, csv- og pdf-format - enten standardfelterne på søgesiden

eller felter tilvalgt under ”Vis kolonner”.

▼

Skærmdumps fra

Allearter-databasen.dk.

Tv: Avanceret søgning. Th: Detaljevisning.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Database

Databasen bag

Allearter.dk

indeholder overordnet set oplysninger om en arts navn(e), systematisk

tilhørsforhold, forvaltningsstatus samt en specifik reference til artens forekomst i Danmark.

Databasen rummer 35.254 arter, der regnes som danske - ved udgangen af 2016. Hertil kommer 2.501

arter, der af den ene eller den anden grund ikke bør regnes som danske. Desuden rummer databasen et par

tusind underarter, varieteter, hybrider m.v.

Brug af data

Fra bidragydere til

Allearter-databasen

er der i foråret 2016 ytret ønske om, at data stilles til rådighed

under visse betingelser.

For at imødekomme dette ønske vil der for samtlige arter fremover blive tilføjet et af nedenstående

niveauer af rettigheder, jf. anvisningerne i

Creative Commons.

Disse anvisninger indgår også i datasæt hos

bl.a.

GBIF.

Førstnævnte licens, CC BY 4.0, vælges som standard på

Allearter.dk

men kan ændres til CC BY-NC

4.0 eller andre kategorier efter ønske hos bidragydere.



CC BY 4.0

Data må kopieres og deles, så længe opretshaveren krediteres, ændringer angives og der

linkes til licensen. Data

MÅ

udnyttes kommercielt.

CC BY-NC 4.0

Data må kopieres og deles, så længe opretshaveren krediteres, ændringer angives og

der linkes til licensen. Data

MÅ IKKE

udnyttes kommercielt.

Art af springedderkop -

Heliophanus flavipes/dampfi.

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Oversigt over informationer i databasen. For uddybende kommentarer - klik på den pågældende databaseinformation.

Databaseinformation

Artsgruppe

Kommentarer

På

Allearter.dk

opereres der pt. med 99 artsgrupper, der varierer fra en eller få arter

til flere tusind - og fra en enkelt overfamilie til et eller flere riger.

Artsgrupperne er valgt ud fra bl.a. traditionelle samt praktiske hensyn.

For arter angives et binomialt navn bestående af slægtsnavn samt artsnavn

(artsepitet). Infraspecifikke taxa suppleres med ssp. for underart, var. for varietet etc.

Autornavn (forfatter) samt evt. årstal angives i et separat felt.

Det ”gældende” danske navn. Grunden til, at det her angives i anførselstegn er, at der

ikke findes regler for danske navne, som der gør for videnskabelige navne. Brugen af

danske navne er i mange tilfælde meget subjektivt.

Videnskabelige synonymer

Danske synonymer

Accepteret/Ikke accepteret

Art

Underart (ssp.)

Varietet (var.)

Form (f.)

Hybrid (x)

Kultivar (cv. eller ’anførselstegn’)

Sektion (sect.)

Obligatoriske kategorier:

Rige

Række

Klasse

Orden

Familie

Slægt

Art

Potentielle kategorier:

Underrække

Overklasse

Underklasse

Infraklasse

Overorden

Underorden

Infraorden

Overfamilie

Underfamilie

Tribus

Kommentarer:

N/A

Incertae sedis

Uafklaret

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Synonymer

Status på Allearter.dk

Taxontype

Klassifikation

Dato

Forvaltningskategorier

Dato for tilføjelse af pågældende taxon til databasen.

Den danske Rødliste

Fredede arter

Habitatdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

Øvrige

Herudover skal det nævnes, at der på den enkelte arts detaljevisning på

Allearter-

databasen

er linket til NOBANIS, i de tilfælde hvor arterne optræder her.

Referencer

Licens

Noter

Reference der angiver pågældende arts forekomst i Danmark.

CC BY 4.0/CC BY-NC 4.0

For enkelte arter tilknyttes kommentarer vedr. systematik eller økologi.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsgrupper

Et gennemgående element på

Allearter.dk,

som allerede er nævnt flere gange, er begrebet ”artsgruppe”.

Artsgrupper er subjektive inddelinger, der ikke nødvendigvis afspejler naturlige systematisk afgrænsede

enheder. De er i højere grad valgt ud fra traditionelle og praktiske hensyn og efter, hvor vidt arter er

behandlet samlet i litteraturen og af de folk, som har beskæftiget sig med dem.

En artsgruppe kan således rumme fra en enkelt art til flere tusind arter og omfatte fra en enkelt overfamilie

til en eller flere rækker - eller endog, som i tilfældet med alger, repræsentanter fra forskellige riger. Pt.

opereres der med ca. 100 artsgrupper på

Allearter.dk

Som det fremgår af de valgte artsgrupper er den største fokus lagt på dyreriget. Det skyldes ikke blot, at

dyreriget er det artsrigeste. Det skyldes også, at de fleste, som arbejder med planter, svampe og alger

typisk beskæftiger sig med et taxonomisk set bredt spektrum af arter. Disse grupper vil derfor, i

modsætning til grupper i dyreriget, kun blive behandlet som få artsgrupper på

Allearter.dk.

Samtlige danske artsgrupper gennemgås i rapportens andet hovedafsnit. Tilsvarende er alle artsgrupper

repræsenteret af en infoside på

Allearter.dk.

I visse tilfælde er der på webstedet oprettet yderligere sider

for undergrupper af disse - typisk i tilfælde, hvor en gruppe arter har været særligt godt undersøgt.

Det gælder bier og myrer (årevinger); svirrefluer (tovinger); igler, regnorme og havbørsteorme (ledorme);

dagsommerfugle (sommerfugle) samt bænkebidere (tanglus).

Også laver behandles særskilt (på webstedet og i denne rapport) - en gruppe, der er defineret efter livsform

og som ikke udgør en naturlig systematisk enhed. Laver består af sæksvampe (eller i nogle få tilfælde

basidiesvampe), der lever i symbiose med alger eller bakterier.

Begrebet artsgruppe spænder

vidt på

Allearter.dk

- fra f.eks.

biller, der udgør en orden

blandt insekterne med næsten

4.000 arter i Danmark - til

armfødder, som udgør en hel

række i dyreriget, men med

blot en enkelt dansk art.

Foto: Gulplettet aspargesbille

(Crioceris

asparagi).

Lars

Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Videnskabelige navne

I midten af 1700-tallet indførte svenskeren Carl von Linné brugen af toleddede navne til planter og dyr -

den såkaldte binomiale nomenklatur. Dette blev først publiceret i Species Plantarum (Linné, 1753) (planter

og svampe) og Systema Naturae 10. udgave (Linné, 1758) (dyr).

De videnskabelige navne benævnes ofte latinske navne, men navnene kan også have oprindelse i det

græske sprog - eller være en blanding af begge sprog. Det toleddede navn består af hhv. et slægtsnavn og

et artsnavn - det sidste også kaldet et artsepitet. For underarter, varieteter m.v. føjes endnu et navn til -

samt en forkortelse for taxonniveauet (se afsnittet ”Klassifikation”). Hertil kommer autornavnet, der

angiver hvem, som har navngivet arten og evt. hvornår.

Alle taxa over artsniveau angives med stort begyndelsesbogstav (slægt, familie, orden...), hvorimod

artsnavne samt infraspecifikke navne (underart, varietet, form...) skrives med lille begyndelsesbogstav.

Tilsvarende skrives alt over slægtsniveau med normal tekst - og slægter, arter og infraspecifikke navne

skrives med kursiv (dog ikke kultivarer).

Et eksempel på zoologisk navngivning

(grøn frø):

Pelophylax esculentus

(Linnaeus, 1758)

Parentesen omkring autornavnet angiver, at

navnet er ændret siden den originale

beskrivelse - i dette tilfælde fordi arten nu

placeres i en anden slægt. Det oprindelige

navn var

Rana esculenta

Linnaeus, 1758.

Foto: Kim Biledgaard.

Et eksempel på botanisk navngivning

(skov-æble):

Malus sylvestris

(L.) Mill.

I botanisk navngivning benyttes typisk

forkortelser for de mest kendte autorer - i

dette tilfælde hhv. Linnaeus (= Carl von

Linné) og Philip Miller. Desuden angives

begge autornavne, hvor arten har skiftet

slægt - som i dette tilfælde, hvor arten

oprindeligt blev placeret i slægten

Pyrus

Linné og siden flyttet af Miller. Årstal

benyttes derimod kun sjældent.

Foto: Linda Kjær Thomsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I nyere zoologisk nomenklatur er det normal praksis at angive det fulde efternavn på autoren samt årstallet

for publicering af navnet. I botanisk nomenklatur er traditionerne omkring autornavne lidt anderledes (se

teksten ved billederne på forrige side).

Flere arter (eller sågar slægter) er opkaldt efter danskere. Det er no-go at opkalde en art efter sig selv, men

man må gerne opkalde arter efter andre personer. Typisk navngiver man efter personer, der har bidraget

med viden inden for den pågældende gruppe, men det kan også være efter f.eks. finderen. Af eksempler fra

Danmark kan nævnes:

Cortinarius vesterholtii

(Jan Vesterholt - basidiesvamp),

Coniopteryx esbenpeterseni

(Peter Esben-Petersen - netvinge) og

Ruthnielsenia tenuis

(Ruth Nielsen - alge).

Arter kan også navngives på grundlag af lighed i fysisk fremtoning. Der er således arter, som er opkaldt

efter bl.a. Arnold Schwarzenegger, Beyoncé Knowles og Donald Trump. Gæt selv hvad der ligger til grund!

Der foreligger internationale regelsæt for navngivning af dyr og planter m.v. Disse varetages for hhv.

zoologi (dyr) og botanik (planter, alger og svampe) af følgende organisationer:



ICZN - International Commission on Zoological Nomenclature

ICBN - International Code of Botanical Nomenclature

Synonymer

I mange tilfælde optræder en art under to eller flere forskellige videnskabelige navne, kaldet synonymer.

Faktisk er det mere reglen end undtagelsen. Alene i de få år

Allearter.dk

har eksisteret, har ca. 15% af de

danske fuglearter og 7% af de danske fiskearter skiftet navn! Og ikke sjældent er der en hel række af

synonymer knyttet til en art.

At en art optræder med mere end ét navn kan bl.a. skyldes, at den er blevet beskrevet flere gange. Det var

ikke mindst et problem tidligere, hvor forskere på tværs af lande og kontinenter ikke tilnærmelsesvis havde

den samme tilgang til publikationer og data som de har i dag. I sådanne tilfælde tilstræber man at benytte

det ældste navn, det såkaldte seniorsynonym.

Synonymer opstår også - og med stigende tendens - i forbindelse med at slægter bliver ”splittet til atomer”

- bl.a. på grundlag af resultater af DNA-analyser. F.eks. bliver vore tre tudsearter nu placeret i hver deres

slægt. Også vore tre salamanderarter placeres nu i hver deres slægt. Mejse-slægten

Parus

omfattede

tidligere 6 danske arter, men nu er disse arter fordelt på 5 slægter.

Mange arter optræder under flere synonymer.

Det gælder f.eks. grønbroget tudse, hvor

mindst 7 navne fordelt på 4 slægter er i spil:

Bufo variabilis, Bufo viridis, Bufotes variabilis,

Epidalea variabilis, Epidalea viridis,

Pseudepidalea variabilis

Pseudepidalea

viridis.

På

Allearter.dk

benyttes pt. navnet

Bufotes

variabilis

efter aftale mellem et udvalg af

Danmarks førende herpetologer.

Foto: Henrik Bringsøe.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Selv om der i grove træk er enighed om det videnskabelige navn på en art, er der ofte uenighed om den præcise

stavemåde. Typiske eksempler på sådanne nomenklatoriske variationer kan være, hvorvidt en art ender på -us, -

a eller -um (hhv. han-, hun- og intetkøn) eller hvorvidt en art ender på enkelt ”i”- eller dobbelt ”ii”.

▼

Eksempler på nomenklatoriske variationer - små forskelle i de videnskabelige navne.

Type

us, a eller um

Eksempler

Acheta domesticus

Acheta domestica

(husfårekylling)

Triglochin maritimum

eller

Triglochin maritima

(strand-trehage)

NB: De tre endelser angiver hhv. han-, hun- og intetkøn

Inula conyza

Inula conyzae

(trekløft-alant)

Triglochin palustre

Triglochin palustris

(kær-trehage)

Orthops kalmi

Orthops kalmii

(selleritæge)

Calamagrostis epigeios

Calamagrostis epigejos

(bjerg-rørhvene)

Astragalus glycyphyllos

Astragalus glycyphyllus

(sød astragel)

Agaricus sylvaticus

Agaricus silvaticus

(lille blod-champignon)

Calocoris norvegicus

Calocoris norwegicus

(toplettet bederoetæge)

Ligusticum scothicum

Ligusticum scoticum

(skotsk lostilk)

Isoëtes

Isoetes

(brasenføde)

Papaver pseudo-orientale

Papaver pseudoorientale

(kæmpevalmue)

a eller ae

e eller is

i eller ii

i eller j

o eller u

y eller i

v eller w

med eller uden h

med eller uden trema

med eller uden bindestreg

Der er også hyppigt forskelle i angivelse af autornavnet - såvel selve navnet, som stavemåden, hvorvidt

navnet er forkortet eller ej, årstallet for publikationen - og hvorvidt det angives i parentes eller ej (jf.

ovenstående).

Der er således en bred variation i forskelle på artsnavne - fra reelle synonymer, på grundlag af arter, der har

været beskrevet mere end én gang, til arter, som har skiftet slægt, over nomenklatoriske variationer til

regulære slåfejl, som af og til ”bider sig fast” i litteraturen. Nomenklatoriske variationer og udbredte slåfejl

medtages som udgangspunkt ikke under synonymer på

Allearter.dk.

Flere store databaser (f.eks.

PESI

WoRMS)

har en funktion kaldet ”fuzzy matching”. Vha. denne funktion

kan man ”parre” navne på trods af små variationer, hvilket er et uhyre brugbart redskab ved match mellem

to artslister.

Implementering af synonymer på

Allearter.dk

afhænger af tilgængelighed, relevans, tid m.m. - og der er

stor variation mellem de enkelte artsgrupper.

Som udgangspunkt angives kun de mest relevante synonymer, som f.eks. de der er benyttet i nyere dansk

litteratur. Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at medtage samtlige kendte synonymer, da synonymer

relevante for andre lande, men ikke Danmark, samt synonymer fra tudsegammel litteratur i mange tilfælde

blot vil øge forvirringen unødigt. Der findes grelle eksempler på arter med op imod 50 synonymer!

Homonymer

Modsat synonymer er der tilfælde, hvor det samme slægtsnavn bliver benyttet til to fjernt beslægtede

organismegrupper. Disse navne kaldes homonymer og er ikke tilladt inden for hhv. zoologisk og botanisk

navngivning i følge nomenklaturreglerne, men må gerne benyttes på tværs af disse. Der er således en

række eksempler på slægtsnavne, der benyttes i f.eks. både dyreriget og planteriget.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Slægtsnavnet

Gomphus

går igen blandt danske arter i både dyreriget og svamperiget, hos såvel almindelig

flodguldsmed (Gomphus

vulgatissimus)

som den meget sjældne køllekantarel (Gomphus

clavatus).

Fotos: Lars Skipper (tv) og Morten Strandberg (th).

▼

Eksempler på homonymer blandt danske arter - hvor det samme slægtsnavn optræder i både zoologisk og botanisk

navngivning. (liste udarbejdet af Ole B. Lyshede).

Slægt

Achlya

Ammophila

Arenaria

Argentina

Bartramia

Catinella

Elachista

Entomophaga

Falcaria

Fritillaria

Giraudia

Gomphus

Kurzia

Liparis

Melanogaster

Oenanthe

Oxyporus

Phylloporia

Porella

Prunella

Ptilium

Serpula

Venturia

Zoologi

Lepidoptera

Hymenoptera

Aves

Pisces

Aves

Gastropoda

Sommerfugle

Årevinger

Fugle

Fisk

Fugle

Snegle

Alger

Tovinger

Sommerfugle

Sækdyr

Årevinger

Guldsmede

Gællefødder

Fisk

Tovinger

Fugle

Biller

Sommerfugle

Mosdyr

Fugle

Biller

Ledorme

Årevinger

Botanik

Oomycota

Tracheophyta

Bryophyta etc.

Ascomycota

Lepidoptera

Zygomycota

Tracheophyta

Ægsporealger

Karplanter

Mosser

Sæksvampe

Sommerfugle

Koblingsvampe

Karplanter

Alger

Basidiesvampe

Mosser

Karplanter

Basidiesvampe

Karplanter

Basidiesvampe

Mosser

Karplanter

Mosser

Basidiesvampe

Sæksvampe

“Algae”

Diptera

Lepidoptera

Tunicata

Hymenoptera

Odonata

Branchiopoda

Pisces

Diptera

Aves

Coleoptera

Lepidoptera

Bryozoa

Aves

Coleoptera

Annelida

Hymenoptera

“Algae”

Basidiomycota

Bryophyta etc.

Tracheophyta

Basidiomycota

Tracheophyta

Basidiomycota

Bryophyta etc.

Tracheophyta

Bryophyta etc.

Basidiomycota

Ascomycota

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Danske navne

I modsætning til de videnskabelige navne findes der ingen regler omkring brugen af danske navne, og der

er ingen autoritativ instans, som varetager disse samlet set.

Det er med andre ord i princippet op til hvem som helst, der f.eks. skriver en artikel om én eller flere arter,

at vælge blandt de eksisterende navne eller opfinde nye danske navne efter forgodtbefindende.

Og det er ikke mærkeligt, at mange forfattere etc. føler sig fristet til at følge deres personlige præferencer.

Det kan være svært at nå en bredere læserskare med en håndbog om arter, som kun har videnskabelige

navne - og mange danske navne er mere eller mindre uheldige, lange og besværlige, intetsigende eller

direkte misvisende.

Allearter.dk

medvirker ikke direkte ved udarbejdelse af nye danske navne, men indgår gerne i dialog omkring

foreslåede navne. Det er vigtigt at påpege, at de anbefalede danske navne på

Allearter.dk

(heller) ikke er

endegyldige, men står til diskussion. Alternative danske navne angives i et særskilt synonymfelt i databasen.

”Kært barn har mange navne”.

F.eks. kaldes planten på billedet, liden klokke

(Campanula

rotundifolia),

ofte for blåklokke

eller rundbladet klokke.

Tilsvarende har sommerfuglen sortåret

hvidvinge (Aporia

crataegi)

været omtalt

under bl.a. følgende navne:

hvidtjørnsommerfugl, sortåret hvidsværmer,

hvid frugttræsværmer, tjørnesommerfugl og

tjørnens hvidsværmer.

Foto: Lars Skipper.

For enkelte artsgrupper er der oprettet deciderede navneudvalg, som udarbejder lister over anbefalede

navne. Det gælder primært svampe og fugle. Også

Dansk Botanisk Forening

har for nyligt oprettet et

navneudvalg, der i skrivende stund arbejder på at gennemgå de danske karplanter. Navnene anbefalet af

disse udvalg vil som udgangspunkt blive fulgt på

Allearter.dk.

Flere andre grupper ville have godt af en tur omkring et navneudvalg. Det gælder i særdeleshed

sommerfuglene (dog undtaget dagsommerfugle).

I perioden 1992-2002 blev der udgivet en række publikationer i regi af

Projekt Danske Dyrenavne.

Projektet

havde til formål at skaffe gode, entydige danske navne til danske insekter og andre smådyr.

Følgende artsgrupper blev bearbejdet og publiceret: dagsommerfugle, biller, bladlus, tæger, cikader,

mellus, skjoldlus, edderkopper og mejere.

Natsommerfugle blev også taget under behandling, men arbejdet nåede desværre ikke at blive gjort klar til

publikation. De anbefalede danske navne fra projektet følges på

Allearter.dk

med enkelte undtagelser.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Af andre tiltag kan nævnes Zoologisk Nomenklaturudvalg under Dansk Selskab for Plantesygdomme og

Skadedyr, der i årene 2008-2013 udgav en serie meddelelser, hvor de udarbejdede anbefalede navne på en

række såvel nye som forventelige skadedyr (Martin (red.), 2013). En samlet fortegnelse over danske og latinske

navne for skadedyr blev udarbejdet i flere versioner af Jan Martin - seneste version er fra 2013 (Martin, 2013).

Også følgende publikation skal nævnes: ”Danske og videnskabelige navne for hvirvelløse skadedyr og

nyttedyr på dyrkede planter og planteprodukter” (Jørgensen, 2001).

Mange danske navne ”opfindes” i sammenhæng med udgivelse af bøger, kataloger, artslister etc.

omhandlende enkelte artsgrupper. Det gælder f.eks. svirrefluer og for nyligt bier.

Navne udtænkes også tit til brug i generelle håndbøger omhandlende større grupper som f.eks. insekter -

eller miljøer såsom havet, hvor danske navne kan være ønskværdige ikke mindst af pædagogiske årsager.

Pressen opfinder også af og til nye eller alternative danske navne. Og det er uden tvivl lettere at sælge en

historie om at dræbersneglen hærger, frem for, at Danmark hærges af iberisk skovsnegl.

Hertil komme navne, som udtænkes på webstedet

Fugleognatur.dk,

i diverse tidsskrifter m.v. Hvor vidt

disse navne følges på

Allearter.dk

vil blive vurderet fra art til art og ofte være af mere tilfældig karakter -

indtil der evt. bliver udarbejdet et specifikt eller mere overordnet navneudvalg, som kan vurdere disse.

Af og til benyttes fordanskede former af videnskabelige navne, i tilfælde hvor der ikke findes et dansk navn,

såsom braconider for hvepsefamilien Braconidae. Sådanne navne undgås som udgangspunkt på

Allearter.dk.

▼

Der er meget stor forskel på andelen af danske navne i de enkelte artsgrupper. I tabellen er medtaget alle

artsgrupper med mindst 50 danske arter. Andelen af arter med danske navne er angivet med rødt.

Det er hverken nødvendigt eller ønskværdigt at forsyne samtlige danske arter med et dansk navn. Mange

artsgrupper er der så godt som ingen fokus på her i landet, og eventuelle eksperter må ty til udenlandsk

litteratur og ekspertise - og her gør danske navne ikke megen gavn, men bliver blot endnu et sæt navne,

man skal forholde sig til.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I andre tilfælde kan der dog være god mening i at navngive alle arter i en hel gruppe, hvilket er blevet gjort

for nyligt med de danske bier (se billedteksten nedenfor), da der er megen fokus på denne gruppe i disse

år, og da den er interessant og relevant i forsknings- og forvaltningsmæssige sammenhænge.

Der kan også være en idé i blot at navngive visse arter i en artsgruppe - f.eks. almindelige arter,

karakteristiske eller spektakulære arter, forvaltningsrelevante arter etc.

Pt. er 11.782 danske arter på

Allearter.dk

forsynet med et dansk navn - svarende til en tredjedel (33%). For

en oversigt over andelen i de enkelte artsgrupper, se tabel 2 i afsnittet ”Bilag”.

Op i gennem historien er mange arter forsynet med folkenavne. Disse navne er på forbilledlig vis samlet af

V.J. Brøndegaard i tre værker på tilsammen 9 bind: folk og fauna, folk og flora, folk og fæ (Brøndegaard,

1978-1992). Samtlige navne er indtastet i

Allearter.dk

- og kan downloades

her.

En scannet version af

værkerne er tilgængelig online på det svenske ”Bibliotek,

arkiv och historiska projekt (BAHP)”.

Langt størstedelen af de danske

arter har (stadig) ikke noget dansk

navn.

Det gælder ikke mindst blandt

insekterne, her snyltehvepsen

Chalcis sispes,

der tilhører familien

Chalcidae - ligeledes uden dansk

navn.

Foto: L. Skipper.

At interessen for danske navne kan nå

udover de ”indviede” sås med al

tydelighed i foråret 2016.

En liste med danske navneforslag til

samtlige danske arter af bier, udarbejdet

af Henning Bang Madsen m.fl., blev

offentliggjort på

Allearter.dk.

Nyheden blev bragt videre på

Fugleognatur.dk

og opsnappet af

Berlingske, og siden gik pressen nærmest

i selvsving, og nyheden spredtes til

diverse avis- og radiomedier samt DR-

Nyhederne på TV.

Foto: Blåhatjordbi (Andrena

hattorfiana).

Peter Krogh.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Et problem med danske navne er den udbredte tendens med at oprette nye slægter - hvilket skaber

forvirring, da de danske slægtsnavne ofte følger de videnskabelige navne. En måske uelegant men effektiv

måde at omgås dette, benyttes ifm. karplanter i ”Dansk flora” (Frederiksen et al., 2012). F.eks. er

ulvefodslægten

Lycopodium

nu splittet i fire slægter i Danmark, der blot betegnes ulvefod I til ulvefod IV.

Denne løsning er dog heller ikke helt uden problemer.

Ikke mindst grundet manglen på regler omkring dansk navngivning er der ofte flere navne i spil for en

enkelt art. Omvendt benyttes det samme danske navn i visse tilfælde til flere forskellige arter, hvilket er

uhensigtsmæssigt. Der er også eksempler på, at et dansk navn dækker over f.eks. såvel en art som den

klasse arten tilhører. Og der er eksempler på, at det samme danske navn i nogle kilder bliver knyttet til en

art og i andre til en underart eller varietet.

Manglen på regler har også medvirket til, at der er en lang række af små variationer i brugen af danske

navne, som måske ikke har den helt store betydning, men som bl.a. kan give problemer ved søgninger,

sorteringer, match mellem databaser etc.

▼

Eksempler på variationer i brugen af danske navne.

Type

med eller uden e

med eller uden h

med eller uden s

med eller uden almindelig

med eller uden accenttegn

med eller uden bindestreg

stort eller lille begyndelsesbogstav

gal- eller galle-

aa eller å

c eller k

i eller j

o eller å

v eller v

gul eller guld

fladtrykt eller fladtrykket

firplettet eller fireplettet

13-plettet eller trettenplettet etc.

et eller to ord

adskilte navneord

...og det modsatte

kort eller langt

forkortelser

Eksempler

stor vortebirkebladlus eller stor vortebirkbladlus

thujaskjoldlus eller tujaskjoldlus

tagrørs-huesvamp eller tagrør-huesvamp

almindelig

stueflue eller stueflue

kastanieminérmøl eller kastanieminermøl

vand-mynte eller vandmynte

Stor

flagspætte eller

stor

flagspætte

ellefiltgalmide eller ellefiltgallemide

graabæltet uglespinder eller gråbæltet uglespinder

canadisk

gyldenris eller

kanadisk

gyldenris

kastanje- rørhat eller kastanie-rørhat

lodden dueurt eller lådden dueurt

naur- eller navr-

gulrandet bladbille eller guldrandet guldbille

fladtrykt kogleaks contra fladtrykket ægstumpbille

firplettet blomsterbuk contra fireplettet blomsterbuk

13-plettet

mariehøne eller

trettenplettet

mariehøne

sortsennep eller sort sennep

kompost ovalløber

tofarvet-snudeugle

kinesisk

uldhåndskrabbe eller uldhåndskrabbe

europæisk

ål eller ål

sankthansurt

eller

sct.

hansurt

slethvarre eller slethvar

cariberflamingo eller caribisk flamingo

kirtel-dueurt eller kirtlet dueurt

ypsilonugle

eller

ipsilonugle

diverse afvigelser

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Brugen af bindestreger og stort begyndelsesbogstav synes måske heller ikke at have den helt store

betydning, men diskussioner om dette bringer ofte følelserne i spil.

Dansk Sprognævn

anbefaler generelt at skrive artsnavne med småt og uden bindestreg, men især

botanikere har tradition for at skrive arter med stort begyndelsesbogstav og for at benytte bindestreg før et

slægtsnavn. Der er dog også blandt botanikere uenighed om disse spørgsmål. Som det blev konkluderet på

et navneudvalgsmøde i

Dansk Botanisk Forening

på spørgsmålet vedrørende stort begyndelsesbogstav: ”Vi

blev enige om, at vi ikke er enige om dette spørgsmål”.

Meningerne er delte mht. hvor vidt

danske artsnavne bør skrives med

stort eller lille begyndelsesbogstav -

og hvor vidt bindestreg skal

benyttes eller ej.

Bør arten på billedet (Caltha

palustris)

således angives som:

engkabbeleje, Engkabbeleje,

eng-kabbeleje eller Eng-Kabbeleje?

Og skal det danske navn eng-

kabbeleje følge arten, underarten

C. palustris palustris

- eller begge to?

Foto: Lars Skipper.

På

Allearter.dk

følges anbefalingerne fra

Dansk Sprognævn

om at skrive navne med småt (bemærk dog, at

det ikke gælder arter, som er opkaldt efter personer etc., såsom Fabricius’ jordbi, og derfor skal skrives med

stort). Det bør dog bemærkes, at navnene på

Allearter.dk

(i hvert fald indtil videre) angives med stort

begyndelsesbogstav, når de optræder i tabelform som i

Allearter-databasen.

Mht. brugen af bindestreg følger

Allearter.dk

med enkelte undtagelser referencen for de pågældende

artsgrupper.

Det skal i øvrigt nævnes, at der med

Dansk Sprognævns

forskrifter mistes information. Det fremgår f.eks. af

sætningen ”der kom en lille flagspætte flyvende”. Er det arten lille flagspætte eller er det blot et lille individ

af den mere almindelige stor flagspætte? Desuden skiller artsnavne sig mere ud i tekster, når de skrives

med stort og er således lettere at få øje på.

Bindestreger kan såvel bruges til at gøre lange navne mere let læselige og til at angive information om

slægtskab. F.eks. angiver bindestregen i strand-karse (Lepidium

latifolium)

og have-karse (L.

sativum),

at de

tilhører karseslægten (Lepidium), hvorimod vandkarse (Cardamine

amara)

og engkarse (C.

pratensis)

tilhører en anden slægt.

For visse artsgrupper er danske navne på højere niveauer indtil videre ikke implementeret på

Allearter.dk.

Det gælder bl.a. ordens-navne på fugle og skyldes, at der er flyttet så meget rundt på systematikken i nyere

tid, at flere af de tidligere navne ikke længere giver mening. F.eks. placeres lappedykkere og flamingoer nu

sammen i ordenen Phoenicopteriformes, der tidligere blot hed flamingoer.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I modsætning til Danmark, har man i Sverige og Norge tilknyttet navneredaktører, navnekomitéer m.v. til

deres respektive paralleller til

Allearter.dk,

som varetager den konkrete navngivning af udvalgte

artsgrupper såvel som at udstikke overordnede regler.

▼

Projekt Danske Dyrenavne udgav i perioden 1992-2002 en række publikationer, der havde til formål at anvise gode,

entydige danske navne til et udvalg af danske insekter og andre smådyr.

For tanker og retningslinjer omkring brugen af danske navne, skal der her refereres til følgende

publikationer:



Seberg, O., S. Frederiksen & F.N. Rasmussen. 2006. Danske plantenavne. Urt 30(4): 118-125.

http://www2.bio.ku.dk/danskflora/Danske_plantenavne.pdf

Behnke-Pedersen & S. Rønnest. 2008. Danske navne på alverdens fugle. Dansk Ornitologisk

Forening.

http://www.ldf-net.dk/fuglenavne.pdf

Troen, B. S. Breiting, J. Jørgensen & K. Schnack. 2000. Dokumentationsbind til danske navne på

danske tæger, cikader, bladlopper, bladlus, mellus og skjoldlus. Projekt Danske Dyrenavne.

Entomologisk Forening og Danmarks Pædagogiske Universitet.

NB: Sidstnævnte knytter sig til Jørgensen et al. (1999): Jørgensen, J., S. Breiting, K. Schnack & B.

Troen. 1999. Danske navne på danske tæger, cikader, bladlopper, mellus og skjoldlus. Projekt

Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

Se evt. også principperne for navngivning anbefalet af hhv.

Artdatabanken

i Sverige og

Artsdatabanken

Norge:



Riktlinjer för svenska namn

http://www.artdatabanken.se/verksamhet-och-uppdrag/arter-kunskapsinsamling/namn-

slaektskap/riktlinjer-foer-svenska-namn/

Prinsipper for etablering av nye norske navn

http://www.artsdatabanken.no/prinsippenefornorskenavn

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Klassifikation

Alle arter indplaceres i et system af overordnede niveauer, som angiver deres formodede slægtskab med

andre levende organismer. Slægtskabet er dog for mange arter og artsgrupper endnu langt fra afklaret, og

der er ofte stor uoverensstemmelse blandt eksperter.

DNA-analyser afslører ofte uventede slægtskaber - f.eks. har det for nylig vist sig, at falke er nærmere

beslægtet med spurvefugle og papegøjer end med de øvrige rovfugle, såsom høge, våger og ørne.

Slimsvampe hedder i dag svampedyr, da de ikke er svampe, men derimod er beslægtet med bl.a. amøber

og nu placeret i protozoriget. Tilsvarende har blågrønalger vist sig at være bakterier og kaldes nu

cyanobakterier.

Enkelte artsgrupper udgør ikke

naturligt, afgrænsede og systematiske

enheder. Det gælder bl.a. fisk.

Rent faktisk har vi mennesker en

forfader til fælles med gedden på

billedet (Esox

lucius),

som f.eks. hajer

ikke har, og vi er således på en måde

nærmere beslægtet med en gedde,

end den er beslægtet med en haj!

Foto: Lars Skipper.

Den store ”ommøblering”, der finder sted i disse år gælder hele spektret fra taxa under artsniveau over

arter og slægter til rækker og riger. Inden for adskillige artsgrupper er der, som nævnt i afsnittet

”Videnskabelige

navne”,

eksempler på slægter, der er splittet i adskillige nye slægter.

I den anden ende af skalaen kan det nævnes, at der i Linnés tid blev opereret med to riger - dyreriget og

planteriget. I dag opereres der typisk med 7 eller flere riger. Inddelingen i 7 riger følges på

Allearter.dk.

bl.a. den norske ”parallel” til denne rapport, Elven & Søli (red.) (2016), opereres med yderligere to riger,

idet protozoriget er splittet i tre riger. Og i andre tilfælde regnes med endnu flere (eller andre) riger.

De vigtigste klassifikations-niveauer over artsniveau er: rige, række, klasse, orden, familie og slægt. Så vidt

muligt forsynes alle arter på

Allearter.dk

som minimum med informationer om placering i disse kategorier.

For enkelte arter er der dog tradition for at udelade en eller flere af disse (dog ikke slægt, der udgør en del

af artsnavnet). Det angives typisk med N/A, der i denne sammenhæng står for ”not applicable” (ikke

relevant/ugyldig). For andre arter er den systematiske placering endnu uvis, hvilket angives med ”Incertae

sedis”.

Hvor der internt på

Allearter.dk

er uvished om en arts placering, angives det med ”Uafklaret”. Det benyttes

i tilfælde, hvor slægtsnavne er ukendte ifølge de benyttede referencer til klassifikation og dermed ikke kan

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

indplaceres i de højere niveauer. Det drejer sig især om arter nævnt i forældet litteratur og dækker primært

over arter, der er nedlagte - eller synonymiserede og derfor optræder under et andet navn.

Et eksempel på klassifikation:

Skovflåt (Ixodes

ricinus)

Rige:

Animalia (dyreriget)

Række:

Arthropoda (leddyr)

Underrække:

Chelicerata

(klosaksdyr)

Klasse:

Arachnida (spindlere)

Underklasse:

Micrura

Infraklasse:

Acari (mider)

Orden:

Ixodida (blodmider)

Familie:

Ixodidae

Slægt:

Ixodes

Art:

ricinus

Foto: Lars Skipper.

▼

Oversigt over klassifikationsniveauer benyttet på

Allearter.dk.

De understregede niveauer angives så vidt muligt for

alle arter.

Niveauer over arten

Rige

Række

Underrække

Overklasse

Klasse

Underklasse

Infraklasse

Overorden

Orden

Underorden

Infraorden

Overfamilie

Familie

Underfamilie

Tribus

Slægt

Sektion

Niveauer på tværs af arter

Hybrid (x)

Niveauer under arten

Underart (ssp. eller subsp.)

Varietet (var.)

Form (f.)

Småart

Kultivar (cv. eller ’anførselstegn’ )

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ud over de ovennævnte vigtigste niveauer, der som udgangspunkt er med for alle arter, benyttes i mange

tilfælde flere mellemniveauer. Brugen af disse på

Allearter.dk

afhænger af tradition, relevans, praktikalitet

og tid. I visse tilfælde ligger afgrænsningen af en artsgruppe på et af disse niveauer. Det gælder f.eks.

bladlopper, der udgør en overfamilie i insektordenen næbmunde - og mider, som udgør en infraklasse i

klassen spindlere.

I nogle sammenhænge benyttes af og til yderligere niveauer. F.eks. benyttes begreberne ”serie” og ”linie”

af bille-specialister. Også kategorien underslægt benyttes i en del sammenhænge - og kan især være

hensigtsmæssig at benytte i tilfælde med meget artsrige slægter. Disse niveauer er ikke medtaget på

Allearter.dk.

I visse tilfælde, hvor systematikken endnu er meget uafklaret, benytter man sig af såkaldte formgrupper.

Det gælder ikke mindst blandt svampene, hvor grupper som bl.a. trøfler og barksvampe er baseret på

grundlag af form frem for systematisk tilhørsforhold.

Udover de overordnede

klassifikationsniveauer, benyttes ofte

diverse mellemniveauer, de fleste angivet

med et præfiks såsom over, under eller

infra - f.eks. overorden, underfamilie og

infraklasse.

Ildtægen (Pyrrhocoris

apterus)

på billedet

hører f.eks. til næbmunde-underordenen

tæger.

Foto: Lars Skipper.

Der er visse regler for endelserne på flere af niveauerne - og der er forskelle rigerne imellem. F.eks. ender

familier i dyreriget på -idae (f.eks. Formicidae - myrer), mens familier i planteriget ender på -aceae (f.eks.

Poaceae - græsfamilien).

Til indplacering af arter i familie, orden, klasse m.v. benyttes forskellige referencer på

Allearter.dk,

hvilket

vurderes fra artsgruppe til artsgruppe med hensynstagen til aktualitet, tradition, praktikalitet m.v. For nogle

artsgrupper følges den primære reference til selve artslisten på

Allearter.dk,

og for andre benyttes

overordnede internationale online-referencer.

Blandt de sidstnævnte benyttes for dyreriget især

Fauna Europaea/PESI

(for terrestriske og limniske arter)

WoRMS

(for marine arter), suppleret med bl.a.

Catalogue of Life

GBIF.

For karplanternes

vedkommende følges primært

Karlsson (2004)

(under opdatering til

Karlsson (2014),

for svampene

Index

Fungorum

og for alger

AlgaeBase. Allearter.dk

følger ikke nødvendigvis den nyeste taxonomiske opfattelse,

hvilket der kan være holdningsmæssige, tidsmæssige eller praktiske grunde til. Som tidligere nævnt er det

tænkeligt, at

Allearter.dk

fremadrettet i stigende grad vil læne sig op ad

GBIF.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Infraspecifikke taxa m.v.

Der benyttes også en række kategorier og begreber for taxa under artsniveau. De mest benyttede af disse

såkaldte infraspecifikke taxa er underart, varietet og form. Underarter er geografisk og/eller økologisk

adskilte.

Varieteter er som regel mere lokalt udbredt end underarter, og former afviger typisk fra hinanden ved blot

en enkelt karakter. Især inden for karplanterne benyttes de i udpræget grad. På

Allearter.dk

infraspecifikke taxa pt. implementeret for karplanter, mosser, svampe, svampedyr og alger.

Til sidst skal nævnes hybrider, der på

Allearter.dk

er begrænset til karplanterne med nogle få undtagelser.

Disse falder lidt uden for hierarkiet, da de er en blanding af to arter. Oftest er der tale om arter i samme

slægt, men der er også eksempler på slægtshybrider, hvor en art fra én slægt hybridiserer med en art fra en

anden slægt, f.eks. græsset østersø-hjælme (Ammophila

arenaria

Calamagrostis epigeios).

Hybrider angives ved forældrenes navn adskilt af et ”x”. For bl.a. mere velkendte hybrider tildeles hybriden

ofte et selvstændigt navn. Dette angives ved, at ”arts”-navnet indledes med et ”×”, såsom krans-mynte

Mentha ×verticillata.

Det skal også nævnes, at man af og til opererer med former af hybrider - de såkaldte

nothomorfer - hvilket bl.a. kendes netop inden for mynter. Disse indgår ikke pt. på

Allearter.dk.

Karplanterne rummer også en række kultivarer. Disse angives enten som cv. (f.eks. proptrækker-pil (Salix

babylonica

cv.

tortuosa))

eller anføres i enkelt anførselstegn (f.eks. kruse-mynte (Mentha

spicata

’Crispa’)).

Navngivne hybridkultivarer angives ligesom navngivne spontane hybrider - med et ”x” foran ”arts”-navnet.

En helt speciel problemstilling gør sig gældende blandt visse plantegrupper - primært mælkebøtter (Taraxacum),

høgeurter (Hieracium) og brombær (Rubus). Det drejer sig om de såkaldte apomiktiske småarter, der ikke er

”rigtige” arter (læs mere under artsgruppen

Karplanter).

For overskueligheden samles disse i sektioner. Foto: Lars

Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arten er det eneste af de nævnte niveauer, der findes i ”virkeligheden”. De øvrige er kunstigt skabte for

bedre at kunne holde rede på slægtskabet. Ikke desto mindre er der ofte stor forskel imellem de enkelte

eksperters bud på, hvornår der er tale om en art og hvornår, der er tale om en underart, varietet eller blot

en form.

Nogle eksperter opererer med få arter, da de har en bred artsopfattelse. De kaldes samlere. Overfor disse

har vi splitterne, der har en mere snæver artsopfattelse og opererer med flere arter. Og der kan være

endog meget stor forskel.

Til sidst skal det nævnes, at der på lister i forbindelse med artsregistreringer etc. ofte benyttes en række

begreber knyttet til usikkerheder omkring artsbestemmelsen (se skemaet nedenfor). Disse er generelt ikke

relevante i forhold til en taxonliste som

Allearter.dk.

Dog skal begrebet cf. (confer) nævnes. Det anvendes mellem slægts- og artsnavnet og benyttes f.eks. hvor

et individ formodes at tilhøre den pågældende art, men hvor identiteten ikke kan endelig fastlægges - f.eks.

pga. dårligt præserveret materiale. Cf. kan også anvendes i tilfælde, hvor den samlede populations

taxonomiske tilhørsforhold endnu er uafklaret - se eksemplet med iberisk skovsnegl nedenfor.

▼

Oversigt over begreber, der dækker over usikkerheder i forbindelse med artsbestemmelse.

Begreb

coll. (collectiv)

s.l. (sensu lato)

s.s. (sensu stricto)

sp. (species)

spp. (som ovennævnte, men i flertal)

ssp. (eller subsp.) (Subpecies)

indet. (indeterminata)

Betydning

Samleart

I bred forstand

I snæver forstand

Ubestemt art i en slægt

Flere arter i en slægt

Ubestemt underart

Benyttes om individer der ikke er bestemt og evt. ikke er

mulige at bestemme

Benyttes når et individs identitet ikke kan fastlægges -

f.eks. pga. dårligt præserveret materiale eller i tilfælde,

hvor den samlede populations taxonomiske

tilhørsforhold endnu er uafklaret

cf. (confer)

Oprindelsen af den berygtede iberisk

skovsnegl, AKA dræbersnegl, er stadig

uvis. Derfor benyttes navnet

Arion

cf.

vulgaris

flere steder - bl.a. på

Allearter.dk.

Det betyder noget i stil med, at ”denne

art ligner

Arion vulgaris,

men vi ved

ikke rigtig, hvad det er”.

Foto: Frede Mørch.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Definition af danske arter

Et af de mest nærliggende spørgsmål omkring artslisten på

Allearter.dk

er ”Hvor mange arter har vi i

Danmark?”.

For at kunne svare blot nogenlunde tilfredsstillende på dette spørgsmål, er det imidlertid nødvendigt at

definere mere klart, hvad der menes med spørgsmålet, og hvilke kriterier, som skal lægges til grund for

svaret. Spørgsmålet kan således være svært at besvare uden en næsten filosofisk drejning.

Umiddelbart nedenfor anføres problemstillingerne, og efterfølgende - i underafsnittet ”Kriterier for danske

arter på Allerarter.dk” - angives retningslinjerne for

Allearter.dk.

I afsnittet ”Antal

arter i Danmark”

gøres et

forsøg på at komme med kvalificerede bud på spørgsmålet.

Hvad lægges der i ordet ”Danmark”?

Hvornår er en art ”dansk”?

Antal kendte - eller antal reelt forekommende arter?

Dokumentation?

Antal arter lige nu - eller i alt?

Arter contra underarter, småarter m.v.?

Artsdefinition?

Systematisk afgrænsning?

▼

Kort over Danmark og de danske havområder. Det danske søterritorium er markeret med en rød linje og den såkaldt

økonomiske zone er markeret med en sort linje. Sidstnævnte betragtes som den marine grænse ifm. danske dyr og

andre organismer. De samlede danske havområder udgør ca. 105.000 km2 - svarende til ca. 2,5 gange landarealet.

Omtegnet efter Kystdirektoratets rapport ”Administrationsgrundlag for søterritoriet”

(www.frinet.dk/media/516960/udkast-til-administrationsgrundlag.pdf).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

1. Hvad lægges der i ordet ”Danmark”?

Skal Grønland og Færøerne medregnes, da de er en del af Kongeriget Danmark? Hvor går grænserne i

havet? Hvad hvis en art kun er kendt fra gamle fund i Sønderjylland - i den daværende tyske del? Især hvad

angår marine arter, er det ofte vanskeligt eller umuligt at vurdere, hvorvidt en art er fundet i eller uden for

dansk territorium. Ofte medtages potentielle arter i litteraturen på mere eller mindre lige fod med arter,

der er registreret i Danmark.

2. Hvornår er en art ”dansk”?

En art kan være kommet til landet uden eller med menneskets hjælp. De første omtaler vi som naturligt

forekommende arter eller spontane arter. De andre omtales som introducerede arter, fremmede arter,

eksotiske arter...

Naturligt forekommende arter

Dækker over samtlige arter, der er kommet til Danmark uden menneskets hjælp.

Med arter, der er kommet hertil uden menneskets hjælp forstås arter, der er kommet ved egen hjælp, med

hjælp fra vind og vejr (f.eks. vindspredte planter eller edderkopper, der er svævet hertil i en silketråd),

marine arter drevet hertil med vandstrømme eller arter transporteret hertil med hjælp fra andre

organismer (f.eks. klæbrige plantefrø på fuglefødder, fastsiddende rurer på hvaler, parasitter etc.).

Også uddøde arter med naturlig forekomst i Danmark regnes med her. Det kan også være arter, som kun

kendes fra dødfundne individer i Danmark, men som må formodes at have været i live på dansk territorium.

Det gælder f.eks. fyrfaldne fugle og strandede fisk og andre havlevende dyr.

Hvepseedderkop (Argiope

bruennichi)

regnes for at være

kommet til Danmark uden

menneskets hjælp.

Till gengæld har den med al

sandsynlighed fået hjælp af vind

og vejr, idet den formodes at være

blæst hertil som ”flyvende

sommer”, hvor unge dyr spinder

en lang og tynd tråd som gribes af

vinden, der kan føre dem af sted

over selv store afstande.

Foto: Søren Westermann.

Introducerede arter

Med introduceret menes arter, der er kommet til landet ved menneskets hjælp. Det kan være enten

tilsigtet i form af indførte arter, der bevidst sættes ud (f.eks. fasan (Phasianus

colchicus))

eller undslipper

(f.eks. mink (Neovison

vison))

- eller det kan være arter, der utilsigtet bliver indslæbt til landet (såsom flere

arter af kakerlakker). Andelen af introducerede arter er stærkt stigende i disse år, hvilket fremgår af

diagrammet på næste side.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Diagram der med al tydelighed viser, at tilgangen af introducerede arter er hastigt stigende. (Kilde:

NOBANIS

27-10-

2016).

Antal arter

2000

1800

1600

1400

1200

1000

800

600

400

200

Leddyr

Primærproducenter

Hvirveldyr

1900-1909

1910-1919

1920-1929

1930-1939

1940-1949

1950-1959

1960-1969

1970-1979

1980-1989

1990-1999

2000-2009

Før 1900

▼

Antal introducerede arter fordelt på artsgrupper, jf. NOBANIS (tilgået 27-10-2016). Som det fremgår er karplanter

den suverænt største gruppe og udgør sammen med insekter ca 90% af arterne. Det samlede antal arter er 2.389.

Alger; 20

Krebsdyr; 20

Mosser; 3

Svampe; 1

Tusindben; 26

Bløddyr; 32

Øvrige dyr; 39

Hvirveldyr; 76

Spindlere; 22

Insekter; 411

Karplanter; 1739

I nogle tilfælde kan det være svært at afgøre om en art skal regnes som naturligt forekommende eller

introduceret. Vandresommerfuglen (Lampides

boeticus)

er flere gange kommet til landet med import af

ærter og bønner fra troperne. Som navnet antyder, er der imidlertid tale om en art, der kan forcere store

afstande, og det kan ikke udelukkes, at den også vil kunne komme hertil fra Sydeuropa ved egen kraft.

Nogle introducerede arter er tilknyttet menneskeskabte habitater og kaldes synantrope. Graden af

synantropi kan variere fra arter, der er knyttet til indførte planter (f.eks. arter, som lever på rød-gran (Picea

abies)),

til arter, der kun kan eksistere i opvarmede boliger, drivhuse etc. Et eksempel på en synantrop art,

Periode

2010-

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

som er almindelig indendørs men som ikke trives i det fri, er mejeredderkoppen (Pholcus

phalangioides).

Arter som i dag kun trives indendørs kan dog over tid tilpasse sig et liv udendørs.

Inden for visse artsgrupper er andelen af synantrope arter stor, og det kan være svært at afgøre, hvor

grænsen skal sættes mellem arter, der bør regnes som danske, og arter der ikke bør regnes som danske.

Andre arter er sekundært introduceret. Ved dette forstås arter, der er introduceret til et andet land,

hvorfra de uden menneskets hjælp er kommet til Danmark. Et eksempel på dette er mårhunden, der blev

introduceret fra Østasien til det daværende Sovjetunionen, hvorfra undslupne dyr har spredt sig ind i

Europa - inkl. Danmark. Tilsvarende er flere størarter kommet hertil som resultat af undslupne dyr fra

østeuropæiske dambrug.

Monark (Danaus

plexippus)

kendes i

Danmark fra to fund. Det ene blot i form

af nogle vingestumper fundet i et

sommerhus i Thy i 1978.

Det andet eksemplar blev set siddende på

et skilt ved Hvalsø på Midtsjælland i 1987.

Det første fund regnes som spontant og

det andet som indslæbt, sandsynligvis via

en nærliggende trælasthandel, der kort

forinden havde importeret et større parti

douglasgran fra USA.

Foto: Lars Skipper

Etableret/ikke-etableret

Nogle arter findes permanent i landet hele livet. Andre tilbringer dele af livet i Danmark, f.eks. de såkaldte

anadrome og katadrome fisk (hhv. fisk der går fra saltvand over i ferskvand for at gyde og omvendt). Hertil

kommer de arter, som migrerer og blot tilbringer en del af året i Danmark såsom trækgæster, vintergæster

og sommergæster, som vi især kender blandt fuglene.

Japan-pileurt (Fallopia

japonica

ssp

japonica)

blev indført til landet som

prydplante i 1800-tallet.

I de seneste årtier har den spredt sig

mange steder i naturen, hvor den ofte

optræder invasivt og udgør en trussel mod

de naturlige plantesamfund - og de dertil

hørende dyrearter m.fl..

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nogle arter er veletablerede og har været fast i landet i lang tid. Andre har været her i én eller flere

perioder, men har været forsvundet i de mellemliggende perioder. Herudover kommer nye arter konstant

til, og flere af disse er på vej til at etablere sig. Atter andre arter optræder mere eller mindre tilfældigt og

sporadisk - og adskillige arter kendes blot fra et enkelt fund.

I nogle enkelte tilfælde får introducerede arter så godt fat, at de bliver en trussel mod det naturlige dyre-

og planteliv. Disse arter betegnes som invasive. Der er flere lister i spil mht. invasive arter.

NOBANIS

angiver

87 arter som invasive og 43 som potentielt invasive. Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA)

angives 56 væsentlige invasive arter på en såkaldt sortliste. Hertil kommer en observationsliste, som

rummer 45 arter, der bør holdes øje med.

Det skal også nævnes, at EU har udarbejdet en liste med 37 særligt problematiske invasive arter, hvoraf 12

angives som allerede forekommende i Danmark (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016).

En lang række begreber knytter sig til forekomsten af danske arter. Det gælder for såvel naturligt

forekommende arter (f.eks. indigen, hjemmehørende og spontan) som for introducerede arter (f.eks.

adventiv, anthropocor, fremmed og eksotisk). Det er vigtigt at påpege, at der i mange tilfælde ikke er nogen

klar definition af de enkelte begreber vedrørende en arts ”danskhed”, og de bruges ofte forskelligt.

▼

Oversigt over forskellige begreber knyttet til arters forekomst i Danmark. Et sådant diagram kan udformes på

mange måder men essensen er, at begrebet ”en dansk art” er en kompleks affære.

3. Antal kendte - eller antal reelt forekommende arter?

Menes der med spørgsmålet ”Hvor mange arter har vi i Danmark?” antallet af arter, der ER FUNDET,

antallet af arter, der er FUNDET OG KENDT eller antallet af arter der REELT FINDES?

For nogle få artsgruppers vedkommende har vi rimeligt godt styr på, hvilke arter, der reelt findes i

Danmark. Det gælder ikke mindst fuglene, hvor en ”hær” af ornitologer konstant overvåger det danske

landskab.

For adskillige artsgrupper er der imidlertid lang vej til vi har et bare omtrentligt overblik over det reelle

antal arter i Danmark. I forbindelse med udarbejdelsen af en checkliste over danske tovinger (fluer og myg)

(Petersen & Meier, 2001) blev det kendte antal arter opgivet til 4.361, og herudover blev der givet et bud

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

på ca. 1.500 arter, som (på daværende tidspunkt) endnu ikke var fundet, men som kunne forventes at

forekomme i Danmark - på basis af fund fra vore nabolande.

I nogle tilfælde er ”offentliggørelsen” af danske arter begrænset til f.eks. den såkaldte grå litteratur -

rapporter m.v., der står i gemmerne på bl.a. de naturhistoriske museer - og er ukendte og ikke umiddelbart

tilgængelige for offentligheden.

Blandt de hundredtusindvis af dyr, planter m.v., der findes på de naturhistoriske museer samt i private

samlinger findes masser af ubestemte og fejlbestemte individer, der vil føje nye arter til listen efterhånden

som de bliver afklaret. Der er også adskillige eksempler på, at fundet af en ny art er kendt af samleren, men

ikke er kendt i en større offentlighed endsige publiceret.

4. Dokumentation?

Hvilken type dokumentation skal kræves for at en art kan regnes som dansk? Er det nok med en troværdig

observation eller bør der kræves et foto - eller et belæg? Der er ingen faste kriterier for dette, og det

afhænger af traditioner og holdninger og varierer fra gruppe til gruppe. For bl.a. insekter og andre smådyrs

vedkommende er det ofte kutyme, at der foreligger et belæg. For fugles vedkommende er belæg derimod

ikke relevant, bl.a. i kraft af, at de som udgangspunkt er fredet, og her vurderes en arts forekomst af et

specifikt udvalg, kaldet Sjældenhedsudvalget (SU).

Her er det i øvrigt på sin plads at bemærke, at det, at en art er indsamlet, registreret og publiceret ikke i sig

selv er nogen garanti for rigtigheden. Talrige arter er fejlagtigt angivet, f.eks. på grundlag af

fejlbestemmelse eller i form af arter, der senere har vist sig at være taget på udenlandsk søterritorium -

eller sågar som bevidst snyd!

5. Antal arter lige nu - eller i alt?

Antallet af danske arter ændrer sig konstant. Nye arter kommer til hele tiden - i størrelsesordenen 2.000

blot siden årtusindskiftet - og andre forsvinder. Tusinder og atter af tusinder af arter er uddøde

efterhånden som forholdene har ændret sig i såvel forhistorisk som historisk tid.

Skal kun arter, der findes i Danmark her og nu tælles med? Eller skal uddøde arter medregnes - og hvis ja,

skal grænsen så sættes ved år 2000, år 1850 (som f.eks. i

Den danske Rødliste),

ved istidens slutning - eller

ved livets begyndelse?

Udover arter og infraspecifikke taxa såsom

underarter, varieteter og former kan man

også af og til finde hybrider mellem arter -

hvilket især er hyppigt forekommende blandt

karplanter.

Her ses hybriden mellem hulkravet og

storblomstret kodriver -

Primula elatior x

vulgaris.

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

6. Arter contra underarter, småarter m.v.?

Skal "arter" fortolkes i snæver biologisk forstand - eller skal det snarere opfattes som "typer" eller "slags".

Ud over arter opereres der som nævnt med en række infraspecifikke taxa - kategorier under artsniveau.

Det drejer sig om bl.a. underarter, varieteter og former. Hertil kommer de såkaldte apomiktiske småarter af

karplanter - primært mælkebøtte (Taraxacum), høgeurt (Hieracium) og brombær (Rubus) med tilsammen

over 500 danske ”arter” (se artsgruppen

Karplanter).

Disse navngives som normale arter med et toleddet

videnskabeligt navn, men udgør en helt særlig kategori.

Det er ikke altid antallet af arter, der er det ønskede svar på en forespørgsel om netop dette. Som eksempel

vil en liste over danske orkidéer typisk omfatte underarter og evt. varieteter. F.eks. opereres der sjældent

på artsniveau, når snakken går på

Dactylorhiza maculata,

der rummer to underarter - plettet gøgeurt (D.

maculata)

og skov-gøgeurt (D.

m. fuchsii)

- og selve arten har i mange floraer ikke noget dansk navn.

7. Artsdefinition?

Afgrænsningen af arter er langt fra en endegyldig sandhed, og der sker hyppigt ændringer i opfattelsen af

arter. Nogle arter splittes og andre samles. Som nævnt tidligere er der blandt forskere nogle, der har en

bred artsopfattelse - de benævnes samlere. Andre har en mere snæver artsopfattelse og betegnes splittere.

Der kan således være stor forskel i antallet af arter i et givent område alt efter hvilken reference, der følges.

Hertil kommer de mere specielle tilfælde, som de apomiktiske småarter samt grøn frø (Pelophylax

esculentus),

der rent faktisk ikke er en art, men en speciel form for hybrid kaldet en klepton (se mere under

artsgruppen

Padder).

Ydermere er selve artsbegrebet ikke er en entydig størrelse. Det normale i sammenhænge som

Allearter.dk

er det biologiske artsbegreb, men der opereres også med andre definitioner: det morfologiske, det

økologiske og det evolutionære artsbegreb. Det sidste inddrager det faktum, at ingen arter er konstante,

men at de udvikler sig over tid. Nyudviklede teknikker gennem de seneste år har givet ny indsigt ift.

artsbegrebet, men det har ikke gjort sagen mindre kompliceret!

8. Systematisk afgrænsning?

En komplet artsliste vil ud over dyr, planter, svampe og alger indeholde protozoer, bakterier og

arkebakterier. På grænsen til det vi definerer som ”liv” (Biota) finder vi virus. Indtil for nylig var der bred

enighed om at disse ”væsener” ikke burde regnes med til Biota pga. deres meget primitive DNA, men i

løbet af de seneste år har man fundet nogle såkaldte kæmpevirusser, der rent faktisk har et arvemateriale,

som er større end visse bakteriers.

Virus regnes normalt ikke for levende - i

modsætning til bakterier. De er derfor ikke

forsynet med videnskabelige artsnavne.

Foto:

National Institute of Allergy and Infectious

Diseases.

Creative Commons CC BY 2.0

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kriterier for danske arter på Allearter.dk

På

Allearter.dk

opereres med begreberne accepteret/ikke accepteret. De dækker over, hvor vidt en art bør

regnes som værende dansk eller ej.

Accepterede arter (=danske arter)

En accepteret art er som udgangspunkt en art, der opfylder følgende kriterier:



Arten er naturligt forekommende ELLER introduceret (indslæbt, undsluppen eller udsat) og i det

mindste periodisk og/eller lokalt etableret - ELLER sekundært introduceret

Arten forekommer i ”Syddanmark” (Grønland og Færøerne regnes ikke med) inden for landets

nuværende grænser - hhv. den dansk/tyske landegrænse og Det Danske Søterritorium

Arten har optrådt i landet efter år 1850

Forekomsten i Danmark er angivet af en kilde, der vurderes som værende troværdig.. Der kan være

dokumentation i form af belæg eller fotos, forekomsten kan være beskrevet i et trykt medie eller

online - eller der kan være tale om blot en personlig meddelelse

Disse kriterier er imidlertid kun vejledende. Hvis traditionen for en artsgruppe afviger fra dette følges

traditionen. F.eks. har bille-eksperterne tradition for ikke at medtage naturligt forekommende arter, der

blot optræder tilfældigt i landet.

Desuden er nogle af begreberne temmelig bøjelige. Hvornår skal en art f.eks. regnes som etableret? Hertil

kommer at definitionerne i sagens natur vil være forskellig artsgrupperne i mellem - f.eks. insekter og

planter.

Nogle naturligt hjemmehørende arter optræder også med introducerede forekomster, f.eks. udsåede

planter i vejkanter etc., og de kan være lokalt introduceret i landsdele, hvor de ikke forekommer naturligt.

Ikke accepterede arter (=ikke danske arter)

Udover accepterede arter medtages en række ikke accepterede arter på

Allearter.dk.

Disse medtages efter

behov, relevans og tilgængelighed af informationer og tid.

Soyabønne (Glycine

max)

kan af og til

findes forvildet på ruderater, ikke

mindst i danske havnebyer.

Den blomstrer imidlertid sjældent i

Danmark og kan ikke opretholde en

selvreproducerende bestand. Den

indgår derfor ikke på listen over

danske arter på

Allearter.dk,

men

tages med i kategorien ”ikke

accepterede arter”.

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ikke accepterede arter kan placeres i en (eller flere) af følgende grupper:



Introduceret (indslæbt eller indført) men IKKE etableret

Forsvundet før år 1850

Fejlagtigt angivet for Danmark (f.eks. fejlbestemt eller fundet uden for dansk territorium (primært

marine arter)

Uafklaret taxonomisk

Uafklaret geografisk (tvivl om hvorvidt arten er fanget i eller uden for dansk territorium)

Forventelig ny art

Andet

Udvalget af arter i

Allearter-databasen

indeholder to grænser. Ud over grænsen mellem accepterede og

ikke accepterede arter er der en ”ydre” grænse for hvilke arter, der medtages. Som eksempler på arter, der

ikke medtages, kan nævnes ikke-forventelige arter samt introducerede arter, der næppe vil kunne

forventes som fritlevende og etableret i den danske natur eller indslæbt og etableret synantropt i huse,

gartnerier etc.) - f.eks. de fleste stueplanter og akvariefisk. Dog kan f.eks. fejlangivne arter medtages, selv

om de næppe er forventelige.

Et fremtidigt drømmescenarie

Et oplagt fremtidsscenarie ifm. artslisten på

Allearter.dk

er at kategorisere samtlige arter ud fra følgende

kriterier:

1. hvorvidt de er naturligt forekommende eller introducerede

2. hvorvidt de er etablerede (=bofaste) eller ej

En sådan kategorisering vil give fire kombinationer, og gøre den enkelte bruger i stand til i høj grad at

definere, hvilke arter, der er relevante i den enkelte sammenhæng. Det er imidlertid en vanskelig og

tidskrævende opgave og vil kræve deltagelse af en lang række eksperter.

Det skal i denne sammenhæng nævnes, at en lignende kategorisering er implementeret i den svenske

Dyntaxa.

Evt. kunne disse kategorier inddeles yderligere, i f.eks. nedenstående kategorier - hvilket naturligvis ikke

ville være mindre vanskeligt eller tidskrævende!

▼

Eksempel på en kategorisering af ”danske” og ”ikke-danske” arter.

”Danske” arter

Spontan

Indslæbt (etableret)

Indført (etableret)

Sekundært introduceret

Uafklaret

Ikke evalueret

”Ikke-danske” arter

Spontan (men ikke regnet som dansk af traditionelle

grunde)

Indslæbt (ikke-etableret)

Indført (ikke-etableret)

Forsvundet (før 1850)

Fejlagtigt angivet

Uafklaret

Forventelig

Andet

Ikke evalueret

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Eksempler på ACCEPTEREDE arter



Pragtfregatfugl (Fregata

magnificens)

kendes i Danmark kun fra et dødt individ, der blev

fundet i Vestjylland i 1968.

Ruren

Coronula reginae

(krebsdyr) er kun fundet som "blind passager" på en pukkelhval.

Vaskebjørn (Procyon

lotor)

er indført fra USA til Hessen i Tyskland i 1934, hvorfra den har

bredt sig til store dele af Tyskland. Arten er truffet mange gange i Danmark, men det er

ikke endeligt bevist, at det drejer sig om strejfere fra denne udsætning, da den af og til

undslipper fra fangenskab.

Fasanen (Phasianus

colchicus)

blev indført til Danmark i midten af 1800-tallet fra Asien.

Sibirisk jordegern (Tamias

sibiricus)

har været kendt fra en bestand ved Furesøen siden

begyndelsen af 1990'erne, på grundlag af undslupne eller udsatte dyr (og for nyligt

angiveligt også fra Silkeborg).

Bæveren (Castor

fiber)

uddøde for ca. 2.500 år siden, men er blevet genudsat og har

etableret sig i den danske natur.

Flere størarter er i de senere år fundet i dansk farvand men regnes for at være undslupne

dambrugsfisk fra især Østeuropa.

Balkanlatterfrø (Pelophylax

kurtmuelleri)

er indført og udsat i Fælledparken i København,

hvor den har haft en bestand i en del år.

Rosenbrystet kernebider (Pheucticus

ludovicianus)

kendes kun fra et enkelt fund af en

tillidsfuld fugl i en have i Esbjerg.

Æskulapsnogen (Zamenis

longissimus)

kendes fra 3 danske fund, det sidste sikre i 1863,

men er muligvis fundet frem til år 1910.



Eksempler på IKKE ACCEPTEREDE arter



Europæisk sumpskildpadde (Emys

orbicularis)

regnes normalt for at være uddød i Danmark

ved overgangen mellem bronzealderen og jernalderen. Inden for de sidste par årtier har

man imidlertid fundet flere individer i Midtjylland, der har skabt spekulationer om,

hvorvidt der er tale om en reliktbestand. DNA-analyser har dog vist, at der tilsyneladende

er tale om udsatte individer.

Guppy (Poecilia

reticulata)

er fundet ynglende i et par søer ved Hjørring, hvor den kunne

overleve pga. udledning af kølevand fra en nærliggende fabrik.

Sneharen (Lepus

timidus)

var almindelig i Danmark efter istiden, men uddøde for flere

årtusinder siden. I midten af 1800-tallet blev den observeret et par gange. Muligvis er den

kommet til landet over isen fra Sverige, men det kan også dreje sig om undslupne dyr.

Ægte daddelpalme (Phoenix

dactylifera)

ses en sjælden gang imellem på lossepladser, hvor

den spirer fra frø. Den kan imidlertid ikke overleve en dansk vinter, og dør når kulden

sætter ind.

Snæbel har tidligere været betragtet som en selvstændig art (Coregonus

oxyrinchus),

men

betragtes nu af de fleste som tilhørende arten helt (Coregonus

lavaretus).

Enkelte myrearter (Formicidae spp.) er kun etableret i opvarmede væksthuse og zoo-

logiske haver.



MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter

Naturen er dynamisk. Arter kommer og går, og antallet af danske arter vil altid være et øjebliksbillede. Det

er i denne sammenhæng værd at huske på, at der under sidste istid levede relativt få arter i Danmark, og at

den altovervejende del af de nulevende danske arter altså er kommet til landet siden slutningen af denne -

for under 12.000 år siden.

I disse år meldes der imidlertid om nye arter i et uhørt tempo. Det skønnes således at der er registreret i

størrelsesordenen 2.000 nye arter for landet blot siden årtusindskiftet - svarende til en ny art ca. hver 3. dag.

Denne voldsomme tilvækst af nye arter er der flere grunde til. Blandt de vigtigste er de såkaldte klimaarter - arter

der dukker op i Danmark i takt med, at de udvider deres udbredelsesområde som respons på klimaændringer.

En anden vigtig grund er den stadigt stigende andel af introducerede arter, hvoraf mange får fodfæste i

landet (se tabellen side 43). En tredje væsentlig grund er den øgede aktivitet blandt feltbisser og andre

naturinteresserede, hjulpet stærkt på vej af nem adgang til fotodokumentation og formidling af fund takket

være den digitale revolution.

Blodcikade (Cercopis

vulnerata)

- en

spektakulær ny dansk art - blev registreret

første gang i 2006 i Sønderjylland.

Siden har den spredt sig voldsomt i det

sydlige Jylland og er fundet mod nord til

Silkeborgegnen.

Foto: Lars Skipper

Tilføjelsen af en ny art til databasen på

Allearter.dk

kan skyldes en lang række faktorer. Det kan være reelt

nytilkomne arter - såvel naturligt forekommende (bl.a. klimaarter) som introducerede, der har etableret sig.

Der kan også være tale om arter, som har været i landet længe, men som blot er overset. I andre tilfælde

drejer det sig om arter, der er nye rent taxonomisk - f.eks. i forbindelse med at arter splittes - eller i form af

underarter etc., der ophøjes til arter.

Eller det kan være arter, der reelt er fundet i Danmark, men har været fejlangivet fra et naboland - eller

som ikke tidligere har kunnet lokaliseres og dermed angives som danske. Det sidste gælder primært marine

arter, hvis udbredelse ofte angives i de enkelte havområder og ikke på lande-niveau.

Det kan også skyldes, at arter har ”gemt sig” i obskure evt. udenlandske tidsskrifter. Der er også tilfælde,

hvor en art afventer publicering, og hvor der er udtrykt ønske om, at den ikke bliver annonceret på

Allearter.dk

før denne publicering. Tilføjelse af arter kan også bero på afklaring af usikre fund,

revurderinger af definitioner eller regulære fejl.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nogle artsgrupper mangler stadig at blive helt eller delvist implementeret på

Allearter.dk

- f.eks. bjørnedyr

og flere grupper af alger - samt hovedparten af arterne i protozoriget (Protozoa) og bakterieriget (Bacteria).

Det skyldes bl.a. mangel på ekspertise - eller manglende ressourcer blandt eksperterne.

Det skal i øvrigt bemærkes, at nye arter langt fra altid vil optræde på

Allearter.dk

umiddelbart efter de er

meldt fra Danmark. En vigtig grund til dette er, at det i mange tilfælde er mest hensigtsmæssigt at

opdateringer håndteres samlet for de enkelte artsgrupper - ikke mindst i forbindelse med, at listerne er til

gennemsyn hos eksperter.

Desuden udføres rettelser og tilføjelser offline - og online opdatering sker i form af en samlet opdatering af hele

databasen. Dette sker med større eller mindre mellemrum og ikke efter en hver lille ændring, hvilket vil være alt

for tidskrævende i den nuværende form, hvor selv den mindste ændring kræver et genupload af hele databasen.

I tabellen nedenfor ses et bud på inddeling af nye arter i forskellige kategorier. Det kan dog i mange tilfælde

være svært at vurdere, hvilken kategori en art hører til og i mange tilfælde kan en art med rette placeres i

to eller flere kategorier. En sådan inddeling i kategorier kan naturligvis foretages på flere måder - f.eks. med

fokus på klimaarter.

▼

Oversigt over forskellige kategorier af nye danske arter føjet til

Allearter.dk.

Reelt nytilkomne arter



Naturligt forekommende



Arter der kan forventes at etablere sig i Danmark



Tilfældige strejfere, der næppe vil etablere sig



Introduceret



Indslæbt



Indført (udsat/undsluppet)

Oversete arter



I naturen



I litteraturen/online



I samlinger

Taxonomiske årsager



Nybeskrevet art



Split



Ændring af taxonomisk niveau (f.eks. underart ophøjet til art)

Geografiske årsager



Lokalisering af usikkert fund



Ændring af fund fra udenlandsk til dansk territorium

Andet



Afklaring af usikre arter



Holdningsmæssige årsager (f.eks. ifm. skift af reference eller revurdering af en art som værende

dansk)



Genindvandring (af arter, der uddøde før 1850)



Simpel fejl

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Oversigt over de artsgrupper, der har bidraget med flest nye danske arter siden år 2000. For en samlet oversigt over

antal nye arter i samtlige artsgrupper, se Tabel 2 i afsnittet ”Bilag”. *Laver er også en del af artsgruppen sæksvampe

(samt for nogle få arters vedkommende basidiesvampe).

Dansk navn

Basidiesvampe

Sæksvampe

Tovinger

Årevinger

Biller

Sommerfugle

Edderkopper

Laver*

Fugle

Tæger

Cikader

Springhaler

Videnskabeligt navn

Basidiomycota

Ascomycota

Diptera

Hymenoptera

Coleoptera

Lepidoptera

Araneae

“Lichenes”

Aves

Heteroptera

Cicadomorpha etc.

Collembola

Antal nye danske arter

Flere hundrede

Et par hundrede

Ca. 150

138

Ca. 120

50-70

>20

▼

I rapporten ”Nye arter i Danmark - Terrestriske arthropoder og vertebrater” (Hansen et al., 2015) angives 542 nye

arter for Danmark siden år 2000. De fordeler sig som her angivet på de i rapporten benyttede kategorier.



Nyerkendt (215 arter)

Klima (99 arter)

Naturlig spredning (84 arter)

Strejf (84 arter)



Indslæbt (35 arter)

Split (15 arter)

Nybeskrevet (10 arter)

▼

Oversigt over antal nye danske i perioden 1964-2008, der vurderes til at være sydlige og/eller varmekrævende

(klimaarter). Der bliver i gennemsnit fundet omkring 10 nye billearter om året. Som det fremgår er der en tendens i

retning af flere klimaarter i de seneste årtier. (Justesen, 2014).

Antal arter

1964

1966

1968

1970

1972

1974

1976

1978

1980

1982

1984

1986

1988

1990

1992

1994

1996

1998

2000

2002

2004

2006

Årstal

2008

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Jysk markgræshoppe (Chorthippus

jutlandica)

blev i 2003 beskrevet som

ny art - ikke blot for Danmark men for

videnskaben!

Foto: Ole Fogh Nielsen.

▼

Arter nybeskrevet siden år 2000, som indgår på

Allearter.dk.

Som det fremgår udgør årevinger og tovinger den

altovervejende del. NB: Tabellen omfatter kun arter, hvor det fulde artsnavn inkl. autor og årstal indgår på

Allearter.dk

- dvs. langt overvejende dyr - idet årstal for første publicering af arten kun sjældent indgår i botanisk navngivning. For

planter, svampe og alger henvises til underafsnittet ”Nye arter” under de enkelte artsgrupper.

Dansk navn

Årevinger

Tovinger

Myxozoa

Biller

Ledorme

Sommerfugle

Springhaler

Hjuldyr

Edderkopper

Gastrotricha

Muslinger

Cikader

Fladorme

Græshopper

Mider

Mudderdrager

Polypdyr

Ringbærere

Rundorme

Tibenede krebsdyr

Videnskabeligt navn

Hymenoptera

Diptera

Myxozoa

Coleoptera

Annelida

Lepidoptera

Collembola

Rotifera

Araneae

Gastrotricha

Bivalvia

Cicadomorpha etc.

Platyhelminthes etc.

Orthoptera

Acari

Kinorhyncha

Cnidaria

Cycliophora

Nematoda

Decapoda

Antal nybeskrevne arter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Droppede arter

Zoomer man tilstrækkeligt langt ind på den stadigt stigende kurve over antallet af danske arter, vil man se,

at der også er tilfælde, hvor det går den anden vej.

At en art er erklæret uddød efter år 1850 (år ”0” på Den danske Rødliste og

Allearter.dk)

er ikke nok til at

arten tages af listen, men der er andre faktorer, som fører til, at en art bliver strøget af listen.

Det gælder bl.a. arter, der fejlagtigt er angivet fra landet. Det kan f.eks. skyldes fejlbestemmelse eller dreje

sig om marine arter, der har vist sig ikke at være taget på dansk territorium, som tidligere angivet. F.eks.

viste det sig, at en gammel fotodokumentation af hammerhaj (Sphyrna

zygaena)

fra Danmark ikke holdt

stik, da der i stedet var tale om en brugde. Og fisken med det pudsige navn toplettet dobbeltsuger

(Diplecogaster

bimaculata)

viste sig ikke at være taget i dansk, men derimod i norsk territorium. Der kan

også være tale om regulær snyd, hvor f.eks. en samler melder en ny art for landet, skønt den er indsamlet i

udlandet!

Det hænder også at en art får revurderet sin forekomst i Danmark pga. usikkerhed om, hvorvidt den er

kommet til landet på egen hånd eller introduceret. Det gælder f.eks. de to amerikanske spurvefugle

gulhovedet trupial (Xanthocephalus

xanthocephalus)

og sort trupial (Quiscalus

quiscula),

der blev fundet i

hhv. 1912 og 1970. De blev tidligere regnet som tilfældige gæster fra USA, men betragtes nu som

(sandsynligvis) undslupne fangenskabsfugle og er derfor ikke med på listen over danske arter.

Utilstrækkelig dokumentation kan også være en grund til at en art fjernes fra listen. F.eks. var tjur med på

listen over danske arter i mange år på grundlag af et fund fra Rold Skov i 1874. Dette fund har imidlertid vist

sig at være udokumenteret, og arten er nu fjernet fra listen.

Der kan også være taxonomiske årsager til, at en art bliver fjernet. F.eks. i tilfælde, hvor to eller flere arter

synonymiseres og samles til én eller hvor en art bliver nedgraderet til et lavere taxon - underart, varietet

eller form. Det sidste gælder f.eks. blomstertægen

Orthocephalus ferrari,

der tidligere blev angivet som en

selvstændig art, men som nu betragtes som en form af arten

O. saltator.

I 1937 blev en stor hammerhaj

(Sphyrna

zygaena)

meldt fra Sjællands

Odde. Fundet er efterfølgende

refereret adskillige gange.

I forbindelse med det igangværende

Fiskeatlas

over danske saltvandsfisk

blev angivelsen imidlertid set efter i

sømmene, og det viste sig, at der i

stedet var tale om en brugde

(Cetorhinus

maximus).

Så nu er hammerhajen fjernet fra

listen over danske arter.

Foto:

Fiskeatlas.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter

Yderligere i hundredvis af arter kan forventes at blive føjet til listen over danske arter inden for de næste få

år - såvel i form af reelt nytilkomne arter som i form af oversete arter, taxonomiske ændringer etc. - som

uddybet i kapitlet om nye arter.

Arter der vil blive erkendt som nye danske arter i fremtiden kan i grove træk inddeles i tre grupper:



Arter der allerede er i landet

Nytilkomne arter der er forventelige

Nytilkomne arter der ikke er umiddelbart forventelige

Bud på størrelsesordenen af forventelige arter fremgår af beskrivelsen af de enkelte artsgrupper, og en

samlet oversigt kan ses i tabel 2 i afsnittet ”Bilag” . Det skal dog pointeres kraftigt, at flere af disse tal er

forbundet med en meget stor usikkerhed. I mange tilfælde uddybes dette afsnit med generelle

betragtninger og/eller konkrete arter.

For nogle artsgrupper vil der næppe blive føjet nye arter til i nær fremtid, for andre er vi tæt på at have

nået grænsen, men for atter andre har vi langt fra nået et punkt, hvor kurven er begyndt at flade ud.

Især blandt artsgrupper som tovinger, årevinger, basidiesvampe og sæksvampe kan vi forvente mange nye

arter. Også blandt grupper som mider og flere grupper af krebsdyr er der mange forventelige arter. I praksis

er det dog tænkeligt, at kun få vil blive tilføjet for de sidste gruppers vedkommende - som det ser ud nu - da

så godt som ingen arbejder med disse gruppers forekomst i Danmark.

Sydlig blåpil (Orthetrum

brunneum)

har i de

sidste par årtier ekspanderet mod nord i

Europa grundet stigninger i temperaturen.

Den er således blevet langt hyppigere i

Nordtyskland, Belgien og Polen og har

etableret sig i Holland.

Meget tænkeligt en art, der vil dukke op i

Danmark i nær fremtid.

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Der har i mange tilfælde været en ret konservativ tilgang til spørgsmålet omkring antallet af forventelige

arter i især ældre litteratur. En væsentlig grund til dette er den globale opvarmning og det deraf følgende

øgede omfang af klimaarter. En anden årsag, der heller ikke var let at forudse, er de store omvæltninger

ifm. med DNA-undersøgelser, hvor flere arter har vist sig at rumme større eller mindre artskomplekser.

Også det stærkt eskalerende omfang af introducerede arter som følge af øget samhandel og transport er en

vigtig medvirkende faktor.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hvor mange arter vi mangler at registrere i Danmark, kan man få et fingerpeg om, ved at kigge på arterne i

vore nabolande. Naturligvis vil især arter, der forekommer meget tæt på, f.eks. i Skåne i Sverige eller i

Slesvig-Holsten i Tyskland, være forventelige.

Dette giver dog langt fra et fuldgyldigt billede, da mange nye arter langt fra er forventelige. F.eks. var der

næppe nogen, som kunne have forudset, at blomstertægen

Deraeocoris flavilinea,

der for få årtier siden var

endemisk for Sicilien og Syditalien pludselig ville brede sig op igennem Europa - inkl. Danmark - eller at den

asiatiske fugleart sinkiangløvsanger (Phylloscopus

griseolus)

ville dukke som ikke blot ny art for Danmark -

men for Europa! Hvilke arter, der indslæbes til landet og etablerer sig er heller ikke altid let at forudsige, da

det ofte beror på tilfældige omstændigheder.

Artslisten på

Allearter.dk

rummer 35.254 danske arter ved udgangen af 2016, og antallet af forventelige

arter anslås til mellem 12.000 og 23.000 (se Tabel 2 i afsnittet ”Bilag”), hvilket giver en total på i

størrelsesordenen 47.000-58.000 arter. Men selv denne upræcise angivelse er meget usikker.

Til sammenligning kan det nævnes, at antallet af påviste arter i Norge angives til 43.680 og antallet af

manglende arter (der forventes at være i landet) skønnes til omkring 14.000 (Elven & Søli (red.), 2016).

Det er dog forventeligt, at Norge (og Sverige) huser flere arter end Danmark - både pga. landenes størrelse,

deres geografiske og topografiske spændvidde og pga. de varierede og generelt mere artsrige marine

forhold. Omvendt er Danmark et mere oplagt mål for bl.a. en række arter med sydvestlig udbredelse.

Ud over nye arter i velkendte slægter, er det også forventeligt, at repræsentanter for nye familier, ordener

eller endog højere niveauer vil kunne skrives på listen over danske arter i nær fremtid. Inden for de seneste

få årtier er sågar to helt nye dyrerækker beskrevet - endda af danske forskere - ringbærere og korsetdyr,

begge med repræsentanter i Danmark.

▼

Bud på antal manglende/forventelige arter for et udvalg af insektgrupper m.fl. i Danmark angivet i Lomholdt et al.

(1984) - sammenlignet med antal arter på

Allearter.dk.

Artsgruppe

Bladlopper

Bladlus

Cikader

Døgnfluer

Edderkopper

Græshopper

Guldsmede

Lopper

Mejere

Mosskorpioner

Netvinger

Slørvinger

Tæger

Viftevinger

Vårfluer

Antal arter:

Lomholdt et al. (1984)

437

294

>500

495

163

Antal arter:

Allearter.dk

473

333

559

547

171

Kommentar i Lomholdt et al. (1984)

18-20 arter

Formentlig omkring 500

Formentlig omkring de 325

Yderligere tilgang kan næppe forventes

Det faktiske antal må forventes at være noget

højere

Ikke sandsynligt at der kan findes flere arter

3-4

Yderligere nogle stykker kan forventes

Yderligere ganske få arter kan forventes

Nogle få kan forventes

Flere nye arter vil kunne findes

Antallet kan næppe ventes forøget

Sandsynligvis ret tæt på det faktiske antal

hjemmehørende i landet

Ikke sandsynligt at der forekommer flere i

landet

Enkelte nye arter opdages stadig

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal arter i Danmark

Som nævnt i flere af de forrige afsnit kan der langt fra svares entydigt på spørgsmålet om, hvor mange arter

vi har i Danmark. Og selv om vi skulle nå det utopiske mål, at vi havde kendskab til samtlige arter, der har

optrådt på dansk territorium, ville spørgsmålet være umuligt at besvare endegyldigt pga. de mange

fortolkningsmuligheder.

Der er - som man vil kunne forvente - meget stor forskel på, hvor godt undersøgt de forskellige artsgrupper

er, og hvor langt vi er fra et overblik over det reelle antal arter i Danmark. Visse grupper er der stor historisk

tradition for at beskæftige sig med og andre er ”fulgt til døren” af én eller flere dedikerede eksperter. Atter

andre er ikke bearbejdet i mange årtier, og enkelte er så godt som ikke bearbejdet overhovedet.

Karplanter (Tracheophyta) er en af de mest

velundersøgte artsgrupper.

Kun få arter med forekomst i Danmark

formodes at mangle på listen - og det vil

især dreje sig om etablerede forekomster af

indslæbte eller indførte, forvildede arter.

Til gengæld er det yderst vanskeligt klart og

entydigt at definere, hvad en dansk art er.

Foto: Blå anemone (Hepatica

nobilis).

Lars

Skipper.

Mider (Acari) udgør omvendt et af de

største ”sorte huller” på

Allearter.dk.

841

arter indgår på listen pt., men det reelle

antal danske arter må forventes at være

langt større - måske op imod et par tusind

arter eller flere.

Foto: Ubestemt art af fløjlsmide

(Prostigmata indet.). Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forskellen afspejles også i udgivelsen af bøger og artikler m.v. om danske arter. Stort set hvert år

udkommer der nye omfattende håndbøger om fugle, planter og svampe, mens der for adskillige andre

artsgruppers vedkommende så godt som aldrig er publiceret noget.

Denne forkærlighed for visse artsgrupper frem for andre kan bl.a. ses, hvis man tager et kig på antallet af

artikler om de enkelte grupper af insekter og andre smådyr i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (se

tabellen nedenfor).

▼

Oversigt over artikler fordelt på artsgrupper i Entomologiske Meddelelser 1887-1999. Billedet er meget klart - blot 5

artsgrupper repræsenterer over 90 % af det samlede antal artikler, og hovedparten af grupperne er repræsenteret med

blot nogle få artikler. NB: Antallet svarer ikke reelt til antal artikler, men til antal linjer i artikelindekset, hvoraf en del

dækker over flere artikler. (Kilde: Hansen & Lyneborg (red.), 2000).

2000

1500

1000

500

Klippespringere og sølvkræ

Barklus og boglus

Skorpionfluer

Døgnfluer

Bladlopper

Proturer

Mosskorpioner

Som nævnt rummer

Allearter.dk

35.254 danske arter. Og hvad mangler der så for at kunne give et

nogenlunde retvisende tal for, hvor mange arter, der kan forventes at findes i Danmark?

På de næste par sider gives - i grove træk - nogle bud på, hvor meget vi mangler at finde og registrere - og

hvor meget, der mangler på

Allearter.dk.

For en detaljeret oversigt over antal danske arter på

Allearter.dk

og antal forventelige arter i Danmark i de enkelte artgrupper henvises til Tabel 2 i afsnittet ”Bilag”. Se evt.

også afsnittet ”Manglende

artsgrupper”.

Viftevinger

Kamelhalsfluer

Springhaler

Slørvinger

Kakerlakker

Trips

Tusindben

Ørentviste

Bladlus

Guldsmede

Biller

Sommerfugle

Mider

Edderkopper

Vårfluer

Græshopper

Skjoldlus

Mejere

Dovenfluer

Diplurer

Tovinger

Årevinger

Tæger

Netvinger

Cikader

Lus

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Overordnet status over de enkelte organismegrupper



For hvirveldyrenes vedkommende mangler vi sandsynligvis blot nogle få arter.

For insekternes vedkommende er det især blandt tovingerne og tovingerne, at der er

meget at komme efter. Rigtig meget! Det er ikke utænkeligt, at vi stadig mangler at finde i

størrelsesordenen 5.000 arter af disse to grupper tilsammen. Alene i årevingefamilien

Braconidae, det måske største ”sorte hul” på

Allearter.dk,

ligger i omegnen af xxx arter på

de naturhistoriske museer og venter på at blive bestemt - og hertil kan yderligere nogle

hundrede arter forventes at forekomme i landet.

Billerne - en anden af de meget artsrige insektgrupper er der ganske vist taget meget hånd

om i Danmark, men ikke desto mindre viser et kig på vore nabolande, at flere hundrede

arter er forventelige i Danmark.

Relativt set er lus den insektgruppe vi har mindst kendskab til - og meget tænkeligt er blot

10-20 % (eller færre) af det samlede antal reelt forekommende arter registreret i Danmark.

Hvad angår spindlerne udgør miderne et andet af de store sorte huller. 841 arter optræder

på

Allearter.dk,

men det reelle antal er måske i størrelsesordenen et par tusind arter.

Mht. de marine invertebrater er størstedelen af artsgrupperne relativt artsfattige, og selv

en relativt set stor forøgelse af disse vil ikke ændre det overordnede billede markant. Dog

skal krebsdyrene nævnes, hvor især vandlopper, muslingekrebs og tanglopper må

forventes at rumme en del flere arter.

Blandt de forskellige grupper af ”orme” er der er flere artsgrupper, hvor der er et stykke

vej endnu. Det gælder fladorme og visse grupper af ledorme. Det er dog for ingenting at

regne i forhold til rundormene. Denne artsgruppe kan ene og alene næsten umuliggøre

forsøget på at komme med et fornuftigt bud på antal danske arter. Antallet af reelt

forekommende danske arter kan der kun gisnes om. Flere tusind arter er ikke utænkeligt,

hvoraf mange endnu ikke vil være beskrevet!

En enkelt dyregruppe - bjørnedyr - med i størrelsesordenen 200 forventelige arter er ikke

repræsenteret i

Allearter-databasen,

da de danske samlinger endnu ikke er gennemgået

og registreret.

For karplanter og mossers vedkommende mangler der sandsynligvis kun få arter - og disse

vil primært være at finde blandt introducerede, etablerede karplanter.

Hvad angår svampene er sagen til gengæld i den grad anderledes. Ca. 3.200 arter er kendt

af hver af de to artsrige grupper sæksvampe og basidiesvampe. Men sandsynligvis har vi

kun fundet i størrelsesordenen halvdelen af sæksvampene og 65-85% af basidiesvampene.

Hertil kommer de noget mindre artsrige grupper koblingssvampe og piskesvampe. Vi kan

med andre ord forvente at finde yderligere i størrelsesordenen 4.000-5.000 arter - eller

måske flere!

Algerne på

Allearter.dk

udgør pt. 1.685 arter. De er imidlertid kun medtaget i begrænset

omfang - bortset fra marine makroalger og enkelte andre grupper. Der foreligger flere

såvel publicerede som upublicerede artslister m.v. med mange hundrede arter, men de



MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

afventer nærmere afklaring af specialister. Yderligere i størrelsesordenen 2.000-3.000

arter vil sandsynligvis kunne forventes i Danmark - men tallet er meget usikkert.



Protozoer og bakterier er kun sporadisk medtaget på

Allearter.dk

pga. manglende

ekspertise og ressourcer. Undtaget herfra er bl.a. øjealger og cyanobakterier, da disse

traditionelt har været varetaget af algeeksperter (og regnes med til artsgruppen alger på

Allearter.dk).

Tilsvarende er svampedyr medtaget, da de traditionelt har været varetaget

af svampeeksperter. Et (meget usikkert) skøn på antallet af forventelige protozoer og

bakterier vil her blive angivet til 1.000-2.000 arter.

Arkebakterier lever typisk i meget ekstreme miljøer såsom i vulkanske områder eller i

meget salte, sure eller basiske områder. Arkæer, som gruppen også kaldes, indgår ikke pt.

på

Allearter.dk

men rummer sandsynligvis blot få arter i Danmark.



Kun enkelte grupper af protozoer og

bakterier er implementeret på

Allearter.dk,

heriblandt til dels cyanobakterier, der

tidligere blev betegnet blågrønalger.

På billedet ses et netfuld søbrombær (Nostoc

zetterstedtii).

Foto: Lars Jørgen Grønbjerg.

I Tabel 1 i afsnittet ”Bilag” ses en oversigt over antal kendte arter i Danmark sammenlignet med tilsvarende

angivelser fra Sverige og Norge. Denne oversigt kan i nogle tilfælde give et fingerpeg om, hvor vi mangler at

yde en indsats i Danmark, og hvor vi er godt med - eller helt i front. Det skal dog tages med et (meget) stort

forbehold, da der for visse artsgrupper vil være store forskelle pga. udbuddet af levesteder, bl.a. i kraft af

landenes størrelse. F.eks. rummer vore to nabolande mod nord udbredte arktiske områder og et langt mere

varieret marint miljø med klippekyster, rev og hårdbund.

Det kan således forventes at være et rimeligt sandfærdigt billede, når Norge f.eks. rummer 7 gange så

mange havsvampe som Danmark. Omvendt er Danmark levested for flere arter med f.eks. sydvestlig

udbredelse - inkl. marine arter, der når de danske farvande, men (endnu) ikke går højere mod nord.

Herudover er det vigtigt at pointere, at der er forskelle i definitionen af arter angivet for hhv. Danmark,

Sverige og Norge, hvilket betyder, at tallene ikke altid er umiddelbart sammenlignelige (se afsnittet

”Indledning

til artsgruppegennemgang”).

De svenske og norske tal bygger på parallelprojekter til

Allearter.dk,

i regi af hhv.

Artdatabanken

Artsdatabanken.

For Sveriges vedkommende er tallene hentet ud af

Dyntaxa

- for Norges vedkommende

følges angivelserne i Elven & Søli (red.) (2016).

Tilsvarende projekter findes i bl.a. Holland og Estland, men endnu ikke i f.eks. Tyskland og England. For

insekter m.fl. i Tyskland er der dog indhentet oplysninger fra Entomofauna Germanica [(Dathe et al., 2001),

(Gaedke & Heinicke (Eds.), 1999), (Klausnitzer (Ed.), 2001), (Klausnitzer (Ed.), 2003), (Köhler & Klausnitzer

(Eds.), 1998) & (Schumann et al., 1999)].

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Et samlet bud på forskellige ”grader” af antallet af danske arter.

Antal danske arter - summa summarum

Kriterium

Antal danske arter

på

Allearter.dk

Antal arter

35.254

Kommentarer

Antal arter på

Allearter.dk

i kategorien ”Accepterede arter” (læs mere i

afsnittet ”Definition

af danske arter”).

Antal arter, underarter, varieteter, hybrider etc. på

Allearter.dk.

Bemærk at

hvor en art optræder med f.eks. to underarter, angives i alt 3 taxa på

Allearter.dk,

selv om der reelt kun er tale om to forskellige ”typer”.

Underarter, varieteter, hybrider m.v. er med få undtagelser ikke

implementeret for dyreriget.

Antal danske arter på

Allearter.dk

plus antal kendte danske arter, der

endnu ikke er implementeret på

Allearter.dk.

Antal kendte

danske arter

36.500-38.500

Dette tal inkluderer samtlige riger - også protozoer og bakterier, der kun

delvist er inkluderet på

Allearter.dk.

Usikkerheden knytter sig primært til alger og protozoer.

Antal danske arter på

Allearter.dk

plus antal forventelige arter - arter,

der formodes at være i landet men endnu ikke er registreret eller som

kan forventes at dukke op i nær fremtid.

Antal kendte samt

forventelige arter

Estimatet for forventelige arter for de enkelte artsgrupper bygger på

ekspertudtalelser, litteraturangivelser samt oplysninger fra Sverige og

Norge.

Det er vigtigt at pointere, at usikkerheden er voldsomt stor ved flere af

de artsrige grupper. Det er derfor ikke muligt at angive et blot

nogenlunde præcist antal, og det er muligt, at tallet er endnu højere.

Antal danske taxa

på

Allearter.dk

36.203

47.000-58.000

35.254 arter

Det samlede antal arter på

Allearter.dk

ved udgangen af 2016.

-------------------------------------------------

47.000-58.000

Antal kendte samt forventelige arter

...med et hav af forbehold!

Fotos: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal arter i verden

Som afslutning på dette afsnit vil det være naturligt at skue lidt længere og tage et kig på antallet af arter i

hele verden. Og det kan næppe komme bag på mange, at der er stor uenighed omkring antallet af arter på

Jorden. Forskellene i estimater er imidlertid næsten astronomiske, og bud på mellem 3 og 100 millioner har

været givet (Mora et al., 2011).

Men selv når det kommer til antallet af beskrevne arter er der stor uenighed. F.eks. angiver Mora et al.

(2011) ca. 1,24 millioner arter, og til sammenligning angiver Chapman (2009) ca. 1,9 millioner arter (se

tabellen nedenfor). Ud over det manglende samlede overblik over beskrevne arter er en vigtig grund til de

store forskelle, at en meget stor (men ukendt) del af navnene dækker over synonymer. Der ligger således et

gigantisk arbejde forude med at luge ud i synonymer.

Hvad angår de endnu ikke beskrevne arter, skal vi ikke gøre os noget håb om at blive færdige i den

nærmeste fremtid. Beregninger har vist (ud fra et bud på ca. 8,7 mio. arter), at hvis vi fortsætter med

samme fart som i de seneste 20 år, vil det tage ca. 1.200 år, involvere over 300.000 taxonomiske eksperter

og koste i størrelsesordenen 2.500.000.000 (2,5 billioner) kr.! (Mora et al., 2011).

▼

To forskellige bud på det globale antal af såvel beskrevne som forventede arter fordelt på de enkelte riger

(protozoer, bakterier og arkebakterier er udeladt). Selv om det samlede bud på antal reelt forekommende arter er

nogenlunde ens er fordelingen på de enkelte riger markant forskellig.*Zhang (2013a) - den primære reference på

Allearter.dk

vedr. antal arter i verden i dyreriget - angiver hele 1.525.728 arter i dette rige (plus 133,692 fossile arter).

Antal beskrevne arter

Mora et al. (2011)

Dyreriget (Animalia)*

Planteriget (Plantae)

Svamperiget (Fungi)

Chromista

I alt

953.434

215.644

43.271

13.033

1.225.382

Chapman (2009)

1.424.153

310.129

98.998

25.044

1.858.324

Antal reelt forekommende arter

Mora et al. (2011)

7.770.000

298.000

611.000

27.500

8.706.500

Chapman (2009)

6.836.330

390.800

1.500.000

200.500

8.927.630

Rige

Med 333 arter rummer Danmark langt

under 1% af det kendte antal cikade-arter

i verden.

Modsat hertil er de nærtbeslægtede

bladlus i langt højere grad udbredt i

koldere egne, og Danmark rummer over

10% af det kendte antal arter i verden.

På billedet ses den karakteristiske

orangestribet cikade (Ommatidiotus

dissimilis).

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Brug af referencer

For hver art i

Allearter-databasen

er der tilknyttet en reference, der angiver pågældende arts forekomst i

Danmark. Referencerne dækker over såvel publicerede som upublicerede tekster, websteder, regneark,

personlige meddelelser m.v. Denne reference er ikke nødvendigvis den "bedste" eller mest opdaterede, dog vil

referencer som f.eks. ”pers. medd.” typisk blive udskiftet med mere ”substantielle” referencer hen ad vejen.

Herudover er der på artsgruppe-infosiderne på

Allearter.dk

angivet mere generelle referencer for artsliste,

videnskabelige og eventuelle danske navne samt systematik. Disse referencer bliver mere eller mindre

hyppigt udskiftet, efterhånden som nye og mere opdaterede kilder kommer til. De i skrivende stund

benyttede generelle referencer fremgår af denne rapport.

Den uundgåelige brug af forskellige referencer kan i enkelte tilfælde føre til det paradoks, at to arter i

samme slægt henføres til forskellige familier - eller sågar, i mere ekstreme tilfælde, til forskellige riger! Det

samme vil kunne gøre sig gældende, selv om samme kilde benyttes, da flere af referencerne er online-

referencer og dynamiske af natur. Det kan betyde, at to arter matchet med f.eks. et års mellemrum ikke

nødvendigvis havner i samme familie, etc. Disse forskelle bliver løbende luget ud på

Allearter.dk.

Atlasundersøgelser m.v.

Resultaterne af en efterhånden lang række atlasundersøgelser og andre biodiversitetsundersøgelser er en

vigtig kilde til vores viden om flere artsgrupper.

Danmarks svampeatlas

(2009-15) resulterede f.eks. i ca.

200 nye svampearter for Danmark. På næste side ses en oversigt over de vigtigste danske

atlasundersøgelser.

Et andet projekt, der bør nævnes, er det igangværende biodiversitetsprojekt

Biowide

- det største af sin art

i Danmark nogensinde. På 130 nøje udvalgte områder på 40x40 m, fordelt over store dele af Danmark, er

der i 2014-2016 indsamlet og registreret et meget bredt udvalg af organismer - fra svampe og laver over

mosser og karplanter til en lang række insekter og andre smådyr. Disse data er i skrivende stund ved at

blive samlet og bearbejdet, og indtil videre er der bl.a. meldt flere nye springhaler, cikader, galmyg og

edderkopper samt en viftevinge - og i størrelsesordenen 100 nye svampearter!

Skærmdump fra

Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

et af flere aktuelle atlasprojekter i Danmark.

Andre aktuelle atlasundersøgelser omfatter følgende

grupper af arter:



Fugle

Padder og krybdyr

Saltvandsfisk

Dagsommerfugle

Svampe

Svirrefluer

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Oversigt over de vigtigste danske atlasundersøgelser.

Atlasundersøgelser

Artsgruppe

Fugle

Padder og krybdyr

Svirrefluer

Dagsommerfugle

Karplanter

Bredtæger, randtæger og ildtæger

Pattedyr

Fisk (ferskvandsfisk)

Fisk (saltvandsfisk)

Svampe

Guldsmede

Årstal

1971-1974

1993-1996

2014-1918

1976-1986

2015-2019

1983-1993

2017-2021

1990-1993

2014-2017

1991-2011

1992-2000

2000-2005

2006-2009

2009-2017

2009-2015

2016-????

2014-2018

Reference

Dybbro, 1976

Grell, 1998

Dansk Ornitologisk Forening - Atlas III

Fog, 1993

Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr

Torp, 1994

Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer 2.0

Stoltze, 1996

Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0

Hartvig & Vestergaard (red.), 2015

Tolsgaard, 2001

Baagøe & Jensen (red.), 2007

Carl & Møller (red.), 2012

Fiskeatlas

Danmarks svampeatlas

Danmarks svampeatlas 2.0

Atlasprojekt Danmarks Guldsmede



Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.). 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. København.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Dybbro, T. 1976. De danske ynglefugle udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen

af Danmarks ynglefugle, 1971-74. Dansk Ornitologisk Forening. København.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet & Skov-

og naturstyrelsen.

Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag. København.

Hartvig, P & P.Vestergaard (red.). 2015. Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København.

Stoltze, M. 1996. Danske dagsommerfugle. Gyldendal.

Tolsgaard, S. 2001. Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger (Heteroptera:

Pentatomoidea, Coreoidea & Pyrrhocoroidea). Entomologiske Meddelelser 69: 3-46.

Torp, E. 1994. Danmarks svirrefluer. Danmarks Dyreliv, bd. 6. Apollo Books.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus

Allearter.dk

rummer informationer om arternes optræden på

Den danske Rødliste, Bekendtgørelsen om

fredning af visse dyre- og plantearter mv.,

en række internationale aftaler samt

NOBANIS

(europæisk

netværk vedrørende introducerede arter).

Det drejer sig om følgende (for detaljer - se skemaet nedenfor):



Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

NOBANIS

Særaftaler om migrerende dyr (AEWA,

ASCOBANS, CWSS, EUROBATS)

Den danske Rødliste

NOBANIS

omfatter såvel accepterede som ikke accepterede arter på

Allearter.dk

(læs

mere i afsnittet ”Definition

af danske arter”).

De øvrige forvaltningskategorier omfatter kun accepterede

arter.

▼

Oversigt over forvaltningskategorier m.v. implementeret på

Allearter.dk.

Rødlistede arter:

RE (forsvundet)

CR (kritisk truet)

EN (moderat truet)

VU (sårbar)

NT (næsten truet)

Bilag 1

Bilag II

Bilag I

Liste I

Bilag A

Bilag B

Bilag II

Liste II

Bilag C

Bilag D

Bilag 2

Bilag 3

Bilag IV

Artikel 4 stk. 2

Bilag III

Øvrige kategorier:

LC (ikke truet)

DD (utilstrækkelige data)

NA (ikke mulig)

NE (ikke bedømt)

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

Bilag 4

Bilag 5

Bilag V

Bilag 6

Særaftaler om migrerende dyr

AEWA

(trækfugle)

ASCOBANS

(småhvaler)

CWSS

(sæler i Vadehavet)

EUROBATS

(flagermus)

Introducerede arter, der indgår i NOBANIS, er ikke markeret i

Allearter-databasen,

men er angivet med link i detaljevisningen for de enkelte arter.

NOBANIS

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Oversigt over de enkelte kategorier benyttet

ifm. rødlistning af arter.

De fem kategorier markeret med rød tekst - RE,

CR, EN, VU og NT - udgør de rødlistede arter.

De rødlistevurderede arter omfatter disse samt

kategorierne LC og DD. Hertil kommer

kategorierne NA og NE, hvor en

rødlistevurdering ikke har været foretaget.

For flere artsgrupper er det blot et større eller

mindre udvalg af arter, der har indgået i

rødlistningsarbejdet. F.eks. er kun

ferskvandsfisk rødlistevurderet og blandt

tovingerne er det kun svirrefluer og rovfluer.

(Kilde:

Den danske Rødliste).

Det skal bemærkes, at ikke alle de arter, der

optræder på listerne er relevante i

forvaltningsmæssige sammenhænge i Danmark.

F.eks. optræder plantearten stor snepryd

(Chionodoxa

luciliae)

på Bern-konventionens Liste 1

over stærkt beskyttelsesværdige plantearter. I

Danmark findes den imidlertid kun som forvildet fra

haver.

Foto: Lars Skipper.

Lægeigle (Hirudo

medicinalis)

optræder på flere

forvaltningslister.

Udover at være fredet i Danmark optræder den på

såvel Habitatdirektivets, Bern-konventionens og

CITES’ bilag. Til gengæld er den ikke på rødlisten, da

iglerne ikke er rødlistevurderet.

Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ørecikade (Ledra

aurita)

- Danmarks største cikade med en størrelse på op til 18 mm - men medlem af

familien småcikader (Cicadellidae)! Foto: Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Indledning til artsgruppegennemgang

I de følgende afsnit gennemgås samtlige ca. 100 artsgrupper på

Allearter.dk.

For hver artsgruppe gives en kort redegørelse med disse overskrifter:

10.

Klassifikation

Miljø

Danske arter

Arter globalt

Nye arter

Potentielle arter

Forvaltningsstatus

Historisk oversigt

Artsliste-referencer

Komplette referencer

1. Klassifikation

Her angives gruppens højere taxonomiske placering samt eventuelle kommentarer omkring uvished,

uoverensstemmelser, alternative tidligere placeringer, nærmeste slægtninge etc.

2. Miljø

Her angives i grove træk, hvor vidt arterne lever i havet (marine), i ferskvand (limniske) eller på landjorden

(terrestriske). Det skal dog nævnes, at flere arter primært eller udelukkende træffes i brakvand eller i

overgangszonen mellem miljøerne. En del små organismer lever i fugtigt mos og jord og betragtes som

terrestriske selv om de i realiteten lever i ferskvand i form af vanddråber eller lidt større vandsamlinger.

Der er også arter, som lever i forskellige miljøer på forskellige tidspunkter af året/livet - f.eks. anadrome og

katadrome fisk (se artsgruppen ”Fisk”) og insekter, der lever i ferskvand som larver/nymfer og på land som voksne.

I dette afsnit angives også, hvor vidt artsgruppen rummer arter, der er parasitiske. Endoparasitter lever

inde i deres vært og er således ikke direkte afhængige af værtens levested. Ektoparasitter derimod lever

uden på værten og er tilpasset værtens levested. Her er grænsen heller ikke skarp, og nogle arter lever

både som fritlevende og som parasitter - f.eks. alt efter livsstadie eller køn.

Nogle arter snylter på den samme vært hele livet (stationære eller vedvarende snyltere), mens andre kun

opsøger deres vært for en kortere eller længere periode (temporære snyltere).

3. Danske arter

Antal danske arter (= accepterede arter), der indgår i

Allearter-databasen.

Som udgangspunkt er udgangen

af 2016 valgt som skæringspunkt, men denne grænse følges ikke slavisk. Typisk angives ligeledes antal arter

for udvalgte undergrupper.

For hver artsgruppe linkes direkte til en oversigt over de danske arter i

Allearter-databasen

og det

tilsvarende datasæt i

GBIF.

Det angives således: (AADB GBIF ). Bemærk at kun arter indgår i disse

oversigter - ikke infraspecifikke taxa. Svampe og svampedyr på

GBIF

varetages af

Foreningen til

Svampekundskabens Fremme.

Hvilke arter, der regnes som danske er en kompliceret størrelse, som der gøres rede for i afsnittet

”Definition

af danske arter”.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Også andelen af arter med dansk navn angives her. Det skal dog nævnes, at brugen af danske navne er

subjektiv (jf. afsnittet ”Danske

navne”),

så angivelserne skal tages med et gran salt.

4. Arter globalt

Her angives antallet af kendte arter i verden og den danske andel af disse i procent. Det skal bemærkes, at

der typisk er stor usikkerhed og ofte store uoverensstemmelser omkring disse angivelser - ikke blot for

dårligt undersøgte artsgrupper, men i høj grad også for bl.a. hvirveldyrene.

For artsgrupper i dyreriget følges overvejende Zhang (2013a; 2013b). For planter og svampe følges Chapman

(2009) og for alger

AlgaeBase

(tilgået 20-01-2017). For flere artsgrupper findes der bedre og mere opdaterede

kilder, men pga. de meget forskellige fortolkninger, efterstræbes det at benytte så få kilder som muligt.

5. Nye arter

Antal arter registreret som nye for Danmark - som udgangspunkt siden år 2000. For nogle grupper nævnes

de nye arter ved navn, for andre angives blot antallet af nye arter, og for atter andre et skønnet antal. Nye

arter dækker som udgangspunkt over såvel reelt nytilkomne arter, som over arter, der først for nylig er

publiceret/erkendt som danske. Hvad angår sidstnævnte kan det være på grundlag af oversete individer i

samlinger eller i litteraturen, arter der først for nylig er afklaret, splits etc. (se afsnittet ”Nye

arter”).

Adskillige arter, der først er ”kendt” efter år 2000, er fundet mange år forinden. Som eksempel på dette kan

nævnes de tre hvalarter nordkaper (Eubalaena

glacialis),

dværgspækhugger (Feresa

attenuata)

og narhval

(Monodon

monoceros),

der blev fundet i hhv. 1838, 1944 og 1960. Fundene blev annonceret i aviser, men

nåede ikke ud i den større offentlighed. I kraft af bl.a. en systematisk gennemgang af danske aviser kunne

de tre arter føjes til den danske fauna.

Hvis artsgruppen rummer arter, der er nybeskrevet for videnskaben siden årtusindskiftet, angives det også i

dette underafsnit. For planter, svampe, alger m.fl. gives dog blot nogle eksempler, da der ikke er tradition

for at angive årstal for beskrivelsen i botanisk navngivning. Tilsvarende er årstal ofte manglende i især

ældre zoologisk litteratur, og bl.a. derfor er angivelserne ikke nødvendigvis komplette.

Det skal også bemærkes, at der kan være tale om genbeskrevne arter, som har været kendt og navngivet,

men som ikke tidligere har været publiceret efter gældende standarder - et såkaldt ”nomen nudum”

(”nøgent” navn).

Antallet af nye arter angivet i rapporten skal tages med forbehold, da det er umuligt at opstille klare og

utvetydige kriterier, der fungerer tilfredsstillende over hele spektret af artsgrupper. Tallene afspejler en

bred tilgang til begrebet nye arter.

En samlet liste over antal nye danske arter fordelt på artsgrupper kan ses i Tabel 2 i afsnittet ”Bilag”.

For artsspecifikke referencer vedrørende nye arter henvises til

Allearter-databasen.

6. Potentielle arter

I dette afsnit gives et bud på antal arter, der kan regnes som forventelige i Danmark.

For samtlige artsgrupper angives en vurdering efter følgende skala: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000. Den aktuelle vurdering markeres med fed, understreget skrift.

De forventelige arter kan være i form af arter, som allerede er i landet, men som endnu ikke er kendte

(eller endnu ikke er implementeret på

Allearter.dk).

Det kan også være i form af arter, som kan forventes at

komme hertil i nær fremtid i takt med udvidelse af deres udbredelsesområde - ikke mindst sydlige arter

hjulpet på vej af klimaændringerne - eller det kan være forventelige tilfældige strejfgæster. Endelig kan det

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

være arter, der forventes bragt til landet med menneskets hjælp - tilsigtet eller utilsigtet - evt. potentielt

invasive arter - eller det kan være sekundært introducerede arter. Som med så mange andre angivelser i

denne rapport skal disse tal dog tages med et (stort) forbehold. ”Forventelig” og ”potentiel” er

gummibegreber - som så mange andre!

Evt. uddybes afsnittet med generelle betragtninger og/eller konkrete eksempler på potentielle arter.

I flere tilfælde angives mere præcise skøn - bl.a. så vidt muligt for de mest artsrige artsgrupper, der let kan

”vælte læsset” vedrørende et samlet bud på forventelige arter i Danmark. De angivne skøn beror i sagens

natur ofte på meget subjektive skøn.

Vurderingen af forventelige arter bygger på såvel ekspertudsagn som litteraturangivelser og vurderinger ud

fra antallet af arter i vore nabolande.

For samtlige artsgrupper nævnes antallet af arter i Sverige og Norge. Som udgangspunkt følges

Dyntaxa

(tilgået 20-10-2016) for de svenske tal og Elven & Søli (red.) (2016) for de norske tal. For insekternes

vedkommende angives ligeledes antallet af insektarter i Tyskland. De tyske angivelser følger Entomofauna

Germanica bind 1-6: (Dathe et al. (2001), Gaedke & Heinicke (1999), Klausnitzer (2001, 2003), Köhler &

Klausnitzer (1998) samt Schumann et al. (1999). Hvor disse referencer fraviges, angives det i teksten.

For Sverige og Norge angives som udgangspunkt to tal. Det første angiver antallet af ”angivne” arter, og det

andet angiver for Sveriges vedkommende antal bofaste (=etablerede) arter og for Norges vedkommende et

bud på antal arter, der forventes at være i landet, men som endnu ikke er registreret.

NB: Det er vigtig at slå fast, at de danske, svenske og norske antals-angivelser ikke altid er umiddelbart

sammenlignelige. Det beror ikke mindst på forskelle i definitionen af ”angivne” arter. Kriterierne for norske

arter svarer nogenlunde til de på

Allearter.dk

benyttede kriterier. For Sveriges vedkommende inkluderer

”angivne arter” derimod ikke-bofaste introducerede arter, hvilket især for karplanternes vedkommende

udgør en væsentlig forskel. Omvendt rummer ”bofaste arter” ikke tilfældige spontane strejfere, der regnes

som danske på

Allearter.dk.

Det skal dog nævnes, at der indgår informationer om såvel bofasthed som indvandringshistorie i

Dyntaxa.

Det gør det muligt at lave udtræk, der med efterfølgende sortering og filtrering gør det muligt at nå frem til

kriterier, der i grove træk minder om basiskriterierne på

Allearter.dk.

Det vil imidlertid være et meget stort

arbejde for samtlige artsgrupper og er ikke gjort ifm. denne rapport.

En lignende kategorisering i etablerede/ikke etablerede såvel som naturligt hjemmehørende/

introducerede arter ville være ønskværdig på

Allearter.dk,

som nævnt i afsnittet ”Definition

af danske

arter”,

men vil kræve en stor (og vanskelig) indsats fra en lang række eksperter.

Se evt. også afsnittet ”Manglende

artsgrupper”.

7. Forvaltningsstatus

Her angives antallet af arter, der optræder på

Den danske Rødliste, Bekendtgørelsen om fredning af visse

dyre- og plantearter mv.,

diverse internationale konventioner samt

NOBANIS

(europæisk netværk omkring

introducerede arter). I nogle tilfælde angives konkrete artsnavne eller uddybende kommentarer omkring

de enkelte forvaltningskategorier.

Den danske Rødliste

NOBANIS

omfatter alle arter - de øvrige omfatter kun danske arter (=accepterede

arter på

Allearter.dk).

Antallet af arter angivet for Habitatdirektivet gælder alle danske arter, der optræder

på direktivets lister. Det er imidlertid ikke alle disse, der er forvaltningskrævende i Danmark, hvilket f.eks.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

gælder uddøde arter som sommerfuglen mnemosyne (Parnassius

mnemosyne)

eller tilfældige gæster som

læderskildpadde (Dermochelys

coriacea).

For

Den danske Rødliste

angives tre tal. De dækker hhv. antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU &

NT) samt antal arter, der er indgået i rødlistningsarbejdet i alt - absolut samt relativt ift. det samlede antal

danske arter på

Allearter.dk.

Bemærk at der kan være afvigelser i definitionen af arter mv. mellem rødlisten

Allearter.dk.

De ikke-rødlistede arter omfatter såvel vurderede arter i kategorierne LC og DD som

kategorierne NA og NE, der dækker over arter, hvor rødlistevurdering ikke har været mulig/ikke er foretaget.

8. Historisk oversigt

I dette afsnit angives de vigtigste bogværker, tidsskriftartikler, onlinereferencer, upublicerede artslister m.v.

gennem tiderne, der rummer oversigter over de danske arter for pågældende artsgruppe. Det kan være

enten i form af simple artslister eller i form af udførlige artsbeskrivelser. Som udgangspunkt medtages kun

referencer, der dækker hele artsgruppen eller meget væsentlige dele af denne.

9. Artsliste-referencer

Her angives de vigtigste referencer til taxonlisten med særskilte referencer til arternes optræden i Danmark

(selve artslisten), deres videnskabelige og eventuelle danske navne samt den systematiske placering.

Referencerne er overordnede og kan afvige for de enkelte arter i databasen.

I databasen angives en specifik reference til den enkelte arts forekomst i Danmark. En oversigt over disse

referencer - med angivelse af antal arter tilknyttet - kan ses ved at klikke på liste-ikonet ( ). Bemærk at

referencerne ikke nødvendigvis er de oprindelige, de nyeste eller ”de bedste” (se afsnittet ”Brug af

referencer”). Bemærk ligeledes, at de også omfatter ikke accepterede arter samt infraspecifikke taxa m.v.

For referencer vedrørende forvaltningsrelevante arter m.v. henvises til afsnittet ”Forvaltningsstatus”.

10. Komplette referencer

Samlet referenceliste for kilder, der er refereret til under pågældende artsgruppe. Overordnede referencer

til information om navne og klassifikation på tværs af artsgrupperne (såsom

Fauna Europaea, WoRMS

eller

GBIF)

nævnes ikke i referencerne for de enkelte artsgrupper, men er med i den samlede referenceliste

bagest i rapporten.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Rapporten er rigt illustreret med fotos, der venligst er stillet til rådighed af en lang række personer. Det kan

dog ikke udelukkes, at enkelte arter er fejlbestemte. En stor del af billederne er f.eks. fremskaffet via

Fugleognatur.dk

samt

Wikimedia Commons

og følger de her angivne navne - vel vidende, at bestemmelsen

ikke nødvendigvis er valideret eller korrekt.

Flere artsgrupper bliver opdateret samlet eller i ”klumper”, da det langt fra altid er muligt/hensigtsmæssigt

at opdatere enkelte ændringer løbende. F.eks. foretages en opdatering af og til ifm., at en artsliste har

været til gennemsyn hos en ekspert eller i form af et opdateret database-udtræk af en eller flere

artsgrupper - f.eks. et udtræk af svampe fra

Danmarks svampeatlas.

Der kan således gå lang tid fra en ny art bliver meldt til den indfinder sig på

Allearter.dk.

Ligeledes er

aktualiteten af de enkelte artsgruppelister meget varierende og afhænger af tilgængelighed af information,

praktikalitet m.v.

Slutteligt skal det endnu en gang slås fast, at rapporten med garanti vil indeholde fejl, mangler og

mærkværdigheder, men at den forhåbentlig vil kunne bidrage til at give et samlet overblik og kunne

fungere som afsæt for fremtidige opgørelser over den danske biodiversitet.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Havsvampe (Porifera)

Som navnet havsvampe indikerer er disse

kolonidannende dyr primært marine. Nogle

få arter lever dog i ferskvand, heriblandt

(Spongilla

lacustris).

Havsvampe kaldes ofte dyriske svampe,

spongier eller blot svampe. Begrebet

svampe kan imidlertid skabe en del

forvirring, da det benyttes om arter fra 3

forskellige riger: svamperiget, dyreriget og

protozoriget.

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Porifera

Dansk navn

Dyreriget

Havsvampe

Miljø:

4 af de danske arter af havsvampe er (navnet til trods) ferskvandslevende - resten er marine.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 43 arter af havsvampe optræder på

Allearter.dk.

Langt de fleste af de

danske arter tilhører klassen kiselsvampe (Demospongiae) (38 arter). 5 af arterne tilhører den anden klasse,

kalksvampe (Calcarea).

11 arter (26%) har dansk navn.

Arter globalt:

8.659 (DK = 0,5 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige angives 161 (159 bofaste) arter og fra Norge 305 (+125 forventelige) arter. Selv med en

målrettet indsats i Danmark vil der imidlertid næppe kunne forventes meget mere end omkring 60 arter -

eller blot en femtedel af de norske arter (O.S. Tendal, pers. medd., 2016). Som for flere af de andre marine

artsgrupper skyldes den voldsomt store forskel bl.a., at såvel Sverige som Norge har artsrige koralrev - og

Norges meget lange kyststrækning byder på flere klimazoner.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der er ikke tidligere udarbejdet en samlet liste over danske havsvampe. Enkelte af arterne er dog

behandlet i 3 artikler i tidsskriftet Flora og Fauna (Tendal, 1965, 1973 & 2004).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Ole Secher Tendal (2011)

(Statens

Naturhistoriske Museum).

Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015). De danske navne

følger Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Tendal, O.S. 1965. Danske kalksvampe. Flora og Fauna 71: 95-98.

Tendal, O.S. 1973. De danske farvandes boresvampe. Flora og Fauna 79: 105-108.

Tendal, O.S. 2004. Nye fund, udbredelseskort og nøgle til danske ferskvandssvampe (Porifera).

Flora og Fauna 1: 1-10.

Tendal, O.S. 2011. Danske svampe (Porifera). Upubl.

Gevirsvamp (Haliclona

oculata)

hører til

kiselsvampene - den

artsrigeste af de to

klasser af havsvampe.

Skelettet består af nåle

af kisel i modsætning til

klassen kalksvampe, der

har et skelet af kalknåle.

Foto: Steen Reimers.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Polypdyr (Cnidaria)

Lungegople (Rhizostoma

pulmo)

strander af og til på de jyske kyster.

Den hører sammen med de mere

velkendte arter almindelig

vandmand (Aurelia

aurita)

og rød

brandmand (Cyanea

capillata)

til

klassen storgopler.

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Cnidaria

Dansk navn

Dyreriget

Polypdyr

Den parasitiske gruppe Myxozoa behandles som en selvstændig række på

Allearter.dk,

men betragtes af

nogle forskere som en gruppe af stærkt modificerede polypdyr.

Miljø:

På nær enkelte ferskvandslevende arter er de danske arter marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 182 danske arter er at finde på artslisten på

Allearter.dk.

De danske

polypdyr er inddelt i 4 klasser: Hydroider (Hydrozoa) (126 arter), koraldyr (Anthozoa) (47 arter), storgopler

(Scyphozoa) (6 arter) og Staurozoa (3 arter).

47 arter (26 %) har dansk navn.

Arter globalt:

15.765 (DK = 1,2 %).

Nye arter:

2 hydroider,

Amphisbetia operculata

Eudendrium unispirum,

samt et koraldyr -

orangestribet søanemone (Diadumene

lineata)

- er føjet til listen over danske arter siden år 2000.

Sidstnævnte bør dog muligvis ikke betragtes som dansk, jf. billedteksten på næste side.

Eudendrium unispirum

er først beskrevet i 2008.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige kendes 240 (189 bofaste) arter og fra Norge er der angivet 357 (+141 forventelige) arter. Med

en målrettet indsats ville antallet af danske arter i det lange løb nok kunne bringes op omkring 200 arter

(O.S. Tendal, pers. medd., 2016).

Der er flere eksempler på, at arter for nylig er blevet splittet, hvilket vil kunne bidrage til flere arter på listen

i tilfælde, hvor begge arter findes i dansk farvand. Situationen er imidlertid endnu uvis.

En håndfuld arter på

Allearter.dk

kan ikke matches med

PESI, WoRMS

eller

GBIF

og dækker muligvis over

synonymer eller ugyldige taxa.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

4 arter er medtaget på NOBANIS-listen over introducerede arter, heriblandt brakvands-køllepolyp

(Cordylophora

caspia).

Historisk oversigt:

Ikke meget er udgivet på dansk om denne gruppe



3 bind i serien Danmarks Fauna, alle temmelig forældede, dækker tilsammen samtlige arter, der var

kendt på daværende tidspunkter. (Kramp, 1935 & 1937; Carlgren, 1945).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Kramp (1935 & 1937) og Carlgren (1945) med

enkelte tilføjelser. Nomenklatur og systematik følger primært

WoRMS

(2015). De danske navne følger

primært Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Carlgren, O. 1945. Polypdyr III. Koraldyr. Danmarks Fauna, bd. 51.

Kramp, P.L. 1935. Polypdyr I. Ferskvands- og Goplepolyper. Danmarks Fauna, bd. 41.

Kramp, P.L. 1937. Polypdyr II. (Coelenterata), Gopler. Danmarks Fauna, bd. 43.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Orangestribet søanemone (Diadumene

lineata)

blev fundet ved Læsø som ny for

Danmark i 2008. Efter et par kolde vintre i

2009-11 forsvandt den imidlertid.

Arten er introduceret til Europa,

sandsynligvis fra det vestlige Stillehav, og

har i løbet af nogle årtier bredt sig langs

bl.a. Vesteuropas kyster.

Foto: Kent Olsen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Myxozoa

Myxozoa er en gruppe af mikroskopiske parasitiske dyr.

Trods deres markant afvigende udseende og levevis,

tyder det på, at de er beslægtet med polypdyr.

De består blot af nogle få celler og hører til de arter i

dyreriget med det mindste genom.

Foto:

Myxobolus cerebralis.

Maria E. Markiw.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Myxozoa

Dansk navn

Dyreriget

Gruppen har levet en omtumlet tilværelse - og gør det stadig. Myxozoa blev tidligere betragtet som

protozoer, men betragtes nu som tilhørende dyreriget. Nogle forskere placerer dem i en selvstændig

række, mens andre placerer dem blandt polypdyrene. I skrivende stund anbringes de i deres egen række på

Allearter.dk.

Miljø:

De fleste arter lever i havet - de resterende i ferskvand. De optræder alle som parasitter på bl.a.

fisk og havbørsteorme.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 32 arter af Myxozoa kendes pt. fra Danmark, fordelt på 10 familier,

hvoraf den største er Myxidiidae med 10 arter.

Ligesom artsgruppen har ingen af arterne dansk navn.

Arter globalt:

2.425 (DK = 1,3 %).

Nye arter:

Siden år 2000 er en halv snes arter føjet til den danske fauna. De fleste af disse er nybeskrevet

for videnskaben - primært af Marianne Køie (Marinbiologisk

Sektion, Københavns Universitet)

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er i Danmark stort set kun behandlet af Marianne Køie. I Sverige er gruppen meget dårligt

undersøgt, og ingen arter nævnes i

Dyntaxa.

Fra Norge er 72 arter meldt - og herudover er hele 238

forventelige.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 2009 blev der udarbejdet en oversigt over danske arter af Myxozoa til brug på

Allearter.dk.

Der

foreligger ingen tidligere oversigter over danske arter (Køie).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, systematik og nomenklatur følger Køie (2009) med enkelte

tilføjelser (M. Køie, pers. medd. 2016).

Køie, M. 2009. Danske Myxozoa. Upubl.

Myxozoer er encellede parasitiske organismer. De

har typisk værtsskifte, og dette involverer ofte en

fisk og en havbørsteorm. Det gælder f.eks. for arten

Cearomyxa auerbachi,

der værtsskifter mellem sild

(Clupea

harengus)

og havbørsteormen

Chone

infundibuliformis.

Illustration: Marianne Køie.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ribbegopler (Ctenophora)

Amerikansk ribbegople

(Mnemiopsis

leidyi)

introduceret til Danmark for få år

siden, men har bredt sig voldsomt

og optræder nu invasivt.

Den er også kendt under navnet

”dræbergople”.

Foto: Hans Ulrik Riisgaard.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Ctenophora

Dansk navn

Dyreriget

Ribbegopler

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF

). Ribbegopler er en lille gruppe med kun 6 danske arter, fordelt på 3

familier.

Alle arterne har dansk navn.

Arter globalt:

187 (DK = 3,2 %).

Nye arter:

Indtil for få år siden var kun 3 arter kendt fra Danmark. I 2006 dukkede amerikansk ribbegople

(Mnemiopsis

leidyi)

op - også kendt under navnet "dræbergople" - en art, der nu er vidt udbredt i danske

farvande. Siden er yderligere et par arter meldt fra landet, hhv. lille melongople (Beroe

gracilis)

amerikansk melongople (B.

ovata).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige kendes 7 (4 bofaste) arter og fra Norge angives 8 (+4 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

2 arter optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter - amerikansk ribbegople (Mnemiopsis

leidyi)

og amerikansk melongople (Beroe

ovata).

Historisk oversigt:



Ribbegopler er behandlet sammen med en del af polypdyrene i Danmarks Fauna fra 1937 (Kramp).

I 2014, i en artikel i tidsskriftet Aquatic Invasions, nævnes samtlige 6 kendte danske arter

(Shiganova et al.).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Kramp (1937) suppleret med Shiganova et al. (2014).

Systematikken følger

WoRMS

(2015), nomenklaturen Shiganova et al. (2014). De danske navne følger Køie

& Kristiansen (2014) suppleret med H.U. Riisgård & O.S. Tendal (pers. medd., 2014).

Komplette referencer:



Kramp, P.L. 1937. Polypdyr II. (Coelenterata), Gopler. Danmarks Fauna, bd. 43.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Shiganova, T.A., H.U. Riisgård, S. Ghabooli & O.S. Tendal. 2014. First report on

Beroe ovata

in an

unusual mixture of ctenophores in the Great Belt (Denmark). Aquatic Invasions Volume 9.

3 af de 6 danske arter af

ribbegopler er meldt som nye

for Danmark efter år 2000.

En af disse er amerikansk

melongople (Beroe

ovata)

(tv).

Stor melongople (B.

cucumis)

(th) har derimod været kendt i

landet længe.

Foto: Hans Ulrik Riisgaard.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Pilorme (Chaetognatha)

Pilorme er små glasklare marine dyr på et par cm’s længde. De lever frit i havet, og nogle steder kan de optræde i

stort antal. Her lever de primært af små krebsdyr, som de finder frem til vha. særlige sanseorganer på overfladen,

der opfanger bevægelse.

På billedet ses

Parasagitta setosa

- en af blot to kendte danske arter. Foto:

P.M. Brasser in Slabber, M. 1778.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Chaetognatha

Dansk navn

Dyreriget

Pilorme

Pilorme betragtes nu som en selvstændig række i dyreriget, men har levet en meget omtumlet tilværelse og

har været placeret mange forskellige steder i det taxonomiske system.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Miljø:

Begge danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

P. setosa.

GBIF

). Kun 2 arter af pilorme er kendt fra Danmark, hhv.

Parasagitta elegans

Arter globalt:

170 (DK = 1,2 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra svenske og norske farvande er der angivet hhv. 7 (6 bofaste) og 10 (+4 forventelige) arter. Det er

tænkeligt, at en eller flere af disse vil kunne dukke op i danske farvande.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



De 2 danske arter behandles bl.a. i Danmarks Dyreverden (Kirkegaard, 1978).

). Artslisten følger Kirkegaard (1978). Systematik og nomenklatur følger

Artsliste-referencer:

(AADB

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Kirkegaard, J.B. 1978. Pilorme. I: Danmarks dyreverden, bd. 3 s. 311-312. Rosenkilde & Bagger.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Gastrotricha

Arterne i artsgruppen

Gastrotricha er små dyr på

under 2 mm. De lever primært

mellem sandskorn ved kysterne

eller i ferske vande.

Nogle arter er tvekønnede, hos

andre findes kun hunner.

Foto:

Chaetonotus polyspinosus.

Maria Balsamo. (Text and scale

removed).

Creative Commons CC BY 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Gastrotricha

Dansk navn

Dyreriget

Miljø:

De danske arter er langt overvejende akvatiske og findes i såvel ferske vande som i havet.

Herudover lever enkelte arter i fugtig jord.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 43 arter optræder på listen over danske arter af Gastrotricha. De

inddeles i de 2 klasser Chaetonotida (41 arter) og Macrodasyida (2 arter).

Ligesom artsgruppen har ingen af arterne dansk navn.

Arter globalt:

794 (DK = 5,4 %).

Nye arter:

En komplet oversigt over kendte danske arter i klassen Chaetonotida, blev udgivet i 2010

(Grilli et al.). 2 af disse -

Diuronotus rupperti

Heterolepidoderma caudosquamatum

blev nybeskrevet for

videnskaben i hhv. 2005 og 2009.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Listen på

Allearter.dk

rummer samtlige kendte danske arter i klassen Chaetonotida. Der er fundet ca. 50

arter tilhørende klassen Macrodasyida i Danmark, men der er endnu ikke overblik over denne gruppe, og

som nævnt optræder kun 2 arter indtil videre på

Allearter.dk.

Fra Sverige og Norge angives hhv. 100 (99 bofaste) og 52 (+14 forventelige) arter af Gastrotricha.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt oversigt over danske Gastrotricha (Grilli et al., 2010). Heri nævnes

samtlige kendte danske arter af klassen Chaetonotida. For klassen Macrodasyida foreligger ingen

oversigter over danske arter.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Grilli et al. (2010) suppleret med oplysninger fra

GBIF

(via R.M. Kristensen, pers. medd., 2010). Nomenklatur og systematik følger primært Grilli et al. (2010),

suppleret med

WoRMS

(2010).

Komplette referencer:



Grilli, P., R.M. Kristensen & M. Balsamo. 2010. Contribution to the knowledge of freshwater

Gastrotricha from Denmark. Steenstrupia 32 (1): 79-92.

GBIF. Global biodiversity Information Facility. 2010. Nivå Bay species list, Zealand, Denmark.

http://www.gbif.org/dataset/84ca3ea8-f762-11e1-a439-00145eb45e9a

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hjuldyr (Rotifera)

Hjuldyr lever primært i

ferske vande, men også i

brak- og saltvand samt i

fugtige mosser og laver

findes en del arter.

På billedet ses

Dissotrocha

aculeata

fotograferet med

scanningelektronmikroskop

- en art, der forekommer

almindeligt i søer og

vandløb.

Foto: Martin Vinther

Sørensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Rotifera

Dansk navn

Dyreriget

Hjuldyr

Miljø:

Langt hovedparten af danske hjuldyr lever i ferske vande, en del i fugtig jord eller mos - og nogle få

i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF

). 221 danske arter af hjuldyr optræder på

Allearter.dk,

alle tilhørende

klassen Eurotatoria.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

2.049 (DK = 10,8 %).

Nye arter:

Antal nye danske arter siden årtusindskiftet er uvist. Men det kan nævnes, at 3 arter er

beskrevet som nye for videnskaben af Martin Vinther Sørensen (Statens

Naturhistoriske Museum)

siden år

2000:

Encentrum astridaem, Erignatha longidentata

Paradicranophorus wesenberglundi.

En artsliste blev udarbejdet i 2009 af M.V. Sørensen. Før dette foreligger ingen samlede optegnelser over

danske arter. Denne liste er suppleret med arter meldt via det nationale overvågningsprogram af

vandmiljøet og naturen - NOVANA (2015).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

I Sverige og Norge er gruppen langt bedre undersøgt, og her er der angivet hhv. 450 og 347 (+153 forventelige)

arter. Baseret på disse angivelser samt den kendte diversitet i den øvrige del af Nordeuropa, ligger det reelle

antal arter for Danmark sandsynligvis mellem 500 og 1000 (M.V. Sørensen, pers. medd., 2016).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

Der er ikke tidligere udarbejdet en samlet oversigt over Danmarks hjuldyr.

Wesenberg-Lunds afhandling (1930) om hjuldyrenes biologi bør dog nævnes, da det er en berømt klassiker.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er udarbejdet af Martin Vinther Sørensen (Statens

Naturhistoriske Museum)

(2009) suppleret med arter meldt via NOVANA (ver. 23.01.2015). Nomenklatur og

systematik følger primært

PESI

(2015).

Komplette referencer:



NOVANA. 2015. NOVANA-databasen (via L.S. Johansson).

Sørensen, M.V. 2009. Rotifera (hjuldyr) i Danmark. Upubl.

Wesenberg-Lund, C. 1930. Contributions to the biology of the Rotifera. Part II. The periodicity and

sexual periods. D. Kgl. Danske Vidensk. Selsk. Skrifter, Naturvidensk. og Mathem.Afd., 9, II.1: 1-230.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kradsere (Acanthocephala)

Kradsere lever som parasitter på en

lang række forskellige dyr.

Kæmpekradser (Macracanthorhynchus

hirudinaceus)

på omkring en halv

meters længde lever fortrinsvis som

parasit på svin, men kan også træffes

snyltende på bl.a. hunde - og

mennesker!

Foto:

Division of Parasitic Diseases and

Malaria team. (Scale removed).

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Acantocephala

Dansk navn

Dyreriget

Kradsere

Miljø:

Samtlige danske arter lever som parasitter hele livet. Værterne udgøres af vidt forskellige arter,

heriblandt insekter, fisk, fugle og pattedyr - såvel terrestriske som akvatiske med overvægt af sidstnævnte.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 8 arter af kradsere findes pt. på

Allearter.dk.

Af disse arter kendes de

3 som parasitter på danske ål. På nær en enkelt art tilhører de alle klassen Palaeacanthocephala.

3 arter (38 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.197 (DK = 0,7 %).

Nye arter:

Næppe nogen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 40 (37 bofaste) og 11 (+29 forventelige) arter. Gruppen er kun

overfladisk undersøgt herhjemme, og det må formodes, at gruppen er underrepræsenteret på

Allearter.dk.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Kradsere er kun behandlet meget sporadisk i Danmark og der findes ingen samlede oversigter.

Gruppen nævnes bl.a. i Kirkegaard (1978).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er primært stykket sammen af oplysninger fra Køie (1988),

Buchmann (2009) og Kirkegaard (1978). Systematik og nomenklatur følger

PESI

(2015). De danske navne

følger Køie & Kristiansen (2014) og Kirkegaard (1978).

Komplette referencer:



Buchmann, K. 2009. Fiskeparasitter i Danmark. Upubl.

Kirkegaard, J.B. 1978. Kradsere. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 146-148. Rosenkilde & Bagger.

Køie, M. 1988. Parasites in European Eel

Anguilla anguilla

(L.) from Danish freshwater, brackish and

marine Localities. Ophelia 29(2): 93-118.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kæbemunde (Gnathostomulida)

Kæbemunde er marine,

mikroskopiske orme som lever i

hulrummene mellem sandskorn på

havbunden.

Her ses kæbemunden

Rastrognathia,

der indtil videre kun

kendes fra en enkelt lokalitet i

verden - Ellekilde Hage, nordvest

for Helsingør. På billedet ses dyrets

imponerende kæber.

Foto: Martin Vinther Sørensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Gnathostomulida

Dansk navn

Dyreriget

Kæbemunde

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 12 arter af kæbemunde er kendt fra Danmark, fordelt på 6 familier,

hvoraf Haplognathiidae med 6 arter er den artsrigeste.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

En lille gruppe med blot 97 kendte arter (DK = 12,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Kæbemunde blev først opdaget i 1956, og vores kendskab til deres biodiversitet er derfor stadig begrænset.

Samtlige danske arter er indsamlet i farvandet nord for Helsingør eller ved Hirsholmene i det nordlige

Kattegat. Man kan forvente at finde mindst yderligere et par arter, der kendes fra den svenske Kattegatkyst

(M. V. Sørensen, pers. medd., 2016).

Fra Sverige kendes 14 arter. Fra Norge er blot en enkelt art påvist og dokumenteret, men yderligere 19 er

forventelige.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen tidligere samlet oversigt over danske arter af kæbemunde.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er udarbejdet af Martin Vinther Sørensen (Statens

Naturhistoriske Museum)

(2009) - suppleret med R.M. Kristensen (pers. medd., 2016). Nomenklatur følger

Sørensen (2009). Systematikken følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Sørensen, M.V. 2009. Gnathostomulida (kæbeorm eller kæbemunde) i Danmark. Upubl.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ringbærere (Cycliophora)

Blot to beskrevne arter og en endnu

ubeskrevet art kendes på nuværende

tidspunkt. Alle tre arter er registreret i

Danmark.

Ringbærere har en kompliceret livscyklus og

lever størstedelen af livet som parasitter på

munddelene af hummere.

På billederne ses hhv. en larve (tv) og et par

voksne ringbærere (th) af arten

Symbion

pandora.

Fotos: Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Cycliophora

Dansk navn

Dyreriget

Ringbærere

Ringbærerne blev først beskrevet i 1995, af de to danske forskere Peter Funch og Reinhardt Møbjerg

Kristensen. De første dyr blev dog fundet allerede i 1960'erne af danskeren Tom Fenchel, men dyret blev

gemt og glemt under navnet

Mysticus enigmaticus.

I 1995 stod det dog klart, at der var tale om et helt

enestående dyr, der fortjente rang af selvstændig række, og "Mysticus" blev omdøbt til

Symbion pandora.

Miljø:

De 2 danske arter lever i havet, hvor de snylter på hummere.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 2 arter af ringbærere er kendt fra Danmark,

Symbion pandora

Symbion americanus.

Sidstnævnte er fundet som parasit på den sekundært introducerede og potentielt

invasive amerikanske hummer (Homarus

americanus).

En tredje art, der er fundet på danske individer af

den europæiske hummer (Homarus

gammarus),

er i skrivende stund ved at blive beskrevet (R.M.

Kristensen, pers. medd., 2016).

Arter globalt:

Indtil videre er kun de ovennævnte 2 arter beskrevet (DK = 100 %).

Nye arter:

En enkelt art,

Symbion americanus,

er meldt siden år 2000 - og i øvrigt først beskrevet i 2006.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Når den tredje art er beskrevet, vil den blive medtaget på den danske liste.

Fra Sverige og Norge er der angivet en enkelt art. Fra Norge angives yderligere en art som forventelig.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Symbion pandora

findes omtalt i bl.a. Kristensen & Funch (1997) samt Willerslev et al. (1998).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Kristensen & Funch (1997) samt R.M. Kristensen

(pers. medd. 2016). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015).

Kristensen, R.M. & P. Funch. 1997. Jagten på nye dyrerækker. Dyr i natur og museum 14(2): 12-17.

Willerslev, E., M.V. Sørensen & A.J. Hansen. 1998. Ringbærerne, en ny dyrerække. Naturens Verden

81: 15-25.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fladorme (Platyhelminthes & Xenacoelomorpha)

Fladormeslægten

Leucochloridium

rummer parasitiske ikter, der benytter

snegle som mellemværter. Sneglen på

billedet er parasiteret af ikke blot én,

men to arter, hhv.

L. perturbatum

(tv) og

L. paradoxum

(th).

Parasitterne finder vej til sneglens

følehorn, hvor de bevæger sig hurtigt

frem og tilbage, hvilket frister små fugle,

der spiser dem og dermed bliver slutvært

for ikterne.

Foto: Linda Kjær-Thomsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

1. Platyhelminthes

2. Xenacoelomorpha

Dansk navn

Dyreriget

Fladorme

Artsgruppen dækker over 2 rækker: Platyhelminthes og Xenacoelomorpha. Sidstnævnte rummer de 2

grupper Acoelomorpha, der tidligere blev placeret i Platyhelminthes, og den omstridte Xenoturbellida, der

sandsynligvis endnu ikke er påvist fra Danmark.

Der er endnu ikke konsensus om, hvor rækken Xenacoelomorpha hører til i systemet, og indtil videre

behandles den sammen med fladormene på

Allearter.dk.

Miljø:

Ligesom rundorme kan de træffes overalt - både på landjorden, i havet og i ferske vande, og mange

arter lever som parasitter på andre dyr.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). På

Allearter.dk

indgår indtil videre 201 arter af fladorme. Over 90% af

arterne tilhører rækken Platyhelminthes, og blot 6 arter tilhører rækken Xenacoelomorpha. Fladormene

rummer bl.a. monogene ikter, digene ikter, bændelorme og fimreorme. De blev tidligere placeret i hver

deres klasse, men denne inddeling holder ikke længere, og billedet er nu mere komplekst.

Blot 16 arter (8 %) har dansk navn.

Arter globalt:

29.487 (DK = 0,7 %).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

2 arter af terrestriske planarier (Tricladida),

Microplana kwiskea

Rhynchodemus sylvaticus

er meldt som nye for landet efter år 2000. Førstnævnte er i øvrigt nybeskrevet for videnskaben i 2008.

Herudover er situationen uvis.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

Gruppen hører til blandt de dårligst kendte dyregrupper i Danmark, og artslisten på

Allearter.dk

er meget

foreløbig. Som for rundormenes vedkommende er det sandsynligt, at adskillige arter vil kunne ”støves op” i

bl.a. diverse medicinske tidsskrifter.

En halv snes arter primært angivet i ældre litteratur kan ikke matches med

PESI, WoRMS

eller

GBIF

dækker muligvis over synonymer eller ugyldige taxa.

I Sverige og Norge er der et noget bedre billede af det reelle antal arter, og herfra angives hhv. 565 (556

bofaste) og 463 arter.

Artsgruppen fladorme byder ikke kun

på parasitter og “kedelige brune

orme”.

Enkelte arter er faktisk ganske smukke

såsom

Prostheceraeus vittatus

(billedet), der er fundet i danske

farvande.

Foto:

Erics.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

På NOBANIS-listen over introducerede arter indgår bl.a. den monogene gællesnylter (Pseudodactylogyrus

anguillae)

og ålens gælleparasit (Pseudodactylogyrus

bini).

Historisk oversigt:

Der foreligger ikke tilnærmelsesvis nogen samlet fortegnelse over danske arter af

fladorme.



Den vigtigste publikation er en forældet gennemgang af en ret begrænset del - de ” rhabdocøle og

acøle Turbellarier” med lidt over 50 arter (Brinkmann, 1905).



Herudover kan nævnes, at Marianne Køie (Marinbiologisk

Sektion, Københavns Universitet)

har

udarbejdet en liste til

Allearter.dk

over kendte fiskeparasitter inden for gruppen Digenea - en

underklasse til Trematoda. Listen rummer godt 90 arter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er stykket sammen fra flere forskellige kilder, primært Køie

(2009) og Brinkmann (1905). De få danske navne er bl.a. taget fra Kirkegaard (1978) og Køie & Kristiansen

(2014). Nomenklatur og systematik følger primært

WoRMS

(2011) suppleret med

Catalogue of Life

(2011),

Fauna Europaea

(2011) og Køie 2009.

Komplette referencer:



Brinkmann, A. 1905. Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle Turbellarier. Vidensk. Medd.

Dansk Naturhist. Foren. 58: 1-160.

Kirkegaard, J.B. 1978. Fladorme. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 101-123. Rosenkilde & Bagger.

Køie, M. 2009. Platyhelminthes - Digenea. Marine and Freshwater Fishes. Upubl.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Den klare grønne farve hos

Symsagittifera roscoffensis

har givet arten det

engelske navn Mint Sauce

Worm (myntesauceorm).

Arten tilhører sammen

med en håndfuld andre

danske arter rækken

Xenacoelomorpha, hvis

systematiske placering

endnu ikke er endeligt

afklaret.

Foto:

Stevie Smith

Creative Commons CC BY

2.0

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ledorme (Annelida)

Regnormearten herkulesorm (Lumbricus

herculeus)

blev oprindelig beskrevet under

navnet

Enterion herculeum

Savigny, 1826.

Senere blev arten synonymiseret med stor

regnorm (L.

terrestris).

For få år siden blev den imidlertid kigget

efter i sømmene, og på grundlag af

moderne DNA-teknikker har den atter fået

status af selvstændig art.

Foto: Paul Henning Krogh.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Annelida

Dansk navn

Dyreriget

Ledorme

Miljø:

Ledormene har indtaget såvel havet, som de ferske vande og landjorden - med en overvægt af

marine arter. Alle danske arter af havbørsteorme lever, som navnet indikerer, i havet. Iglerne optræder i

Danmark primært i ferskvand - med enkelte arter i havet. De øvrige ledorme rummer såvel terrestriske

arter som arter, der lever i fersk- eller havvand. Blandt iglerne findes flere parasitiske arter, heriblandt

lægeigle (Hirudo

medicinalis).

Også blandt havbørsteormene er der eksempler på parasitiske arter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 637 danske arter indgår i

Allearter-databasen.

Regnorme

(Lumbricidae), igler (Rhynchobdellida og Arhynchobdellida) og havbørsteorme (Polychaeta) er de mest

kendte grupper af ledorme. Herudover omfatter ledormene enkelte mindre kendte grupper. Blandt disse er

enkytræer (Enchytraeida) og slamrørsorme (Tubificidae).

Ledormene er i Danmark repræsenteret ved 3 klasser: havbørsteorme (Polychaeta) (456 arter), sadelorme

(Clitellata) (180 arter) og Branchiobdellea, der kun optræder med en enkelt art i databasen.

Havbørsteormene blev tidligere inddelt i de to grupper Errantia og Sedentaria, men denne inddeling blev

foretaget på grundlag af arternes levevis og afspejler ikke arternes slægtskab.

Sadelormene inddeles i 5 ordener:



Enchytraeida (86 arter), der omfatter enkytræer.



Haplotaxida (75 arter), der omfatter kædeorme (Naididae) (28 arter), slamrørsorme (Tubificidae)

(24 arter), regnorme (Lumbricidae) (22 arter) og Haplotaxidae (1 art).



Lumbriculida - en lille orden med én familie, glansorme (Lumbriculidae), med kun 4 arter.



Rhynchobdellida og Arhynchobdellida, der omfatter iglerne (15 arter).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

67 arter (11 %) har danske navne, heriblandt alle igler og hovedparten af regnormene.

Grøn nereis (Alitta

virens)

- en af de

større havbørsteorme - når en

længde på op imod en halv meter.

Den lever normalt nedgravet, men

om foråret kan hannerne ses i store

mængder ved vore kyster - på lavt

vand eller i opskyl.

Foto: Annette Laursen.

Almindelig posthornsorm

(Spirorbis

spirorbis)

på blot 3-4

mm’s længde er også en

havbørsteorm, men afviger stærkt

i udseende og levevis fra f.eks.

grøn nereis (Alitta

virens)

(billedet

ovenfor)

Foto: Linda Kjær-Thomsen.

Arter globalt:

17.388 (DK = 3,7 %).

Nye arter:

Mindst 7 danske arter er beskrevet som nye for videnskaben siden år 2000 - 5 havbørsteorme

og 2 slamrørsorme. Herudover kan regnormen

Aporrectodea tuberculata

nævnes som ny art, idet den er

udskilt fra

A. caliginos.

Se også billedteksten vedrørende herkulesorm (

Lumbricus herculeus)

ovenfor.

Herudover er situationen ret uvist mht. nye danske arter.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

Kendskabet til de enkelte grupper af ledorme varierer meget.

Havbørsteormene er relativt godt kendt, men der er stadig basis for adskillige nye arter. Fra Sverige og

Norge er der angivet hhv. 552 (506 bofaste) og 721 (+169 forventelige) arter.

Blandt sadelormene er kun regnormene godt kendt. De udgør imidlertid blot en enkelt familie. Nogle få

arter, primært introducerede arter, er forventelige - f.eks. arter i slægterne

Eisenia

Dendrobaena.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hvad igler angår er de ferskvandslevende arter ganske godt kendt, mens de marine arter er dårligt

undersøgt. Indtil videre er kun en enkelt marin art med på listen, og flere må forventes at kunne føjes til.

Enkytræerne kræver en særlig omtale. Denne gruppe blev grundigt bearbejdet i tidsskriftet Natura

Jutlandica (Nielsen & Christensen, 1959, 1961 & 1963), hvori 87 arter angives som forekommende i

Danmark. Af disse blev 30 beskrevet som nye for videnskaben! Det nævnes her, at den danske

enkytræfauna er rimelig godt kendt, og at det reelle antal danske arter næppe overstiger 100. Det skal dog

nævnes, at der i Norge, hvor arten ikke er bearbejdet, angives 300 forventelige arter.

På trods af denne grundige bearbejdelse af danske enkytræer, er

Fauna Europaea

(2010) valgt som

reference på

Allearter.dk.

Det beror på, at det ikke klart fremgår af afhandlingerne, nøjagtigt hvilke arter

der er kendt fra Danmark - og desuden er der flere uoverensstemmelser pga. synonymer.

Fra Sverige og Norge er der af ledorme i alt angivet hhv. 851 (800 bofaste) og 811 (+601 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

Lægeigle (Hirudo

medicinalis)

optræder - ligesom vinbjergsneglen (Helix

pomatia)

- på

Fredningsbekendtgørelsens Bilag 4 (og må ikke indsamles i erhvervsmæssigt øjemed udenfor områder, hvor

de opformeres kunstigt).

Herudover optræder den på såvel Habitatdirektivet, Bern-konventionen og CITES.

Af de 17 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter kan udover lægeigle nævnes havbørsteormen

australsk kalkrørsorm (Ficopomatus

enigmaticus)

og flere arter af "kompostorm" (slægterne

Eisenia

Eydrilus).

Historisk oversigt:

Havbørsteorme



I 1986 blev den første samlede liste over danske havbørsteorme udarbejdet (Petersen).

I hhv. 1992 og 1996 blev der udgivet 2 bind om havbørsteorme i serien Danmarks Fauna

(Kirkegaard).

Igler



En samlet oversigt over ferskvandslevende danske iglearter findes i følgende referencer:

I 1943 udkom en artikel om danske ferskvandsarters biologi og økologi i tidsskriftet Folia

Limnologica Scandinavica (Boisen).

I 1985 blev der udgivet et bind om ferskvandsigler i serien Danmarks Fauna (Kirkegaard).

I 2001 udkom et hæfte, ligeledes om danske ferskvandslevende igler i tidsskriftet Natur og Museum

(Møbjerg & Yde).

Den indtil videre eneste medtagne marine art beskrives bl.a. i Kirkegaard (1978).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Regnorme



I 1993 udkom et bind om danske regnorme i serien Danmarks Fauna (Clausen).

Fire år efter, i 1997, blev de danske regnorme behandlet i et hæfte i tidsskriftet Natur og Museum

(Andersen).

Øvrige ledorme



Udover ovennævnte bearbejdelse af enkytræer (Nielsen & Christensen 1959, 1961 & 1963), er det

småt med oversigter over danske arter. Dog bør nævnes undersøgelsen af børsteorme fra indvande

i Thy (Dahl, 1970).

Artsliste-referencer:

(AADB

Regnorme

Artslisten følger Clausen (1993) med enkelte tilføjelser/ændringer. Nomenklatur og systematik følger

primært

PESI

(2015). De danske navne følger primært Andersen (1997).

Igler

Artslisten følger Kirkegaard (1985) for de ferskvandslevende arter, suppleret med Kirkegaard (1978).

Nomenklatur og systematik følger

PESI

(2009). De danske navne følger primært Møbjerg & Yde (2001).

Havbørsteorme

Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Danny Eibye-Jacobsen (Statens

Naturhistoriske Museum)

(2011).

Nomenklatur følger ligeledes Eibye-Jacobsen (2011). Systematikken følger

PESI

(2011) og de få danske

navne Køie & Kristiansen (2014).

Øvrige ledorme

Artslisten på

Allearter.dk

følger

Fauna Europaea

(2010) suppleret med bl.a. Dahl (1970), Kirkegaard (1978),

Johansen (1913), Rasmussen (1989) og Dall et al. (1988). Nomenklatur og systematik følger

PESI

(2015) med

enkelte ændringer/tilføjelser.

Komplette referencer:



Andersen, C. 1997. Regnorme. Natur og Museum 36 (4).

Boisen, B.S.A. 1943. Contributions to the ecology and biology of Danish fresh-water leeches

(Hirududinea). Folia Limnologica Scandinavica, No. 2.

Clausen, M.W. 1993. Regnorme. Danmarks Fauna, bd. 84.

Dahl, I.O. 1970. Børsteorme (Oligochaeta) fra indvande i Thy. Zootopografiske undersøgelser i Thy

12. Flora og Fauna 76: 49-65.

Dall, P.C., T.M. Iversen, J. Kirkegaard, C. Lindegaard & J. Thorup. 1988. En oversigt over danske

ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb.

Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og Storstrøms Amtskommune.

Eibye-Jacobsen, D. 2011. Danske havbørsteorme. Upubl.

Johansen, A.C. 1913. Om forandringer i Ringkøbings Fjords fauna. København.

Kirkegaard, J.B. 1978. Sadelorme. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 177-198. Rosenkilde & Bagger.

Kirkegaard, J.B. 1985. Ferskvandsigler. Danmarks Fauna, bd. 82.

Kirkegaard, J.B. 1992. Havbørsteorme I. Errantia. Danmarks Fauna, bd. 83.

Kirkegaard, J.B. 1996. Havbørsteorme II. Sedentaria. Danmarks Fauna, bd. 86.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Møbjerg, T. & T. Yde. 2001. Lægeiglen og andre danske igler. Natur og Museum 40 (2).

Nielsen, C.O. & B. Christensen. 1959. The Enchytraeidae, Critical Revision and Taxonomy of

European Species. Natura Jutlandica Vol 8-9: 1-160.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Nielsen, C.O. & B. Christensen. 1961. The Enchytraeidae, Critical Revision and Taxonomy of

European Species. Supplement 1. Natura Jutlandica Vol 10: 1-23.

Nielsen, C.O. & B. Christensen. 1963. The Enchytraeidae, Critical Revision and Taxonomy of

European Species. Supplement 2. Natura Jutlandica Vol 10: 1-19.

Petersen, M.E. 1986. An annotated checklist of marine Polychaeta (Annelida + Archiannelida)

known to occur in or to be expected in Danish waters. Upubl.

Rasmussen, E. 1989. Den marine fauna og vegetation i Kattinge Vig, Roskilde Fjord. Kvalitative og

kvantitative resultater fra 1979. Flora og Fauna 95: 71-102.

Lægeigle (Hirudo

medicinalis)

var almindelig brugt til åreladning i Middelalderen og blev benyttet mod flere andre

dårligdomme i de efterfølgende århundreder.

I de seneste årtier er interessen for medicinsk anvendelse af disse dyr atter stor, idet de nu bruges bl.a. kirurgisk

såsom i forbindelse med påsyning af en afrevet finger. Den blodsugende igle sørger for blodgennemstrømning og

iglens spyt virker samtidig blodfortyndende, hvilket forhindrer dannelse af blodpropper. Foto Lars Skipper.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tungeorme (Echiura)

Blot 3 arter af tungeorme kendes

fra Danmark.

På billedet ses

Thalassema

thalassemum.

Den findes bl.a. ved

Englands kyster, men er (endnu)

ikke truffet i Norden.

Foto:

Auguste Le Roux.

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Echiura

Dansk navn

Dyreriget

Tungeorme

Tungeormene udgør pt. en selvstændig række i dyreriget på

Allearter.dk.

De betragtes dog i dag af mange

forskere som en klasse af ledorme. Tidligere blev de placeret sammen med pølseorme og stjerneorme i

gruppen Gephyrea.

Miljø:

Alle 3 danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 3 arter tungeorme kendes fra danske farvande, hhv. almindelig

tungeorm (Echiurus

echiurus),

grøn tungeorm (Bonellia

viridis)

Maxmuelleria lankesteri.

Den første

placeres i familien Bonelliidae, de to andre i familien Echiuridae.

2 arter (67 %) har dansk navn.

Arter globalt:

198 (DK = 1,5 %).

Nye arter:

Ingen nyere arter. Alle 3 danske arter nævnes i Wesenberg-Lund (1939).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Yderligere 2 arter nævnes som forventelige i Wesenberg-Lund (1939):

Thalassema neptuni

(gældende navn:

Thalassema thalassemum)

Hamingia arctica.

Herudover er

Maxmuelleria faex

angivet fra Sverige. Fra

Sverige og Norge er angivet hhv. 4 og 6 (+3 forventelige) arter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



En beskrivelse af de 3 danske arter kan findes i Wesenberg-Lund (1939).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Wesenberg-Lund (1939). Systematik og nomenklatur

følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Wesenberg-Lund, E. 1939. Pølseorme (Gephyrea). Danmarks Fauna, bd. 45.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mosdyr (Bryozoa)

Mosdyr er kolonidannende dyr.

Nogle arter danner buskede eller

klumpede kolonier i vandet, som

f.eks. arten på billedet, bredt

bladmosdyr (Flustra

foliacea).

Andre arter danner flade ”overtræk”

på sten og planter m.v..

Foto: Linda Kjær-Thomsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Bryozoa

Dansk navn

Flercellede dyr

Mosdyr

Navnet Ectoprocta benyttes ofte om mosdyr i stedet for Bryozoa.

Miljø:

Bortset fra nogle få ferskvandslevende arter er de danske arter marine og tilbringer hele livet i

havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der optræder 134 arter på listen over mosdyr i Danmark, fordelt på 3

klasser og hele 53 familier. Klassen Gymnolaemata er med 103 arter den suverænt største.

14 arter (10 %) har dansk navn.

Arter globalt:

6.008 (DK = 2,2 %).

Nye arter:

3 arter er føjet til siden år 2000:

Chorizopora brongniartii, Cribrilina cryptooecium

Nolella

dilatata.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen har ikke været grundigt undersøgt i nyere tid. Fra Sverige kendes 145 (142 bofaste) arter og fra

Norge hele 295 (+69 forventelige) arter - mere end dobbelt så mange arter som i Danmark.

Seneste samlede danske gennemgang er Marcus (1940). Der arbejdes pt. på afklaring vedrørende nogle nye

og vanskelige arter for Danmark, og publicering af i hvert fald en af disse er i gang (S. Lundsteen, pers.

medd., 2016).

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1877 udkom den første oversigt over mosdyr fundet i Danmark, der dog ikke inkluderede de få

ferskvandslevende arter (Winther).

I 1940 blev der udgivet et bind om mosdyr i serien Danmarks Fauna (Marcus).

I 1950 udkom en artikel i tidsskriftet Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening,

som supplement og med enkelte ændringer til ovennævnte (Marcus).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

følger Marcus (1950) med supplerende

oplysninger fra bl.a. Kirkegaard et al. (1974), Lundsteen et al. (2008) og Orbicon (2010). Systematik og

nomenklatur følger

WoRMS

(2015). De få danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Kirkegaard, J.B., G.H. Petersen & K.W. Petersen. 1974. Frederikshavns marine Fauna. Artslister og

lokalitetsbeskrivelser, 3. rev. udg. Zoologisk Museum. København.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Lundsteen, S., K. Dahl & O.S. Tendal. 2008. Biodiversity on boulder reefs in central Kattegat.

Balance Interim Report No. 15.

Marcus, E. 1940. Mosdyr. Danmarks Fauna, bd. 46.

Marcus, E. 1950. Systematical Remarks of the Bryozoan Fauna of Denmark. Vidensk. Medd. Dansk

Naturh. Foren. 112: 1-34.

Orbicon. 2010. Ferskvandsplankton. Upubl.

Winther, G. 1877. Fortegnelse over de i Danmark hidtil fundne Hav-Bryozoer. Naturhistorisk

Tidsskrift, 3. række, bd. 11.

Brakvandsmosdyr (Einhornia

crustulenta)

hører til de arter, der

danner flade kolonier på sten eller

andre overflader - som her en

musling.

Foto: Inger Lund.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Stjerneorme (Sipuncula)

Stjerneorme er en gruppe af marine

orme, der kan skyde svælget ud som

en snabel. På spidsen af denne findes

en krans af korte tentakler, der har

givet dem navnet stjerneorme.

En enkelt art lever i tomme

sneglehuse - de øvrige er fritlevende.

Flere af arterne er vanskelige at

adskille.

Foto: Sipuncula indet. Steffen

Lundsteen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Sipuncula

Dansk navn

Dyreriget

Stjerneorme

Stjerneorme, også kaldet snabelorme, betragtes nu som en selvstændig række i dyreriget, men blev

tidligere klassificeret sammen med pølseorme og tungeorme i rækken Gephyrea.

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 13 arter findes på listen over danske arter af stjerneorme. 11 arter

tilhører klassen Sipunculidea og blot 2 tilhører klassen Phascolosomatidea.

Ingen af arterne er forsynet med dansk navn på

Allearter.dk.

Arter globalt:

147 (DK = 8,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er relativt dårligt undersøgt her i landet. Fra Sverige kendes 9 arter. En enkelt af disse er ikke

kendt fra Danmark,

Aspidosiphon muelleri,

men vil muligvis kunne dukke op. Norge rummer 17 (+1

forventelig) arter, og det er tænkeligt at der også blandt disse vil kunne findes nye arter for Danmark.

I 2010 udkom et bind om stjerneorme og slimbændler i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Strand &

Sundberg). Desværre fremgår det ikke, hvilke arter, der er fundet på dansk territorium.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Den eneste samlede danske fortegnelse over danske arter findes i Danmarks Fauna fra 1939

(Wesenberg-Lund).

Et udvalg af de danske arter findes beskrevet i bl.a. Kirkegaard (1978) og Køie & Kristiansen (2014).

I 2010 udkom et bind om stjerneorme og slimbændler i det svenske bogværk Nationalnyckeln

(Strand & Sundberg).

). Artslisten følger Wesenberg-Lund (1939). Nomenklatur og systematik

Artsliste-referencer:

(AADB

følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Kirkegaard, J.B. 1978. Stjerneorme. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 200. Rosenkilde & Bagger.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Strand, M. & P. Sundberg. 2010. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Stjärnmaskar -

slemmaskar (Sipuncula - Nemertea). ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Wesenberg-Lund, E. 1939. Pølseorme (Gephyrea). Danmarks Fauna, bd. 45.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ormebløddyr (Caudofoveata & Solenogastres)

Som navnet antyder er arterne i denne

gruppe ormelignende.

Arten

Wirenia argentea

kendes fra

såvel svensk som norsk farvand og vil

muligvis kunne findes i dansk farvand.

Foto:

Christiane Todt (Department of

Biology, University of Bergen, Norway).

(Text and scale removed).

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Mollusca

1. Caudofoveata

2. Solenogastres

Dansk navn

Dyreriget

Bløddyr

Ormebløddyr

Ormebløddyrene blev tidligere placeret i bløddyrklassen Amphineura sammen med skallus, men nu

placeres de 2 danske arter i hver sin klasse.

Miljø:

Begge danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 2 arter af ormebløddyr kendes fra Danmark, hhv. skinnende

ormebløddyr (Chaetoderma

nitidulum)

og (Neomenia

carinata).

De placeres i hver sin klasse, hhv.

Caudofoveata og Solenogastres.

Den ene af de 2 arter (50 %) har dansk navn.

Arter globalt:

320 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Begge arter nævnes i Muus (1959).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

11 arter ormebløddyr er angivet fra Sverige. I Norge er 35 arter påvist - og yderligere 40 arter anses for

forventelige. Med blot 2 kendte danske arter må det formodes, at der er potentiale for flere nye arter.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1871 udkom en oversigt over de marine bløddyr i Danmark (Mörch).

I 1959 udkom en fortegnelse over skallus, blæksprutter og søtænder i serien Danmarks Fauna

(Muus).

I 1995 publiceredes en opdateret oversigt over danske marine bløddyr (Jensen & Knudsen).

). Artslisten følger Jensen & Knudsen (1995). Systematik og

Artsliste-referencer:

(AADB

nomenklatur følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Muus, B.J. 1959. Skallus, Søtænder og Blæksprutter. Danmarks Fauna, bd. 65.

Mörch, O.A.L. 1871. Synopsis Molluscorum Marinorum Daniae. Vidensk. Medd. Dansk Naturh.

Foren. 11-14: 1-69.

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Skallus (Polyplacophora)

Skallus er primitive bløddyr - typisk

på et par cm’s længde. De er forsynet

med en krybesål, der virker som en

sugekop, med hvilken de kan suge sig

fast på sten og lignende.

Arten på billedet er grå skallus

(Leptochiton

asellus).

Foto: Jens Thorving Andersen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Mollusca

Polyplacophora

Dansk navn

Dyreriget

Bløddyr

Skallus

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der kendes 8 arter af skallus i Danmark. De repræsenterer 6 familier

fordelt på de 2 ordener Chitonida og Lepidopleurida.

4 af de 8 arter (50 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.000 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

13 arter (12 bofaste) af denne klasse er angivet fra Sverige - og ligeledes 13 fra Norge. Enkelte af disse vil

måske kunne forventes i danske farvande - heriblandt

Leptochiton alveolus

og slægtningen

L. cancellatus

samt

Acanthochitona fascicularis,

der alle er fundet ved kysten af både Norge og Sverige.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

100

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



I 1959 udkom en fortegnelse over skallus, blæksprutter og søtænder i serien Danmarks Fauna

(Muus).

I 1995 publiceredes en samlet liste over danske marine bløddyr, og dermed alle danske arter af

skallus (Jensen & Knudsen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Jensen & Knudsen (1995). Nomenklatur og

systematik følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Muus, B.J. 1959. Skallus, Søtænder og Blæksprutter. Danmarks Fauna, bd. 65.

101

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Muslinger (Bivalvia)

Amerikansk knivmusling (Ensis

directus)

stammer fra Nordamerika.

I 1970’erne blev den imidlertid

truffet i Europa, hvor den har spredt

sig voldsomt.

Som det fremgår af billedet fra Fanø,

kan den stedvis optræde i enorme

mængder. Pga. sin invasive optræden

er den uønsket i Danmark.

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Rige

Række

Klasse

Animalia

Mollusca

Bivalvia

Dyreriget

Bløddyr

Muslinger

Miljø:

Alle danske arter er rent akvatiske - en del arter lever i ferskvand, bl.a. den artsrigeste familie

bønne- og ærtemuslinger (Sphaeriidae), men hovedparten (ca. 85%) af arterne er marine. De største af

vore ferskvandsmuslinger, heriblandt den fredede flodperlemusling (Margaritifera

margaritifera),

optræder

som parasitter i larvestadiet - de såkaldte glochidier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 152 arter optræder på listen over danske muslinger, fordelt på hele 43

familier. De artsrigeste familier - alle med 9 arter - er hjertemuslinger (Cardiidae), blåmuslinger m.fl.

(Mytilidae) samt bønne- og ærtemuslinger (Sphaeriidae).

96 arter (63 %) har dansk navn.

Arter globalt:

20.000 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

Petersen (2001) beskrev eller genbeskrev en række arter i slægten

Astarte

- i alt 8 nye arter.

Kun 2 af disse,

A. belti

A. falsteri,

er imidlertid accepterede i følge WoRMS, den primære reference til

marine dyr på

Allearter.dk.

Det kan også nævnes, at bønnemuslingen

Sphaerium nucleus

for nylig er tilføjet listen, da arten er udskilt

fra stor bønnemusling (S.

corneum).

102

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Der har ikke været væsentligt fokus på gruppen de seneste år. De marine arter er senest bearbejdet i 1995

(Jensen & Knudsen) og de ferskvandslevende arter i 1984 (Bondesen).

I Danmarks Fauna bind 54, om ferskvandsbløddyr (Mandahl-Barth, 1949), nævnes yderligere 3 arter som

forventelige:



Mytilopsis leucophaeata

(Syn.

Congeria cochleata)

Pisidium tenuilineatum

(fejlagtigt (?) angivet fra Danmark på

Fauna Europaea)

Sphaerium solidum

I Danmarks Fauna bind 40, om saltvandsmuslinger (Jensen & Spärck, 1934), nævnes omkring 25 potentielle

arter, der forekommer i farvandene tæt på Danmark - ikke mindst langs det sydvestlige Norge og den

svenske kattegatkyst - områder der dog byder på flere typer levesteder, som ikke findes i danske farvande.

Men også helt ind i den tyske og polske del af Østersøen er der fundet arter, som endnu ikke er registreret i

Danmark, men som næsten med garanti ville kunne findes her (K.R. Jensen, pers. medd., 2016).

Fra Sverige er der angivet 183 (175 bofaste) arter, fra Norge 268 (+22 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

De 2 arter på arter Fedningsbekendtgørelsen og Habitatdirektivet er flodperlemusling (Margaritifera

margaritifera)

og tykskallet malermusling (Unio

crassus).

Førstnævnte optræder desuden på Bern-

konventionens Bilag 3.

På NOBANIS-listen over introducerede arter er såvel en gammel kending som almindelig sandmusling (Mya

arenaria)

som nyere invasive arter såsom amerikansk knivmusling (Ensis

directus)

og vandremusling

(Dreissena

polymorpha).

Historisk oversigt:

Typisk er hav- og ferskvandslevende arter behandlet hver for sig, ligesom det er

tilfældet med sneglene, og der foreligger ingen samlet oversigt over danske muslinger.



I 1864 udkom en oversigt over de terrestriske og ferskvandslevende bløddyr i Danmark i tidsskriftet

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Mörch).

Få år senere, i 1871, blev denne oversigt fulgt op af en oversigt over marine bløddyr (Mörch).

I 1905 blev der udgivet en oversigt over de danske saltvandsmuslinger (Christensen).

I 1934 udkom en oversigt over de marine arter i serien Danmarks Fauna (Jensen & Spärck).

I 1949 blev de ferskvandslevende arter beskrevet i Danmarks Fauna (Mandahl-Barth). Herefter

foreligger ingen samlet oversigt over ferskvandslevende arter.

I 1984 blev der udgivet en opdateret oversigt over marine muslinger i tidsskriftet Natur og Museum

(Bondesen).

I 1995 udkom en samlet checkliste over marine bløddyr (Jensen & Knudsen).

103

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger for de marine arters vedkommende Jensen &

Knudsen (1999) med enkelte tilføjelser, bl.a. Petersen (2002). For de ferskvandslevende arter følges

Mandahl-Barth (1949). Nomenklatur og systematik følger hhv.

WoRMS

(2009) og

Fauna Europaea

(2009).

De danske navne følger for de marine arter overvejende Bondesen (1984) med enkelte tilføjelser fra især

Køie & Kristiansen (2014). Det bør nævnes, at sidstnævnte reference benytter andre danske navne på en

hel del arter. Danske navne på ferskvandslevende arter følger primært Olsen et al. (1999).

Komplette referencer:



Bondesen, P. 1984. Danske havmuslinger. Natur og Museum 23 (2).

Christensen, S. 1905. De danske saltvandsmuslinger. Flora og Fauna 7: 81-125.

Jensen, A. & R. Spärck. 1934. Bløddyr II, Saltvandmuslinger. Danmarks Fauna, bd. 40.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Mandahl-Barth, G. 1949. Bløddyr III. Ferskvandsbløddyr. Danmarks Fauna, bd. 54.

Mörch, O.A.L. 1864. Synopsis Molluscorum Terrestrium et Fluviatilium Daniae. Vidensk. Medd.

Dansk Naturh. Foren. 20.

Mörch, O.A.L. 1871. Synopsis Molluscorum Marinorum Daniae. Vidensk. Medd. Dansk Naturh.

Foren.

Olsen, L.-H., J. Sunesen & B.V. Pedersen. 1999. Små dyr i sø og å. Gads Forlag.

Petersen, G.H. 2001. Studies on some Arctic and Baltic

Astarte

species (Bivalvia, Mollusca).

Meddelelser om Grønland, vol. 322.

Petersen, G.H. 2002. Nye muslingearter i Østersøen. Dyr i natur og museum 19(1): 25-27.

Flodperlemusling (Margaritana

margaritifera)

kendes som naturligt forekommende i Danmark kun fra Varde Å. Her

er den imidlertid ikke set i live siden 1974.

I begyndelsen af 1900-tallet blev den udsat i flere andre åsystemer i Syd- og Vestjylland, og det kan ike udelukes, at

den stadig findes her. På billedet ses en tom skal fra Varde Å. Foto: Bo Skelmose.

AV@Skelmose TV.dk.

104

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Søtænder (Scaphopoda)

Antalis agilis

- en af blot tre danske arter af søtænder. Søtænder er små skalboende bløddyr på få centimeters

længde - med et udseende som små elefantstødtænder. Foto:

H. Zell. Creative Commons CC BY-SA 3.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Mollusca

Scaphopoda

Dansk navn

Dyreriget

Bløddyr

Søtænder

Mlijø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der kendes 3 arter af søtænder i Danmark, hhv. almindelig søtand

(Antalis

entalis), A. agilis

Cadulus subfusiformis.

De to første placeres i familien Dentaliidae, den sidste i

familien Gadilidae.

En enkelt art (33 %) har dansk navn.

Arter globalt:

500 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. En enkelt af de 3 arter er meldt siden Muus (1959).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge angives hhv. 6 (4 bofaste) og 11 (+4 forventelige) arter. Enkelte af disse vil muligvis

kunne findes i Danmark. Muus (1959) nævner yderligere 7 arter som potentielle, heriblandt

Entalina

tetragona

Antalis occidentalis.

Tomme skaller af sidstnævnte er fundet ved Nordsjællands kyst.

105

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1959 blev der udgivet et bind i serien Danmarks Fauna, omhandlende søtænder, skallus og

blæksprutter (Muus).

I 1995 udkom en samlet checkliste over Danmarks marine bløddyr, herunder søtænder (Jensen &

Knudsen, 1995).

). Artslisten følger Jensen & Knudsen (1995). Nomenklatur og

Artsliste-referencer:

(AADB

systematik følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Muus, B.J. 1959. Skallus, Søtænder og Blæksprutter. Danmarks Fauna, bd. 65.

106

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Snegle (Gastropoda)

Ligesom den kendte og berygtede slægtning, iberisk skovsnegl alias dræbersnegl (Arion cf.

vulgaris),

er rød

skovsnegl (Arion

rufus)

også introduceret i Danmark.

Den er imidlertid tilsigtet introduceret, og ikke indslæbt, idet den i 1913 blev indført fra Harzen til Danmark og

udsat ved Silkeborg. Den kan stedvist optræde temmelig talrigt, men betragtes ikke som invasiv ligesom iberisk

skovsnegl. Foto: Kristian Borum.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Mollusca

Gastropoda

Dansk navn

Dyreriget

Bløddyr

Snegle

Miljø:

Snegle forekommer såvel i havet, som i ferskvand og på landjorden. Ca. 60% af arterne er marine,

30% er landlevende og de resterende 10% lever i ferskvand. Visse arter lever som parasitter, bl.a. en række

meget små arter i familien Pyramidellidae, der lever som ektoparasitter på andre marine organismer.

Enkelte arter findes i overgangszoner, f.eks. i brakvand eller ved bredden af ferske vande.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 358 arter er med på listen over danske snegle. Ud over arter, der

regnes som danske, findes enkelte arter i bl.a. opvarmede væksthuse, akvarier m.v.

De danske arter repræsenterer knap 20 ordener. De største er: Stylommatophora (102 arter),

Hypsogastropoda (84 arter) og Nudibranchia (55 arter), hvoraf den første er terrestrisk og de to andre

marine. Det skal i øvrigt nævnes, at adskillige arter ikke placeres i en orden i følge den nuværende

klassifikation

WoRMS

(2009).

221 arter (62 %) har dansk navn.

107

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

70.000 (DK = 0,5 %).

Nye arter:

Adskillige arter er føjet til den danske fauna siden år 2000. Det gælder bl.a. følgende landsnegle:



Boettgerilla pallens

Cernuella cisalpina

Cochlicopa repentina

Hygromia cinctella

Hygromia limbata

Lehmannia nyctelia

(østlig bøgesnegl)

Lehmannia valentiana

Monacha cantiana

Oxychiulus navarricus

(svejtsisk rovsnegl)

Tandonia rustica

(stor kølsnegl)

Blandt de marine snegle kan nævnes japansk østersboresnegl (Ocinebrellus

inornatus).

Her ud over kan det nævnes, at ferskvandssneglen

Haitia acuta,

der tidligere kun kendtes fra akvarier og

væksthuse (og ikke var at regne for en dansk art), nu optræder som vildtlevende.

Til sidst skal det nævnes, at enkelte arter er føjet til listen på basis af opsplitning af arter. Det gælder f.eks.

Euconulus praticola

Cochlicopa repentina.

Landsneglen

Hygromia cinctella

(billedet) blev fundet og meldt ind på

Fugleognatur.dk

som ny art for

Danmark i 2015.

Året efter blev endnu en art i slægten,

Hygromia limbata,

meldt som ny på

Fugleognatur.dk

Fotos: Linda Kjær Thomsen.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Adskillige arter er forventelige i Danmark.

Blandt landsneglene kan nævnes nøgensneglene

Deroceras lothari

D. sturanyi.

Flere snegleslægter rummer arter, der vil kunne føjes til listen på basis af taxonomiske revideringer, ligesom

Euconulus

Cochlicopa

som nævnt ovenfor. Det gælder f.eks. slægterne

Pupilla

Balea

(K. Fog, pers.

medd. 2017). Der er dog usikkerhed og uenighed omkring flere af disse, og konsekvens ift. hvilke arter, der

bør medtages og hvilke der bør udelades er i bedste fald vanskeligt.

108

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Af potentielle marine arter kan bl.a. nævnes arter i familien Pyramellidae, hvoraf flere findes langs den

svenske vestkyst. En anden meget lille art,

Philinoglossa helgolandica

findes også langs den svenske

vestkyst - ofte talrigt - og er forventelig i dansk farvand (K.R. Jensen, pers. medd., 2016).

Blandt ferskvandsarterne kan

Lithoglyphus naticoides

nævnes som en potentiel art. Det skal også nævnes,

at en række ferskvandslevende arter er indslæbt med vandplanter til akvarier og væksthuse, men typisk vil

disse ikke kunne klare sig på friland.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 491 (455 bofaste) og 597 (+21 forventelige) arter.

Vinbjergsnegl (Helix

pomatia)

optræder -

ligesom lægeigle (Hirudo

medicinalis)

- på

Fredningsbekendtgørelsens Bilag 4 og må

ikke indsamles i erhvervsmæssigt øjemed

udenfor områder, hvor de opformeres

kunstigt).

Den optræder tillige på Habitatdirektivets

og Bern-konventionens bilag.

Foto: Frede Mørch.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

Udover vinbjergsnegl (Helix

pomatia)

optræder 3 arter vindelsnegle (slægten

Vertigo)

samt

Anisus

vorticulus

på Habitatdirektivet.

På NOBANIS-listen over introducerede arter optræder den vel nok mest omtalte snegl i nyere tid i Danmark

- iberisk skovsnegl (Arion cf.

vulgaris)

- bedre kendt under navnet dræbersnegl. Listen omfatter herudover

bl.a. et par af dens slægtninge - rød skovsnegl (A.

rufus)

og sortsidesnegl (A.

distinctus).

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen samlet fortegnelse over Danmarks snegle. Typisk er de

landlevende, ferskvandslevende og marine arter behandlet hver for sig - grupper der ikke udgør naturlige

systematiske enheder - og de behandles derfor hver for sig her på siden.

Landsnegle



I 1864 udkom en oversigt over de terrestriske og ferskvandslevende bløddyr i Danmark i tidsskriftet

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Mörch).

109

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



I 1873 blev der udgivet en oversigt over Sveriges, Norges og Danmarks land- og ferskvandsbløddyr

(Westerlund).

I 1911 udkom en oversigt over Danmarks landsnegle i serien Danmarks Fauna (Steenberg).

I 1913 udgav samme forfatter (Steenberg) en artikel, på tysk, om Danmarks landsnegle.

I 1934 udkom en revideret fortegnelse over danske land- og ferskvandsbløddyr (Schlesch) i

tidsskriftet Archiv für Molluskenkunde med en opdatering i 1938 (Schlesch).

I 1949 blev der udgivet endnu et bind om snegle i serien Danmarks Fauna. Dette bind handler

primært om ferskvandssnegle, men rummer ligeledes en opdatering af bindet om landsnegle fra

1911 (Mandahl-Barth).

I 1950 udkom en artikel om danske landsnegle i tidsskriftet Flora og Fauna (Mandahl-Barth).

I 1981 udkom ”Danske landsnegle” i tidsskriftet Natur og Museum (Bondesen).

Ferskvandssnegle



I 1864 udkom en oversigt over de terrestriske og ferskvandslevende bløddyr i Danmark i tidsskriftet

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Mörch).

I 1873 blev der udgivet en oversigt over Sveriges, Norges og Danmarks land- og ferskvandsbløddyr

(Westerlund).

I 1934 udkom en revideret fortegnelse over danske land- og ferskvandsbløddyr (Schlesch) i

tidsskriftet Archiv für Molluskenkunde med en opdatering i 1938 (Schlesch).

I 1949 blev der udgivet et bind i serien Danmarks Fauna om ferskvandssnegle inklusive en

opdateret oversigt over landsnegle (Mandahl-Barth).

Marine snegle



I 1871 udkom en oversigt over de marine bløddyr i Danmark (Mörch).

I 1975 udkom et hæfte om danske havsnegle i tidsskriftet Natur og Museum (Bondesen).

I perioden 1976-1986 udkom en serie på 9 artikler om forgællesnegle (Prosobranchia) i

Storbritannien og Danmark i tidsskriftet Journal of Molluscan Studies. Forgællesneglene udgør godt

halvdelen af de danske marine arter (Fretter & Graham).

I 1994 blev der udgivet en ny og opdateret udgave af Natur og Museum hæftet om havsnegle fra

1975 (Bondesen).

I 1995 udkom en samlet oversigt over danske marine bløddyr (Jensen & Knudsen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Landsnegle

Artslisten over landlevende snegle er udarbejdet af Kåre Fog (2009) og følger Mandahl-Barth (1949b) med

flere tilføjelser, bl.a. nye arter angivet af Pagh & Jensen (2008) samt Kåre Fogs egne upublicerede fund af

nye arter. Nomenklatur og systematik følger overvejende

Mollbase

(2009) suppleret med Andersson

(2006). De danske navne er dels navne benyttet i tidligere udgivelser og dels navne foreslået af Kåre Fog i

forbindelse med udarbejdelsen af artslisten til

Allearter.dk.

Ferskvandssnegle

Listen over ferskvandslevende snegle følger primært Mandahl-Barth (1949a). Nomenklatur og systematik

følger primært

Fauna Europaea

(2009). De danske navne følger overvejende Olsen et al. (1999).

Marine snegle

Artslisten over marine snegle følger Jensen & Knudsen (1995) med enkelte tilføjelser. Nomenklatur og

systematik følger

WoRMS

(2009). De danske navne følger Bondesen (1994) med enkelte tilføjelser fra især

Køie & Kristiansen (2014).

110

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Komplette referencer:



Andersson, R. 2006. Annotated list of the non-marine Mollusca of Britain and Ireland.

Bondesen, P. 1975. Danske havsnegle. Natur og Museum 16 (3+4).

Bondesen, P. 1981. Danske landsnegle. Natur og Museum 20 (2).

Bondesen, P. 1994. Danske havsnegle. Natur og Museum 33 (2).

Fog, K. 2009. Artsliste - Landsnegle. Upubl.

Fretter, V. & A. Graham. 1976-1986. The prosobranch molluscs of Britain and Denmark. Part 1-9.

Journal of Molluscan Studies.

Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Mandahl-Barth, G. 1949a. Bløddyr III. Ferskvandsbløddyr. Danmarks Fauna, bd. 54.

Mandahl-Barth, G. 1949b. Tilføjelser og rettelser til C. M. Steenberg: Bløddyr I, s. 221- 249. I:

Mandahl-Barth, G. 1949. Bløddyr III. Ferskvandsbløddyr. Danmarks Fauna, bd. 54.

Mandahl-Barth, G. 1950. Danske landsnegle. Flora og fauna 56: 81-94.

Mollbase. Database of Mollusca. 2009. http://www.mollbase.de/

Mörch, O.A.L. 1864. Synopsis Molluscorum Terrestrium et Fluviatilium Daniae. Vidensk. Medd.

Dansk Naturh. Foren. 20.

Mörch, O.A.L. 1871. Synopsis Molluscorum Marinorum Daniae. Vidensk. Medd. Dansk Naturh.

Foren.

Olsen, L.-H., J. Sunesen & B.V. Pedersen. 1999. Små dyr i sø og å. Gads Forlag.



Pagh, S. & F. Jensen. 2008. Dræbersneglen

Arion lusitanicus

- æglægningssteder - efterårsskjul -

aktuelle fjender. Rapport udarbejdet for Skov- og Naturstyrelsen og Det Danske Haveselskab.

Schlesch, H. 1934. Revidiertes Verzeichnis der dänischen Land- und Süsswassermollusken mit ihrer

Verbreitung. Archiv für Molluskenkunde 66: 233-312.

Schlesch, H. 1938. 2. Nachtrag zu "Revidiertes Verzeichnis der dänischen Land- und

Süsswassermollusken und ihre Verbreitung". Archiv für Molluskenkunde 70: 269-278.

Steenberg, C.M. 1911. Bløddyr I. Landsnegle. Danmarks Fauna, bd. 10.

Steenberg, C.M. 1913. Verzeichnis der Landschnecken Dänemarks. Nachr. Blatt d. Deutschen

Malakologischen Gesellschaft 45: 124-133 & 163-170.

Westerlund, C.A. 1873. Sveriges, Norges og Danmarks Land- og Sötvatten-Mollusker. Lund.

Nøgensnegle er som navnet

antyder ikke udstyret med hus

eller skal. Denne marine gruppe

kan især i troperne være

usædvanligt farvestrålende, men

også blandt de danske arter er

der mange arter med

imponerende farver og mønstre.

Blandt de danske arter er

Eubranchus pallidus

(billedet).

Foto:

Bernard Picton.

Creative Commons CC BY-SA 4.0

111

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Blæksprutter (Cephalopoda)

Kæmpeblæksprutten (Architeuthis

dux)

lever op til sit navn, da den kan nå en imponerende længde på over 10

meter. Blandt dens fjender er kaskelothvaler, der ofte har mærker efter kamp med kæmpeblæksprutter. Man ved

meget lidt om disse dyr, der lever i dybhavet, men en sjælden gang imellem strander ved bl.a. danske kyster.

På billedet ses et individ strandet fra Norge.

Foto:

NTNU Vitenskapsmuseet, Norge. (Image cropped).

Creative Commons CC BY 2.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Mollusca

Cephalopoda

Dansk navn

Dyreriget

Bløddyr

Blæksprutter

Miljø:

Samtlige danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 22 arter af blæksprutter er kendt fra danske farvande. De fordeles på

4 ordener og igen på hele 10 familier, hvoraf Sepiolidae med 5 arter er den artsrigeste.

11 arter (50 %) har dansk navn.

Arter globalt:

900 (DK = 2,4 %).

Nye arter:

En enkelt ny art er kommet til siden år 2000 - den store 8-armede blæksprutte (Haliphron

atlanticus).

Seneste samlede oversigt er fra 2005 (Jensen).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

112

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I Danmarks Fauna bind 65, om skallus, søtænder og blæksprutter (Muus, 1959), nævnes en række arter, der

er fundet i farvandene tæt ved os. Flere af disse er forventelige i dansk farvand.

Det gælder f.eks. ”indbegrebet af en blæksprutte” - den ottearmede

Octopus vulgaris,

der er fundet i bl.a.

den sydlige del af Nordsøen.

Af andre arter kan nævnes

Octopoteuthis sicula, Histioteuthis reversa

(Syn.

Calliteuthis meneghini)

samt

Cirroteuthis muelleri.

Skaller af

Sepia elegans

skaller er fundet i Nordsøen, men arten er ikke fundet levende

i dansk farvand.

Fra Sverige er der angivet 18 arter (14 bofaste) og fra Norge 23 (+6 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1959 udkom en oversigt indeholdende danske arter af blæksprutter i serien Danmarks Fauna

(Muus).

I 1995 blev der udgivet en checkliste over marine bløddyr, heriblandt blæksprutter (Jensen &

Knudsen).

I 2005 udkom et hæfte om blæksprutter i tidsskriftet Natur og Museum (Jensen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Jensen (2005) suppleret med Jensen (2004).

Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger Jensen (2005).

Jensen, F. 2005. Blæksprutter. Natur og museum 44 (2).

Jensen, K.R. 2004. Ny art i megaformat i danske farvande. Dyr i natur og museum 1: 20-23.

Jensen, K.R. & J. Knudsen. 1995. Annotated checklist of recent marine molluscs of Danish waters.

Zoologisk Museum.

Muus, B.J. 1959. Skallus, Søtænder og Blæksprutter. Danmarks Fauna, bd. 65.

Blæksprutter kender vi mest i form af de

såkaldte sepiaskaller, der ofte kan ses i

opskyl på danske strande. De udgør

skelettet hos arter af visse blæksprutter,

her sepiablæksprutte (Sepia

officinalis).

Skallerne bruges til kalktilskud til

burfugle, terrariedyr m.v. Tidligere blev

de brugt til slibning.

Foto: Linda Kjær-Thomsen.

113

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Slimbændler (Nemertea)

Som en regnorm kan slimbændler

strække sig og trække sig sammen. I

udstrakt tilstand kan arten på billedet,

Lineus longissimus,

nå en længde på op

imod 50 m - og kan dermed betragtes

som verdens længste dyr!

Arten findes ved Sveriges og Norges

kyster, men er endnu ikke fundet i dansk

farvand.

Foto:

Bruno C. Vellutini.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Nemertea

Dansk navn

Dyreriget

Slimbændler

Miljø:

På nær

Prostoma graecense,

som lever i ferskvand, er alle danske arter marine.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der kendes i øjeblikket 30 danske arter af slimbændler, eller

nemertiner som de også kaldes. 3 klasser forekommer i Danmark, hvoraf den største, Enopla, omfatter

halvdelen af arterne.

10 arter (33 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.358 (DK = 2,2 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

96 arter er kendt fra Sverige (hvoraf dog blot 59 regnes som bofaste) og fra Norge er der angivet 60 (+30

forventelige) arter. En del af disse findes ned langs den svenske vestkyst, hvoraf måske en håndfuld eller

flere kan forventes at dukke op i dansk farvand. En af disse er den giftige

Lineus longissimus

- der med en

længde på op til 50 m som nævnt kandiderer til titlen som verdens længste dyr. Den er imidlertid ikke mere

end ca. 10 mm bred og kan længden til trods ligge i et par sammenlagte hænder.

En anden art,

Micrura baltica,

lever i Østersøen og er truffet ikke langt fra Bornholm - muligvis i dansk

farvand. 75 arter er kendt fra Norge og også blandt disse er der en del forventelige i Danmark.

114

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I 2010 udkom et bind om slimbændler og stjerneorme i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Strand &

Sundberg). Desværre fremgår det ikke, hvilke arter, der er fundet på dansk territorium.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Den eneste samlede danske oversigt over danske arter af slimbændler findes i tidsskriftet Ophelia

(Brunberg, 1964).

I 2010 udkom et bind om slimbændler og stjerneorme i det svenske bogværk Nationalnyckeln

(Strand & Sundberg).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Brunberg (1964) med enkelte tilføjelser (Kirkegaard,

1978). Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Brunberg, L. 1964. On the nemertean fauna of Danish Waters. Ophelia 1(1): 77-111.

Kirkegaard, J.B. 1978. Nemertiner. I: Danmarks dyreverden, bd. 1, s. 123-127. Rosenkilde & Bagger.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Strand, M. & P. Sundberg. 2010. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Stjärnmaskar -

slemmaskar (Sipuncula - Nemertea). ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Slægten

Tubulanus

rummer 3 danske

arter. På billedet ses

T.superbus,

der

ligesom sine slægtninge er rødlig med

hvide striber, hvilket har givet en af

arterne (T.

annulatus)

det rammende

danske navn dannebrogsslimbændel.

På svensk kaldes

T. annulatus

julklappsmask (julegaveorm) - ligeledes

et ganske rammende navn.

Foto:

Patrick Beckers, Rudi Loesel,

Thomas Bartolomaeus.

115

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Entoprocta

Entoprocta er små marine dyr, der overfladisk ligner mosdyr. Ligesom disse er Entoprocta overvejende

kolonidannende. På billedet ses to arter af Entoprocta, hhv.

Loxoxomella elegans

(tv) og

Pedicellina cernua

(th).

Tegning: P.H. Gosse, 1853.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Entoprocta

Dansk navn

Dyreriget

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Den danske fauna rummer 30 kendte arter af Entoprocta. 3 familier er

repræsenteret, hvoraf Loxosomatidae med 23 arter er langt den artsrigeste.

Ligesom artsgruppen har ingen af arterne dansk navn.

Arter globalt:

171 (DK = 17,5 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Stort set kun en enkelt person - Claus Nielsen (Statens

Naturhistoriske Museum)

- har beskæftiget sig med

gruppen. Ikke desto mindre er den relativt godt undersøgt, og næppe mange nye arter - om nogen - vil

kunne føjes til listen. Og i så fald vil det sandsynligvis dreje sig om arter fra det dybe Skagerrak - eller evt.

indslæbte arter (C. Nielsen, pers. medd., 2016).

116

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 26 og 25 (+5 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt tidligere oversigt over danske arter af Entoprocta - Danmarks Fauna fra

1940 (Marcus), men kun 4 arter var kendt fra Danmark på det tidspunkt, hvoraf den ene var

fejlbestemt.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten er udarbejdet af Nielsen (2009) og baseret på Nielsen

(1989). Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015).

Marcus, E. 1940. Mosdyr. Danmarks Fauna, bd. 46.

Nielsen, C. 1989. Entoprocta. Synopses of the British Fauna, N.S. 41: 1-131.

Nielsen, C. 2009. Entoprocta. Upubl.

117

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Phoronida

Phoronis hippocrepia

(billedet) er

kolonidannende på kalksten o.l.

Her danner de enkelte dyr et rør,

indlejret i f.eks. kalkalger, hvorfra

de med deres tentakler filtrerer

vandet for plankton - på samme

måde som bl.a. mosdyr.

Foto:

Parent Géry.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Phoronida

Dansk navn

Dyreriget

Miljø:

Begge danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 2 arter i rækken Phoronida forekommer med sikkerhed i Danmark,

hhv.

Phoronis hippocrepia

P. muelleri.

Såvel disse 2 arter som de 3 potentielle nævnt nedenfor tilhører

slægten

Phoronis.

Ligesom artsgruppen har de to arter intet dansk navn.

Arter globalt:

Blot 16 arter af er kendt (DK = 12,5 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

En tredje dansk art nævnes i Kirkegaard (1978), men uden navn - og en fjerde, ligeledes unavngiven,

nævnes som potentiel. Fra Sverige angives der 5 arter og fra Norge 3 (+1 forventelig). Disse er ud over de 2

arter på

Allearter.dk

følgende:

Phoronis ovalis, P. pallida

P. psammophila.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

118

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



De 2 danske arter nævnes bl.a. i Danmarks Dyreverden (Kirkegaard, 1978).

). Artslisten følger Kirkegaard (1978). Systematik og nomenklatur følger

Artsliste-referencer:

(AADB

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Kirkegaard, J.B. 1978. Phoronida. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 208-209. Rosenkilde & Bagger.

119

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Armfødder (Brachiopoda)

På verdensplan kendes over 7.000 arter af armfødder. Gruppen havde imidlertid sin storhedsperiode for længe

siden, og over 90% af arterne kendes kun som fossiler.

I Danmark kendes (indtil videre) blot en enkelt art -

Novocrania anomala.

Blandt fossile danske arter kan nævnes

Isocrania costata

(billedet), der bl.a. kan findes ved Stevns Klint.

Foto:

Wilson44691. (Scale removed). Creative Commons CC0 1.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Brachiopoda

Dansk navn

Dyreriget

Armfødder

Miljø:

Alle armfødder lever i havet og tilbringer hele livet her.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Indtil videre er kun en enkelt art med sikkerhed fundet i de danske

farvande,

Novocrania anomala.

Derimod kendes adskillige arter som fossiler.

Arter globalt:

Denne gruppe havde sin storhedstid tidligere i Jordens historie, og der kendes ca. 7.000

fossile arter mod blot 392 nulevende arter (DK = 0,3 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

120

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I Sverige kendes 5 (4 bofaste) arter og i Norge 10 (+2 forventelige) arter, hvoraf enkelte meget tænkeligt vil

kunne findes i Danmark.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Den eneste danske art er beskrevet i bl.a. Danmarks dyreverden (Kirkegaard, 1978).

). ”Artslisten” følger Tendal (1978). Nomenklatur og systematik følger

Artsliste-referencer:

(AADB

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Kirkegaard, J.B. 1978. Armfødder I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 209-210. Rosenkilde & Bagger.

121

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Edderkopper (Araneae)

Stor rovedderkop (Dolomedes

fimbriatus)

(billedet) er Danmarks

største og kraftigste edderkop.

Hvad benspænd angår, bliver den dog

udkonkurreret af stor husedderkop

(Eratigena

atrica).

Foto: Lars Skipper

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Chelicerata

Arachnida

Araneae

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Klosaksdyr

Spindlere

Edderkopper

Miljø:

På nær en enkelt ferskvandslevende art, vandedderkop (Argyroneta

aquatica),

er samtlige danske

arter landlevende. Enkelte arter, bl.a. de 2 arter i slægten

Dolomedes,

træffes dog ofte på overfladen af

ferske vande.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 559 danske edderkoppearter optræder på

Allearter.dk.

En enkelt af

disse, nordlig fugleedderkop (Atypus

affinis),

tilhører underordenen fugleedderkopper (Mygalomorphae),

resten placeres i underordenen ordinære edderkopper (Araneomorphae). 36 familier er repræsenteret i

Danmark, hvoraf tæppespindere (Linyphiidae) (221 arter) er langt den artsrigeste. Herefter kommer

kugleedderkopper (Theridiidae) (47 arter),

jagtedderkopper (Lycosidae) (40 arter), springedderkopper

(Salticidae) (36 arter) og museedderkopper (Gnaphosidae) (34 arter).

Flere arter er indslæbt, og enkelte af disse forekommer kun synantropt - indendørs i huse etc. Den vel nok

mest kendte af disse er mejeredderkop (Pholcus

phalangioides).

145 arter (26 %) har dansk navn.

Arter globalt:

43.678 (DK = 1,3 %).

122

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

"Katalog over Danmarks edderkopper" (Scharff & Gudik-Sørensen, 2006) blev påbegyndt i

1998 og dækker perioden frem til og med 2005. Hele 83 arter publiceres her som nye for Danmark.

Opdateringer til kataloget kan ses online på "Checkliste over Danmarks Edderkopper (Araneae) - Version

26-10-2011" (Scharff & Gudik-Sørensen, 2011). Her angives 22 nye arter.

Yderligere 7 arter er føjet til efterfølgende i checklisten på webstedet

Danmarks edderkopper

(tilgået 20-

10-2016). Hertil kommer yderligere nogle få arter, hvilket bringer det samlede antal nye danske arter, der

først er meldt siden år 2000, op i størrelsesordenen 120 arter - over en femtedel af de kendte danske arter.

Blandt de nyere arter kan nævnes den fascinerende myrelignende

Myrmarachne formicaria

samt 2

repræsentanter for en ny familie (Zodaridae) -

Zodarion italicum

Z. rubidum.

Det aktuelle

landsdækkende biodiversitetsprojekt Biowide (se afsnittet ”Brug

af referencer”)

har også bidraget med et

par nye arter -

Mermessus trilobatus

Theridion pinastri.

2 arter er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000: skovjæger (Pardosa

saltans)

Sibianor larae.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er temmelig grundigt undersøgt - ikke mindst i de senere år i forbindelse med udarbejdelsen af et

katalog i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (Scharff & Gudik-Sørensen, 2006) og efterfølgende

opdateringer på Internettet - Checklist of Danish Spiders (Araneae) (Scharff & Gudik-Sørensen, 2011) samt

Danmarks edderkopper

(2016).

En stor del af samlingerne er digitaliserede. Der er dog et stykke vej endnu, og på webstedet

Danmarks

edderkopper

(tilgået 20-10-2016) skrives følgende: ”'Danmarks

Edderkopper' skal betragtes som en naturlig

udvidelse af ovennævnte checkliste [Scharff & Gudik-Sørensen 2006 red.] med distriktsfund, idet 'Danmarks

Edderkopper' satser på at registrere samtlige fund i danske edderkoppesamlinger. På nuværende tidspunkt

rummer databasen mere end 28.000 edderkoppefund fra alle egne af Danmark, og vi regner med at dette udgør

ca. 2/3 af det eksisterende materiale i danske samlinger. Den sidste 1/3 håber vi at kunne tilføje løbende”.

Pedersen (2016) lister 229 arter som er fundet tæt på Danmark i et eller flere af vore nabolande. Hele 93 af

disse er fundet i enten Slesvig-Holsten eller i Skåne. 15 arter er fundet begge steder og kan regnes som højt

forventelige. Det drejer sig om følgende:



Araniella displicata

(hjulspindere - Araneidae)

Cheiracanthium oncognathum

(Miturgidae)

Clubiona similis

(sækspindere - Clubionidae)

Dipoena melanogaster

(kugleedderkopper - Theridiidae)

Episinus truncatus

(kugleedderkopper - Theridiidae)

Evarcha laetabunda

(springedderkopper - Salticidae)

Haplodrassus umbratilis

(museedderkopper - Gnaphosidae)

Neon valentulus

(springedderkopper - Salticidae)

Neriene radiata

(tæppespindere - Linyphiidae)

Pardosa lugubris

(jagtedderkopper - Lycosidae)

Pelecopsis elongata

(tæppespindere - Linyphiidae)

Philodromus rufus

(Philodromidae)

Theridion pinastri

(kugleedderkopper - Theridiidae)

Trematocephalus cristatus

(tæppespindere - Linyphiidae)

Zilla diodia

(hjulspindere - Araneidae)

123

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Blandt de forventelige (dog ingen højt forventelige) arter nævnt i Pedersen (2016) indgår 3 familier, der

endnu ikke rummer danske arter:



Ochyroceratidae -

Theotima minutissima

(T)

Titanoecidae -

Titanoeca psammophila

(T, S);

T. quadriguttata

(T)

Zoropsidae -

Zoropsis spinimana

(T)

T=Tyskland, S=Sverige

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 762 (740 bofaste) og 631 (+54 forventelige) arter.

Fugleedderkopper udgør en selvstændig

underorden (Mygalomorphae) blandt

edderkopperne.

I Danmark har vi en enkelt art - nordlig

fugleedderkop (Atypus

affinis).

I over 70 år blev den regnet som uddød i

Danmark, men i 1994 blev den

genfundet i Midtjylland, og siden er den

fundet på adskillige lokaliteter rundt om i

landet.

Foto: Werner Meng.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

37 (525=94 %)*

RE:1 - CR:2 - EN:5 - VU:14 - NT:15

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Rødlistevurderingen omfatter alle familier (pr 2006). En enkelt art angives som uddød i Danmark -

jagtedderkoppearten

Pardosa danica

- i øvrigt en art, der i hele verden kun kendes fra typeeksemplaret!

Blant de introducerede arter på NOBANIS-listen er enkelte etablerede arter - såsom mejeredderkop

(Pholcus

phalangioides)

- samt eksempler på tilfældigt indslæbte arter såsom den sorte enke (Latrodectus

mactans).

Historisk oversigt:



I 1904 udkom den første oversigt over Danmarks edderkopper (Sørensen) - i tidsskriftet

Entomologiske Meddelelser. Theridierne (kugleedderkopper) var dog ikke medtaget. Disse blev

behandlet i 1920 (Deichmann), ligeledes i Entomologiske Meddelelser.

124

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



I 1922 publiceredes en fortegnelse over de danske arter i et omfattende værk om edderkoppers

biologi (Brændegård).

I hhv. 1966 og 1972 udkom 2 bind om Danmarks edderkopper i serien Danmarks fauna

(Brændegård).

I 2006 udkom et katalog i Entomologiske Meddelelser med angivelse af samtlige kendte arters

udbredelse fordelt på 11 faunistiske distrikter. Listen rummer 523 arter, heraf 83 nye arter for

landet (Scharff & Gudik-Sørensen).

På Statens Naturhistoriske Museums websted findes en liste over Danmarks edderkopper (seneste

version 26-10-2011) (Scharff & Gudik-Sørensen, 2011).

I 2016 blev webstedet Danmarks edderkopper annonceret.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Scharff & Gudik-Sørensen (2011) med tilføjelser -

primært fra webstedet

Danmarks edderkopper

(2016). Nomenklaturen følger

World Spider Catalogue

(2016). Systematik følger Scharff & Gudik-Sørensen (2011). De danske navne følger Breiting et al. (2002)

med enkelte ændringer og tilføjelser.

Komplette referencer:



Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 2002. Danske navne på danske edderkopper og

mejere. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

Brændegård, J. 1922. Fortegnelse over Danmarks edderkopper. I: E. Nielsen: De danske

edderkoppers biologi, p. 679-706.

Brændegård, J. 1966. Edderkopper eller spindlere I. Danmarks Fauna, bd. 72.

Brændegård, J. 1972. Edderkopper eller spindlere II. Danmarks Fauna, bd. 80.

Danmarks Edderkopper. http://daim.snm.ku.dk/introduktion-til-danmarks-edderkopper

Deichmann, E. 1920. Oversigt over de danske Theridier samt slægten Dictyna. Entomologiske

Meddelelser XIII. København.

Hansen, M.D.D., K. Olsen & T.S. Jensen. 2015. Nye arter i Danmark. Terrestriske arthropoder og

vertebrater. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Pedersen, J. 2016. Forventelige edderkopper i Danmark. Upubl.

Scharff, N. & O. Gudik-Sørensen. 2006. Katalog over Danmarks edderkopper (Araneae).

Entomologiske Meddelelser 74(1): 3-71.

Scharff, N. & O. Gudik-Sørensen. 2011. Checklist of Danish Spiders (Araneae) (version 26-10-2011).

http://www.zmuc.dk/EntoWeb/arachnology/dkchecklist_danish.htm

Sørensen, W. 1904. Danmarks, Færøernes og Islands Edderkopper. Entomologiske Meddelelser 2.

række, 1. bd., København.

World Spider Catalogue. 2016. Ver. 17.0. http://www.wsc.nmbe.ch/

125

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mider (Acari)

Trombidium brevimanum

er en

nær slægtning til den velkendte

rød jordmide (T.

holosericeum)

- også kaldet fløjlsmide.

T. brevimanum

blev fundet som

ny for landet i 2016. Nymferne

lever som snyltere, som det ses

på billedet, hvor en

perleedderkop (Enoplognatha

ovata)

er blevet offer.

Foto: Simon Haarder.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Underklasse

Infraklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Chelicerata

Arachnida

Micrura

Acari

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Klosaksdyr

Spindlere

Mider

Miderne skiller sig som den eneste artsgruppe på

Allearter.dk

ud på infraklasse-niveau.

Miljø:

De fleste danske arter lever på landjorden. Herudover træffes en del i ferskvand - og nogle få i

havvand. De akvatiske arter findes især blandt fløjlsmiderne (Prostigmata), men også blandt f.eks.

pansermiderne (Oribatida). Mange arter lever som ektoparasitter på bl.a. insekter, fugle og pattedyr.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 841 arter af mider er indtil videre registreret på

Allearter.dk.

ordener er repræsenteret i følge nuværende klassifikation. Af disse er fløjlsmider (Prostigmata) (398 arter)

og pansermider (Oribatida) (227 arter) de mest artsrige. Den uden sammenligning mest kendte danske art,

skovflåten (Ixodes

ricinus)

tilhører ordenen blodmider (Ixodida) (21 arter).

Det skal nævnes, at adskillige arter på

Allearter.dk

ikke pt. kan matches med

PESI, WoRMS

eller

GBIF.

Flere

af disse må formodes at bero på synonymer eller ugyldige taxa.

63 arter (7 %) er pt. forsynet med dansk navn.

126

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

>54.312 (DK = 1,5 %).

Nye arter:

Nogle få arter er føjet til listen de senere år, primært galledannende arter i familien

Eriophyidae. Seneste (og eneste) samlede oversigt over danske mider er Hallas (1978).

En enkelt mideart er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000, varrroamide (Varroa

destructor).

Den har

dog været kendt længe, idet den er et frygtet skadedyr blandt biavlere, men den er nu udskilt fra arten

Varroa jacobsoni

som en selvstændig art.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500,

500-1.000,

>1.000.

Miderne udgør et af de største ”sorte huller” i dyreriget. Ingen har arbejdet indgående med miderne siden

Gjelstrup (1978) og Hallas (1978), og mange arter kan forventes at blive føjet til listen, hvis gruppen bliver

genstand for nærmere undersøgelser. Højst sandsynligt gemmer der sig også oplysninger om flere allerede

fundne arter i diverse rapporter m.v.

Den bedst undersøgte gruppe er pansermiderne (Oribatida) (Gjelstrup, 1978) - og de vandlevende mider

tilbage i begyndelsen af 1900-tallet (Lindblad, 1920). Galmider er behandlet i Henriksen & Tuxen (1944).

En meget stor del af arterne på

Allearter.dk

(over 100) kan ikke på nuværende tidspunkt matches med

PESI,

WoRMS

eller

GBIF

og dækker muligvis over synonymer eller ugyldige taxa. Gruppen trænger kraftigt til et

eftersyn!

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 1.061 (1.036 bofaste) og 1.062 (+938 forventelige) arter. Men også

her er der stor usikkerhed omkring det reelle artsantal. Således nævnes det i den norske rapport

”Artsmangfoldet i Norge” (Aagaard, 2011), at det reelle antal midearter i Norge kan være helt op i

nærheden af 4.000!

Europæisk husstøvmide

(Dermatophagoides

pteronyssinus)

er en berygtet

art, da mange mennesker er

allergisk over for den - eller

mere korrekt over for

enzymer i dens afføring.

Typiske symptomer er

høfeber og astma.

Foto:

Gilles San Martin

(Namur, Belgium).

Creative Commons CC BY-SA

2.0

127

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Blandt de introducerede arter på NOBANIS-listen kan nævnes den af biavlere berygtede varroamide

(Varroa

destructor).

Historisk oversigt:



I 1978 udkom den hidtil eneste samlede fortegnelse over Danmarks mider - i tidsskriftet

Entomologiske Meddelelser (Hallas).

I samme nummer af Entomologiske Meddelelser blev der bragt en mere detaljeret artsliste for

gruppen pansermider (Gjelstrup, 1978).

I 1944 udkom et værk om danske galler - heriblandt galler forårsaget af mider (Henriksen & Tuxen,

1944)

Det bør også nævnes, at der i 1920 blev udgivet en oversigt over de danske vandmider (Lindblad).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger primært Hallas (1978) og Gjelstrup (1978)

(pansermider). Systematik og nomenklatur følger primært

PESI

(2011), suppleret med bl.a. oplysninger fra

Catalogue of Life

(2011). De danske navne følger overvejende Martin (2013).

Komplette referencer:



Gjelstrup, P. 1978. Oversigt over Danmarks pansermider (Acarina, Oribatei). Entomologiske

Meddelelser 46: 109-121.

Hallas, T.E. 1978. Fortegnelse over danske mider (Acari). Entomologiske Meddelelser 46: 27-45.

Henriksen, K.L. & S.L. Tuxen. 1944. Fortegnelse over de danske galler (zoocecidier). E Munksgaard.

Lindblad, O. 1920. Süsswasseracarinen aus Dänemark. Det Kongl. Danske Vid. Selsk. Skrifter, naturv.

Og math. Afd. 8. Række, VI. København.

Martin, J. 2013. Fortegnelse over danske og latinske navne for skadedyr godkendt af Zoologisk

Nomenklaturudvalg under Dansk Selskab for Plantesygdomme og Skadedyr. Maj 2013. Upubl.

Aagaard, K. 2011. Artsmangfoldet i Norge - en kunnskapsoversikt anno 2011. Utredning for

Artsdatabanken 1/2011. NTNU Vitenskapsmuseet.

http://www.artsdatabanken.no/File/682/Artsmangfoldet i Norge 2011

128

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mejere (Opiliones)

I 1986 blev en ny dansk mejer

opdaget i en have nord for

København - orange vægmejer (Opilio

canestrinii).

Det inspirerede havens ejer, Henrik

Enghoff, til et kortlægningsprojekt

over de danske mejeres udbredelse.

Det viste sig, at orange vægmejer

allerede - helt upåagtet - havde

indtaget stort set alle dele af landet.

Foto: Jan Pedersen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Chelicerata

Arachnida

Opiliones

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Klosaksdyr

Spindlere

Mejere

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Den danske fauna rummer pt. 24 kendte arter af mejere, fordelt på 3

familier: stormejere (Phalangiidae) (20 arter), dødningehovedmejere (Nemastomatidae) (3 arter) og

fladmejere (Trogulidae) (1 art).

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

6.534 (DK = 0,4 %).

Nye arter:

Hele 5 arter er kommet til siden år 2000: gaffelmejer (Dicranopalpus

ramosus),

sabel-

langbensmejer (Nelima

semproni),

kæmpemejer (Odiellus

spinosus),

stor dødningehovedmejer

(Paranemastoma

quadripunctatum)

og storøjet mejer (Platybunus

pinetorum).

I 2008 blev der opdaget endnu en ny art i Danmark, kaldet massemejer (Leiobunum sp.). Siden er den

fundet flere steder i landet. Pudsigt nok er hverken oprindelsessted eller artens videnskabelige navn endnu

kendt!

Seneste samlede oversigt over danske arter er fra 2015 (Brøndum, 2015).

129

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Gaffelmejer (Dicranopalpus

ramosus)

blev meldt som ny for landet i 2007,

men er nu udbredt over det meste af

landet.

Den er let kendelig på hvilestillingen,

hvor benene på hver side af dyret er

næsten parallelle, og på de

gaffelgrenede pedipalper, der har givet

arten sit navn.

Foto: Ruth Ahlburg.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

I 1980’erne blev de danske mejere kortlagt i forbindelse med atlasprojektet ”Operation Opilio” (Enghoff,

1988). Siden er der som nævnt kommet en håndfuld nye arter til. Yderligere 5 forventelige arter nævnes i

Enghoff et al. (2014), heriblandt vestlig dødningehovedmejer (Nemastoma

bimaculatum)

og stor

langbensmejer (Leiobunum

limbatum).

Enghoff (1984) angiver 17 danske arter og skriver ”Yderligere ganske få arter kan forventes”.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 21 og 18 (+2 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

De 3 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter er: gaffelmejer (Dicranopalpus

ramosus),

kæmpemejer (Odiellus

spinosus)

samt orange vægmejer (Opilio

canestrinii).

Historisk oversigt:



I 1884 udkom den første oversigt over danske mejere - samt mosskorpioner (Hansen).

I 1962 udkom bind 67 i serien Danmarks Fauna med titlen Mosskorpioner og mejere. Den rummede

18 danske arter (Meinertz).

I 1964 blev der udgivet en artikel om de danske arters udbredelse i tidsskriftet Videnskabelige

Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Meinertz).

I 1988 publiceredes en artikel i Entomologiske Meddelelser, som opfølgning på en

atlasundersøgelse over de danske mejere. 19 danske arter blev nævnt (Enghoff).

I 2004 udkom et hæfte om mejere i tidsskriftet Natur og Museum (Toft).

I 2007 publiceredes en artikel om monstermejeren (Odiellus

spinosis)

med en opdateret liste over

danske arter (Enghoff & Pedersen).

I 2015 udgav

Naturhistorisk Museum Aarhus

et nøglekompendium omfattende mejere, rovfluer

samt guldsmede (Brøndum).

130

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Enghoff & Pedersen (2007) med enkelte tilføjelser,

bl.a. Enghoff et al. (2011 & 2014). Nomenklatur og systematik følger

Fauna Europaea

(2009), og de danske

navne følger Brøndum (2015).

Komplette referencer:



Brøndum, L. 2015. Danmarks mejere. I: Brøndum, L., K. Olsen & O.F. Nielsen. 2015.

Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede. Natur og Museums Nøglekompendium 1:

23-37.

Enghoff, H. 1984. Mejere (Opiliones). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den danske

insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 7-8.

Enghoff, H. 1988. Operation Opilio 1987 - en undersøgelse af mejere på mure, stakitter o.l. steder i

Danmark. Entomologiske Meddelelser 56: 65-72.

Enghoff, H. & J. Pedersen, 2007. Ny danske mejer:

Odiellus spinosis

(Bosc, 1792) (Opiliones).

Entomologiske Meddelelser 75: 59-63.

Enghoff, H., J. Pedersen, P.F. Thomsen & L. Iversen. 2011. Tusindben, skolopendre og mejere fra

Rødbyhavn og omegn - med fem nye arter for den danske fauna (Diplopoda, Chilopoda, Opiliones).

Entomologiske Meddelelser 79: 3-12.

Enghoff, H., J. Pedersen & S. Toft. 2014. Danske mejere - en fauna i vækst. Entomologiske

Meddelelser 82: 1-12.

Hansen, H.J. 1884. Arthrogastra Danica: En monographisk fremstilling af de i Danmark levende

Meiere og Mosskorpioner, med bidrag til sidstnævnte Underordens Systematik. Naturhistorisk

tidsskrift. Tredje Række. 14. Bind.

Meinertz, N.T. 1962. Mosskorpioner og Mejere. Danmarks Fauna, bd. 67.

Meinertz, N.T. 1964. Eine Zootopografische Untersuchung über die dänischen Opilioniden.

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 12: 417-449.

Toft, S. 2004. Mejerne. Natur og Museum 43 (3).

131

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)

I forbindelse med et kig på det ubestemte

materiale af mosskorpioner i samlingerne

på

Statens Naturhistoriske Museum

København, blev der for nylig fundet en

hidtil ukendt art for Danmark.

Det drejer sig om en lille og bleg art ved

navn

Mundochthonius styriacus.

Udover det danske fund kendes arten

indtil videre kun fra Tyskland, Østrig og

Tjekkiet.

Foto: Jørgen Lissner.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Chelicerata

Arachnida

Pseudoscorpiones

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Klosaksdyr

Spindlere

Mosskorpioner

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 20 arter af mosskorpioner er kendt fra Danmark, men de

repræsenterer hele 7 familier, hvoraf Chernetidae med 10 arter er den artsrigeste.

Blot en enkelt art (5%), Stellas mosskorpion (Anthrenochernes

stellae)

har dansk navn.

Arter globalt:

3.533 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

En enkelt art er for nylig føjet til den danske fauna. Det drejer sig om arten

Mundochthonius

styriacus,

der som nævnt i billedteksten ovenfor blev fundet ved gennemgang af uidentificeret materiale på

Statens Naturhistoriske Museum.

Arten er indtil videre kun kendt fra Tyskland, Østrig og Tjekkiet - og altså

nu Danmark - fra i alt blot 5 lokaliteter! (Lissner, 2016).

Den seneste oversigt over de danske arter er fra 2008 (Holmen & Scharff).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Kun få har beskæftiget sig med denne gruppe i Danmark, og flere arter er kun kendt fra enkelte fund.

Gruppen er ikke grundigt undersøgt herhjemme og yderligere 8 arter nævnes som forventelige (J. Lissner,

pers. medd., 2016). Blandt disse er

Microbisium suecicum,

der er fundet flere steder i Sydsverige,

Chernes

132

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

nigrimanus,

der er fundet i såvel Sverige som det sydlige Norge og

Dendrochernes cyrneus,

der er fundet i

såvel Sverige, Norge og Tyskland.

Enghoff (1984) angiver 20 danske arter og skriver, at yderligere ”nogle få kan forventes”.

Antallet af kendte arter i Sverige er 22 (20 bofaste) og fra Norge angives 19 (+2 forventelige).

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Habitatdirektivet

Antal arter

Arten der optræder på Habitatdirektivet (Bilag II) er Stellas mosskorpion (Anthrenochernes

stellae).

Historisk oversigt:



I 1884 udkom den første oversigt over danske mosskorpioner - samt mejere (Hansen).

Først i 1962, næsten 100 år senere, udkom en opdateret oversigt, i serien Danmarks Fauna

(Meinertz).

Et par år efter, i 1964, fulgte en artikel om de danske arters udbredelse i tidsskriftet Videnskabelige

Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Meinertz).

I en artikel om Stellas mosskorpion, i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser fra 2008 (Holmen &

Scharff), findes en opdateret liste over de danske arter.

På webstedet ” The Pseudoscorpions of Europe” beskrives de danske arter (Lissner, 2014)

). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Holmen & Scharff (2008)

Artsliste-referencer:

(AADB

suppleret med Lissner (2016).

Komplette referencer:



Enghoff, H. 1984. Mosskorpioner (Pseudoscorpiones). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til

studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 7.

Hansen, H.J. 1884. Arthrogastra Danica: En monographisk fremstilling af de i Danmark levende

Meiere og Mosskorpioner, med bidrag til sidstnævnte Underordens Systematik. Naturhistorisk

tidsskrift. Tredje Række. 14. Bind.

Holmen, M. & N. Scharff. 2008. Stellas mosskorpion,

Anthrenochernes stellae

Lohmander, 1939 -

status i Danmark for en ny art på Habitatdirektivet (Arachnida, Pseudoscorpiones). Entomologiske

Meddelelser 76: 55-67.

Lissner, J. 2014. The Pseudoscorpions of Europe.

http://www.jorgenlissner.dk/pseudoscorpions.aspx

Lissner, J. 2016. A record of

Mundochthonicus styriacus

Beier, 1971 (Pseudoscorpiones,

Chthoniidae) in Denmark. Norwegian Journal of Entomology 63: 1-3.

Meinertz, N.T. 1962. Mosskorpioner og Mejere. Danmarks fauna, bd. 67.

Meinertz, N.T. 1964. Beiträge zur Verbreitung der Pseudoscorpioniden in Dänemark.

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 126: 387-402.

133

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Havedderkopper (Pycnogonida)

De fleste arter af

havedderkopper har en lang

tynd krop og påfaldende

lange og tynde ben.

Det gælder bl.a. arten på

billedet -

Nymphon

leptocheles.

Foto:

Bernard Picton.

Creative Commons CC BY-SA

4.0

Klassifikation:

Kategori

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Rige

Række

Underrække

Klasse

Animalia

Arthropoda

Chelicerata

Pycnogonida

Dyreriget

Leddyr

Klosaksdyr

Havedderkopper

Havedderkopper udgør en af 2 klasser blandt klosaksdyrene. Den anden klasse, spindlere, omfatter i

Danmark edderkopper, mejere, mider og mosskorpioner.

Miljø:

Alle danske arter tilbringer hele livet i havet. Nogle arter lever som snyltere på polypdyr.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 14 arter er kendt fra danske farvande. De repræsenterer 5 familier,

hvoraf Nymphonidae rummer 7 arter - de øvrige kun en enkelt eller to.

2 arter (14 %) har dansk navn - tyk havedderkop (Pycnogonum

litorale)

og fin haveederkop (

Nymphon

brevirostre

Arter globalt:

1.335 (DK = 1,0 %).

Nye arter:

Ingen nye arter er føjet til den danske fauna siden Stephensen (1933).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

134

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

16 arter kendes fra de svenske farvande (15 bofaste), og fra Norge er hele 46 (+4 forventelige) arter

angivet. Enkelte af disse vil muligvis kunne forventes i Danmark, heriblandt evt.

Endeis spinosa,

der er

fundet i det sydvestlige Norge og ved Bohuslän i Sverige (Stephensen, 1933).

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

Der foreligger kun 2 ældre danske fortegnelser over denne gruppe.



I 1884 udkom en oversigt i Naturhistorisk Tidsskrift (Hansen).

I 1933 udkom et bind i serien Danmarks Fauna (Stephensen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Stephensen (1933). Nomenklatur og systematik

følger WoRMS (2015). De få danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Hansen, H.J. 1884. Fortegnelse over de hidtil i de danske Have fundne Pycnogonider eller

Søspindler. Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, bd. 14: 647-652.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Stephensen, K. 1933. Havedderkopper og Rankefødder. Danmarks Fauna, bd. 38.

Tyk havedderkop (Pycnogonum

litorale)

- en af de mere kraftige

arter.

Både larverne og de voksne dyr af

denne art lever som parasitter på

polypdyr.

Af og til kan der sidde adskillige

voksne individer og suge på

søanemoner.

Foto: Henrik Stenholt.

135

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Vandlopper (Copepoda)

De enøjede

Cyclops

har fået deres

navn efter den enøjede kyklop i

græsk mytologi.

På billedet ses en hun, der bærer på

sine æg i to ægsække.

Foto: Finn Krone.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Underklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Maxillopoda

Copepoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Vandlopper

Vandlopper udgør en underklasse i krebsdyrklassen Maxillopoda, der i Danmark desuden omfatter

rankefødder og karpelus.

Miljø:

Træffes både i ferske vande og i havet - med en overvægt af marine arter. Mange arter af

vandlopper er parasitter - især på fisk, men også på flere andre dyregrupper.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 181 danske arter optræder på

Allearter.dk.

De placeres i 5 forskellige

ordener, hvoraf de artsrigeste er Siphonostomatoida (63 arter) og Cyclopoida (48 arter) - den sidste

omfattende bl.a. de enøjede

Cyclops.

7 arter (4 %) arterne har dansk navn.

Arter globalt:

13.000 (DK = 1,4 %).

Nye arter:

Ingen (?) nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

136

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Vandlopper er nok den dårligst undersøgte gruppe af krebsdyr i Danmark - i særdeleshed de marine arter,

for hvilke der ikke foreligger en samlet oversigt over danske arter. Wolff (1978) skriver, at der i Danmark er

godt 50 arter i ferskvand og 10 gange så mange i havet.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 629 og 770 (+30 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Blandt de 3 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter er bl.a. den snyltende blåmuslingens

krebsdyrparasit (Mytilicola

intestinalis).

Visse arter af vandlopper har en parasitisk levevis, og deres udseende afviger markant fra andre arter. Nogle er

endoparasitter og lever helt eller delvist inde i deres vært. Andre er ektoparasitter og lever uden på værten.

Foto: (Copepoda indet.). Lars Skipper.

Historisk oversigt:

Der foreligger enkelte samlede fortegnelser over de ferskvandslevende arter i

Danmark, men de marine arter er kun sporadisk behandlet i litteraturen.



I 1863 udkom den første oversigt over ferskvandslevende arter (Sars)

I 1905 udkom en faunistisk fortegnelse over ferskvandsarter (Jensen).

I 1980 udkom ”Kräftdjur” - en oversigt over samtlige kendte arter af nordiske arter af krebsdyr

(Enckell). Desværre fremgår det ikke for de marine arters vedkommende, hvorvidt de er taget i

dansk territorium eller ej.

137

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er stykket sammen fra flere kilder, primært Jensen (1905)

og samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Nomenklatur og systematik følger primært

WoRMS

(2015). De danske navne følger primært Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Jensen, S. 1905. Faunistisk Fortegnelse over de danske Ferskvands-Copepoder. Vidensk. Medd.

Dansk Naturh. Foren. 111-125.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Sars, G.O. 1863. Oversigt af de indenlandske Ferskvandscopepoder. Forhandl. i Vidensk. Selskabet i

Christiania. S. 212.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Wolff, T. 1978. Vandlopper. I: Danmarks dyreverden, bd. 3 s. 111-116. Rosenkilde & Bagger.



138

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Muslingekrebs (Ostracoda)

Muslingekrebs minder om

muslinger - som navnet

indikerer - idet de er beskyttet

af en toklappet skal.

De udgør en ganske artsrig

gruppe af små krebsdyr, der

fortrinsvis lever i havet.

Foto:

Herpetocypris

sp.

Nelly Hansen.

Klassifikation:

Kategori

Videnskabeligt navn

Dansk navn

Rige

Række

Underrække

Klasse

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Ostracoda

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Muslingekrebs

Miljø:

Muslingekrebs forekommer såvel i havet som i ferskvand - med en overvægt af marine arter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 78 arter af muslingekrebs optræder pt. på

Allearter.dk.

Blot 2 arter

placeres i ordenen Halocyprida og en enkelt i Myodocopida - resten i Podocopida.

Ingen arter af muslingekrebs har dansk navn.

Arter globalt:

13.000 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Ingen

(?) nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Som for vandloppernes vedkommende er de ferskvandslevende arter bedre kendt end de marine, men

oplysningerne er generelt meget mangelfulde.

Omkring et dusin arter på

Allearter.dk

kan ikke matches med

PESI, WoRMS

eller

GBIF

og dækker muligvis

over synonymer eller ugyldige taxa. Gruppen trænger kraftigt til et eftersyn!

139

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

194 (192 bofaste) arter er angivet fra Sverige og 232 (+18 forventelige) fra Norge

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

Der findes ingen samlet oversigt over forekomsten af marine arter i Danmark, men

de ferskvandslevende arter fremgår af følgende referencer:



I 1904 udkom en artikel om samtlige kendte ferskvandslevende arter i Danmark (Jensen).

I 1980 udkom ”Kräftdjur” - en oversigt over samtlige kendte arter af nordiske arter af krebsdyr

(Enckell). Desværre fremgår det ikke for de marine arters vedkommende, hvorvidt de er taget i

dansk territorium eller ej.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er stykket sammen fra flere kilder: Jensen (1904), Enckell

(1980), Rasmussen (1973) og Hagerman (1978), suppleret med oplysninger fra samlingerne på Statens

Naturhistoriske Museum (2009). Systematik og nomenklatur følger primært

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Hagerman, L. 1978. The life-cycle of three species of algae-living ostracods from brackish water.

Ophelia 17(2): 231-237.

Jensen, S. 1904. Biologiske og systematiske Undersøgelser over Ferskvands-Ostracoder. Vidensk.

Medd. Dansk Naturh. Foren. 56: 1-78.

Rasmussen, E. 1973. Systematics and Ecology of the Isefjord Marine Fauna (Denmark). Ophelia 11:

1-495.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

140

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Karpelus (Branchiura)

Blot en enkelt art af karpelus

forekommer i Danmark -

Argulus

foliaceus.

Som navnet indikerer optræder den

som fiskeparasit, men den kan også

findes fritlevende.

Foto: Simon Haarder.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Underklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Maxillopoda

Branchiura

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Karpelus

Karpelus udgør en underklasse i krebsdyrklassen Maxillopoda, der desuden omfatter vandlopper og

rankefødder.

Miljø:

Den danske art lever delvist som ektoparasit på ferskvandsfisk, men kan også træffes fritlevende.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Blot en enkelt art, karpelus (Argulus

foliaceus),

kendes med sikkerhed

fra Danmark, tilhørende familien Argulidae.

Arter globalt:

130 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Argulus coregoni,

en nær slægtning til den danske art, forekommer muligvis også her i landet, hvilket

(fejlagtigt?) er angivet i Enckell (1980). Denne findes, ligesom

A. foliaceus,

i både Sverige og Norge. I Norge

er yderligere 3 arter forventelige.

141

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Den danske art er bl.a. beskrevet i Danmarks Fauna (Røen, 1995).

). ”Artslisten” følger Røen (1995). Systematik og nomenklatur følger

Artsliste-referencer:

(AADB

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Røen, U.I. 1995. Gællefødder og Karpelus. Danmarks Fauna, bd. 85.

142

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Rankefødder (Thecostraca)

Rurer er beskyttet af et hus af kalk og

lever fastsiddende på alt fra skibe og

pæle til krabber og hvaler. På billedet ses

kølet rur (Balanus

crenatus).

Som et kuriosum kan det nævnes, at

rurer har den relativt længste penis i

dyreriget.

Foto: Linda Kjær Thomsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Underklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Maxillopoda

Thecostraca

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Rankefødder

Miljø:

Alle danske arter lever i havet, hvor de tilbringer hele livet. Rodkrebsene (Sacculinidae m.fl.) lever

som parasitter på andre krebsdyr.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 34 arter af rankefødder kendes fra danske farvande, fordelt på 13

familier. Gruppen omfatter primært rurer, langhalse og rodkrebs.

9 arter (26 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.320 (DK = 2,6 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

35 (25 bofaste) og 42 (+8 forventelige) arter er angivet fra hhv. Sverige og Norge, hvilket ikke afviger meget

fra det danske artsantal, så formentligt vil blot et par enkelt nye arter kunne ”hentes” herfra. Rurer og

langhalse lever fastvokset på bl.a. skibe, flydende træ eller sågar levende dyr såsom hvaler og kan således

spredes passivt over store afstande.

143

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt samlet og noget forældet fortegnelse på dansk (Stephensen, 1933).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Stephensen (1933), suppleret med oplysninger fra

samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015).

De danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1933. Havedderkopper og rankefødder. Danmarks Fauna, bd. 38.



Langhalse, her glat langhals (Lepas

anatifera),

har bidraget til en af de mere bizarre historier i folketroen.

I Middelalderen blev de betragtet som frugter fra træer.

Og man troede, at frugterne udviklede sig til bramgæs eller knortegæs, hvis æg man aldrig fandt, da disse gæs

yngler langt mod nord! Foto: Ib Fagerlund.

144

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Phyllocarida

Blot en enkelt art,

Nebalia bipes,

kendt fra Danmark af denne

krebsdyrgruppe - en lille art på

omkring en centimeter. Hverken

arten eller artsgruppen har dansk

navn.

Foto:

Hans Hillewaert.

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Underklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Phyllocarida

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Miljø:

Den eneste danske repræsentant for denne gruppe er marin og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF

tilhørende familien Nebaliidae.

). Kun en enkelt art,

Nebalia bipes,

er kendt fra danske farvande,

Arter globalt:

56 (DK = 1,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Yderligere 3 arter kendes fra Norge, hhv.

Nebalia borealis, N. herbstii

Sarsinebalia typhlops,

og en eller

flere af disse kan muligvis dukke op i dansk farvand. Fra Sverige kendes kun den danske art.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

145

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:

Phyllocarida indgår ikke i oversigten over storkrebs i serien Danmarks Fauna

(Stephensen, 1910), da gruppen først siden hen er registreret i Danmark. Nogle enkelte fund af

Nebalia

bipes

i danske farvande indgår i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009), men fundene er

tilsyneladende ikke publiceret (?).

N. bipes

er bl.a. beskrevet i Enckell (1980), der omfatter samtlige kendte

nordiske krebsdyrarter.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Forekomsten af

N. bipes

i Danmark følger Statens Naturhistoriske

Museum (2009). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015).



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1910. Skjoldkrebs. Storkrebs I. Danmarks Fauna, bd. 9.

146

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Gællefødder (Branchiopoda)

Underordenen dafnier (Cladocera)

rummer langt den største andel af de

danske gællefødder.

På billedet ses et individ tilhørende

arten

Daphnia longispina

- fra siden og

forfra.

Fotos:

Dieter Ebert, Basel, Schweiz.

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Branchiopoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Gællefødder

Miljø:

Alle arter er rent akvatiske. Ferejer og damrokker lever i udtørrende pytter med ferskvand. Blandt

dafnierne træffes enkelte arter i havet, men langt hovedparten af arterne lever i ferskvand.

Danske arter:

(AADB

GBIF ).

Allearter.dk

rummer 107 danske arter. 2 arter tilhører ordenen

damrokker (Notostraca) og ligeledes 2 arter tilhører ordenen ferejer (Anostraca). Resten placeres i ordenen

(Diplostraca), der igen inddeles i underordenen muslingskalkrebs (Laevicaudata), med blot en enkelt art, og

dafnier (Cladocera) med 102 arter.

De 5 danske arter af damrokker, ferejer og muslingekrebs har dansk navn. Hertil kommer en håndfuld

dafniearter (samlet set 9 %).

Arter globalt:

800 (DK = 13,4 %).

Nye arter:

I hvert fald en enkelt art er meldt efter år 2000 - den marine dafnie-art

Penilia avirostris.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Den seneste oversigt over danske arter (Røen, 1995) medtager flere forventelige arter. Desværre er det i

denne reference ikke altid let at gennemskue, hvilke arter, der er fundet i dansk farvand, og hvilke der ikke

er, da udbredelsen angives i relation til havområder frem for landegrænser.

147

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I Sverige og Norge findes yderligere et par arter af de små grupper damrokker og ferejer, men de har en

nordlig udbredelse og er næppe forventelige i Danmark.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 114 (108 bofaste) og 109 (+17 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

1 (5=5 %)*

VU:1

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

De i alt 5 arter af damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs er rødlistevurderet. Af disse er forårsdamrokke

(Lepidurus

apus)

rødlistet. Dafnier er ikke vurderet.

Dafnier er langt den artsrigeste

gruppe af gællefødder, men de

sjældne damrokker, her

efterårsdamrokke (Triops

cancriformis),

er langt mere

iøjnefaldende - ikke mindst pga. deres

noget mere anseelige størrelse (4-5

cm).

Foto: Peter Leth.

Historisk oversigt:



Allerede i 1867 udkom en oversigt over de danske dafnier - med en efterskrift i 1868 - i

Naturhistorisk Tidsskrift (Müller).

Af samme forfatter udkom få år efter en opdateret oversigt - inklusive de øvrige grupper af

gællefødder (Müller, 1873).

I 1929 udkom en gennemgang af dafnier i tidsskriftet Videnskabelige Meddelelser fra Dansk

Naturhistorisk Forening (Berg).

I 1995 udkom en opdateret gennemgang af samtlige danske arter af gællefødder (samt flere

forventelige arter), i serien Danmarks Fauna (Røen).

Herudover bør det nævnes, at C. Wesenberg-Lund udgav flere mere generelle værker om plankton i

ferske vande, i den første halvdel af 1900-tallet.

148

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Røen (1995) med enkelte tilføjelser. Nomenklatur og

systematik følger primært

WoRMS

(2015). De få danske navne følger dels Olsen et al. (1999) (dafnier) og

dels

Fugleognatur.dk

(damrokker, ferejer og muslingeskalkrebs).

Komplette referencer:



Berg, K. 1929. A faunistic and biological study of Danish Cladocera. Vidensk. Medd. Dansk Naturh.

Foren. 88: 31-111.

Müller, P.E. 1867. Danmarks Cladocera. Naturhist. Tidsskr. III, 5: 53-240.

Müller, P.E. 1868. Efterskrift til Danmarks Cladocera. Naturhist. Tidsskr. III, 5: 355-356.

Müller, P.E. 1873. De i Danmark hidtil fundne Phyllopoder. Naturhist. Tidsskr. III, 5: 565-570.

Olsen, L.-H., J. Sunesen & B.V. Pedersen. 1999. Små dyr i sø og å. Gads Forlag.

Røen, U.I. 1995. Gællefødder og Karpelus. Danmarks Fauna, bd. 85.

Blot en enkelt art af

muslingeskalkrebs kendes fra

Danmark -

Lynceus brachyurus.

Foto: Mogens Holmen.

149

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Lyskrebs (Euphausiacea)

Thysanoessa inermis,

en af blot fem

danske arter af lyskrebs. Det danske

navn har de fået i kraft af, at de er

forsynet med lysproducerende organer

på såvel benene, halen og øjnene.

Foto:

Dr. Russell R. Hopcroft, Institute

of Marine Science, University of Alaska

Fairbanks. (Scale removed).

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Euphausiacea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Lyskrebs

Miljø:

Alle danske arter lever i havet, hvor de tilbringer hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 5 arter optræder på listen over danske arter af lyskrebs - alle

tilhørende familien Euphausiidae.

Blot en enkelt art, norsk lyskrebs (Meganyctiphanes

norvegica),

har dansk navn.

Arter globalt:

86 (DK = 5,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter er føjet til listen siden Stephensen (1910).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Mindst 12 arter er kendt i Norden (Enckell, 1980). Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 8 og 11 (+4

forventelige) arter, hvoraf et par stykker muligvis vil kunne findes i dansk farvand.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

150

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger kun to samlede, meget gamle fortegnelser på dansk: Hansen (1910) og Stephensen

(1910).

). Artslisten følger Stephensen (1910). Systematik og nomenklatur

Artsliste-referencer:

(AADB

følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Hansen, H.J. 1910. Revideret fortegnelse over Danmarks marine arter af Isopoda, Tanaidacea, Cumacea,

Mysidacea og Euphasiacea. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 1909 (1910), s. 197-262.

Stephensen, K. 1910. Skjoldkrebs. Storkrebs I. Danmarks Fauna, bd. 9.

151

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tibenede krebsdyr (Decapoda)

Rhombekrabbe (Goneplax

rhomboides)

blev fundet som ny art

for Danmark i 2010 og betragtes

som en naturlig indvandrer fra syd.

Arten der typisk lever på 50-100

m’s dybde har påfaldende lange

klosaks-ben.

Foto: Martin MacNaughton.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Decapoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Tibenede krebsdyr

Miljø:

Hovedparten af de danske arter lever i havet. Undtaget herfra er flodkrebs (Astacus

astacus)

samt

de indslæbte galizisk sumpkrebs (A.

leptodactylus)

og signalkrebs (Pacifastacus

leniusculus).

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 87 danske arter indgår i

Allearter-databasen.

Tibenede krebsdyr

rummer de største og mest markante arter af krebsdyr i Danmark: krabber, hummere, languster, flodkrebs,

eremitkrebs og rejer. De største grupper er krabber (Brachyura) (30 arter) samt rejer (Caridea) (26 arter).

43 arter (49 %) har dansk navn.

Arter globalt:

<15.000 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Mindst 6 arter af krabber er angivet som nye for Danmark efter år 2000: svampekrabbe

(Dromia

personata), Paramola cuvieri,

rhombekrabbe (Goneplax

rhomboides),

børstekrabbe (Pilumnus

hirtellus)

samt de to nærtbeslægtede arter

Hemigrapsus sanguineus

H. takanoi,

der indtil videre kun er

kendt fra enkeltfund. De to sidste er indvandret fra introducerede bestande omkring landene syd for os,

hvor de betragtes som invasive.

H. takanoi

er i øvrigt først beskrevet i 2005.

152

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Også languster (Palinurus

elephas)

er for nylig meldt som ny for Danmark, og det samme gælder

amerikansk hummer (Homarus

americanus),

der er potentielt invasiv i Danmark. Blandt rejerne er en enkelt

art tilføjet - skjult tangreje (Eualus

occultus).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Størrelsen til trods er de tibenede krebsdyr ikke voldsomt godt undersøgt herhjemme. Rejerne er den

dårligst undersøgte gruppe, og ikke mindst blandt disse må enkelte arter forventes at kunne føjes til listen.

EU har udarbejdet en liste med 37 særligt udvalgte invasive dyre- og plantearter, hvoraf kinesisk

uldhåndskrabbe (Eriocheir

sinensis)

og signalkrebs (Pacifastacus

leniusculus)

allerede forekommer i

Danmark Yderligere 4 arter er potentielt invasive i Danmark på sigt: marmorkrebs (Procambarus

fallax f.

virginalis),

Louisiana-flodkrebs (Procambarus

clarkii),

viril krebs (Orconectes

virilis)

og amerikansk flodkrebs

(Orconectes

limosus)

(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 97 (85 bofaste) og 121 (+20 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Habitatdirektivet

NOBANIS

Antal arter

Flodkrebs optræder på Habitatdirektivets Bilag V.

Af de 7 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter er de 2 de ovenfor nævnte arter signalkrebs

(Pacifastacus

leniusculus)

og galizisk sumpkrebs (Astacus

leptodactylus).

De øvrige 5 er krabber - heriblandt

den pudsige uldhåndskrabbe (Eriocheir

sinensis)

med ”vanter på hænderne”.

Ligesom krabberne udgør rejerne

en infraorden i ordenen tibenede

krebsdyr.

Hesterejen (Crangon

crangon)

måske ikke umiddelbart så delikat

som de lyserøde rejer vi er vant til

at sætte tænderne i.

Arten har imidlertid vundet

indpas på flere danske

restauranter i de senere år - med

det stærke fokus på det nye

nordiske køkken.

Foto: Leif H. Sørensen.

153

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt og meget forældet samlet fortegnelse på dansk (Stephensen 1910).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Stephensen (1910), suppleret med oplysninger fra

bl.a. samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009), Poulsen (1941), Wolff (2002) samt

Fauna

Europaea

(2009). Systematik og nomenklatur følger primært

WoRMS

(2015). De danske navne følger Køie &

Kristiansen (2014) med enkelte tilføjelser, bl.a. Wolff (2002).

Komplette referencer:



Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Poulsen, E.M. 1941. On the occurrence of the Thalassinidea in Danish Waters. Vidensk. Medd.

Dansk Naturhist. Foren. 104: 207-239.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1910. Skjoldkrebs. Storkrebs I. Danmarks Fauna, bd. 9.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Wolff, T. 2002. To krabber,

Dromia personata

Paramola cuvieri,

nye for Danmark, en krabbe

under mulig udbredelse mod Danmark samt mudderkrebsen

Axius nodulosus.

Flora og Fauna

108(4): 87-94.



154

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Pungrejer (Mysida)

Pungrejen

Heteromysis formosa

er meldt som

ny for Danmark på grundlag af fund fra det

nordlige Kattegat i 2012 og 2015.

Pungrejer danner vha. forgreninger på

fødderne en form for ruse, med hvilken de

fanger byttedyr såsom små krebsdyr.

Foto: Marie-Louise Worsøe Maarup.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Mysida

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Pungrejer

Miljø:

En enkelt art, ferskvandspungreje (Mysis

salemaai),

kan som navnet antyder træffes i ferskvand - i

Danmark dog kun i Furesøen. Alle øvrige arter lever i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 30 arter af pungrejer optræder på den danske liste. Alle arter på nær

én,

Hansenomysis fyllae

(Petalophthalmidae) placeres i familien Mysidae.

2 arter (7 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.132 (DK = 2,7 %).

Nye arter:

En enkelt ny art,

Heteromysis formosa,

er føjet til den danske fauna siden år 2000. Herudover

er kun

Hansenomysis fyllae

er føjet til listen siden Stephensen (1910).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

41 og 55 (+5 forventelige) arter angives fra hhv. Sverige og Norge, og enkelte af disse vil meget tænkeligt

kunne forventes at dukke op i Danmark.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

155

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger kun et par enkelte gamle samlede fortegnelser over danske pungrejer: Hansen

(1910) samt Stephensen (1910), udgivet i hhv. tidsskriftet Videnskabelige Meddelelser fra

Naturhistorisk Forening og bogserien Danmarks Fauna.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Stephensen (1910), suppleret med bl.a. oplysninger

fra samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Hansen, H.J. 1910. Revideret fortegnelse over Danmarks marine arter af Isopoda, Tanaidacea,

Cumacea, Mysidacea og Euphasiacea. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 1909 (1910), s. 197-

262.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1910. Skjoldkrebs. Storkrebs I. Danmarks Fauna, bd. 9.



156

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tanglus & bænkebidere (Isopoda)

Hovedparten af tanglus udgøres af marine

arter, her ru tanglus (Idotea

granulosa).

Hertil kommer en enkelt ferskvandslevende

art, vandbænkebider (Asellus

aquaticus),

samt de terrestriske bænkebidere.

Foto: Lars Thomas.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Isopoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Tanglus

Miljø:

Langt den overvejende del af danske tanglus lever i havet. En enkelt art, vandbænkebider (Asellus

aquaticus)

har tilpasset sig livet i ferskvand. Modsat de øvrige tanglus er bænkebidere terrestriske - dog

træffes en enkelt art, havbænkebider (Ligia

oceanica),

på moler, store sten osv. ved kysten, hvor den af og

til kan ses svømmende.

Flere arter af tanglus er parasitiske, primært familierne Bopyridae og Cryptoniscidae. Der er endda tilfælde

af hyperparasitisme, hvor en af disse arter snylter på en rodkrebs, der igen snylter på en eremitkrebs.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 108 arter optræder på listen over danske tanglus. Heraf udgør

underordenen bænkebidere (Oniscidea) 29 arter fordelt på 9 familier. De øvrige 79 tanglus omfatter hele

26 familier. Flere arter af bænkebidere kendes udelukkende eller overvejende fra drivhuse, botaniske haver

etc. - og det er svært at trække en linje mellem danske og ikke-danske arter. Blandt dise kan nævnes:

Androniscus dentiger

Armadillidium nasatum.

17 arter (16 %) har dansk navn, primært bænkebidere.

Arter globalt:

10.000 (DK = 1,1 %).

157

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

I hvert fald 2 arter er tilføjet siden år 2000. Det drejer sig om hhv. bænkebideren

Metatrichoniscoides leydigi,

der indtil videre kun er fundet i en have i Hellerup nord for København. Hertil

kommer den marine tanglus

Pseudione borealis

- tilhørende familien Bopyridae med i forvejen 2 danske

arter.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

De marine tanglus er ret dårligt undersøgt i Danmark, og en del flere arter må forventes at findes i vore

farvande. Bænkebiderne er noget bedre undersøgt, og pga. deres ringe spredningspotentiale må nye arter

især forventes i form af indslæbte arter.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 135 (129 bofaste) og 184 (+16 forventelige) arter, hvoraf hhv. 31

(26 bofaste) og 26 arter er bænkebidere.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

En enkelt bænkebider-art,

Androniscus dentiger,

optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter.

Historisk oversigt:

Akvatiske grupper



Der foreligger kun en enkelt samlet fortegnelse på dansk (Stephensen, 1948).

Bænkebidere



I 1871 udkom den første oversigt over Danmarks bænkebidere i tidsskriftet Naturhistorisk Tidsskrift

(Budde-Lund).



I 1936 publiceredes et bind om bænkebidere i serien Danmarks Fauna (Meinertz).



I 1950 udkom en oversigt med udbredelseskort og supplerende kommentarer om udbredelsen i

vore nabolande i tidsskriftet Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening

(Meinertz).



I 1964 udkom, i samme tidsskrift, en opdateret oversigt med udbredelseskort (Meinertz).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger for de akvatiske gruppers vedkommende

Stephensen (1948), suppleret med oplysninger fra samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009)

samt Rasmussen (1973). Systematik og nomenklatur følger primært

WoRMS

(2015).

For bænkebidernes vedkommende følger artslisten Meinertz (1964). Nomenklatur og systematik følger

primært

WoRMS

(2015). Danske navne følger Olsen et al. (1997) m.fl.

Komplette referencer:



Budde-Lund, G. 1871. Danmarks isopode landkrebsdyr. Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, bd. 7.

København.

Meinertz, T. 1936. Storkrebs III. Ringkrebs 2. Bænkebidere. Danmarks Fauna, bd. 42.

158

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Meinertz, T. 1950. The Distribution of the Terrestrial Isopods in Denmark and some Remarks on Their

Distribution in the Neighbouring Countries. Vidensk. Medd. Dansk Naturhist. Foren. 112: 165-223.

Meinertz, T. 1964. The Distribution of the Terrestrial Isopods in Denmark up to 1963, Vidensk.

Medd. Dansk Naturhist. Foren. 126: 465-496.

Olsen, L.-H., J. Sunesen & B.V. Pedersen. 1997. Små dyr i skoven. Gads Forlag.

Rasmussen, E. 1973. Systematics and Ecology of the Isefjord Marine Fauna (Denmark). Ophelia 11:

1-507.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1948. Storkrebs IV. Ringkrebs 3. Tanglus (Marine Isopoder) og Tanaider. Danmarks

Fauna, bd. 53.

De landlevende bænkebidere er deres

marine slægtninge underlegne, hvad

angår artsantal. Til gengæld har langt

flere danskere stiftet bekendtskab med

dem.

På billedet ses den pudsige, lille og

meget blege myrebænkebider

(Platyarthrus

hoffmannseggi),

der som

navnet antyder, ofte lever sammen

med myrer.

Foto: Nelly Hansen.

159

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tanglopper (Amphipoda)

Almindelig tangloppe (Gammarus

locusta).

Hannerne hos arter i denne slægt griber

fat i hunnerne og ”rider” på dem i dagevis

eller endda ugevis, indtil de skifter hud.

Når hunnerne har skiftet hud, er de klar til

at parre sig.

Foto: Finn Krone.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Amphipoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Tanglopper

Miljø:

På nær et par ferskvandslevende arter træffes alle danske tanglopper i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Tanglopper er med 247 arter den indtil videre artsrigeste gruppe af

krebsdyr på

Allearter.dk.

De fordeles på over 50 familier, hvoraf Lysianassidae med 29 arter er den største

efterfulgt af Stenothoidae (15 arter) og Oedicerotidae (13 arter).

13 arter (5 %) har dansk navn.

Arter globalt:

9.900 (DK = 2,5 %).

Nye arter:

Ingen (?) nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Tanglopper er den artsrigeste gruppe af krebsdyr på

Allearter.dk,

men artsgruppen er ret dårligt undersøgt,

og det må formodes, at det reelle antal forekommende arter i Danmark er langt større.

Vandlopper er dog sandsynligvis reelt den artsrigeste gruppe, men de er meget mangelfuldt bearbejdet i

Danmark.

160

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

En halv snes arter af tanglopper på

Allearter.dk

kan ikke matches med

PESI, WoRMS

eller

GBIF

og dækker

muligvis over synonymer eller ugyldige taxa.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 298 ( 295 bofaste) og 543 (+157 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt samlet og meget forældet fortegnelse på dansk (Stephensen, 1928).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Stephensen (1928), suppleret med bl.a. oplysninger

fra samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009), Rasmussen (1973) og Enckell (1980).

Systematik og nomenklatur følger primært

WoRMS

(2015). De danske navne følger primært Køie &

Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Rasmussen, E. 1973. Systematics and Ecology of the Isefjord Marine Fauna (Denmark). Ophelia 11:

1-507.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1928. Storkrebs II. Ringkrebs I, Tanglopper (Amfipoder). Danmarks Fauna, bd. 32.



161

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kommakrebs (Cumacea)

Kommakrebs forekommer især på

dybere vand, hvor de lever

nedgravet en stor del af tiden.

Føden består primært af kiselalger.

De største arter af kommakrebs

når en størrelse på blot 1 cm.

På billedet ses stor kommakrebs

(Diastylis

rathkei).

Foto: Steffen Lundsteen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Cumacea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Kommakrebs

Miljø:

Alle danske arter lever i havet, hvor de tilbringer hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 37 arter af kommakrebs optræder på listen over danske arter, fordelt

på 6 familier, hvoraf Diastylidae med 16 arter er langt den artsrigeste.

Blot en enkelt art, stor kommakrebs (Diastylis

rathkei),

har dansk navn.

Arter globalt:

1.500 (DK = 2,5 %).

Nye arter:

Ingen nye arter efter år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige angives 51 arter og fra Norge 75 (+5 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

162

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger kun to samlede og meget forældede fortegnelser på dansk: Hansen (1910) og

Stephensen (1910).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Stephensen (1910), suppleret med arter angivet i

Rasmussen (1973) og i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Systematik og nomenklatur

følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Hansen, H.J. 1910. Revideret fortegnelse over Danmarks marine arter af Isopoda, Tanaidacea,

Cumacea, Mysidacea og Euphasiacea. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 1909 (1910), s. 197-

262.

Rasmussen, E. 1973. Systematics and Ecology of the Isefjord Marine Fauna (Denmark). Ophelia 11:

1-495.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1910. Skjoldkrebs. Storkrebs I. Danmarks Fauna, bd. 9.



163

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Klotanglus (Tanaidacea)

Hannerne hos klotanglusene er

forsynet med klosakseben, der

kan være mere end halvt så lange

som hele dyret.

Klotanglus når højst en størrelse

på omkring 1 cm.

Foto:

Pseudosphyrapus anomalus.

Steffen Lundsteen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Crustacea

Malacostraca

Tanaidacea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Krebsdyr

Storkrebs

Klotanglus

Miljø:

Alle danske arter lever i havet, hvor de tilbringer hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 18 arter optræder på listen over danske klotanglus., fordelt på en halv

snes familier med blot en enkelt til 3 arter i hver familie.

Blot en enkelt art, stor klotanglus (Apseudes

spinosus),

har dansk navn.

Arter globalt:

940 (DK = 1,9 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra såvel Sverige som Norge er der angivet 32 arter - og herudover angives hele 118 arter som forventelige i

Norge!

Forvaltningsstatus:

Ingen.

164

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Der foreligger et par enkelte samlede fortegnelser over danske klotanglus: Hansen (1910) samt

Stephensen (1948), udgivet i hhv. tidsskriftet Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk

Forening og bogserien Danmarks Fauna.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Stephensen (1948), suppleret med oplysninger fra

samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum (2009). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015).



Hansen, H.J. 1910. Revideret fortegnelse over Danmarks marine arter af Isopoda, Tanaidacea,

Cumacea, Mysidacea og Euphasiacea. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 1909 (1910), s. 197-

262.

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Crustacea species list at the Zoological Museum, University

of Copenhagen.

http://zoologi.snm.ku.dk/english/collections/invertebrates/collection_databases/crustacea/crustac

ea_non_types/

Stephensen, K. 1948. Storkrebs IV. Ringkrebs 3. Tanglus (Marine Isopoder) og Tanaider. Danmarks

Fauna, bd. 53.

165

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tusindben (Myriapoda)

Adskillige arter af tusindben er

registreret som nye for Danmark de

seneste år - især i form af indslæbte

arter. En af disse er

Stosatea italica.

Foto: Brian Willum Petersen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Myriapoda

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Tusindben

Tusindben udgør sin egen underrække blandt leddyrene, der rummer yderligere 3 underrækker: Hexapoda

(insekter m.fl.), klosaksdyr samt krebsdyr.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 94 arter optræder på listen over danske tusindben. Enkelte af disse er

dog muligvis blot tilfældigt indslæbte og bør dermed fjernes fra listen over danske arter. Tusindben

inddeles i 4 klasser: ægte tusindben (Diplopoda) (47 arter) og skolopendre (Chilopoda) (34 arter) samt de 2

klasser - tilsammen kaldet dværgtusindben - Pauropoda (9 arter) og Symphyla (4 arter).

14 arter (15 %) er forsynet med dansk navn.

Arter globalt:

1.190 (DK = 7,9 %).

Nye arter:

Hele 7 nye arter er føjet til den danske liste siden år 2000 - 4 ægte tusindben og 3

skolopendre. Af de første bl.a.

Nanogona polydesmoides

og senest

Melogona gallica.

Blandt skolopendrene

bl.a.

Cryptops parisi.

Det drejer sig primært om indslæbte arter, og flere arter nye arter af tusindben er

fundet ved baneterræn etc. - heraf mindst 4 ved Rødby Havn. Seneste samlede bearbejdelse er Andersson

et al. (2005).

166

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Tusindben spredes ikke let, og kommende nye arter må forventes primært at være indslæbte eller oversete

arter. Som potentiel kandidat kan nævnes

Thalassisobates littoralis,

en kystlevende art, der er kendt fra

bl.a. Sverige, Norge og De Britiske Øer. En anden oplagt mulighed er

Kryphioiulus occultus,

der er fundet i

såvel Sverige som Norge (hvor den går under navnet ”grisehaletusenbein”) (H. Enghoff, pers. medd., 2016).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 103 (94 bofaste) og 85 (+19 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Tusindben har som nævnt et ringe spredningspotentiale, og nytilføjelser sker derfor primært på grundlag af

introducerede arter. Som det fremgår af skemaet ovenfor optræder en stor del af de danske arter på

NOBANIS-listen, idet de anses for at være introduceret til landet.

Historisk oversigt:



Den første samlede oversigt over danske tusindben findes i Danmarks Fauna fra 1931 (Hammer).

En opdateret oversigt findes i 3 separate udgivelser, om hhv. dværgtusindben (Scheller, 1959),

ægte tusindben (Enghoff, 1974) og skolopendre (Enghoff, 1982).

Seneste samlede oversigt findes i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Andersson et al., 2005),

der dækker samtlige nordiske arter.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger overvejende Andersson

et al. (2005). De danske navne er stykket sammen fra flere kilder.

Andersson, G., B.A. Meidell, U. Scheller, P. Djursvoll, G. Budd & U. Gardenfors. 2005.

Nationalnyckeln: Mångfotingar.

Enghoff, H. 1974. Om tusindbenenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser 42: 21-32.

Enghoff, H. 1982. Oversigt over skolopendrenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser

50: 1-6.

Hammer, P. 1931. Tusindben. Danmarks Fauna, bd. 35.

Scheller, U. 1959. Symphyla and Pauropoda from Denmark. Entomologiske Meddelelser 27: 1-18.

167

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Springhaler (Collembola)

Isotomurus graminis

- en af adskillige

nye danske arter af springhaler siden

årtusindskiftet.

De fleste springhaler kan bevæge sig i

hurtige spring vha. deres ”hale”, der

har givet dem deres danske navn.

”Halen” er normalt foldet ind under

kroppen, men kan foldes ud på få

millisekunder.

Foto: Elisabeth Siegel.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Entognatha

Collembola

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Springhaler

Springhaler udgør sammen med diplurer og proturer en søstergruppe til insekterne og placeres i klassen

Entognatha, der ikke pt. har noget dansk navn. Tidligere blev de placeret i en underklasse blandt insekterne

sammen med sølvkræ. Navnet urinsekter benyttes af og til som en fællesbetegnelse for springhaler,

diplurer og proturer samt klippespringere og sølvkræ.

Miljø:

En enkelt art,

Podura aquatica,

træffes på overfladen af ferske vande. De øvrige danske arter er

terrestriske.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 241 danske arter af springhaler optræder pt. i

Allearter-databasen.

danske arter repræsenterer 17 familier, hvoraf de to største rummer godt halvdelen: ensledspringhaler

(Isotomidae) (68 arter) og porespringhaler (Onychiuridae) (42 arter).

Blot 6 arter (3 %) har dansk navn i skrivende stund, men der arbejdes pt. på at navngive en stor del af de

danske arter.

Arter globalt:

8.163 (DK = 3,0 %).

168

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Der er fundet adskillige nye arter de seneste år. Ikke mindst i regi af det landsdækkende

biodiversitetsprojekt

Biowide

(se afsnittet ”Brug

af referencer”).

Det indsamlede materiale fra dette projekt

er i skrivende stund ved at blive gennemgået af Henning Petersen og har indtil videre budt på hele 6 nye

arter:

Folsomia inoculata, F. kuznetsovae, F. penicula, Karlstejnia rusekiana, Marisotoma canaliculata

Mesaphorura jarmilae.

3 af disse er fundet på en enkelt lokalitet - Strødam - en gammel nordsjællandsk

bøgeskov drevet som urørt skov! Det er meget tænkeligt, at flere nye arter vil dukke op i Biowide-

materialet.

Seneste samlede oversigt over kendte danske arter er fra 1998/2007 (Fjellberg 1998; 2007b). Heri angives

221 arter som forekommende i Danmark. Hertil kommer

Sminthurus viridis,

der angives som tvivlsom, men

som siden er bekræftet som forekommende i Danmark.

5 arter er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000:

Desoria tolya, Folsomia bisetosella, F. kuznetsovae,

Isotomurus gallicus

Isotomurus graminis.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Springaler er relativt dårligt undersøgt i Danmark, men som nævnt er et meget omfattende materiale netop

ved at blive gennemgået. Et forsigtigt bud på det relle antal danske arter ligger på omkring 270 (H.

Petersen, pers. medd., 2016).

Enghoff (1984) angiver blot 141 kendte danske arter. Der er med andre føjet 100 arter (40 %) til.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 300 (299 bofaste) og 357 (+37 forventelige) arter, og fra Tyskland

angives 416 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

En samlet fortegnelse over danske springhaler er først for nylig blevet tilgængelig,

såvel i bogform som på nettet.



I hhv. 1998 og 2007 udkom et bind i serien Fauna Entomologica Scandinavica, tilsammen

omfattende alle Skandinaviens arter af springhaler (Fjellberg 1998; 2007b).

På Internettet findes en oversigt over Nordens springhaler med informationer om

habitatpræferencer. Listen er senest opdateret februar 2007 (Fjellberg 2007a).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Petersen (2016). De få

danske navne følger indtil videre primært webstedet

Fugleognatur.dk.

Enghoff, H. 1984. Springhaler (Collembola). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 15-16.

Fjellberg, A. 1998. The Collembola of Fennoscandia and Denmark. Part 1: Poduromorpha. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 35.

Fjellberg, A. 2007a. Checklist of Nordic Collembola.

http://www.collembola.org/publicat/collnord.pdf

Fjellberg, A. 2007b. The Collembola of Fennoscandia and Denmark. Part 2: Entomobryomorpha and

Symphypleona. Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 42.

Petersen, H. 2016. Danske springhaler. Upubl.

169

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Proturer (Protura)

Ubestemt protur - muligvis

slægten

Acerentomon,

der

(endnu) ikke er kendt fra

Danmark, men kendes fra bl.a.

Tyskland og England.

Foto:

Andy Murray.

Creative Commons CC BY-SA 2.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Entognatha

Protura

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Proturer

Proturer udgør en orden i klassen Entognatha - en primitiv søstergruppe til insekterne. Entognatha

omfatter desuden diplurer og springhaler. Navnet urinsekter benyttes af og til som en fællesbetegnelse for

proturer, diplurer og springhaler samt klippespringere og sølvkræ.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 5 arter af proturer kendes fra Danmark, fordelt på 2 familier og 4

slægter. Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

816 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden Petersen (1965).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er dårligt undersøgt her i landet. I Sverige kendes 4 arter og fra Norge er der angivet en enkelt (+1

forventelig) art. Fra Tyskland er der angivet hele 41 arter, og enkelte af disse vil meget tænkeligt kunne

findes i Danmark. Blandt de potentielle arter kan fremhæves

Eosentomon delicatum,

der er angivet fra

både Sverige, Norge og Tyskland samt slægtningen

E. germanicum,

der er fundet i Sverige og Tyskland.

170

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

På trods af de få arter, foreligger der ingen samlet bearbejdelse af de danske arter.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



Condé, B. 1947. Un Protoure remarquable du Danemark. Entomologiske Meddelelser 25: 161-164.

Petersen, H. 1965. The Collembola of the Hansted Reserve, Thy, North Jutland. Taxonomy, Ecology.

(with a description of a new species and subgenus and a record of a single species of Protura). In

Tuxen, S. L. (red.), Hansted-Reservatets Entomologi. Resultater af "Entomologisk Forenings Thy-

Undersøgelse" samlede af S. L. Tuxen. Entomologiske Meddelelser 30: 313-395.

Tuxen, S. L. 1931. Danske Protura. Entomologiske Meddelelser 17: 306-311.

). Artslisten er stykket sammen fra følgende referencer: Tuxen (1931),

Condé (1947) og Petersen (1965). Nomenklatur og systematik følger

Fauna Europaea

(2009).



171

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Diplurer (Diplura)

I Danmark kendes blot 4 arter af

diplurer. De placeres i gruppen

Entognatha, der er søstergruppe til

insekterne.

Diplurer er vingeløse ligesom deres

nærmeste slægtninge proturer og

springhaler.

På billedet ses en ubestemt art af

diplur (Campodea sp.)

Foto: Ole Bidstrup.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Entognatha

Diplura

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Diplurer

Diplurer udgør en orden i klassen Entognatha - en primitiv søstergruppe til insekterne uden dansk navn.

Entognatha omfatter desuden proturer og springhaler. Navnet urinsekter benyttes af og til som en

fællesbetegnelse for diplurer, springhaler og proturer samt klippespringere og sølvkræ.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske hele livet.

Danske arter:

(AADB

GBIF

). Kun 4 arter diplurer er kendt fra Danmark - alle tilhørende slægten

Campodea.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

975 (DK = 0,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Alle 4 arter nævnes i Arevad (1957).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er dårligt undersøgt her i landet, men kun få ekstra arter kan forventes.

172

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 5 og 3 arter.

Campodea lubbocki

forekommer både i Sverige og

Norge.

Campodea staphylinus

forekommer i Sverige. Begge arter er i øvrigt fejlagtigt (?) angivet fra

Danmark på

Fauna Europaea.

Fra Tyskland angives hele 21 arter, men blot hhv. 3 og 2 arter fra de

nærmeste delstater - Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt fortegnelse over danske diplurer (Arevad, 1957).

). Artslisten følger Arevad (1957). Nomenklatur og systematik følger

Artsliste-referencer:

(AADB

Fauna Europaea

(2009).

Komplette referencer:



Arevad, K. 1957. Danske Diplura (Insecta, Apterogyta). Entomologiske Meddelelser 28: 127-144.

173

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Klippespringere (Microcoryphia)

Klippespringere lever primært

på sten langs med de danske

kyster - især ved havnemoler.

Her lever de især af grønalger

på stenene.

På billedet ses

Petrobius

brevistylis

- en af 4 danske

arter.

Foto: Belinda Andersen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Entognatha

Microcoryphia

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Klippespringere

Klippespringere betragtes i dag oftest som en insektorden. Tidligere blev de placeret sammen med sølvkræ,

springhaler, proturer og diplurer i en underklasse af primitive insekter, Apterygota. De 3 sidstnævnte

placeres nu ikke længere sammen med insekterne, men i klassen Entognatha.

I flere kilder optræder klippespringere under navnet Archaeognatha. Navnet urinsekter benyttes af og til

som en fællesbetegnelse for klippespringere og sølvkræ samt diplurer, proturer og springhaler.

Miljø:

Alle 4 danske arter er terrestriske i samtlige stadier. De træffes dog især i umiddelbar nærhed af

havet, bl.a. på sten i havnemoler.

Danske arter:

(AADB

GBIF

). 4 arter af klippespringere kendes fra Danmark, alle tilhørende familien

Machilidae.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

506 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

174

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Gruppen er dårligt undersøgt her i landet, men artsgruppen er kun repræsenteret ved få arter tæt på os, og

højst et par arter må formodes at kunne dukke op i nær fremtid. Fra både Sverige og Norge er der angivet 3

arter, der alle findes i Danmark. I Tyskland kendes 8 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

På trods af, at der kun er få danske arter, foreligger der ingen samlet bearbejdelse

af gruppen i Danmark.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten er stykket sammen fra Davies (1988) og Petersen (1978).

Nomenklatur og systematik følger

Fauna Europaea

(2009).



Davies, L. 1988.

Petrobius lohmanderi

Agrell, 1944, synonymized with

P. maritimus

(Leach, 1809);

with notes on characters for the separation of this species from

P. brevistylis

Carpenter, 1913,

together with records for both species from Danish coasts (Archaeognatha). Entomologiske

Meddelelser 56: 53-60.

Petersen, H. 1978. Børstehaler. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 308-312. Rosenkilde & Bagger.

175

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Sølvkræ (Zygentoma)

Blot to arter af sølvkræ

forekommer i Danmark - begge

introduceret - hhv. almindelig

sølvkræ (Lepisma

saccharina)

den noget sjældnere stort sølvkræ

(Thermobia

domestica)

(billedet).

Begge arter er synantrope og lever

på menneskeskabte biotoper.

Ordet synantrop kommer fra græsk

(syn=med; anthro=menneske).

Foto: Simon Haarder.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Zygentoma

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Sølvkræ

Sølvkræ, også kaldet sølvfisk, betragtes nu oftest som en selvstændig orden blandt insekterne, men har

tidligere været placeret sammen med klippespringere i ordenen børstehaler, der sammen med springhaler,

diplurer og proturer udgjorde underklassen Apterogyta (”de vingeløse”) blandt insekterne. De sidstnævnte

3 grupper placeres nu i deres egen klasse, Entognatha.

Navnet urinsekter benyttes af og til som en fællesbetegnelse for sølvkræ og klippespringere samt diplurer,

proturer og springhaler.

Miljø:

Begge danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Sølvkræ er sammen med kamelhalsfluer de artsfattigste

insektordener i Danmark med hver blot 2 arter. De 2 danske arter af sølvkræ tilhører hver deres slægt i

familien Lepismatidae - hhv. almindelig sølvkræ (Lepisma

saccharina)

og stort sølvkræ (Thermobia

domestica).

Begge arter (100 %) har dansk navn.

Arter globalt:

554 (DK = 0,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Begge arter nævnt i bl.a. Petersen (1978).

176

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge er der angivet 3 arter.

Ctenolepisma longicaudata

findes i både Sverige og Norge og vil

meget tænkeligt også kunne findes i Danmark.

Fra Tyskland er der meldt 4 arter - de to danske arter samt et par arter, som kendes fra den sydlige del af

landet. Det kan i øvrigt bemærkes, at stort sølvkræ ikke er kendt fra Tyskland i nyere tid.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Begge arter af sølvkræ regnes for indslæbte til Danmark.

Historisk oversigt:



De 2 danske arter omtales flere steder, bl.a. i Petersen (1978), men en mere udførlig beskrivelse

foreligger ikke.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten og de danske navne følger Petersen (1978). Systematik og

nomenklatur følger

Fauna Europaea

(2009).

Petersen, H. 1978. Børstehaler. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 308-312. Rosenkilde & Bagger.

177

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Døgnfluer (Ephemeroptera)

Døgnfluer er karakteristiske med

deres lange halenokker og

krummede krop.

Hos de voksne dyr er munddelene

kun svagt udviklet, da de typisk kun

lever nogle få timer eller dage og

derfor ikke behøver at indtage føde.

På billedet ses strømfødt døgnflue

(Rhithrogena

germanica).

Foto: Morten D.D. Hansen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Ephemeroptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Døgnfluer

Døgnfluernes nærmeste slægtninge er guldsmede.

Miljø:

Nymferne hos samtlige danske arter lever i ferskvand. De voksne lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 43 arter af døgnfluer kendes i Danmark, fordelt på 8 familier. De

største familier er Baetidae og Caenidae med hhv. 17 og 7 arter. Blot 4 arter (9 %) har dansk navn.

Arter globalt:

3.124 (DK = 1,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. Samtlige kendte danske arter nævnes i Nilsson (1996). Siden

Esben-Petersen (1910) er vores fauna forøget med 12 arter.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

I Jensen (1984) angives 38 kendte arter, og der tilføjes ”yderligere tilgang kan næppe forventes. Dette tal er

imidlertid allerede overskredet med 5 arter - men så er grænsen sandsynligvis også ved at være nået.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 60 (59 bofaste) og 48 (+2 forventelige) arter og fra Tyskland 112

arter.

178

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Første samlede danske oversigt udkom i 1910 i serien Danmarks Fauna (Esben-Petersen).

Oversigten indeholder 26 arter.

I 1972 blev der publiceret en artsliste i ”Status over den danske dyreverden” (Jensen).

I 1984 udkom bogen ”Slørvinger og døgnfluer” (Wiberg-Larsen).

I 1996 findes den hidtil seneste oversigt - i et samlet værk om ferskvandsinsekter i Nord-Europa

(Engblom).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Nilsson (1996). Nomenklatur og systematik følger

PESI

(2013). De få danske navne følger webstedet

Fugleognatur.dk.

Engblom, E. 1996. Ephemeroptera, Mayflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of North Europe. A

taxonomic Handbook. Volume 1: 13-53. Apollo Books.

Esben-Petersen, P. 1910. Guldsmede, døgnfluer, slørvinger og copeognather. Danmarks Fauna, bd.

Jensen, C.F. 1972. Ephemeroptera og Odonata. I: Status over den danske dyreverden, s. 101-107.

Zoologisk Museum, København.

Jensen, C.F. 1984. Døgnfluer (Ephemeroptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af

den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 16-18.

Wiberg-Larsen, P. 1984. Slørvinger og døgnfluer. Miljøstyrelsen.

To arter af slægten

Leptophlebia

forekommer i Danmark.

L. marginata

(billedet) er den almindeligste af de

to og findes udbredt over det meste af

landet. Nymferne findes i vandløb med

ingen eller svag strøm.

Døgnfluer har ufuldstændig forvandling

med en række nymfestadier. Som noget

helt specielt blandt insekter, har døgnfluer

et ekstra stadie - det såkaldte

subimagostadie - mellem nymfe og det

voksne insekt - imago. Det kendes bl.a. på,

at haletrådene er kortere og varer ofte

blot nogle få timer.

Foto: Ole Fogh Nielsen.

179

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Guldsmede (Odonata)

Mange guldsmedearter er store og

kraftfulde insekter, der lynhurtigt kan

sprede sig over store afstande.

Adskillige nye arter er kommet til

landet de senere år, bl.a. i kraft af

klimaforandringerne. Heriblandt den

smukke flammelibel (Crocothemis

erythraea),

der dukkede op i 2015.

Foto: Erland nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Odonata

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Guldsmede

Guldsmedenes nærmeste slægtninge er døgnfluer.

Miljø:

Samtlige danske arter lever i ferskvand i nymfestadiet. Enkelte arter kan tillige findes i brakvand. De

voksne lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 60 arter er kendt fra Danmark. Guldsmedene inddeles i de 2

underordener ægte guldsmede (Anisoptera) (39 arter) og vandnymfer (Zygoptera) (21 arter). De rummer

hhv. 4 og 5 familier. Libeller (Libellulidae) er med 18 arter den artsrigeste efterfulgt af mosaikguldsmede

(Aeshnidae) (13 arter) og damvandnymfer (Coenagriidae) (12 arter).

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

6.042 (DK = 1,0 %).

Nye arter:

7 nye arter er meldt siden år 2000: sydlig mosaikguldsmed (Aeshna

affinis),

baltisk

mosaikguldsmed (Aeshna

serrata),

grøn kobbervandnymfe (Chalcolestes

viridis),

lille rødøjet vandnymfe

(Erythromma

viridulum),

rødåret hedelibel (Sympetrum

fonscolombii)

og senest flammelibel (Crocothemis

erythraea)

og lille kejserguldsmed (Anax

parthenope),

der er fundet i hhv. 2015 og 2016 i forbindelse med

det aktuelle atlasprojekt over danske guldsmede (se nedenfor). Seneste samlede oversigt findes i Olsen &

Nielsen (2015).

180

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Der har været megen fokus på guldsmede de seneste år og i særdeleshed i forbindelse med

Atlasprojektet

Danmarks Guldsmede

- et atlasprojekt, der afvikles i perioden 2014-18 i samarbejde mellem

Naturhistorisk

Museum Aarhus

og webstedet

Fugleognatur.dk.

Det er tænkeligt, at alle de reelt forekommende danske arter er registreret, men mange guldsmede er

særdeles gode flyvere og har et stort spredningspotentiale, og de kan dermed reagere hurtigt på f.eks.

klimaforandringer.

Flere arter ligger og lurer syd for os. Det gælder bl.a. de to flodguldsmedearter - gulbenet flodguldsmed

(Gomphus

flavipes)

og vestlig flodguldsmed (G.

pulchellus),

der begge rykker kraftigt mod nord op i gennem

Europa i disse år (O.F. nielsen, pers. medd. 2016).

Af andre forventelige arter kan nævnes følgende (O.F. nielsen, pers. medd. 2016):



Blåøjet vandnymfe (Erythromma

lindenii)

Gaffel-vandnymfe (Coenagrion

scitulum)

Hjelm-vandnymfe (Coenagrion

mercuriale)

Lille rød vandnymfe (Ceriagrion

tenellum)

Sibirisk vintervandnymfe (Sympecma

paedisca)

Sydlig blåpil (Orthetrum

brunneum)

Sydlig hedelibel (Sympetrum

meridionale)

Nielsen (1984) angiver 49 kendte arter og en forventet tilgang på 3-4 arter - altså en total på 52-53 - et tal,

der for længst er overskredet.

Fra Sverige er der angivet 63 (58 bofaste) og og Norge 50 (+1 forventelig). Fra Tyskland er der meldt 80 arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

Antal arter

17 (54=90 %)*

RE:5 - CR:2 - EN:1 - VU:3 - NT:6

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Rødlistevurderingen omfatter alle familier. Knap en tredjedel af de danske arter er rødlistede.

De 3 arter fredede arter er: grøn mosaikguldsmed (Aeshna

viridis),

grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus

cecilia)

og stor kærguldsmed (Leucorrhinia

pectoralis).

Historisk oversigt:



I 1910 udkom en fortegnelse over danske guldsmede, døgnfluer, slørvinger samt bark- og boglus i

serien Danmarks Fauna (Esben-Petersen).

I ”Status over den danske dyreverden” fra 1972 blev der bragt en liste over danske guldsmede

(Jensen).

181

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



I 1995 publiceredes et hæfte om guldsmede i tidsskriftet Natur og Museum (Nielsen).

I 1996 udkom bind 2 af “Aquatic Insects of North Europe” omfattende bl.a. guldsmede (Norling &

Sahlén).

I 1998 udkom bogen ”De danske guldsmede” i serien Danmarks Dyreliv (Nielsen).

I perioden 2014-18 gennemføres et atlasprojekt i samarbejde mellem

Naturhistorisk Museum

Aarhus

og webstedet

Fugleognatur.dk

(Atlasprojektet

Danmarks Guldsmede).

I 2015 udgav

Naturhistorisk Museum Aarhus

et nøglekompendium omfattende guldsmede samt

mejere og rovfluer (Olsen & Nielsen).

Grøn kølleguldsmed

(Ophiogomphus

cecilia)

er i kraftig tilbagegang i

det meste af Europa og

er rødlistet som truet

(En) på europæisk plan.

Målrettet eftersøgning

af arten i Danmark i de

senere år har ført til

adskillige nye fund og

den regnes ikke pt. som

truet.

Foto: Jørn Skeldahl.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Atlasprojektet Danmarks Guldsmede

(Naturhistorisk

Museum Aarhus

Fugleognatur.dk)

(tilgået

20.10.2016).

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1910. Guldsmede, døgnfluer, slørvinger og copeognather. Danmarks Fauna, bd.

Jensen, C.F. 1972. Ephemeroptera og Odonata. I: Status over den danske dyreverden, s. 101-107.

Zoologisk Museum, København.

Atlasprojektet Danmarks Guldsmede. http://www.guldsmedeatlas.dk/

Nielsen, O.F. 1995. Danmarks guldsmede. Natur og Museum 34 (2).

Nielsen, O.F. 1998. De danske guldsmede. Danmarks Dyreliv, bd. 8. Apollo Books.

Nielsen, P. 1984. Guldsmede (Odonata). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 18-19.

Norling, U. & G. Sahlén. 1996. Odonata, Dragonflies and Damselflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic

Insects of North Europe. A taxonomic Handbook. Volume 2: 13-65. Apollo Books.

Olsen, K. & O.F. Nielsen. 2015. Danmarks guldsmede. I: Brøndum, L., K. Olsen & O.F. Nielsen:

Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede. Naturhistorisk Museum Aarhus, Natur og

Museum. Natur og Museums Nøglekompendium 1: 38-83.

182

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Slørvinger (Plecoptera)

Slørvinger er langt overvejende

knyttet til stærkt strømmende

vandløb.

En af arterne, isslørvinge (Capnia

bifrons),

er en af de relativt få

insekter, der er aktive om vinteren.

Allerede i februar kan de ses i fuld

aktivitet.

Foto: Ruth Ahlburg.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Plecoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Slørvinger

Miljø:

Samtlige danske arter er knyttet til ferskvand i nymfestadiet. De voksne lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 25 arter af slørvinger kendes fra Danmark. Ordenen rummer 7 danske

familier - den største Nemouridae (9 arter).

3 arter (12 %) har dansk navn.

Arter globalt:

3.713 (DK = 0,7 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Kun en enkelt art er tilføjet siden Esben-Petersen (1910).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er ret velundersøgt i Danmark, og Jensen (1984) skriver ”antallet kan næppe ventes forøget”.

Fra Sverige angives 37 arter og fra Norge 35 (+1 forventelig). Fra Tyskland er der angivet 123 arter. En god

håndfuld arter er disse er kendt fra såvel Tyskland som Sverige, Norge og Finland, men der er ingen

umiddelbart oplagte kandidater blandt disse arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

183

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Den første samlede oversigt over danske slørvinger blev udgivet i 1910 i serien Danmarks Fauna

(Esben-Petersen).

I 1972 blev der bragt en status over de danske arter i ”Status over den danske dyreverden” (Kaiser).

I 1988 udkom et bind om slørvinger i Skandinavien i serien Fauna Entomologica Scandinavica

(Lillehammer).

Den seneste samlede oversigt udgives i 1996 i et samlet værk om ferskvandsinsekter i Nord-Europa

(Brittain & Saltveit).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Nilsson (1996). Nomenklatur og systematik følger

PESI

(2015). De få danske navne følger webstedet

Fugleognatur.dk.

Brittain, J.E. & S.J. Saltveit. 1996. Plecoptera, Stoneflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of

North Europe. A taxonomic Handbook. Volume 1: 55-75. Apollo Books.



Espen-Petersen, P. 1910. Guldsmede, døgnfluer, slørvinger og copeognather. Danmarks Fauna, bd.

Jensen, C.F. 1984. Slørvinger (Plecoptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 20-22.

Kaiser, E.W. 1972. Status over de danske Plecoptera (Slørvinger). I: Status over den danske

dyreverden, s. 98-100. Zoologisk Museum, København.

Lillehammer, A. 1988. The Stoneflies (Plecoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 21.

Nymfe af gul slørvinge

(Isoperla

grammatica).

Denne art og

slægtningen

I. difformis

er indikatorarter for

rent vand, da de dårligt

tåler organisk

forurening.

Foto: Morten D.D.

Hansen.

184

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Ørentviste (Dermaptera)

Sandørentvist (Labidura

riparia)

den sjældneste af de fem

vildtlevende danske ørentvist-arter.

Den kendes kun fra nogle få

spredte lokaliteter i Danmark - hhv.

på Anholt og Bornholm samt i

Sydsjælland.

Foto: Stephan Skaarup Lund.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Dermaptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Ørentviste

Ørentvistene blev tidligere placeret sammen med græshopper og kakerlakker i ordenen skindvingede eller

retvingede insekter (Orthoptera). Det videnskabelige navn dækker nu kun græshopperne.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Blot 5 vildtlevende arter af ørentviste er kendt fra Danmark.

Herudover har den introducerede art

Anisolabis maritima

etableret sig i enkelte opvarmede væksthuse,

heriblandt Botanisk Have i Århus og Randers Regnskov. Yderligere mindst én art er fundet tilfældigt

indslæbt - Euborellia

annulipes.

De 5 danske arter tilhører hver deres slægt, fordelt på 3 familier.

Alle de vildtlevende arter har dansk navn.

Arter globalt:

1.933 (DK = 0,3 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Samtlige danske arter indgår i Holst (1970).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

185

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

En lille overskuelig gruppe. Fra Sverige er der angivet 5 arter og fra Norge 4 (+1 forventelig). I Tyskland

kendes 8 arter. Ingen umiddelbart forventelige arter i Danmark.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

De to arter på NOBANS-listen, er de to introducerede arter, der nævnes i underafsnittet ”Danske arter”

ovenfor.

Historisk oversigt:



I 1909 udkom et bind et bind i serien Danmarks Fauna, om ørentviste, kakerlakker og græshopper

(Esben-Petersen).

I 1966 blev der udgivet et hæfte om ørentviste i tidsskriftet Natur og Museum (Nielsen).

I 1970 udkom endnu et bind om ørentviste, kakerlakker og græshopper i serien Danmarks Fauna

(Holst).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Holst (1970). Nomenklatur og systematik følger

Fauna Europaea

(2009). De danske navne følger Holst (1970).

Esben-Petersen, P. 1909. Ørentviste, Kakerlakker, Græshopper. Danmarks Fauna, bd. 6.

Holst, K.T. 1970. Kakerlakker, græshopper og ørentviste. Danmarks Fauna, bd. 79.

Nielsen, B.O. 1966. De danske ørentviste. Natur og Museum 11 (4).

Skovørentvist (Chelidurella

acanthopygia).

Foto: Werner Meng.

186

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Græshopper (Orthoptera)

Jysk markgræshoppe

(Chortippus

jutlandica)

er en af

Danmarks få endemiske arter.

Den blev først beskrevet i 2003

og er i hele verden (indtil

videre) kun fundet langs den

sydvestjyske kyst.

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Orthoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Græshopper

Ørentviste og kakerlakker blev tidligere klassificeret sammen med græshopper under navnet skindvingede

eller retvingede insekter (Orthoptera). De 3 grupper placeres nu i hver deres orden, men navnet Orthoptera

benyttes stadig for græshopper. Flere forskere benytter dog navnet Saltatoria om græshopper.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 37 arter græshopper optræder på listen over danske arter. Yderligere

en lille håndfuld arter er truffet i landet, men regnes ikke som danske. Græshopper inddeles i de 2

underordener markgræshopper (Caelifera) (22 arter) og løvgræshopper (Ensifera) (15 arter) med hhv. 3 og

4 familier. Fårekyllinger (Gryllidae) (2 arter) og jordkrebs (Gryllotalpidae) (1 art) hører til løvgræshopperne.

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

23.830 (DK = 0,2 %).

Nye arter:

5 nye arter er meldt siden år 2000: jysk markgræshoppe (Chorthippus

jutlandica),

rødbenet

lynggræshoppe (Omocestus

rufipes),

seglgræshoppe (Phaneroptera

falcata),

blåvinget steppegræshoppe

(Sphingonotus

caerulans)

og senest myrefårekylling (Myrmecophilus

acervorum).

187

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Jysk markgræshoppe blev først beskrevet i 2003 (Nielsen, 2003) på grundlag af observationer og

lydoptagelser af nogle afvigende markgræshopper i det sydvestlige Jylland. Arten er (indtil videre) ikke

kendt andre steder i verden!

Seglgræshoppe (Phaneroptera

falcata)

blev fundet første gang i 2010, men er tilsyneladende allerede godt i

gang med at etablere sig i Danmark. Rødbenet lynggræshoppe (Omocestus

rufipes)

blev noget

opsigtsvækkende meldt fra Romsø i Storebælt i 2014.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Den danske græhoppefauna er ganske godt kendt. Den nok mest oplagte kandidat til en ny dansk art er

Conocephalus fuscus

- en slægtning til sivgræshoppe (C.

dorsalis)

(K. Olsen, pers. medd., 2017). Det skal i

denne sammenhæng nævnes, at hverken rødbenet lynggræshoppe (Omocestus

rufipes)

eller

seglgræshoppe (Phaneroptera

falcata)

var sønderligt forventelige!

Enkelte torngræshopper findes syd for os, men de spreder sig ikke meget. Torngræshoppen

Tetrix

tenuicornis

(syn.

T. nutans)

er angivet fra Danmark, men fundet er ikke verificeret af eksperter, og den

optræder ikke på

Allearter.dk.

Holst (1984) angiver 34 danske arter og skriver ”det er ikke sandsynligt, at der kan findes flere arter”.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 42 (37 bofaste) og 31 (+4 forventelige) arter og fra Tyskland 85

arter, hvoraf hhv. 40 og 41 arter er fundet alene i delstaterne Slesvig-Holsten og Mecklenburg-

Vorpommern.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

9 (33=89 %)*

RE:2 - CR:4 - VU:1 - NT:2

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Rødlistevurderingen omfatter alle familier. Af de 9 rødlistede arter regnes de to for forsvundne fra

Danmark - markfårekylling (Gryllus

campestris)

og hedeskratte (Bryodema

tuberculata).

Makrfårekylling (Gryllus

campestris)

regnes i øvrigt for indslæbt - ligesom bl.a. slægtningen husfårekylling

(Acheta

domestica).

Historisk oversigt:



I 1909 udkom et af de første bind i serien Danmarks Fauna, omhandlede Danmarks ørentviste,

kakerlakker og græshopper (Esben-Petersen).

I 1964 udkom et nummer om danske græshopper i tidsskriftet Natur og Museum (Johnsen).

I 1969 blev der publiceret en artikel i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (Holst).

I 1970 udkom et nyt bind om græshopper i serien Danmarks Fauna (Holst).

I 1986 publiceredes et bind om Skandinaviens græshopper i serien Fauna Entomologica

Scandinavica (Holst).

I 1996 blev der udgivet endnu et nummer om græshopper i tidsskriftet Natur og Museum (Nielsen).

Af samme forfatter udkom i 2000 ”De danske græshopper” i serien Danmarks Dyreliv (Nielsen).

188

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur, systematik og danske navne på

Allearter.dk

følger Nielsen (2000), suppleret med bl.a. Nielsen (2003), Kirkeby et al. (2007) samt oplysninger på webstedet

Fugleognatur.dk.

Med sin bastante krop på op imod 5 cm’s længde og det usædvanlige udseende, tilpasset en gravende levevis, er

jordkrebs (Gryllotalpa

gryllotalpa)

et imponerende insekt efter danske forhold. Den er meget sjælden i Danmark og

er kun fundet nogle få gange i de senere år. Foto: Rune Larsen.

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1909. Ørentviste, Kakerlakker, Græshopper. Danmarks Fauna, bd. 6.

Holst, K.T. 1969. The distribution of Orthoptera in Denmark, Scania and Schleswig-Holstein.

Entomologiske Meddelelser 37: 413-442.

Holst, K.T. 1970. Kakerlakker, græshopper og ørentviste. Danmarks Fauna, bd 79.

Holst, K.T. 1984. Græshopper, Fårekyllinger og Jordkrebs (Orthoptera Saltatoria). I: Entomologisk

Litteratur - En hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 22-24.

Holst, K.T. 1986. The Saltatoria (Bushcrickets, crickets and grasshoppers) of Northern Europe. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 16.

Johnsen, P. 1964. Om danske græshopper. Natur og Museum 10 (4).

Kirkeby, C., J. Damgaard & J. Pedersen. 2007. Blåvinget Steppegræshoppe,

Sphingonotus caerulans

(Linnaeus, 1758) fundet i Danmark (Orthoptera-Caelifera: Acrididae, Locustinae). Entomologiske

Meddelelser 75: 35-44.

Nielsen, O.F. 1996. Danmarks græshopper. Natur og Museum 35 (3).

Nielsen, O.F. 2000. De danske græshopper. Danmarks Dyreliv, bd. 9. Apollo Books.

Nielsen, O.F. 2003.

Chorthippus jutlandica

sp. nov. - a new grasshopper found in Jutland, Denmark

(Saltatoria, Acrididae, Gomphocerinae). Entomologiske Meddelelser 71: 41-51.

189

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kakerlakker (Dictyoptera)

Sandkakerlak (Capraiellus

panzeri)

er en af vores blot 3 vildtlevende

kakerlak-arter. På billedet ses en

nymfe, der endnu kun har små

vingeanlæg.

Kun hannen udvikler imidlertid

lange vinger - hos hunnen er

dækvingerne korte og

flyvevingerne rudimentære - i

øvrigt et fænomen, der er udbredt

blandt flere insektgrupper.

Foto: Morten D.D. Hansen

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Dictyoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Kakerlakker

Kakerlakkerne blev tidligere placeret sammen med græshopper og ørentviste i ordenen skindvingede eller

retvingede insekter, Orthoptera, et navn der nu kun gælder græshopperne.

Nyere undersøgelser har vist, at kakerlakker er beslægtet med termitter (Isoptera), og de placeres nu af

mange i samme orden (Blattodea).

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 3 vildtlevende arter af kakerlakker findes i Danmark: sandkakerlak

(Capraiellus

panzeri),

skovkakerlak (Ectobius

lapponicus)

E. sylvestris.

Hertil kommer adskillige indslæbte

arter, hvoraf nogle har formået at opretholde bestande i boliger og andre opvarmede steder.

I alt 8 arter optræder som accepterede arter på

Allearter.dk.

Herudover er medtaget 7 arter, der indslæbes

tilfældigt, men som ikke er selvreproducerende her i landet.

De vildtlevende arter tilhører familien Blattidae. Hertil kommer familien Blattelidae.

Alle de 8 accepterede arter på nær

Ectobius sylvestris

har dansk navn (88 %).

Arter globalt:

4.641 (DK = 0,2 %).

190

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 13 (10 bofaste) og 10 arter og fra Tyskland angives 6 arter (ekskl.

synantrope arter). Ingen umiddelbart forventelige arter blandt vildtlevende arter i vore nabolande, men

evt. blandt synantrope arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Historisk oversigt:



I 1909 udkom et bind i serien Danmarks Fauna, omhandlende ørentviste, kakerlakker og

græshopper (Esben-Petersen).

I 1970 blev der publiceret endnu et bind om kakerlakker m.fl. i samme serie (Holst).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste og danske navne følger Holst (1970). Nomenklatur og

systematik følger

Fauna Europaea

(2009). De danske navne følger primært Enghoff (1987).

Esben-Petersen, P. 1909. Ørentviste, Kakerlakker, Græshopper. Danmarks Fauna, bd. 6.

Enghoff, H. 1987. Vesteuropas insekter. Dansk bearbejdelse af M. Chinery: Collins Guide to the

insects of Britain and Western Europe. Gad.

Holst, K.T. 1970. Kakerlakker, græshopper og ørentviste. Danmarks Fauna, bd. 79.

Tysk kakerlak (Blattella

germanica)

er en såkaldt synantrop arter - en

art, der lever på menneskeskabte

habitater.

Den findes især på restauranter,

bagerier o.l. steder, hvor den ikke

just er velkommen.

Foto:

Lmbuga. (Image cropped).

Creative Commons CC BY-SA 3.0

191

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bark- og boglus (Psocoptera)

Artsgruppen bark-og boglus rummer

såvel de små vingeløse eller kortvingede

boglus som de noget større ofte

langvingede barklus.

På billedet ses klit-barklus (Valenzuela

corsicus),

der kunne føjes til listen over

danske arter i 2014.

Foto: Jens Søgaard Hansen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Psocoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Bark- og boglus

Nyere studier af slægtskabet hos bark- og boglus har vist, at de er meget nært beslægtet med lus, og de

placeres nu i en fælles orden kaldet Psocodea. Indtil videre bibeholdes bark- og boglus dog som en

selvstændig orden på

Allearter.dk.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 60 arter af bark- og boglus kendes fra Danmark. Artsgruppen omfatter

såvel små vingeløse arter som større vingede arter og er i Danmark repræsenteret af hele 16 familier

fordelt på 3 underordener.

Klit-barklus (Valenzuela

corsicus)

er pt. den eneste art med dansk navn (2 %).

Arter globalt:

5.611 (DK = 1,1 %).

Nye arter:

2 nye arter er føjet til den danske fauna siden 2000: klit-barklus (Valenzuela

corsicus)

samt

Mesopsocus fuscifrons.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

192

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Gruppen er ret dårligt undersøgt i Danmark, og ingen danskere har beskæftiget sig nævneværdigt med

gruppen siden Esben-Petersen (1910). Derimod har svenskeren B.W. Svensson kigget på de danske

samlinger og foretaget indsamlinger i Danmark i forbindelse med udarbejdelsen af et bind om disse dyr i

det svenske bogværk Nationalnyckeln (Svensson, 2010).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 73 (67 bofaste) og 62 (+3 forventelige) arter. En håndfuld arter

findes i det sydvestlige Sverige, hvoraf nogle kunne tænkes at dukke op i Danmark - bl.a.

Reuterella

helvimacula,

der er vidt udbredt i hele Sydsverige. 95 arter kendes fra Tyskland.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



På dansk foreligger der kun en enkelt meget forældet oversigt fra 1910 i serien Danmarks Fauna

(Esben-Petersen).

I 2010 udkom et bind om bark- og boglus i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Svensson).

). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Svensson (2010) med

Artsliste-referencer:

(AADB

enkelte tilføjelser.

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1910. Guldsmede, døgnfluer, slørvinger og copeognather. Danmarks Fauna, bd. 8.

Svensson, B.W. 2010. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna. Stövsländor (Psocoptera).

ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Boglus, her

Trogium pulsatorium,

har

fået deres navn fordi de kan findes i

gamle bøger, hvor de lever af papiret.

Herudover kan de bl.a. leve af døde

indtørrede insekter og dermed gøre

stor skade i insektsamlinger.

Foto:

Tony Wills (scale remonved).

Creative Commons CC BY-SA 3.0

193

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Lus (Phthiraptera)

Lus er nok den relativt dårligst

undersøgte insektgruppe i

Danmark og mange nye arter

vil kunne findes - især blandt

pels- og fjerlusene.

Arten på billedet er med al

sandsynlighed

Coloceras

damicorne,

men den er endnu

ikke endeligt bekræftet og

optræder derfor ikke på

Allearter-listen over danske

arter.

Foto: Simon Haarder.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Phthiraptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Lus

Nyere studier af slægtskabet hos lus har vist, at de er meget nært beslægtet med bark- og boglus, og de

placeres nu i en fælles orden kaldet Psocodea. Indtil videre bibeholdes lus dog som en selvstændig orden

på

Allearter.dk.

Tidligere blev hhv. ægte lus (Anoplura) og pels- og fjerlus (Amblycera & Ischnocera) placeret

i hver deres orden, hhv. Anoplura og Mallophaga.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier. De ægte lus lever som parasitter på forskellige

arter af pattedyr. Pels- og fjerlus lever på såvel fugle som pattedyr, hvor de primært lever af hudaffald,

kirtelsekreter, fjer og hår - og kun i ringe grad af blod.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Blot 31 danske arter af lus optræder indtil videre i

Allearter-

databasen.

De ægte lus, der rummer arter som hovedlus (Pediculus

humanus)

og fladlus (Pthirus

pubis),

omfatter 16 af disse, og pels- og fjerlus rummer 15 arter. 11 familier er pt. repræsenteret i Danmark, hvoraf

Bovicoliidae med 6 arter er den største.

13 arter (42 %) har dansk navn.

Arter globalt:

5.135 (DK = 0,6 %).

194

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

En enkelt ny art er føjet til den danske liste siden år 2000 -

Austromenopon transversum.

øvrigt i en forbilledlig proces via webstedet

Fugleognatur.dk,

hvor nogle fotos bliver uploadet med en

forespørgsel om, hvilken art det drejer sig om, hvorefter en anden bruger foreslår at uploade billederne til

et udenlandsk ekspertforum, der melder tilbage efter et par dage med en bekræftelse.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

Lus er nok den relativt dårligst kendte insektorden i Danmark, og ingen har tilsyneladende turde kaste sig

over gruppen siden Maltbæk (1937). Arterne på

Allearter.dk

udgør kun en lille del af de arter, der må

forventes at kunne findes i landet.

Det må formodes, at der i Danmark vil kunne findes yderligere mindst et par hundrede arter - langt

overvejende blandt pels- og fjerlusene. De ægte lus er noget bedre undersøgt.

Et lignende scenarie gør sig gældende i Norge, hvor der er angivet 38 arter, men hvor yderligere 488 arter

er forventelige.

Fra Sverige er der angivet 275 (267 bofaste) arter, og fra Tyskland er der meldt 641 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt forældet og meget lidt dækkende oversigt over danske lus (Maltbæk,

1937).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Maltbæk (1937), suppleret med bl.a. Holst (1978) og

Hansen (2007). Nomenklatur og systematik følger primært

PESI

(2015). De danske navne følger Maltbæk

(1937) og Holst (1978).

Komplette referencer:



Hansen, H.J. 2007. Ektoparasitter på skarvunger i Danmark med første fund af fluen

Carnus

hemapterus

(Carnidae, Diptera). Flora og fauna 113(2): 31-35.

Holst, K.T. 1978. Lus. I: Danmarks dyreverden, bd. 2 s. 65-70. Rosenkilde & Bagger.

Maltbæk, J. 1937. Danske lus og pelslus. Entomologiske Meddelelser 20: 1-12.

3 danske typer af lus lever som parasitter på os

mennesker: hovedlus (Pediculus

humanus humanus),

kropslus (Pediculus

h. corporis)

samt fladlus (Pthirus

pubis).

Hovedlus er langt den mest udbredte og lever i

hovedbunden i modsætning til den langt sjældnere

kropslus, der suger blod fra kroppen og lægger æg i tøjet.

Fladlusen lever primært i kønsbehåringen.

Foto: Hovedlus (Pediculus

humanus humanus)

Lars Skipper.

195

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Trips (Thysanoptera)

Adskillige arter af trips optræder som

skadedyr, men bortset fra enkelte

skadevoldende arter er gruppen ret

dårlig undersøgt i Danmark.

På billedet ses båndet væksthustrips

(Parthenothrips

dracaenae).

Foto: Kjeld Brem Sørensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Thysanoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Trips

De nærmeste slægtninge til trips er næbmunde.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 113 danske arter af trips, også kaldet frynsevinger eller blærefødder,

optræder pt. på

Allearter.dk.

Trips inddeles i de to underordener boretrips (Terebrantia) (82 arter) og

rørtrips (Tubulifera) (31 arter).

En del af arterne forekommer ikke fritlevende i Danmark, men kun i drivhuse m.v., hvor de optræder som

skadedyr. Enkelte af disse bør muligvis ikke regnes som danske, hvis de kun er kendt fra opvarmede

drivhuse etc.

21 arter (19 %) har dansk navn.

Arter globalt:

5.938 (DK = 1,9 %).

Nye arter:

Det er uvist, hvorvidt der er nogen nye arter siden år 2000. Seneste samlede oversigt over

danske arter er Kobro (2011).

196

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Bortset fra de arter, der optræder som skadedyr, har der ikke været megen fokus på denne insektgruppe.

Kobro (2011) indeholder en checkliste over trips fundet i hhv. Norge, Sverige, Finland og Danmark. Ca. 75

arter er fundet i mindst et af disse tre lande, men ikke i Danmark - og hele 24 af disse er fundet i alle tre

lande. Det må således forventes, at vi stadig mangler adskillige arter på den danske liste.

Fra hhv. Sverige og Norge er der angivet 144 (143 bofaste) og 127 (+10 forventelige) arter og fra Tyskland er

der meldt 214 arter, heraf alene 156 og 142 i hhv. Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

En række tripsarter er ikke naturligt forekommende i Danmark, hvilket i flere tilfælde afspejles af deres

danske navne, som f.eks. sort væksthustrips (Heliothrips

haemorrhoidalis)

og begonietrips (Scirtothrips

longipennis).

Historisk oversigt:



I 1928 og med efterfølgende tillæg i 1929 og 1931 udkom den første samlede oversigt over danske

trips - i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (Maltbæk).

Kort efter (i 1932) skrev samme forfatter et bind om trips i bogserien Danmarks Fauna (Maltbæk).

I 2011 blev der udgivet en oversigt over nordiske trips med checklister for de enkelte lande i det

norske tidsskrift Norwegian Journal of Entomology (Kobro).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Kobro (2011) med

enkelte tilføjelser. De danske navne følger primært Jørgensen (2001).

Jørgensen, J. 2001. Danske og videnskabelige navne for hvirvelløse skadedyr og nyttedyr på

dyrkede planter og planteprodukter. DSR Forlag.

Kobro, S. 2011. Checklist of Nordic Thysanoptera. Norwegian Journal of Entomology 58, 20-26.

Maltbæk, J. 1928. Thysanoptera Danica. Entomologiske Meddelelser 16: 159-182.

Maltbæk, J. 1929. Tillæg til Thysanoptera Danica. Entomologiske Meddelelser 16: 69-381.

Maltbæk, J. 1931. 2. tillæg til Thysanoptera Danica. Entomologiske Meddelelser 17: 369-380.

Maltbæk, J. 1932. Frynsevinger eller blærefødder. Danmarks Fauna, bd. 37.

197

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bladlopper (Psylloidea)

Bladlopper er typisk værtsspecifikke, som det

danske navne på flere af arterne antyder -

såsom røllikebladloppe, gulerodsbladloppe,

gyvelbladloppe og ellebladloppe (Psylla

alni)

(billedet).

Ligesom bl.a. bladlus og cikader lever alle

arter af at suge plantesaft.

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Overfamilie

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

Stenorrhyncha

Psylloidea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Plantelus

Bladlopper

Bladlopper hører til insektordenen næbmunde, der inddeles i 4 underordener: tæger, cikader (2

underordener) og plantelus. Bladlopper udgør en overfamilie blandt plantelusene i selskab med bladlus,

skjoldlus og mellus.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). I Danmark kendes 63 arter af bladlopper, fordelt på de 2 familier

toforkbladlopper (Psyllidae) (45 arter) og treforkbladlopper (Triozidae) (18 arter).

24 arter (38 %) har dansk navn.

Arter globalt:

3.000-3.500 (DK = 1,8-2,1 %).

Nye arter:

3 nye arter er meldt siden år 2000:

Cacopsylla visci, Spanioneura fonscolombii

Trioza

anthrisci.

Førstnævnte blev fundet på samme bestand af mistelten som to for Danmark nye blomstertæger

samt muligvis en bladlustæge!

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

198

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Vores viden om bladlopper i Danmark er temmelig begrænset. Med hhv. 97 (95 bofaste) og 87 (+3

forventelige) arter i Sverige og Norge, må der formodes at være et stykke vej endnu, til vi kender det reelle

antal danske arter. Fra Tyskland er der meldt 119 arter. I Trolle (1984) angives 51 kendte arter og yderligere

18-20 forventelige arter - altså en total på 69-71 arter.

Enkelte arter er kendt fra landene hele vejen rundt om os (Sverige, Norge, Tyskland, Finland,

Storbritannien), hvilket bl.a. gælder

Bactericera curvatinervis

Craspedolepta malachitica.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

En enkelt art, gulerodsbladloppe (Trioza

apicalis),

angives i følge NOBANIS som introduceret.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt samlet fortegnelse over de danske bladlopper (Ossiannilsson, 1992).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

følger Ossiannilsson (1992) med enkelte

tilføjelser, bl.a. Trolle (1994; 2003). Nomenklatur og systematik følger primært

PESI

(2015) og de danske

navne Jørgensen et al. (1999).

Komplette referencer:



Jørgensen, J., S. Breiting, K. Schnack & B. Troen. 1999. Danske navne på danske tæger, cikader,

bladlopper, mellus og skjoldlus. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks

Lærerhøjskole.

Ossiannilsson, F. 1992. The Psylloidea (Homoptera) of Fennoscandia and Denmark. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 26.

Trolle, L. 1984. Bladlopper (Homoptera, Psylloidea). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet

af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 30-32.

Trolle, L. 1994. En ny dansk bladloppe - fundet på Bornholm. Bornholms natur 18: 30-31.

Trolle, L. 2003. En ny dansk bladloppe fundet på Bornholm.

Trioza anthrisci

Burckhardt, 1986. Natur

på Bornholm 1: 51-53.

Sivbladloppe (Livia

junci)

er en lidt

aparte udseende bladloppe, der er let

kendelig på de ”opblæste” 1. og 2.

antenneled.

Artsnavnet

junci

hentyder til, at arten

lever på siv (Juncus).

Foto: Ole Martin.

199

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mellus (Aleyrodoidea)

En stor del af de arter af mellus, der

kendes i Danmark træffes kun i

drivhuse o.l. steder, hvor de kan

anrette stor skade på planter.

En af disse er væksthusmellus

(Trialeurodes

vaporariorum).

Foto: Linda Kjær-Thomsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Overfamilie

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

Stenorrhyncha

Aleyrodoidea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Plantelus

Mellus

Mellus er en overfamilie blandt plantelusene, der ligeledes tæller bladlus, bladlopper og skjoldlus. Plantelus

udgør sammen med tæger og cikader insektordenen næbmunde.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Indtil videre optræder 10 arter på Allerarter.dk, alle tilhørende

familien Aleyrodidae. Gruppen er den artsfattigste gruppe i insektordenen næbmunde.

Flere arter af mellus er kun fundet indendørs, hvor de kan gøre skade på dyrkede planter. Et par af disse

bør muligvis ikke regnes som danske, hvis de kun er kendt fra opvarmede drivhuse eller lignende.

6 arter (60 %) har dansk navn.

Arter globalt:

1.556 (DK = 0,6 %).

Nye arter:

Næppe nogen nye arter siden år 2000.

200

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er relativt dårligt undersøgt, og flere arter må formodes at kunne findes her i landet. 3 svenske

arter (fritlevende) kendes ikke fra Danmark, heriblandt

Aleuroclava similis,

der findes i såvel Skåne, Halland

og Blekinge.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 12 og 7 (+3 forventelige) arter og fra Tyskland 14 arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

To arter angives som introducerede på NOBANIS-listen. At de ikke regnes for naturligt hjemmehørende

afspejles af deres danske navne: bomuldsmellus (Bemisia

tabaci)

og væksthusmellus (Trialeurodes

vaporariorum).

Historisk oversigt:

Der er ikke publiceret nogen oversigt på dansk over mellus fundet her i landet. På

svensk findes imidlertid en fortegnelse over nordens mellus (Gertsson, 2003) med angivelse af de danske

arter. Dog er kun arter fundet på friland medtaget i oversigten.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten følger Gertsson (2003) suppleret med Jørgensen et al.

(1999). Nomenklatur og systematik følger

Fauna Europaea

(2009). De danske navne følger Jørgensen et al.

(1999).

Komplette referencer:



Gertsson, C.-A. 2003. Aleyrodidae - Mjöllöss.

http://www.sef.nu/download/kataloger/landskapskataloger/Aleyrodoidea_landskapskatalog_2003.pdf

Jørgensen, J., S. Breiting, K. Schnack & B. Troen. 1999. Danske navne på danske tæger, cikader,

bladlopper, mellus og skjoldlus. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks

Lærerhøjskole.

201

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Skjoldlus (Coccoidea)

Skjoldlus er en meget usædvanlig

insektgruppe, idet hunnerne ikke er

i stand til at bevæge sig, men sidder

permanent og suger plantesaft,

beskyttet af et skjold.

På billedet ses en række hunner af

kongeskjoldlus (Pulvinaria

regalis).

Foto: Søren Nygaard.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Overfamilie

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

Stenorrhyncha

Coccoidea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Plantelus

Skjoldlus

Skjoldlus udgør en overfamilie blandt plantelusene, der ligeledes rummer bladlus, bladlopper og mellus.

Sammen med tæger og cikader udgør plantelusene insektordenen næbmunde.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 73 arter af skjoldlus optræder indtil videre på listen over danske arter,

hvoraf ca. halvdelen er indslæbte og lever synantropt i væksthuse etc. Enkelte af disse bør muligvis ikke

regnes som danske, hvis de kun er kendt fra opvarmede drivhuse etc.

Skjoldlusene er repræsenteret ved 8 familier i Danmark. De artsrigeste, med 21 arter hver, er de såkaldte

bløde skjoldlus (Coccidae) og hårde skjoldlus (Diaspididae).

30 arter (41 %) har dansk navn.

Arter globalt:

>7.000 (DK = 1,0 %).

202

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

5 arter er meldt som nye for Danmark siden år 2000:

Carulaspis juniperi, Diaspidiotus

bavaricus, Diaspidiotus zonatus, Physokermes hemicryphus

og kongeskjoldlus (Pulvinaria

regalis).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Skjoldlusene er temmelig dårligt undersøgt her i landet, og den største fokus har været på skadevoldende

arter.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 97 (94 bofaste) og 41 (+9 forventelige) arter. 5-10 arter findes i det

sydvestlige Sverige, men er ikke kendt fra Danmark. Flere af disse vil kunne forventes at blive fundet, og det

gælder også enkelte af de 145 arter kendt fra Tyskland. Herudover er det også tænkeligt, at flere arter

indslæbes til landet.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

En meget stor del af de danske arter regnes for at være introducerede, og flere af disse findes kun

synantropt i f.eks. væksthuse.

Historisk oversigt:



I 1921 udkom en oversigt over danske skjoldlus i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser

(Henriksen).

I 1975 udkom endnu en oversigt over danske arter (Reitzel & Kozarzhevskaya).

I 2001 blev der udgivet en fortegnelse over Sveriges skjoldlus, med angivelse af danske arter. Dog

er kun arter fundet på friland medtaget i oversigten (Gertsson).

I 2005 blev der udgivet en opdatering til den svenske liste, ligeledes med angivelse af de

vildtlevende danske arter (Gertsson).

Pileskjoldlus (Chionaspis

salicis)

(billedet) er naturligt

forekommende i Danmark, men

ca. halvdelen af de i Danmark

forekommende arter er indslæbt

og lever synantropt i væksthuse

etc.

Foto: Ole Martin.

203

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

følger primært Gertsson (2005, 2007 &

2009) for de vildtlevende arter. For de øvrige arter følges Reitzel & Kozarzhevskaya (1975), suppleret med

arter angivet i hhv. Jørgensen et al. (1999) og Kozarzhevskaya & Reitzel (1977).

Nomenklatur og systematik er stykket sammen fra Gertsson (2005),

Fauna Europaea

(2009) og

Catalogue of

Life

(2009). De danske navne følger primært Jørgensen et al. (1999).

Komplette referencer:



Gertsson, C.-A. 2001. An annotated checklist of the scale insects (Homoptera: Coccoidea) of

Sweden. Entomologisk Tidskrift 122(3): 123-130.

Gertsson, C.-A. 2005. Nya arter och nya landskapsfynd av sköldlöss från Sverige framtill år 2004.

Entomologisk Tidskrift 126(1-2): 35-42. Stockholm.

Gertsson, C.-A. 2007.

Pulvinaria regalis

Canard - en ny skjoldlusart fundet i Danmark (Hemiptera,

Coccoidea). Entomologiske Meddelelser 75: 147-149.

Gertsson, C.-A. 2009.

Diaspidiotus bavaricus

(Lindiger) - en ny skjoldlusart fundet i Danmark

(Hemiptera Coccoidea). Upubl.

Henriksen, K.L. 1921. Oversigt over de danske Coccidae. Entomologiske Meddelelser 13: 305-317.

Jørgensen, J., S. Breiting, K. Schnack & B. Troen. 1999. Danske navne på danske tæger, cikader,

bladlopper, mellus og skjoldlus. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks

Lærerhøjskole.

Kozarzhevskaya, E & J. Reitzel. 1977. Some soil mealybugs (Homoptera: Pseudococcidae) found in

Denmark. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og Statens Planteavlsforsøg, bd.

81.

Reitzel, J & E. Kozarzhevskaya. 1975. Beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur og

Statens Planteavlsforsøg, bd. 79.

204

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bladlus (Aphidoidea & Phylloxeroidea)

Med knap 500 arter rummer

Danmark omkring 10% af verdens

kendte arter af bladlus.

Der er dog stadig basis for nye arter.

En af de senest tilføjede arter er

Lipaphis turritella.

Foto: Gunnar Knudsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Overfamilie

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

Stenorrhyncha

1. Aphidoidea

2. Phylloxeroidea

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Plantelus

Egentlige bladlus

Æglæggende bladlus

Bladlus hører til en underorden af næbmunde kaldet plantelus. Denne gruppe rummer 5 overfamilier,

hvoraf de 2 udgøres af bladlusene. De øvrige plantelus repræsenteres af hhv. bladlopper skjoldlus og

mellus. Ordenen næbmunde omfatter desuden tæger og cikader.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 473 danske arter af bladlus optræder på

Allearter.dk,

hvilket er over

10 % af verdens kendte arter! Hertil kommer et par arter, der er indslæbt, men som ikke regnes som

danske, hvilket muligvis også gælder enkelte af de øvrige. Bladlus omfatter 2 overfamilier - den suverænt

artsrigeste egentlige bladlus (Aphidoidea) (457 arter) samt æglæggende bladlus (Phylloxeroidea) (16 arter).

291 arter (62 %) har dansk navn.

Arter globalt:

>4.500 (DK = 10,5 %).

205

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

2 nye arter er meldt siden Heie (2000) -

Lipaphis turritella

og asiatisk elmebladlus (Tinocallis

takachihoensis)

- begge meldt ind på webstedet

Fugleognatur.dk.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Bladlus er ganske godt undersøgt i Danmark, hvilket i langt overvejende grad skyldes en enkelt person, Ole

Heie, der har publiceret en lang række bøger og artikler om bladlus - senest 2 bind i serien Danmarks Fauna

(Heie 2004a; 2004b) med beskrivelser af alle de kendte danske arter. Det reelle antal danske arter er

angivet til omkring 500 (Heie 1984).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 562 og 333 (+57 forventelige) arter og fra Tyskland angives 733

arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Historisk oversigt:



I årene 1960-1970 udkom en serie på 9 artikler i Entomologiske Meddelelser (Heie).

I perioden 1980-1996 blev der udgivet 6 bind om Skandinaviens bladlus i serien Fauna

Entomologica Scandinavica (Heie).

I 1999 publiceredes en opdateret liste over kendte danske arter i Entomologiske Meddelelser

(Heie).

I 2004 udkom 2 bind om bladlus i Danmarks Fauna - de indtil videre seneste bind i serien (Heie).

Galledannere ses hos

adskillige grupper af

insekter og andre smådyr.

Det gælder bl.a. myg,

hvepse, mider - og bladlus.

Blandt bladlusene kan

nævnes slægten

ananasgallelus (Adelges)

(billedet), der danner

ananasformede galler på

bl.a. gran.

Foto: Ole Martin.

206

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur og systematik på

Allearter.dk

følger Heie

(1999) med enkelte tilføjelser, bl.a. Heie (2000). De danske navne følger Heie et al. (1997) med enkelte

ændringer og tilføjelser.

Komplette referencer:



Heie, O.E. 1960. A list of Danish Aphids. Entomologiske Meddelelser 29: 193-211.

Heie, O.E. 1961. A list of Danish Aphids (2). Entomologiske Meddelelser 31: 77-96.

Heie, O.E. 1962. A list of Danish Aphids (3). Entomologiske Meddelelser 31: 205-224.

Heie, O.E. 1964. A list of Danish Aphids (4). Entomologiske Meddelelser 32: 341-357.

Heie, O.E. 1967. A list of Danish Aphids (5). Entomologiske Meddelelser 35: 125-141.

Heie, O.E. 1969a. A list of Danish Aphids (6). Entomologiske Meddelelser 37: 70-94.

Heie, O.E. 1969b. A list of Danish Aphids (7). Entomologiske Meddelelser 37: 373-385.

Heie, O.E. 1970a. A list of Danish Aphids (8). Entomologiske Meddelelser 38: 137-164.

Heie, O.E. 1970b. A list of Danish Aphids (9). Entomologiske Meddelelser 38: 197-214.

Heie, O.E. 1980. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 1. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 9.

Heie, O.E. 1982. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 2. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 11.

Heie, O.E. 1984. Bladlus (Homoptera, Phylloxeroidea og Aphidoidea). I: Entomologisk Litteratur - En

hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 32-36.

Heie, O.E. 1986. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 3. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 17.

Heie, O.E. 1992. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 4. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 25.

Heie, O.E. 1994. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 5. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 28.

Heie, O.E. 1996. The Aphidoidea (Hemiptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 6. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 31.

Heie, O.E. 1999. Annotated list of aphids recorded from Denmark (Hemiptera: Phylloxeroidea and

Aphidoidea). Entomologiske Meddelelser 67: 13-36.

Heie, O.E. 2000. Three Aphids spp. new to the Danish aphid fauna (Hemiptera: Aphidoidea).

Entomologiske Meddelelser 68: 61-62.

Heie, O.E. 2004a. Bladlus 1. Danmarks Fauna, bd. 87.

Heie, O.E. 2004b. Bladlus 2. Danmarks Fauna, bd. 88.

Heie, O.E., S. Breiting, J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 1997. Danske navne på danske bladlus.

Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

207

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Cikader (Cicadomorpha & Fulgoromorpha)

Issus coleoptratus

er en af blot to

danske arter i familien billecikader

(Issidae).

Begge arter er først for nylig føjet til

listen over danske arter.

Foto: Jens Larsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

1. Fulgoromorpha

2. Cicadomorpha

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Spidshovedcikader

Rundhovedcikader

Cikader blev især tidligere regnet som en enkelt underorden, Auchenorrhynca, blandt de næbmundede

insekter. Der er imidlertid diskussion om, hvorvidt gruppen er en såkaldt monofyletisk enhed (med fælles

stamfader og omfattende alle efterkommere). På

Allearter.dk

behandles cikader, indtil videre, som to

selvstændige underordener.

De næbmundede insekter omfatter desuden tæger samt plantelus (bladlus, bladlopper, skjoldlus og mellus).

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Den danske cikadefauna tæller indtil videre 333 arter, fordelt på de 2

underordener rundhovedcikader (Cicadomorpha) (266 arter) og spidshovedcikader (Fulgoromorpha) (67

arter). 8 familier er repræsenteret i Danmark, hvoraf småcikader (Cicadellidae) med 255 arter er den

suverænt største, efterfulgt af sporecikader (Delphacidae ) (58 arter). De øvrige 6 familier rummer blot

nogle få arter.

78 arter (23 %) er forsynet med et dansk navn.

208

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

>42.000 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

19 arter er angivet som nye for Danmark siden år 2000 i rapporten ”Nye arter i Danmark”

(Hansen et al., 2015). I 2015 blev endnu en art føjet til listen -

Calamotettix taeniatus.

Indsamlinger af cikader fra hele landet i regi af biodiversitetsprojektet

Biowide

(se afsnittet ”Brug

referencer”)

er gennemgået af Ulrik Hasle Nielsen. Dette materiale har budt på hele 7 nye arter:

Edwardsiana ishidai, Eurhadina saageri, Laodelphax striatellus, Neoaliturus fenestratus, Planaphrodes

nigrita, Ophiola cornicula

Florodelphax paryphasma.

Sidstnævnte har tidligere fejlagtigt været meddelt

fra Danmark. Også arten

Acericerus ribauti

er for nylig meldt som ny for Danmark - som flere andre via

webstedet

Fugleognatur.dk.

I alt 28 arter kan således regnes som nye siden år 2000.

Seneste samlede oversigt er fra 2013 (Endrestøl). Den nok mest spektakulære nye art er blodcikaden

(Cercopis

vulnerata),

der blev registreret første gang i 2006 og som nu har bredt sig voldsomt i den sydlige

halvdel af Jylland. En anden markant art er

Issus coleoptratus

- en af blot 2 danske arter i familien

billecikader (Issidae).

En enkelt art,

Acericerus ribauti,

er nybeskrevet siden årtusindskiftet.

Rododendroncikade

(Graphocephala

fennahi)

usædvanlig smukt farvet,

men er ikke vellidt blandt

haveejere, da den gør skade

på rododendron.

Den er introduceret i

Danmark for ret få år siden,

men er allerede vidt udbredt

i landet og ofte uhyre talrig

på værtsplanten.

Foto: Lars Skipper.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

I 1920 angav Jensen-Haarup det formodede antal danske arter til "henimod 250 arter". I 1966 skrev L.

Trolle, at det reelle antal vil vise sig at ligge omkring de 300, og knap 20 år efter angav L. Trolle (1984) det

forventede antal til 325 arter. I den seneste oversigt (Endrestøl, 2013), estimeres det, at den danske fauna

reelt rummer omkring 375 arter. Der er således stadig et stort potentiale for nye arter.

Blandt de potentielle arter kan nævnes

Haematoloma dorsatum,

en slægtning til blodcikade (Cercopis

vulnerata),

der er udbredt mod nord i Tyskland til omkring Hamborg.

209

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I Tyskland findes desuden enkelte familier, der ikke er repræsenteret i Danmark, men som måske kan

dukke op. Det gælder bl.a. “myrecikader” (Tettigometridae).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 426 (424 bofaste) og 317 (+33 forventelige) arter og fra Tyskland

621 arter, heraf 357 blot i Slesvig-Holsten.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

To arter angives som introduceret og optræder på NOBANIS-listen: rododendroncikade (Graphocephala

fennahi)

og tamariskcikade (Opsius

stactogalus).

Historisk oversigt:



I 1915 blev den første fortegnelse over Danmarks cikader publiceret - i tidsskriftet Entomologiske

Meddelelser (Jacobsen).

Fem år efter, i 1920, udkom bind 24 i serien Danmarks Fauna - om Danmarks cikader (Jensen-

Haarup).

I årene 1978-1983 udkom 3 bind omhandlende samtlige kendte nordiske cikader, i serien Fauna

Entomologica Scandinavica (Ossiannilsson).

I 2013 blev der udgivet en artikel om danske cikader indeholdende blandt andet et distriktskatalog -

skrevet af en nordmand og udgivet i et fransk tidsskrift på engelsk! (Endrestøl).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Ulrik Hasle Nielsen (2009)

med efterfølgende opdateringer (-2015). Nomenklaturen følger ligeledes Nielsen (2009-2015). Systematikken

følger

Fauna Europaea

(2009). De danske navne følger Jørgensen et al. (1999) med enkelte tilføjelser.

Komplette referencer:



Endrestøl, A. 2013. The Auchenorrhyncha of Denmark (Hemiptera: Fulgoromorpha and

Cicadomorpha). Annales de la Société entomologique de France Vol. 49, No. 2, 181-204.

Hansen, M.D.D., K. Olsen & T.S. Jensen. 2015. Nye arter i Danmark. Terrestriske arthropoder og

vertebrater. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Jacobsen, O. 1915. Fortegnelse over danske cikader. Entomologiske Meddelelser 10: 317-328.

Jensen-Haarup, A.C. 1920. Cikader. Danmarks Fauna, bd. 24.

Jørgensen, J., S. Breiting, K. Schnack & B. Troen. 1999. Danske navne på danske tæger, cikader,

bladlopper, mellus og skjoldlus. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks

Lærerhøjskole.

Nielsen, U.H. 2009-2015. Danske cikader. Upubl.

Ossiannilsson, F. 1978. The Auchenorrhyncha (Homoptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 1.

Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 7:1.

Ossiannilsson, F. 1981. The Auchenorrhyncha (Homoptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 2.

Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 7:2.

Ossiannilsson, F. 1983. The Auchenorrhyncha (Homoptera) of Fennoscandia and Denmark. Part 2.

Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 7:3.

Trolle, L. 1966. Nye danske cikader (Hemiptera, Cicadellidae). Flora og Fauna 72: 93-100.

Trolle, L. 1984. Cikader (Homoptera, Auchenorrhyncha). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til

studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 28-30.

210

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tæger (Heteroptera)

Masketægerne, her blæremasketæge

(Derephysia

foliacea),

udgør en af over

30 familier af tæger i Danmark,

Flere af arterne har et meget

karakteristisk udseende med

transparente vinger med store grove

celler.

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Underorden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hemiptera

Heteroptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Næbmunde

Tæger

Tægerne udgør sammen med cikader og plantelus (bladlus, bladlopper, skjoldlus og mellus) insektordenen

næbmunde. Tæger inddeles ofte i vand- dam- og landtæger, men disse grupper udgør ikke systematisk

afgrænsede enheder.

Miljø:

Gruppen rummer 34 familier i Danmark, hvoraf de 6 lever i vand (vandtæger), de 4 på

vandoverfladen (damtæger) og de øvrige 24 på land (landtæger). Hos vandtægerne og damtægerne lever

såvel nymfer som voksne i eller på vandet. En enkelt familie, væggelus (Cimicidae) optræder som parasitter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 547 arter optræder pt. på listen over danske tæger, fordelt på 42

vandtæger, 18 damtæger og 487 landtæger. Hertil kommer nogle få tilfæIdigt indslæbte arter. Tæger er

den artsrigeste gruppe af næbmunde - skarpt forfulgt af bladlus.

Blomstertægerne (Miridae) er med 215 arter den suverænt største familie og rummer godt 40 % af de

danske tægearter. Herefter følger frøtæger (Lygaeidae) (75 arter), bugsvømmere (Corixidae) (31 arter),

egentlige bredtæger (Pentatomidae) (30 arter) og bladlustæger (Anthocoridae) (29 arter).

236 arter (43 %) har dansk navn.

211

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

40.000 (DK = 1,4 %).

Nye arter:

Hele 32 nye arter er føjet til den danske liste siden år 2000. Blandt de seneste tilføjelser er masketæge-

arten

Physatocheila smrecynskii,

frøtæge-arten

Macroplax preyssleri

samt blomstertægearterne

Hypseloecus visci

Pinalitus viscicola.

De to sidstnævnte lever på mistelten og er fundet på samme

bestand - i øvrigt sammen med en ny bladloppe for landet og muligvis også en ny bladlustæge!

Blomstertægerne står med 13 arter for godt halvdelen af de nye arter. Herefter kommer frøtægerne med 8

nye arter.

Blandt de mere spektakulære nye arter kan nævnes den op imod 2 cm store amerikansk fyrretæge

(Leptoglossus

occidentalis),

der blev registreret første gang i 2009, men som nu er fundet adskillige steder i

landet.

Seneste samlede oversigt over danske tæger er Skipper & Tolsgaard (2013).

Blomstertægen

Deraeocoris

flavilinea

var endemisk for

Sicilien og det sydlige Italien

indtil for ca. 30 år siden.

Men pludselig ”gik den amok”

og spredte sig mod nord op

igennem Europa.

I 2006 blev den registreret

første gang i Danmark, og siden

har den bredt sig til store dele

af især Øst- og Syddanmark.

Foto: Lars Skipper.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Tægerne er generelt godt undersøgt, dog med stor forskel de forskellige grupper imellem. Vand- og

damtæger samt bred-, rand- og ildtæger er de mest velundersøgte (Damgaard, 1997; Tolsgaard, 2001).

Blomstertægerne har også været under behandling i de senere år (Skipper, 2013).

Masketægerne (Tingidae) bliver i skrivende stund gennemgået af en specialestuderende ved Københavns

Universitet, Kimmie Møensbo Jensen, og der er flere ændringer i vente i den hidtidige danske liste.

Flere af de øvrige familier trænger til et løft - ikke mindst frøtægerne (Lygaeidae), der med 75 arter som

nævnt er den næststørste tægefamilie i Danmark.

I størrelsesordenen et halvt hundrede arter er truffet tæt på Danmark og vil kunne forventes allerede at

være her eller dukke op i nær fremtid. En af disse er platanmasketæge (Corythucha

ciliata),

der regnes for

invasiv i flere europæiske lande.

212

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Flere arter findes hele vejen rundt omkring Danmark, i både Tyskland, Sverige og Norge. Det gælder f.eks.

blomstertægearterne

Alloeotomus germanicus, Cremnocephalus albolineatus

Lygus punctatus.

3 familier

- Stenocephalidae, Plataspidae og Leptopodidae rummer arter, der er udbredt syd for os, ret tæt på

Danmark, og kan tænkes at dukke op.

Andersen (1984) angiver antal kendte danske arter til 495 og skriver ”sandsynligvis ret tæt på det faktiske

antal hjemmehørende i landet”. Dette tal er imidlertid allerede overskredet med godt 10 %.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 618 (616 bofaste) og 482 (+28 forventelige) arter og fra Tyskland

865 arter, heraf alene 546 i Slesvig-Holsten.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

22 (139=25 %)*

RE:5 - CR:2 - EN:3 - VU:7 - NT:5

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Kun visse grupper af tæger er rødlistevurderet. Det gælder: bredtæger, randtæger og ildtæger samt

vandtæger, damtæger og barktæger.

4 arter regnes for at være uddøde i Danmark: bjergkanttæge (Stictopleurus

crassicornis),

stilkøjet

kranstæge (Sciocoris

macrocephalus),

skyggebarktæge (Aradus

corticalis)

samt vandtægen

Hesperocorixa

moesta.

3 arter optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter: amerikansk fyrretæge (Leptoglossus

occidentalis),

rododendrontæge (Stephanitis

rhododendri)

samt blomstertæge-arten

Tupiocoris

rhododendri.

Med en længde på op til 2 cm er

amerikansk fyrretæge (Leptoglossus

occidentalis)

en stor art efter danske

forhold.

Den er imidlertid ikke en naturlig del af

den danske fauna, men er indført til

Europa fra Nordamerika.

I 2009 blev den fundet for første gang i

Danmark, og siden er den fundet flere

gange spredt i landet.

Højst sandsynligt en art vi vil se mere til i

de kommende år.

Foto: Lars Skipper.

213

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Den første samlede oversigt over danske tæger blev udgivet i 1869 med tillæg i hhv. 1870, 1871 &

1872 (Schiødte). 314 arter blev omtalt.

Den næste fortegnelse udkom i 1912 i serien Danmarks Fauna (Jensen-Haarup). 382 arter.

I 1974 publiceredes den næste oversigt, i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser (Andersen &

Gaun). 489 arter.

I 2013 udkom bind 12 i serien Danmarks Dyreliv omhandlende blomstertæger, men med en

opdateret oversigt over samtlige danske tæger (Skipper & Tolsgaard). 539 arter.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten og de danske navne følger Skipper & Tolsgaard (2013) med

enkelte tilføjelser og ændringer - for bredtæger, randtæger og ildtæger dog Nielsen & Skipper (2015).

Nomenklatur og systematik følger Hoffmann (2016) med enkelte undtagelser.

Komplette referencer:



Andersen, N.M. 1984. Tæger (Heteroptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 27-28.

Andersen, N.M. & S. Gaun. 1974. Fortegnelse over Danmarks tæger (Hemiptera-Heteroptera).

Entomologiske Meddelelser 42: 113-134.

Damgaard, J. 1997. De danske vandtægers udbredelse og status. Entomologiske Meddelelser 65:

49-108.

Hoffmann, H.J. 2016. Artenliste der in Deutschland vorkommenden Wanzen-Arten (Heteroptera).

(Version feb. 2016). http://www.heteropteron.de/

Jensen-Haarup, A.C. 1912. Tæger. Danmarks Fauna, bd. 12.

Nielsen, O.F. & L. Skipper. 2015. Danmarks bredtæger, randtæger og ildtæger. Danmarks Dyreliv,

bd. 13. Apollo Booksellers.

Schiødte, J.C. 1869. Fortegnelse over de i Danmark levende Tæger. Naturhistorisk Tidsskrift 3(6):

161-231.

Schiødte, J.C. 1870. Tillæg til fortegnelsen over de i Danmark levende Tæger. Naturhistorisk

Tidsskrift 3(6): 399-401.

Schiødte, J.C. 1871. Tillæg til fortegnelsen over de i Danmark levende Tæger. Naturhistorisk

Tidsskrift 3(7): 540.

Schiødte, J.C. 1872. Tillæg til fortegnelsen over de i Danmark levende Tæger. Naturhistorisk

Tidsskrift 3(8): 480-481.

Skipper, L. & S. Tolsgaard. 2013. Danmarks tæger - en oversigt. I: Skipper, L. Danmarks

blomstertæger. Danmarks Dyreliv, bd.12. Apollo Booksellers.

Tolsgaard, S. 2001. Status over danske bredtæger, randtæger og ildtæger (Heteroptera:

Pentatomoidea, Coreoidea & Pyrrhocoroidea). Entomologiske Meddelelser 69: 3-46.

214

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Kamelhalsfluer (Raphidioptera)

Blot to arter af de løjerlige

langhalsede kamelhalsfluer kendes

fra Danmark, men flere ”ligger og

lurer” lige rundt om hjørnet.

På billedet ses lille kamelhalsflue

(Xanthostigma

xanthostigma).

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Raphidioptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Kamelhalsfluer

Kamelhalsfluer regnes i dag for en selvstændig orden blandt insekterne, men blev tidligere klassificeret

sammen med netvinger og dovenfluer.

Miljø:

Begge danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Med blot 2 kendte danske arter af kamelhalsfluer udgør denne orden

sammen med sølvkræ de artsfattigste insektordener i Danmark. De 2 arter - lille kamelhalsflue

(Phaeostigma

notata)

og stor kamelhalsflue (Xanthostigma

xanthostigma)

- tilhører hver sin slægt i familien

Raphidiidae.

Begge arter har dansk navn.

Arter globalt:

Den artfattigste orden blandt danske insekter med blot 184 arter på verdensplan (DK =

1,1 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Begge danske arter er angivet i Esben-Petersen (1929).

215

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

I Esben-Petersen (1929) nævnes 3 potentielle arter, der alle findes tæt ved os. Af disse skal fremhæves

Raphidia ophiopsis,

der er kendt fra såvel Norge, Sverige og Nordtyskland.

Fra Sverige og Norge er der angivet 4 arter og fra Tyskland 10 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



De 2 danske arter er bl.a. beskrevet i følgende referencer, der alle omhandler netvinger i bred

forstand (netvinger, dovenfluer og kamelhalsfluer): Esben-Petersen (1929); Nielsen (2003, 2015).

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Artsliste-referencer:

(AADB

Nielsen (2015).

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1929. Netvinger og skorpionfluer. Danmarks Fauna, bd. 33.

Nielsen, O.F. 2003. Guldøjer og andre netvinger. Natur og Museum 42 (2).

Nielsen, O.F. 2015. Danmarks netvinger. Danmarks Dyreliv, bd. 14. Apollo Booksellers.

216

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Dovenfluer (Megaloptera)

Tre ret ens udseende arter af

dovenfluer kendes fra Danmark - alle i

slægten

Sialis.

Den mindst almindelige

af disse er

S. nigripes

(billedet).

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Megaloptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Dovenfluer

Dovenfluer regnes i dag for en selvstændig insektorden, men blev tidligere klassificeret sammen med

netvinger og kamelhalsfluer.

Miljø:

Larverne af de 3 danske arter lever i vand. De voksne lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF

). 3 arter af dovenfluer kendes fra Danmark. De tilhører alle slægten

Sialis.

En enkelt art, almindelig dovenflue (Sialis

lutaria),

har dansk navn.

Arter globalt:

359 (DK = 0,8 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. Gruppen er senest behandlet i Nielsen (2015).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge er der angivet 5 arter. 3 af disse forekommer ikke i Danmark, men da der er tale om

højnordiske arter er de ikke forventelige i Danmark (O.F. Nielsen, pers. medd. 2017). Fra Tyskland kendes

blot 4 arter.

217

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Dovenfluerne blev i 1929 behandlet sammen med nærtbeslægtede grupper i serien Danmarks

Fauna (Esben-Petersen).

I 1961 udkom en status over de danske arter i tidsskriftet Flora og Fauna (Kaiser).

I 1996 beskrives gruppen i et samlet værk om ferskvandsinsekter i Nord-Europa (Meinander).

I 2003 bliver de behandlet i et hæfte om netvinger (i bred forstand inkl. dovenfluer og

kamelhalsfluer) (Nielsen).

I 2015 udkom et bind om netvinger, dovenfluer og kamelhalsfluer i serien Danmarks Dyreliv

(Nielsen, 2015).

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Artsliste-referencer:

(AADB

Nielsen (2015).

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1929. Netvinger og skorpionfluer. Danmarks Fauna, bd. 33.

Kaiser, E.W. 1961. Studier over danske

Sialis-arter

II (Megaloptera). Flora og Fauna 67: 74-96.

Meinander, M. 1996. Megaloptera Sialidae, Alderflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of North

Europe. A taxonomic Handbook. Volume 1: 105-110. Apollo Books.

Nielsen, O.F. 2003. Guldøjer og andre netvinger. Natur og Museum 42 (2).

Nielsen, O.F. 2015. Danmarks netvinger. Danmarks Dyreliv, bd. 14. Apollo Booksellers.

218

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Netvinger (Neuroptera)

Netvinger kendes især for de grønne

guldøjer, der hyppigt dukker op indendørs

om vinteren. Også myreløverne er

velkendte - især larverne, der danner

tragtformede fælder i løst sand.

Blandt de mindre kendte grupper er

familien florvinger (Hemerobiidae). På

billedet ses arten

Sympherobius klapaleki,

der indtil videre kun kendes fra et enkelt

dansk eksemplar fra Østjylland i 2014.

Foto: Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Neuroptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Netvinger

Dovenfluer og kamelhalsfluer blev tidligere regnet med til netvingerne, men placeres nu i selvstændige

ordener.

Miljø:

En lille håndfuld arter lever i ferskvand i larvestadiet - hhv. vandmyreløve (Osmylus

fulvicephalus)

samt de 3 arter af svampeflorvinger (Sisyridae). De voksne dyr samt alle stadier af de øvrige danske arter

lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 60 netvingearter kendes fra Danmark. Gruppen, der rummer 6 danske

familier, er temmelig variabel og spænder fra de små gråpudrede voksnetvinger (Coniopterygidae ) (10 arter),

over de velkendte guldøjer (Chrysopidae) (18 arter) til de store myreløver (Myrmeleontidae) (3 arter).

6 arter (10 %) har danske navne.

Arter globalt:

5.468 (DK = 1,1 %).

Nye arter:

3 nye arter er meldt fra Danmark siden år 2000:

Nineta pallida, Peyerimhoffina gracilis

Sympherobius klapaleki.

Førstnævnte var overset og er først for nylig erkendt på grundlag af en angivelse i

de Neergaard (1998). Seneste samlede oversigt er fra 2015 (Nielsen).

219

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Kun få har beskæftiget sig indgående med danske netvinger, men den danske fauna er relativt godt kendt.

Sverige og Norge ligger med hhv. 65 og 59 (+3 forventelige) arter nogenlunde på linje med Danmark mht.

artsantal, og der er ikke meget at hente fra disse lande. Fra Tyskland er der angivet 101 arter.

Blandt de mest oplagte kandidater til nye arter i Danmark kan nævnes følgende - fra hver sin familie:

voksnetvinge-arten

Semidalis pseudouncinata,

svampeflorvinge-arten

Sisyra terminalis,

florvinge-arten

Megalomus hirtus

og guldøje-arten

Dichochrysa flavifrons

(O.F. Nielsen, pers. medd., 2017).

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Den første samlede oversigt over Danmarks netvinger blev udgivet i 1929 i serien Danmarks Fauna

(Esben-Petersen).

Først over 70 år senere, i 2003, blev en ny og opdateret liste publiceret, i tidsskriftet Natur og

Museum (Nielsen).

I 2015 udkom bind 14 i serien Danmarks Dyreliv omhandlende netvinger i bred forstand (inklusive

dovenfluer og kamelhalsfluer) (Nielsen).

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Artsliste-referencer:

(AADB

Nielsen (2015).

Komplette referencer:



Esben-Petersen, P. 1929. Netvinger og skorpionfluer. Danmarks Fauna, bd. 33.

de Neergaard, R. 1998. Netvingernes udbredelse i Danmark. Biologisk projektarbejde. Københavns

Zoologiske Museum, Københavns Universitet.

Nielsen, O.F. 2003. Guldøjer og andre netvinger. Natur og Museum 42 (2).

Nielsen, O.F. 2015. Danmarks netvinger. Danmarks Dyreliv, bd. 14. Apollo Booksellers.

De voksne myreløver er med en

vingelængde på op til 40 mm ret anseelige

insekter, men de ses kun sjældent.

Larverne er til gengæld lette at finde, idet de

danner tragtformede huller i løst sand i

klitter o.l. steder.

Hvis man forsigtigt roder op i sandet i

bunden af tragten vil man finde larven, der

sidder og venter på at forbipasserende

myrer m.v., skal falde ned i tragten og blive

offer for de frygtindgydende kindbakker.

Foto: Nordisk myreløve (Myrmeleon

bore).

Lars Skipper.

220

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Biller (Coleoptera)

Blandt insekterne er billerne med omkring 400.000

beskrevne arter den suverænt artsrigeste i verden.

Det er mere end dobbelt så mange som de

efterfølgende og omtrent lige store grupper -

tovinger, årevinger og sommerfugle.

Tovinger og årevinger er imidlertid langt dårligere

undersøgt og vil sandsynligvis reelt rumme langt

flere arter end biller.

Foto: Lille hvepsebuk (Clytus

arietis).

Lars Skipper.

Klassifikation

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Coleoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Biller

De nærmeste slægtninge til billerne er de delvist parasitiske viftevinger.

Miljø:

I størrelsesordenen 300 arter regnes som akvatiske. Hovedparten af disse forekommer i vand i

såvel larve- som voksenstadiet - og hos nogle arter også i puppestadiet. De øvrige (over 90 % af arterne) er

terrestriske. Blot en enkelt art, hvepsesnyltebille (Metoecus

paradoxus),

lever som parasit.

Danske arter

(AADB

GBIF ). 3.862 danske arter af biller optræder på

Allearter.dk.

Hertil kommer

en række indslæbte arter samt naturligt, men tilfældigt forekommende arter. Alle naturligt forekommende

arter regnes som udgangspunkt med til danske arter på

Allearter.dk,

men traditionen blandt danske bille-

eksperter er ikke at medtage dem, og dette følges her.

Biller udgør en af de mest artsrige ordener inden for dyreriget, i Danmark kun overgået af tovinger (fluer og

myg) og årevinger (bier, hvepse og myrer).

Billerne rummer i Danmark 103 familier. De er repræsenteret ved 3 underordener - den suverænt

artsrigeste Polyphaga (3.377 arter), Adephaga (484 arter) og Myxophaga med blot en enkelt art.

▼

Billefamilier med mindst 100 danske arter på

Allearter.dk.

Videnskabeligt navn

Staphylinidae

Dansk navn

Rovbiller

Antal arter

1.033

221

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Curculionidae

Carabidae

Chrysomelidae

Dytiscidae

Snudebiller

Løbebiller

Bladbiller

Vandkalve

490

331

265

122

1.013 arter (26 %) er forsynet med dansk navn.

Arter globalt

Med 389.487 arter er billerne langt den største insektorden, hvad angår antal kendte

arter. Reelt set er det dog sandsynligt, at tovinger og årevinger - ligesom i Danmark - er mere artsrige (DK =

1,0 %).

Nye arter

Siden den seneste samlede oversigt over danske biller, ”billekataloget” (Hansen, 1996), er nye arter for

Danmark publiceret i en række artikler i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser med titlen ”Fund af biller i

Danmark”, og er udkommet hvert eller hvert andet år (den seneste er Hansen & Jørum, 2014).

Hele 184 arter er føjet til den danske liste siden billekataloget. Ca. 30 af disse er kommet til siden Hansen &

Jørum (2014) (Pedersen, 2016 & 2017). Følgende 5 familier bidrager med over halvdelen af de nye arter:

Videnskabeligt navn

Staphylinidae

Curculionidae

Carabidae

Chrysomelidae

Cryptophagidae

Dansk navn

Rovbiller

Snudebiller

Løbebiller

Bladbiller

Antal nye arter

7 billearter er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000.

Blandt de mere spektakulære nye danske

billearter kan nævnes Blåhatbuk (Agapanthia

intermedia).

Den blev fundet som ny for Danmark i 2014

ved Sølsted Mose i Sønderjylland. Siden er

den desuden fundet ved Revlmose - ligeledes

i Sønderjylland.

Foto: Ole Martin.

222

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

Biller er som nævnt en af de artsrigeste insektordener i Danmark. Dette til trods er der et ganske godt

overblik over gruppen, ikke mindst grundet en stærk samlertradition.

Der er dog masser af muligheder for at finde nye arter.

Jan Pedersen (Statens

Naturhistoriske Museum)

har udarbejdet en liste over forventelige billearter i

Danmark (Pedersen, 2016). Bruttolisten rummer arter, der er registreret tæt på Danmark i et eller flere af

vore nabolande. Listen rummer over 1600 arter, og af disse findes omkring 400 arter i det sydvestlige

Sverige (Skåne, Halland, Blekinge) og/eller det nordlige Tyskland (Slesvig-Holsten, Mecklenburg-

Vorpommern) og må anses for højt forventelige. De fleste forventelige arter er at finde i de familier, som i

forvejen rummer flest kendte arter i Danmark - især rovbiller (Staphylinidae), snudebiller (Curculionidae) og

bladbiller (Chrysomelidae).

I hvert fald en enkelt familie - Hygrobiidae med blot en enkelt europæisk art,

Hygrobia hermanni,

forventelig i Danmark.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 4.699 (4.418 bofaste) og 3.529 (+206 forventelige) arter og fra

Tyskland 6.492 arter, hvoraf alene 3.928 er meldt fra Slesvig-Holsten.

Forvaltningsstatus

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

486 (1.817=47 %)*

194

RE:83 - CR:46 - EN:83 - VU:158 - NT:116

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Eghjort (Lucanus

cervus)

er uden tvivl

et af de mest karismatiske danske

insekter.

Arten forsvandt imidlertid fra Danmark

omkring 1970, hvor den sidst blev set

ved Vejle Fjord.

I 2013 blev eghjorten genintroduceret i

Danmark, hvor nogle hundrede larver

og voksne dyr blev lukket ud i

Jægersborg Dyrehave.

Foto: Lars Skipper.

223

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

16 grupper af biller (i alt knap halvdelen af de danske arter) er rødlistevurderet. Heriblandt snudebiller

(Curculionidae), løbebiller (Carabidae) og bladbiller (Chrysomelidae), men ikke bl.a. rovbiller (Staphylinidae)

- den suverænt største familie.

4 arter er fredet og optræder desuden på Habitatdirektivets og Bern-konventionens lister: bred vandkalv

(Dytiscus

latissimus),

lys skivevandkalv (Graphoderus

bilineatus),

eghjort (Lucanus

cervus)

og eremit

(Osmoderma

eremita).

Yderligere en art optræder på Habitatdirektivet - violsmælder (Limoniscus

violaceus).

Af de 194 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter, udgør 3 familier godt en tredjedel: træbukke

(Cerambycidae),

snudebiller (

Curculionidae) og

klannere

(Dermestidae).

4 arter er fredet og optræder desuden på

Habitatdirektivets og Bern-konventionens

lister. En af disse er lys skivevandkalv

(Graphoderus

bilineatus)

(billedet).

De øvrige er bred vandkalv (Dytiscus

latissimus),

eghjort (Lucanus

cervus)

eremit (Osmoderma

eremita).

Foto: Finn Krone.

Historisk oversigt

Biller hører sammen med sommerfugle til de suverænt mest bearbejdede grupper

af insekter i Danmark, og der foreligger en lang række af komplette fortegnelser og tillæg. Herudover

foreligger talrige bearbejdelser af enkelte familier.

Samlede oversigter



I 1906 publiceredes en fortegnelse over danske biller (Rye).

I 1940-41 udkom en fortegnelse i Entomologiske Meddelelser (West).

I 1964 udkom en oversigt over Danmarks biller i Entomologiske Meddelelser (Hansen).

I årene 1970-1996 udkom en række på i alt 15 tillæg til listen fra 1964 med titlen ”Tillæg til

Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera)” (Se

oversigt på Allearter.dk)

I 1996 udkom den sidste samlede opdatering - i form af et katalog i Entomologiske Meddelelser

(Hansen).

Kataloget fra 1996 opdateres årligt i Entomologiske Meddelelser, i tillæg med titlen ”Fund af biller i

Danmark, (årstal) (Coleoptera)” (Se

oversigt på Allearter.dk)

Hertil kommer en håndfuld fortegnelser (1859-1993 dækkende hele Skandinavien (samt Baltikum for den

sidstnævnte (Silfverberg, 1992)):



1859-68 (Thomsen)

1896 (Grill)

1939 (Hellén et al.)

224

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



1960 (Lindroth (ed.))

1979 (Silfverberg et al.)

1992 (Silfverberg)

Oversigter over enkelte grupper af biller

I serien Danmarks Fauna er en lang række billefamilier behandlet i perioden 1908-1969 (Se

oversigt på

Allearter.dk).

I nyere tid er flere familier bearbejdet i serien Fauna Entomologica Scandinavica (1982-1997)

(Se

oversigt på Allearter.dk).

Også i flere tidsskrifter, primært Entomologiske Meddelelser, er adskillige

familier bearbejdet. I Entomologiske Meddelelser findes desuden en detaljeret oversigt over

bestemmelsesværker, håndbøger m.v. til de enkelte familier af biller (Lomholdt 1984).

På

Entomologisk Forenings websted

findes et indeks over artikler i Entomologiske Meddelelser fra 1887-

1999 ligeledes med fokus på de enkelte familier.

Et tilsvarende indeks over tidsskriftet Flora og Fauna fra 1892-1994 kan findes på webstedet for

Jydsk

Naturhistorisk Forening.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er udarbejdet af Mogens Hansen (2010 - med opdateringer

2011, 2013, 2015 & 2016) med enkelte tilføjelser, primært Pedersen (2017). Artsliste, nomenklatur og systematik

følger Hansen (1996) og efterfølgende tillæg. De danske navne følger Breiting et al. (1997) med enkelte tilføjelser

og ændringer.

Komplette referencer:



Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 1997. Danske navne på danske biller. Projekt

Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

Engelhart, C. 1901-1902. Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Coleoptera.

Entomologiske Meddelelelser. (2. Række). 1 [=6]: 113-228.

Grill, C. 1896. Catalogus Coleopterorum Scandinaviæ, Daniæ et Fenniæ.

Hansen, M. 1996. Katalog over Danmarks biller (Catalogue of the Coleoptera of Denmark).

Entomologiske Meddelelser 64: 1-231.

Hansen, M. 2010-2016. Danske biller. Upubl.

Hansen M. & P. Jørum. 2014. Fund af biller i Danmark 2012 og 2013 (Coleoptera). Entomologiske

Meddelelser 82: 113-168.

Hansen, M.D.D., K. Olsen & T.S. Jensen. 2015. Nye arter i Danmark. Terrestriske arthropoder og

vertebrater. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Hansen, V. 1964. Fortegnelse over Danmarks biller (Coleoptera). Entomologiske Meddelelser 33: 1-506.

Hellén, W. et al. 1939. Catalogus Coleopterorum Daniae et Fennoscandiae.

Lindroth, C.H. (ed.). 1960. Catalogus Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae auct. Lund.

Lomholdt, O. 1984. Biller (Coleoptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den danske

insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 39-45.

Nilsson, A. (ed.). 1996. Aquatic Insects of North Europe. A taxonomic Handbook. Volume 1. Apollo Books.

Pedersen, J. 2016. Nye billearter siden kataloget, 1996. Upubl.

Pedersen, J. 2017. Nye arter 2016. Upubl.

Rye, B.G. 1906. Fortegnelse over Danmarks Biller. København.

Silfverberg, H. 1992. Enumeratio Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae et Baltiae. Helsinki.

Silfverberg, H. et al. 1979. Enumeratio Coleopterorum Fennoscandiae et Daniae. Helsinki.

Thomsen, C.G. 1859-68. Skandinaviens Coleoptera. 1-10.

West, A. 1940-41. Fortegnelse over Danmarks biller, deres udbredelse i Danmark, Forekomssteder

og -tider, biologi m.m. Entomologiske Meddelelser 21: I-XII + 1-664.

225

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Viftevinger (Strepsiptera)

Viftevinger er en meget usædvanlig insektgruppe.

Hannerne er fritflyvende med store brede vinger.

Hunnerne ligner derimod larverne og lever ligesom

disse som snyltere på andre insekter.

De fleste arter snylter på arter af årevinger, men en

enkelt dansk art

Elenchus tenuicornis

(billedet),

parasiterer cikader.

Foto: Walther Gritsch.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Strepsiptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Viftevinger

Der er ikke konsensus om den systematiske placering af viftevinger, men nyere fylogenetiske studier underbygger

teorien om, at deres nærmeste slægtninge er biller - trods deres stærkt afvigende udseende og levevis.

Miljø:

Alle 6 danske arter er terrestriske. Larverne såvel som de voksne larvelignende hunner lever som

parasitter på arter af bier, hvepse eller cikader. Hannerne er fritflyvende.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 6 arter af denne insektorden kendes pt. i Danmark. De 4 tilhører

familien Stylopidae - de øvrige hver deres familie: Elenchidae og Halictophagidae.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

613 (DK = 1,0 %).

Nye arter:

Indtil for nylig var der kun kendt 2 danske arter af den noget aparte insektorden. En

gennemgang af inficerede bier i 2013-14 (Nielsen et al., 2014) førte imidlertid til, at yderligere 3 arter kunne

føjes til den danske liste. De 3 arter er:

Halictoxenos arnoldi, H. spencei

H. tumulorum.

Også en

gennemgang af materiale indsamlet i regi af

Biowide

(se afsnittet ”Brug

af referencer”)

har bidraget med en

ny art for landet -

Halictophagus curtisi.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

226

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Yderligere 3 potentielle arter, der er fundet i et eller flere af vore nabolande, nævnes i Nielsen et al. (2014).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 8 (7 bofaste) og 3 (+4 forventelige) arter og fra Tyskland 15 arter,

hvoraf 3 og 5 er meldt fra hhv. Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern.

Tidligere betragtede man dyr fundet på forskellige værter som forskellige arter - og mindst 13 værter er

kendt fra Danmark (Jensen 1984). Det har siden vist sig, at samme art kan parasitere flere forskellige

værter. Ifølge

Fauna Europaea

(2010) er samtlige arter af slægten

Stylops

i hele Vestpalæarktis

synonymiseret med arten

Stylops melittae.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Viftevingerne er omtalt i bl.a. Jensen (1971 & 1984), Arevad (1978) samt Nielsen & Skipper (2010).

I 2014 udkom en artikel i Entomologiske Meddelelser med en kort gennemgang af de 2 kendte

samt 3 nye danske arter (Nielsen et al., 2014).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Nielsen et al. (2014)

suppleret med Nielsen & Oyre (2016).

Arevad, K. 1978. Viftevinger. I: Danmarks dyreverden, bd. 3 s. 85-86. Rosenkilde & Bagger.

Jensen, O. 1971. Iagttagelser over en koloni af stylopiserede bier,

Andrena vaga

Panz., i

Nordsjælland (Strepsiptera & Hymenoptera, Apidae). Entomologiske Meddelelser 39: 90-95.

Jensen, O. 1984. Viftevinger (Strepsiptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 45-47.

Nielsen, O.F. & L. Skipper. 2010. Viftevinger - en lidet kendt insektgruppe. Gejrfuglen 46(1): 19-24.

Nielsen, O.F., L. Skipper & H.B. Madsen. 2014. Status over de danske viftevinger og deres værter

(Strepsiptera, Hymenoptera og Hemiptera). Entomologiske Meddelelser 82: 13-24.

Nielsen, O.F. & M.A.H. Oyre. 2016. Viftevingen

Halictophagus curtisi

Dale, 1832 – ny for den danske

fauna (Strepsiptera, Halictophagidae). Entomologiske Meddelelser 84: 117-119.

Tv: Bagkroppen af en bi, der er inficeret af en viftevingehun (Stylops

melittae).

Kun hovedet og forkroppen

stikker frem. Th: En udpræpareret hun, der minder om en larve. Fotos: Lars Skipper.

227

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tovinger (Diptera)

Stuefluen (Musca

domestica)

er en

af de mest udbredte og almindelige

arter af tovinger i Danmark.

Den findes udbredt over hele

verden og lever altid i selskab med

mennesker (synantrop).

Stuefluen har den tvivlsomme ære

at være smittebærer for en række

livsfarlige sygdomme såsom tyfus,

kolera og tuberkulose.

Foto: Werner Meng.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Diptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Tovinger

De nærmeste slægtninge til tovinger (fluer og myg) er skorpionfluer og lopper.

Miljø:

Af de lidt over 100 familier af tovinger i Danmark har mindst 24 repræsentanter, der kan betragtes

som akvatiske i larvestadiet. Samlet set drejer det sig om i størrelsesordenen 700-800 arter - eller ca. 15 %

af de danske arter. De voksne dyr lever alle på land.

Adskillige familier lever helt eller delvist som parasitter på en lang række forskellige værter - fra insekter,

edderkopper og snegle til fugle og pattedyr. Langt de fleste er parasitter i larvestadiet, men bl.a. lusefluer

(Hippoboscidae) og flagermusefluer (Nycteribiidae) er parasitter i voksenstadiet.

Blandt de mange familier med snyltere i larvestadiet kan nævnes: snyltefluer (Tachinidae), spyfluer

(Calliphoridae), bremser (Oestridae), rovfluer (Asilidae), humlefluer (Bombylidae) og øjefluer

(Pipunculidae). Hertil kommer blodsugere som stikmyg (Culicidae) og klæger (Tabanidae).

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Tovinger udgør sammen med årevinger og biller de artsrigeste

ordener i dyreriget i Danmark. 4.956 danske arter indgår i

Allearter-databasen.

228

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tovinger inddeles i de 2 underordener fluer (Brachycera) (3.254 arter) og myg (Nematocera) (1.702 arter).

Fluerne har traditionelt været inddelt i de 2 grupper ”Orthorrhapha” og ”Cyclorrhapha”, der af og til

anerkendes som infraordener - i andre tilfælde som grupper uden taxonomisk rang.

På nær alle rovfluer (Asilidae) og langt hovedparten af svirrefluer (Syrphidae) er kun få arter i enkelte

familier navngivet på dansk - i alt 469 arter (9 %) af de danske tovingearter.

▼

Tovingefamilier med mindst 100 danske arter på

Allearter.dk.

Videnskabeligt navn

Cecidomyiidae

Chironomidae

Syrphidae

Agromyzidae

Mycetophilidae

Tachinidae

Muscidae

Phoridae

Dolichopodidae

Anthomyiidae

Limoniidae

Empididae

Chloropidae

Ceratopogonidae

Hybotidae

Dansefluer

Fritfluer

Mitter

Dansk navn

Galmyg

Dansemyg

Svirrefluer

Minérfluer

Svampemyg

Snyltefluer

Egentlige fluer

Pukkelfluer

Styltefluer

Blomsterfluer

Antal arter

377

351

293

284

276

264

227

218

214

213

165

144

133

117

115

Svirrefluer er den suverænt bedst

undersøgte familie af tovinger i Danmark.

I forbindelse med atlasundersøgelsen af

svirrefluer i 1983-1993 (Torp, 1994) blev

alle de på daværende tidspunkt kendte

danske arter forsynet med et dansk navn.

På billedet ses nyre-træsaftsvirreflue

(Brachyopa

scutellaris)

- en af de mere

sjældne arter.

Foto: Simon Haarder.

Arter globalt:

Med 156.774 kendte arter ligger tovingerne på linje med årevinger og sommerfugle.

Tovinger er imdlertid ligesom årevinger meget sporadisk undersøgt på verdensplan, og det reelle antal

arter formodes at være markant højere (DK = 3,2 %).

229

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Årevinger og tovinger bidrager tilsammen med den suverænt største andel af nye danske

arter i dyreriget de seneste år. Det præcise antal af nye danske tovinger siden år 2000 er uvist, men det

drejer sig om flere hundrede arter.

I rapporten ”Nye arter i Danmark” (Hansen et al., 2015) opremses 163 arter som værende nye siden år

2000. Familierne med flest nye arter er: galmyg (Cecidomyiidae) (93 arter), dansefluer (Empididae) (15

arter), svirrefluer (Syrphidae) (11 arter) og styltefluer (Dolichopodidae) (9 arter).

I 2001 udkom en samlet checkliste (Petersen & Meier, 2001) over de danske tovinger med angivelse af

antal danske arter samt antal forventede arter i de enkelte familier. Det samlede antal kendte danske arter

blev angivet til 4.361. På

Allearter.dk

indgår som nævnt 4.956 arter - altså en forøgelse på godt 600 arter.

Det skal dog bemærkes, at der på

Allearter.dk

benyttes andre referencer for en del familier, og tallene er

derfor ikke helt sammenlignelige.

Det er yderst forskelligt, hvor stort fokus, der har været på de enkelte familier - såvel siden år 2000 som i

det hele taget. Mange familier har ligget stille meget længe.

I den anden ende af skalaen bør især galmyggene (Cecidomyiidae) fremhæves. Hele 73 arter angives som

nye for Danmark i Skuhravá et al. (2006). Ca. 55 arter føjes til listen via en håndfuld artikler, ligeledes i

Entomologiske Meddelelser (i perioden 2009-2016), og yderligere en god håndfuld i "Studia Dipterologica

Supplement" (Jaschhof & Jaschhof, 2009).

Det betyder med andre ord, at over 130 arter er publiceret som nye for Danmark på blot 10 år! Hertil

kommer yderligere et dusin verificerede arter fundet primært af Hans Henrik Bruun og Simon Haarder samt

en dynge arter, der afventer endelig afklaring (H.H. Bruun, pers. medd., 2017).

Galmyggearten

Herbomyia robusta

blev

fundet som ny for Danmark i 2014 - og er

blot en af over 130 arter, der er publiceret

som nye for landet siden årtusindskiftet.

Bortset fra dette fund er arten indtil videre

kun kendt fra en enkelt lokalitet i verden -

typelokaliteten i Hessen i Tyskland!

Tv: voksen hunmyg. Th: larver på

værtsplanten stiv star (Carex

elata).

Fotos: Tv: Simon Haarder. Th: Hans Henrik Bruun.

En anden familie, der har fået et gevaldigt løft for nylig er fritfluerne (Chloropidae) (Nartshuk & Andersson,

2013; Nielsen, 2014 & 2015). De optræder med 133 arter på

Allearter.dk

mod 57 arter i Petersen & Meier

(2001). Det skal også nævnes, at hele 80 arter fra flere familier af myg er publiceret som nye arter for

Danmark i to artikler i Entomologiske Meddelelser (Nielsen & Nielsen, 2009; Nielsen et al., 2016).

Den suverænt mest velundersøgte tovingefamilie, svirrefluerne (Syrphidae), er også forøget med adskillige

arter, som nævnt ovenfor. Det skal i denne sammenhæng nævnes, at der i 2017 er påbegyndt et

atlsasprojekt over danske svirrefluer. Det gennemføres af

Naturbasen.dk

i perioden 2017-21.

230

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

22 tovingearter er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000, bl.a. 5 galmyg (Cecidomyiidae) og 4

svirrefluer (Syrphidae).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000.

Petersen & Meier (2001) opgiver antallet af bekræftede danske arter til 4.361 og estimerer det samlede

antal arter inkl. forventelige arter til 5.854, hvilket med andre ord vil sige, at der mangler knap 1.500 arter -

svarende til hele 34 % af de kendte arter!

En del af de forventede arter er dog allerede fundet, men erfaringen viser, at der også vil være en ikke

uvæsentlig procentdel af ikke umiddelbart forventelige arter blandt de nye arter.

Som eksempel på den store usikkerhed omkring vurdering af forventelige arter, kan det nævnes, at det

samlede antal galmyg inkl. forventelige arter (Cecidomyiidae) er angivet til 421 arter i Petersen & Meier

(2001), og angives til over 650 af H.H. Bruun (pers. medd., 2016).

Det er således tænkeligt, at der stadig mangler 1.500-2.000 tovingearter, hvilket vil bringe det totale antal

tovingearter i Danmark op på 6.500-7.000 arter.

Til sammenligning kan det nævnes, at der fra Sverige og Norge angives hhv. 8.016 (7.851 bofaste) og 5.403

(+2.076 forventelige) arter. Fra Tyskland er der meldt 9.183 arter.

▼

De artsrigeste danske tovingefamilier på

Allearter.dk

(som angivet i tabellen tidligere i dette afsnit) - her med

tilføjelse af antal danske arter samt forventelige arter som angivet i Petersen & Meier (2001).

*Tallene i parantes angiver, hvor mange nye arter, der bør kunne findes ift. angivelserne af forventlige arter i Petersen

& Meier (2001). **Tallene i parantes angiver, hvor mange arter, er er tilføjet siden Petersen & Meier (2001).

Nogle få af familierne formodes at være godt dækket, bl.a. minérfluer (Agromyzidae) og mitter (Ceratopogonidae).

Enkelte har fået et gevaldigt løft siden Petersen & Meier (2001), især galmyg (Cecidomyiidae) og fritfluer (Chloropidae)

som nævnt ovenfor. Omvendt er der lang vej igen mht. familier som svampemyg (Mycetophilidae), styltefluer

(Dolichopodidae) og dansefluer (Empididae).

Antal kendte arter / forventelige arter

Petersen & Meier (2001)*

178 (+243)

304 (+128)

268 (+46)

271 (+9)

251 (+137)

229 (+45)

217 (+32)

219 (+63)

198 (+99)

212 (+23)

159 (+48)

Dansefluer

Fritfluer

Mitter

129 (+54)

57 (+79)

109 (+33)

84 (+32)

Allearter.dk**

377 (+43)

351 (+81)

293 (+25)

284 (+13)

276 (+25)

264 (+35)

227 (+10)

218 (-1)

214 (+16)

213 (+1)

165 (+6)

144 (+15)

133 (+76)

117 (+8)

115 (+31)

Familie (latin)

Cecidomyiidae

Chironomidae

Syrphidae

Agromyzidae

Mycetophilidae

Tachinidae

Muscidae

Phoridae

Dolichopodidae

Anthomyiidae

Limoniidae

Empididae

Chloropidae

Hybotidae

Ceratopogonidae

Familie (dansk)

Galmyg

Dansemyg

Svirrefluer

Minérfluer

Svampemyg

Snyltefluer

Egentlige fluer

Pukkelfluer

Styltefluer

Blomsterfluer

231

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Af de over 100 familier er kun en begrænset del gennemarbejdede, og for flere af disse ligger det langt

tilbage. Af grupper, der er taget hånd om i de seneste år skal fremhæves følgende:



Båndfluer (Tephritidae) - (Buhl, 2009)

Fritfluer (Chloropidae) - (Nartshuk & Andersson, 2013; Nielsen, 2014 & 2015)

Galmyg (Cecidomyiidae) - (Skuhravá et al., 2006; Bruun, 2016 m.fl.)

Mitter (Ceratopogonidae) - (Nielsen, 2010)

Rovfluer (Asilidae) - (Larsen & Meier, 2004)

Sommerfuglemyg (Psychodidae) - (Nielsen, 2009)

Styltefluer (Dolichopodidae) - (Grichanov, 2009)

Svirrefluer (Syrphidae) - (Bygebjerg, 2009)

De danske tovinger rummer over 100 familier, hvoraf

flere er ret dårligt undersøgt.

Det gælder bl.a. familien svampemyg (Mycetophilidae),

der forventes at omfatte mere end 100 arter, som

endnu ikke er registreret i Danmark.

Som navnet indikerer lever arterne af og i svampe,

hvor de kan forekomme i stort tal - til stor irritation for

svampeplukkere!

Foto:

Sceptonia costata.

Walther Gritsch.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

95 (310=6 %)*

RE:6 - CR:9 - EN:17 - VU:37 - NT:26

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Kun svirrefluer (Syrphidae) og rovfluer (Asilidae) er rødlistevurderet.

Historisk oversigt:

Samlede oversigter



I perioden 1842-60 udkom i alt 14 bind i værket Diptera Scandinaviæ, der tilsammen rummede en

komplet liste over de på daværende tidspunkt kendte danske tovinger (1.439 arter) (Zetterstedt).

Først næsten 150 år senere, i 2001, udkom en opdateret checkliste over danske tovinger, i

tidsskriftet Steenstrupia (Petersen & Meier).

232

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Oversigter over enkelte grupper af tovinger (primært på familieniveau eller derover)



En samlet oversigt over danske tovinger blev påbegyndt i 1839 (Stæger 1839a; 1839b), men kun

enkelte familier nåede at blive publiceret.

I perioden 1907-27 forfattede Lundbech 7 bind i serien Diptera Danica.

I serien Danmarks Fauna er en række familier af tovinger behandlet i perioden 1925-1965*.

I nyere tid (1973-2013) er flere familier bearbejdet i serien Fauna Entomologica Scandinavica*.

Også i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser er flere familier bearbejdet*.

*Se

detaljeret litteraturliste på Allearter.dk.

I Entomologiske Meddelelser findes desuden en detaljeret oversigt over bestemmelsesværker, håndbøger

m.v. til de enkelte familier af tovinger (Michelsen & Nielsen, 1984).

På

Entomologisk Forenings websted

findes et indeks over artikler i tidsskriftet Entomologiske Meddelelser

fra 1887-1999 ligeledes med fokus på de enkelte familier.

Et tilsvarende indeks over tidsskriftet Flora og Fauna fra 1892-1994 kan findes på webstedet for

Jydsk

Naturhistorisk Forening.

I Petersen & Meier (2001) findes yderligere referencer for en del familier.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

er stykket sammen fra en række forskellige

kilder. Det bør pointeres, at artslisterne for de enkelte familier er af yderst forskellig kvalitet og aktualitet.

Den primære reference er Petersen & Meier (2001), men for en del familier følges

Fauna Europaea

(2009).

For de familier, hvor der findes publikationer af nyere dato (efter 2001) eller hvor der findes ekspertise

vedrørende danske arter, er disse konsulteret. Valget af referencer er foretaget under kyndig vejledning af

Thomas Pape (Statens

Naturhistoriske Museum).

På

Allearter.dk

findes en oversigt over de primære referencer til de enkelte familier (se

her).

Systematik og nomenklatur følger primært

Fauna Europaea

(2009). De danske navne på familier følger

Petersen & Meier (2001), og danske artsnavne er primært taget fra Jørgensen (2001).

Komplette referencer:



Buhl, O. 2009. Tephritidae (båndfluer). Upubl.

Bruun, H.H. 2016. Danske galmyg ver. 14.12.2016. Upubl.

Bygebjerg, R. 2009. Syrphidae (svirrefluer). Upubl.

Grichanov, I. 2009. Dolichopodidae (styltefluer). Upubl.

Hansen, M.D.D., K. Olsen & T.S. Jensen. 2015. Nye arter i Danmark. Terrestriske arthropoder og

vertebrater. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Haarder, S., H.H. Bruun, K.M. Harris & M. Skuhravá. 2016. Gall midges (Diptera: Cecidomyiidae)

new to the Danish fauna. Entomologisk Tidskrift 137(3): 79-98. Uppsala, Sweden.

Jørgensen, J. 2001. Danske og videnskabelige navne for hvirvelløse skadedyr og nyttedyr på

dyrkede planter og planteprodukter. DSR Forlag.

Larsen, M.N. & R. Meier. 2004. Species diversity, distribution, and conservation status of the

Asilidae (Insecta: Diptera) in Denmark. Steenstrupia 28(2): 177-241.

Lundbech, W. 1907. Stratiomyiidae, Xylophagidae, Coenomyiidae, Tabanidae, Leptididae,

Acroceridae. Diptera Danica 1. Copenhagen.

Lundbech, W. 1908. Asilidae, Bombylidae, Therevidae, Scenopenidae. Diptera Danica 2.

Copenhagen.

233

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Lundbech, W. 1910. Empididae. Diptera Danica 3. Copenhagen.

Lundbech, W. 1912. Dolichopodidae. Diptera Danica 4. Copenhagen.

Lundbech, W. 1916. Lonchopteridae, Syrphidae. Diptera Danica 5. Copenhagen.

Lundbech, W. 1922. Pipunculidae, Phoridae. Diptera Danica 6. Copenhagen.

Lundbech, W. 1927. Platypezidae, Tachinidae. Diptera Danica 7. Copenhagen.

Michelsen, V. & B.O. Nielsen. 1984. Tovinger (Fluer og Myg) (Diptera). I: Entomologisk Litteratur -

En hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 71-78.

Nartshuk, E.P. & H. Andersson 2013. The Frit Flies (Chloropidae, Diptera) of Fennoscandia and

Denmark. Fauna Entomologica Scandinavica, Vol. 43.

Nielsen, B.O. 2009. Psychodidae (sommerfuglemyg). Pers. medd.

Nielsen, B.O. & L.B. Nielsen. 2009. Myg (Diptera: Nematocera) klækket fra skovbunden i en

bøgebevoksning. Entomologiske meddelelser 77: 117-135.

Nielsen, B.O., L.B. Nielsen & S. Toft. 2016. Epigaeic Diptera Nematocera from the coastal sand

dunes of National Park Thy, Denmark. Entomologiske Meddelelser 84: 3-34.

Nielsen, L.B. 2014. Distribution of Oscinellinae (Diptera: Chloropidae) in the Danish landscape.

Entomologiske Meddelelser 82: 39-62.

Nielsen, L.B. 2015. Distribution of Chloropinae (Diptera, Chloropidae) in the Danish landscape.

Entomologiske Meddelelser 83: 3-20.

Nielsen, S.A. 2010. Checklist of Danish Ceratopogonidae. Upubl.

Nilsson, A. (ed.). 1997. Aquatic Insects of North Europe. A taxonomic Handbook. Volume 2. Apollo

Books.

Petersen, F.T. & R. Meier (eds.). 2001. A preliminary list of the Diptera of Denmark. Steenstrupia 26:

119-276.

Skuhravá M., V. Skuhrav�½ & J. Jørgensen. 2006. Gall midges (Diptera: Cecidomyiidae) of Denmark.

Entomologiske Meddelelser 74 (special issue): 1-94.

Stæger, R.C. 1839a. Systematisk fortegnelse over de i Danmark hidtil fundne Diptera. Naturhistorisk

Tidsskrift 2: 549-600.

Stæger, R.C. 1839b. Systematisk fortegnelse over de i Danmark hidtil fundne Diptera (fortsat).

Naturhistorisk Tidsskrift 3: 1-58.

Zetterstedt, J.W. 1842-60. Diptera Scandinaviæ disposita et descripta. Tomus I-XIV. Officina

Liundbergiana, Lund.

Stacket foto af hovedet på en ubestemt

art af stankelben (Tipulidae indet.)

Foto: Lars Skipper.

234

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Skorpionfluer (Mecoptera)

Skorpionfluerne har en karakteristisk

lang ”snabel”, men kan ikke suge med

den, som f.eks. tæger. Derimod har de

bidende munddele, som bl.a. biller.

Det bageste bagkropsled hos hannen

er omdannet til en kraftig tang, der

tilsammen med de foregående led

minder om halen på en skorpion.

Foto: Almindelig skorpionflue

(Panorpa

communis).

Evy Lindenborg.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Mecoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Skorpionfluer

De nærmeste slægtninge til skorpionfluerne er tovinger og sandsynligvis lopper.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 4 arter kendes fra Danmark af denne insektorden, heriblandt 3

egentlige skorpionfluer (familien Panorpidae) samt den bemærkelsesværdige sneloppe (Boreus

hyemalis)

(familien Boreidae).

2 arter (50 %) - sneloppe (Boreus

hyemalis)

samt almindelig skorpionflue (Panorpa

communis)

har dansk

navn.

Arter globalt:

400 (DK = 1,0 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Alle 4 danske arter optræder i Esben-Petersen (1929).

235

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er dårligt undersøgt her i landet, men artsgruppen er kun repræsenteret ved få arter tæt på os. En

enkelt potentiel art,

Panorpa hybrida,

nævnes i Esben-Petersen (1929). Den har dog en udpræget østlig

udbredelse og er ikke kendt fra Sverige eller Tyskland. En mere oplagt kandidat i slægten er

Panorpa

vulgaris,

der er kendt fra Sverige og vidt udbredt i Tyskland - inkl. Slesvig-Holsten og Meclenburg-

Vorpommern.

Boreus westwoodi,

en slægtning til sneloppen (B.

hyemalis)

er angivet fra såvel Sverige og

Norge som i Tyskland. Der har dog været tvivl om, hvorvidt der er tale om en reel art eller blot en underart.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 6 og 5 (+1 forventelig) arter og fra Tyskland er der meldt 9 arter.

Sneloppe (Boreus

hyemalis)

afviger fra

de øvrige 3 danske arter i denne

insektorden ved bl.a. at være vingeløs.

Om vinteren, mens de fleste andre

insekter har søgt ly for kulden, kan man

finde sneloppen.

Den findes især på sandede områder -

gerne bevokset med mosser og laver.

Her kan man ofte finde den vandrende

rundt på sneen.

Foto: Ole Martin.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



De 4 danske arter af skorpionfluer er behandlet i ”Netvinger og skorpionfluer” fra 1929, i serien

Danmarks Fauna (Esben-Petersen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Esben-Petersen (1929). Nomenklatur og systematik

følger

Fauna Europaea

(2009). De danske navner følger (Olsen et al., 1997).

Esben-Petersen, P. 1929. Netvinger og skorpionfluer. Danmarks Fauna, bd. 33.

Olsen, L.-H., J. Sunesen & B.V. Pedersen. 1997. Små dyr i skoven. Gads Forlag.

236

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Lopper (Siphonaptera)

Lopper er vingeløse parasitter og lever ligesom

lus af blod fra forskellige arter af pattedyr og

fugle.

Lopper er imidlertid ikke nært beslægtede med

lus. Deres nærmeste slægtninge er derimod

tovinger og skorpionfluer.

Ctenophthalmus agyrtes

(billedet) optræder

som parasit på bl.a. arter af mus og spidsmus.

Foto: Ole Martin.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Siphonaptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Lopper

Loppernes nærmeste slægtninge er tovinger og sandsynligvis skorpionfluer.

Miljø:

Alle danske arter er terrestriske i samtlige stadier. Lopper lever udelukkende af blod, som de suger

på forskellige arter af fugle og pattedyr.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 51 danske arter af lopper indgår i

Allearter-databasen.

Ordenen

omfatter 6 familier i Danmark, hvoraf den artsrigeste er Ceratophyllidae (22 arter).

8 arter (16 %) har dansk navn.

Arter globalt:

2.082 (DK = 2,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. Seneste samlede oversigt er Brinck-Lindroth & Smit (2007).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er relativt dårligt undersøgt. Christensen & Hallas (1984) angiver 40 arter fra Danmark og skriver,

at ” yderligere nogle stykker kan forventes”.

237

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 60 (54 bofaste) og 51 (+9 forventelige) arter og fra Tyskland

angives 72 arter, hvoraf 45 er meldt fra hver af de to delstater Slesvig-Holsten og Mecklenburg-

Vorpommern.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

En enkelt art, katteloppe (Ctenocephalides

felis),

optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter.

Historisk oversigt:



I 1953 blev der udgivet en artikel om danske lopper i tidsskriftet entomologiske Meddelelser - dog

kun baseret på samlingerne på

Statens Naturhistoriske Museum

(Smit).

I 1954 udkom en fortegnelse over Danmarks lopper i serien Danmarks Fauna (Smit).

I 1976 blev der udgivet et hæfte om lopper i tidsskriftet Natur og Museum (Hallas).

I 2007 udkom et bind om Skandinaviens lopper i serien Fauna Entomologica Scandinavica (Brinck-

Lindroth & Smit).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Brinck-Lindroth & Smit

(2007) med enkelte tilføjelser. De danske navne er taget fra Smit (1954), Enghoff (1987) og Mourier (1995).

Brinck-Lindroth, G & F.G.A.M. Smit. 2007. The Fleas (Siphonaptera) of Fennoscandia and Denmark.

Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 41.

Christensen, N.D. & T.E. Hallas. 1984. Lopper (Siphonaptera el. Aphaniptera). I: Entomologisk

Litteratur - En hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 47-48.

Enghoff, H. 1987. Vesteuropas insekter. Dansk bearbejdelse af M. Chinery: Collins Guide to the

insects of Britain and Western Europe. Gad.

Hallas, T.E. 1976. Lopper. Natur og Museum 17 (4).

Lyneborg, L. 1978. Lopper. I: Danmarks dyreverden, bd. 2 s. 257-258. Rosenkilde & Bagger.

Mourier, H. 1995. Husets dyreliv. G.E.C. Gads Forlag. København.

Smit, F.G.A.M. 1953. Records of Siphonaptera from Denmark. Entomologiske Meddelelser 26: 529-548.

Smit, F.G.A.M. 1954. Lopper. Danmarks Fauna, bd. 60.

238

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Vårfluer (Trichoptera)

Limnephilus

er en artsrig slægt af vårfluer med hele 32 danske arter. Larverne af de enkelte arter bygger meget

forskelligartede huse af bladstumper eller andre plantedele, småsten eller sågar små sneglehuse eller muslinge-

skaller - der ofte er beboet! Foto:

Limnephilus lunatus.

Ole Fogh Nielsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Trichoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Vårfluer

Vårfluernes nærmeste slægtninge er sommerfuglene.

Miljø:

Alle arter tilbringer larvestadiet i vand - på nær en enkelt -

Enoicyla pusilla.

De voksne lever på land.

Efter tovinger og biller er de den artsrigeste insektgruppe i ferskvand.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der kendes 171 arter af vårfluer i Danmark. De repræsenterer 20

familier, hvoraf Limnephilidae med 59 arter er den suverænt største.

Blot en enkelt art, stor spiralvårflue (Phryganea

grandis)

er pt. forsynet med dansk navn.

Arter globalt:

14.548 (DK = 1,2 %).

239

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

2 arter er meldt som nye for Danmark siden år 2000 -

Hydropsyche bulgaromanorum

Limnephilus pati.

Seneste samlede oversigt er fra 2010 (Wiberg-Larsen).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Skønt ret få personer har beskæftiget sig intensivt med gruppen, er den ganske godt undersøgt i Danmark.

Nedenstående arter er med vores nuværende viden de eneste realistiske bud på nye arter for landet, og

det er næppe sandsynligt, at det samlede antal danske arter vil overstige 175 arter i nær fremtid (P.

Wiberg-Larsen, pers. medd., 2016).



Synagapetus moselyi

Hydroptila angulata

Ithytrichia clavata

Orthotrichia tragetti

Leptocerus interruptus

Oecetis notata

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 225 og 205 (+10 forventelige) arter og fra Tyskland er der meldt

313 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1916 blev den første samlede fortegnelse over danske vårfluer udgivet, i serien Danmarks Fauna

(Esben-Petersen).

I 1933 blev et tillæg til ovennævnte udgivet i tidsskriftet Flora og fauna (Esben-Petersen).

I 1987 udkom en opdateret checkliste over NV-Europas vårfluer (Andersen & Wiberg-Larsen).

I 1996 publiceredes en oversigt i "Aquatic Insects of North Europe" (Solem & Gullefors).

I 2010 udkom en opdateret oversigt med distriktsangivelser i tidsskriftet Entomologiske

Meddelelser (Wiberg-Larsen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Wiberg-Larsen (2010), suppleret med

Hydropsyche

bulgaromanorum.

Nomenklatur og systematik følger ligeledes Wiberg-Larsen (2010).

Andersen, T. & P. Wiberg-Larsen. 1987. Revised check-list of NW European Trichoptera.

Entomologica Scandinavica 18: 165-184.

Esben-Petersen, P. 1916. Vårfluer. Danmarks Fauna, bd. 19.

Esben-Petersen, P. 1933. Tillæg til fortegnelse over Danmarks vaarfluer. Flora og fauna 39: 91.

Solem, J.O. & Gullefors, B. 1996. Trichoptera, Caddisflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of

North Europe. A taxonomic Handbook. Volume 1: 223-255. Apollo Books.

Wiberg-Larsen, P. 2006. Lysfældefangst af vårfluer (Trichoptera) fra Selbjerg Vejle - med første

danske fund af

Limnephilus pati

O’Connor 1980. Flora & Fauna 112: 101-110.

Wiberg-Larsen, P. 2010. Oversigt over de danske vårfluer (Trichoptera) - og deres regionale

udbredelse. Entomologiske Meddelelser 78: 3-20.

240

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Sommerfugle (Lepidoptera)

I 2011 kunne den smukke

dagsommerfugl ilia (Apatura

ilia)

føjes

til listen over danske arter.

Arten blev fundet i Pinseskoven på

Vestamager, hvor den siden er

registreret årligt.

Foto: Jørgen Munck.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Lepidoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Sommerfugle

Sommerfuglenes nærmeste slægtninge er vårfluer.

Miljø:

5 arter tilbringer larvestadiet i vand. Nogle hunner hos en af disse, vandmøl (Acentria

ephemerella),

er vingeløse og træffes svømmende på vandoverfladen. Alle andre danske arter lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 2.577 danske sommerfuglearter optræder på

Allearter.dk.

Hertil

kommer en række tilfældigt indslæbte arter. Med den pt. benyttede systematik rummer ordenen 71

familier. 6 af disse omfatter de arter vi kalder dagsommerfugle (99 arter) og som blot udgør én af 27

overfamilier (Papilionoidea).

Dagsommerfugle og natsommerfugle behandles ofte adskilt i litteraturen, men det afspejler mere en

traditionel opdeling end en egentlig systematisk opdeling. På samme måde skelnes der ofte mellem

storsommerfugle (”Macrolepidoptera” - eller blot macros) og småsommerfugle (”Microlepidoptera” eller

micros).

Storsommerfuglene omfatter ud over dagsommerfuglene primært de 3 overfamilier Bombycoidea

(aftensværmere (Sphingidae) m.fl. - 22 arter), Noctuoidea (ugler m.fl. - 510 arter) og Geometroidea (målere

(Geometridae) - 310 arter).

241

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Småsommerfuglene rummer bl.a. køllesværmere (Zygaenidae), glassværmere (Sesiidae) og viklere

(Tortricidae), primitive grupper som ursommerfugle (Micropterigidae) og urminérmøl (Eriocraniidae) samt

en række familier, hvis danske navn indbefatter ”møl”, heriblandt de ægte møl (Tineidae).

▼

Sommerfuglefamilier med mindst 100 danske arter

Videnskabeligt navn

Tortricidae

Noctuidae

Geometridae

Gelechiidae

Coleophoridae

Crambidae

Dansk navn

Viklere

Ugler

Målere

Jordmøl

Sækmøl

Halvmøl

Antal arter

392

372

310

179

127

Den seneste oversigt (Karsholt & Nielsen, 2013) omfatter i alt 2.654 arter. Af disse regnes de 2.549 som

naturligt hjemmehørende og 80 som indslæbte. Herudover angives 25 arter som såkaldte observationsarter

fordelt på 14 faunistiske og 11 taxonomiske observationsarter. Disse arter afventer afklaring med hensyn til

hhv. forekomst i Danmark og taxonomisk udredning.

Lidt over halvdelen af arterne på

Allearter.dk

er forsynet med dansk navn (1.458 arter - 57 %). Det er

imidlertid meget tiltrængt med en samlet kritisk ekspertgennemgang af navnene på natsommerfuglene,

der i skrivende stund primært udgøres af en utilfredsstillende blanding af navne fra Projekt Danske

Dyrenavne (Breiting et al. 2001 - upubl.) samt bogen ”Danmarks sommerfugle” (Top-Jensen & Fibiger,

2009).

Viklere (Tortricidae), her

Ancylis badiana,

er med 390 arter den artsrigeste familie af sommerfugle i Danmark. Foto:

Ole Martin.

242

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

158.423 sommerfuglearter er kendt, hvilket nogenlunde er det samme antal som for

tovingernes og årevingernes vedkommende. Dette tal er dog uforholdsmæssigt stort, da sommerfuglene er

markant bedre undersøgt end de øvrige (DK = 1,6 %).

Nye arter:

Efter tovinger, årevinger og biller er sommerfuglene den artsgruppe i dyreriget, der har

bidraget med flest nye arter siden år 2000.

Den seneste samlede danske oversigt (Karsholt & Nielsen, 2013) angiver 118 nye danske arter siden forrige

katalog (Karsholt & Nielsen, 1998) - i perioden 1998-2012. Af disse kom 5 nye arter til i 1998-99. Fra 2013-

16 er yderligere 26 publiceret som nye for Danmark, hvilket giver en total på 139 arter siden år 2000.

Alle nye arter af stor- og småsommerfugle publiceres i artikler i hhv. Lepidoptera og Entomologiske

Meddelelser - hvert eller hver andet år.

Følgende 5 familier rummer knap halvdelen af de nye arter:

Videnskabeligt navn

Tortricidae

Noctuidae

Geometridae

Coleophoridae

Pterophoridae

Dansk navn

Viklere

Ugler

Målere

Sækmøl

Fjermøl

Antal nye arter

Blandt dagsommerfuglene er 3 nye arter føjet til listen siden år 2000: ilia (Apatura

ilia),

violet

perlemorsommerfugl (Boloria

dia)

og chokoladebrun blåfugl (Eumedonia

eumedon).

5 arter af sommerfugle er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000: 3 sækmøl (Coleophoridae), 1

græsminer (Elachistidae) og 1 fjermøl (Pterophoridae).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Sommerfugle hører til blandt de artsrigeste grupper af insekter, kun overgået af årevinger, tovinger og

biller. Ikke desto mindre er det en af de insektgrupper, der er bedst styr på takket være en stærk

samlertradition.

Det er sandsynligvis relativt få arter, der forekommer i landet, som ikke er registreret, men nye arter

kommer konstant til - ikke mindst i form af klimaarter. Der er således, som nævnt ovenfor, meldt 26 nye

arter siden seneste katalog (Karsholt & Nielsen, 2013). Og yderligere en lang række arter venter i kulissen.

Bjerg (2015) angiver en række potentielle arter af dagsommerfugle for Danmark. De vigtigste af disse er

følgende (de mest sandsynlige først):



Coenonympha glycerion

(randøje-art)

Hyponephele lycaon

(randøje-art)

Everes argiades

(blåfugle-art)

Meleageria coridon

(blåfugle-art)

Carcharodus alceae

(bredpande-art)

Melitaea didyma

(pletvinge-art)

Cartherocephalus palaemon

(bredpande-art) (meldt fra DK i 1954, men ikke godkendt)

Thymelicus acteon

(bredpande-art)

Satyrium spini

(blåfugle-art)

243

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 2.860 (2.682 bofaste) og 2.270 (+40 forventelige) arter af

sommerfugle, og fra Tyskland er der meldt 3.602 arter med hhv. 2.107 og 2.119 arter i de to delstater

Slesvig-Holsten og Mecklenburg-Vorpommern.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

208 (818=32 %)*

RE:39 - CR:29 - EN:46 - VU:49 - NT:45

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

5 grupper af sommerfugle er rødlistevurderet: dagsommerfugle (Papilionoidea), jordmøl (Gelechiidae),

køllesværmere (Zygaenidae), ugler (Noctuidae) samt sværmere og spindere (omfattende 7 familier).

Hele 22 arter regnes som uddøde i Danmark.

5 arter er fredet: herorandøje (Coenonympha

hero),

hedepletvinge (Euphydryas

aurinia),

sortplettet blåfugl

(Maculinea

arion),

stor ildfugl (Lycaena

dispar)

og mnemosyne (Parnassius

mnemosyne).

Sortplettet blåfugl (Maculinea

arion)

og hedepletvinge (Euphydryas

aurinia)

går igen på Habitatdirektivet - i

selskab med

natlyssværmer (Proserpinus

proserpina)

og en god håndfuld forsvundne arter.

Følgende arter er omfattet af frivillige indsamlingsbegrænsninger (Dansk

Entomologisk Forening):



Enghvidvinge (Leptidea

reali)

Perlemorrandøje (Coenonnympha

arcania)

Rødlig Perlemorsommerfugl (Boloria euphrosyne)

Sortplettet bredpande (Carterocephalus silvicola)

Violet perlemorsommerfugl (Boloria

dia)

Af de 88 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter udgør blot to familier over en tredjedel af

arterne: halvmøl (Pyralidae) (22 arter) og ugler (Noctuidae (11 arter).

Historisk oversigt:

Sommerfugle hører sammen med billerne til de suverænt mest gennem-

bearbejdede grupper af insekter i Danmark, og der foreligger en lang række af komplette fortegnelser og

tillæg. Herudover findes talrige bearbejdelser af enkelte familier.

Inden for de seneste 40 år er der udgivet 4 kataloger med komplette artslister over danske sommerfugle:



”Det orange katalog” (Karsholt & Nielsen, 1976)

”Det blå katalog” (Schnack, 1985)

”Det grønne katalog” (Karsholt & Nielsen, 1998)

”Det blågrønne katalog” (Karsholt & Nielsen, 2013)

244

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Herudover foreligger en række tidligere samlede oversigter samt adskillige værker, der beskriver større

eller mindre grupper. En oversigt over disse er ikke udarbejdet, men der kan bl.a. nævnes en række bind i

serien Danmarks Fauna (bind 4, 7, 13, 17, 21, 48, 52 og 61).

Endelig skal bogen ”Danske dagsommerfugle” (Stoltze, 1996) nævnes - udarbejdet på grundlag af

resultaterne fra Atlasprojekt Danske Dagsommerfugle.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, systematik og nomenklatur følger Karsholt & Nielsen (2013)

suppleret med opdateringer i tidsskrifterne Lepidoptera og Entomologiske Meddelelser. Som nævnt i

underafsnittet ”Danske arter” følger de danske navne primært Breiting et al (2001 - upubl.), suppleret med

især Top-Jensen & Fibiger (2009).

Komplette referencer:



Bjerg, M. 2015. Potentielle nye danske dagsommerfugle 2.0. Lepidoptera 10: 320-331.

Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 2001. Danske navne på danske sommerfugle.

Projekt Danske Dyrenavne. Upubl.

EFU - Entomologisk Fagudvalg. 2008. Status over udvalgte arter 2008. Dansk Entomologisk

Forening. https://www.entoweb.dk/def/artsstatus%202008.pdf

Hansen, M.D.D., K. Olsen & T.S. Jensen. 2015. Nye arter i Danmark. Terrestriske arthropoder og

vertebrater. Naturhistorisk Museum Aarhus.

Karsholt, O. & E.S. Nielsen. 1976. Systematisk Fortegnelse over Danmarks sommerfugle (Catalogue

of the Lepidoptera of Denmark). Klampenborg.

Karsholt, O. & P.S. Nielsen. 1998. Revideret Katalog over de Danske Sommerfugle. København.

Karsholt, O. & P.S. Nielsen. 2013. Revideret fortegnelse over Danmarks sommerfugle.

Lepidopterologisk Forening.

Schnack, K. (ed). 1985. Katalog over de danske Sommerfugle (Lepidoptera). Entomologiske

Meddelelser 52(2-3): 1-163.

Stoltze, M. 1996. Danske dagsommerfugle. Gyldendal.

Top-Jensen, M. & M. Fibiger. 2009. Danmarks sommerfugle. Bugbook Publishing.

Hedepletvinge (Euphydryas

aurinia)

er gået stærkt

tilbage i Danmark og findes

nu kun på nogle få lokaliteter

i Nordjylland. Den er

rødlistet som kritisk truet

(CR).

Den er kun kendt fra få

lokaliteter på Øerne, men

var tidligere udbredt i store

dele af Jylland.

Foto: Ulla Paulsen.

245

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Årevinger (Hymenoptera)

Familien Ichneumonidae er

med ca. 1.600 danske arter (!)

den suverænt artsrigeste

familie blandt samtlige

artsgrupper i Danmark.

Nogle af arterne er store og

spektakulære, som f.eks.

Megarhyssa vagatoria,

med en

kropslængde på ca. 4 cm og en

endnu længere læggebrod.

Den blev meldt som ny art for

landet i 2014.

Foto: Ole Martin.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Orden

Videnskabeligt navn

Animalia

Arthropoda

Hexapoda

Insecta

Hymenoptera

Dansk navn

Dyreriget

Leddyr

Insekter

Årevinger

Årevingerne (hvepse, bier og myrer) hører til de højst udviklede insekter.

Miljø:

I modsætning til de andre store insektgrupper - tovinger og biller - har de årevingede insekter stort

set ikke indtaget det akvatiske miljø. Nogle få arter kan dog træffes i ferskvand, hvor de svømmer vha.

vingerne, bl.a. snyltehvepsearten

Agriotypus armatus,

der lægger æg på husbyggende vårfluelarver.

Hovedparten af de danske årevinger er parasitter, og de fleste specialiserer sig i enkelte grupper af insekter

eller andre smådyr. Nogle er hyperparasitter, hvilket vil sige, at de er parasitter på parasitter - i nogle

tilfælde endda i tredje grad - altså parasitter på parasitter på parasitter!

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 4.558 danske arter af årevinger optræder i

Allearter-databasen.

Efter

tovingerne udgør de den mest artsrige orden i dyreriget i Danmark - men det er meget tænkeligt, at det

reelle antal overstiger det tilsvarende antal tovingearter.

Gruppen inddeles i de 2 underordener: træ- og bladhvepse (Symphyta) samt stilkhvepse (Apocrita).

Stilkhvepsene inddeles ofte i hhv. aculeate hvepse (”Aculeata”) og parasitiske hvepse (”Parasitica”), der af

og til anerkendes som infraordener - i andre tilfælde bertragtes som grupper uden taxonomisk rang.

246

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Årevingerne rummer i alt 59 familier, hvoraf især gedehamse (Vespidae) (40 arter), bier (6 familier) (286

arter) og myrer (Formicidae) (56 arter) er velkendte.

De danske årevinger rummer de to mest artsrige familier i dyreriget, Ichneumonidae (1.600 arter - eller

næsten 9 % af de kendte danske insektarter!) og Braconidae med måske op til 2.000 arter, men kun

repræsenteret af 380 arter pt. på

Allearter.dk

(se nedenfor).

Honningbien (Apis

mellifera)

er blot en

blandt 286 arter af danske bier.

Langt de fleste danske honningbier er af

blandet race og efterkommere af dyr,

der er importeret sydfra.

På Læsø findes der, som det eneste

sted i Danmark, stadig en bestand af

den oprindelige danske bi - den

såkaldte brune bi - underarten

A. m.

mellifera.

Foto: Thomas Kehlet.

Træ- og bladhvepse (Symphyta)

Denne underorden omfatter 10 familier i Danmark med i alt 460 arter, hvoraf Tenthredinidae er langt den

største og med 368 arter omfatter 80 % af de danske arter.

Aculeate hvepse (”Aculeata”)

Denne gruppe inddeles i 4 overfamilier med i alt 721 arter:



Apoidea (bier og gravehvepse) (9 familier - 412 arter)

Ceraphronoidea (2 familier - 76 arter)

Chrysidoidea (guldhvepse m.fl.) (4 familier - 80 arter)

Vespoidea (gedehamse, myrer, vejhvepse m.fl.) (6 familier - 153 arter)

Snyltehvepse (”Parasitica”)

Snyltehvepsene udgør med 3.377 arter knap 75 % af arterne på

Allearter.dk,

men procentdelen af reelt

forekommende arter er endnu større. Gruppen omfatter 6 overfamilier:



Chalcidoidea (14 familier - 680 arter)

Cynipoidea (omfatter 3 danske familier med i alt 125 arter, hvoraf den største familie er

galhvepsene (Cynipidae) med 71 arter)

Evanioidea (en lille gruppe med 3 familier og blot 6 danske arter)

Ichneumonoidea (omfatter familierne Ichneumonidae og Braconidae) (2 familier - 1.980 arter (NB:

se note i underafsnittet ”xxx”))

Platygastroidea og Proctotrupoidea (tilsammen kaldet sorthvepse) (5 familier - 586 arter)

247

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Familier af årevinger med mindst 100 danske arter på

Allearter.dk.

*Se note om Braconidae i underafsnittet ”xxx”.

Navn

Ichneumonidae

Braconidae

Tenthredinidae

Diapriidae

Platygastridae

Pteromalidae

Eulophidae

Encyrtidae

Crabronidae (Gravehvepse)

Antal arter

1.600

380*

368

250

221

204

145

141

119

Hovedparten af de danske myrer (Formicidae) har dansk navn, og for nylig er samtlige bier (Apidae m.fl.)

også navngivet på dansk (se billedtekst i afsnittet ”Danske

navne”),

men herudover har ret få arter dansk

navn. For årevingerne samlet set er 412 arter (9 %) forsynet med dansk navn på

Allearter.dk.

Arter globalt:

153.088 arter kendes på verdensplan - omtrent det samme som for tovingerne og

sommerfuglenes vedkommende. Ligesom tovingerne er årevingerne meget dårligt undersøgt, og det reelle

antal forventes at være markant højere (DK = 3,0 %).

Nye arter:

Mange nye danske arter er føjet til siden år 2000 af denne artsrige gruppe, men lige som for

tovingernes vedkommende er det yderst forskelligt, hvor stor fokus der har været på de enkelte familier -

såvel siden år 2000 som i det hele taget. Det samlede antal nye arter er uvist, men formodes at være i

størrelsesordenen 200 arter.

Nedenfor opremses nogle af de mere spektakulære opdateringer.

Det kendte antal danske arter af

sorthvepse er fordoblet de seneste 25

år, og de omfatter nu knap 600 arter.

Sorthvepsene rummer 5 familier og

hører til blandt snyltehvepsene.

Foto:

Proctotrupes bistriatus.

Jonas

Lutz.

Sorthvepsene (overfamilierne Proctotrupoidea og Platygastroidea) bør i særdeleshed fremhæves. De har

fået et gevaldigt løft i løbet af de seneste 2-3 årtier takket være Peter Neerup Buhl. I 1994 forfattede Buhl

en artikel til Entomologiske Meddelelser (Buhl, 1994), der øgede det kendte danske antal arter fra 293 til

506 - en forøgelse på 42 %! Og siden er endnu en lang række arter føjet til listen. I Buhl (2010) angives

således yderligere 52 nye arter, hvoraf halvdelen (27 arter) er nybeskrevet for videnskaben af Buhl i

perioden 2000-2010.

248

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bierne (Apidae m.fl.) er den gruppe, der har været størst fokus på de senere år - og for et halvt år siden gik

medierne nærmest i selvsving i forbindelse med udarbejdelsen af et sæt danske navne (se billedtekst i

afsnittet ”Danske

navne”).

17 arter er registreret efter år 2000 - og hertil kommer yderligere nogle få arter,

føjet til listen på grundlag af opsplittede arter eller arter udskilt fra ældre museumsmateriale (H.B. Madsen,

pers. medd., 2016).

I overfamilien Chalcidoidea er der blot inden for de tre seneste år (2014-2016) føjet over 40 arter til listen

over danske arter, langt overvejende takket være en indsats fra Simon Haarder.

Kort før udgangen af 2016 blev der offentliggjort en artikel med en opdatering af danske arter i Alysiinae,

en underfamilie i den artsrige familie Braconidae (Peris-Felipo et al., 2016). 38 arter meldes her som nye for

Danmark. Artiklen rummer yderligere en snes arter, der er nybeskrevet siden år 2000 - og hertil kommer

knap en halv snes nybeskrevne arter i familien angivet på

Fauna Europaea

Fugleognatur.dk.

Det bringer

det samlede antal arter nye arter i Braconidae på den anden side af 65 arter.

Braconidae er en af de artsrigeste - men mindst kendte insektfamilier i Danmark. På billedet ses

Earinus elator,

der

blev fundet som ny art for landet i 2015. Foto: Jonas Lutz.

En stor del førstefund af især snyltehvepse er meldt via webstedet

Fugleognatur.dk,

hvor især Simon

Haarder og Jonas Lutz har bidraget med fund.

Blandt træ- og bladhvepsene er der også meldt en række nye arter - stort set alle tilhørende familien

Tenthredinidae.

På myrefronten er der også kommet enkelte nye arter til, bl.a. to arter, som begge snylter på boer af andre

myrer - parasitbarkmyre (Leptothorax

goesswaldi)

og snyltebarkmyre (Leptothorax

kutteri).

Hele 76 arter af årevinger er nybeskrevne for videnskaben siden år 2000. To personer, Peter Neerup Buhl

og Thorkild Munk (†) har lagt navn til beskrivelsen af godt 75 % af disse - og 65 af arterne tilhører de to

familier Braconidae og Platygastridae.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000.

Årevinger er en af de artsgrupper, hvor der er mest at komme efter ift. at få et overblik over hvilke arter,

der forekommer i Danmark.

Det anslås, at der vil kunne findes yderligere i størrelsesordenen 2.000-3.000 arter i Danmark. For detaljer

se nedenfor.

249

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nogle enkelte familier af årevinger har vi ganske godt styr på, især inden for de aculeate hvepse, der som

nævnt rummer bier, gedehamse og myrer m.fl.

Især skal det fremhæves, at bierne de seneste år er blevet løftet gevaldigt - først og fremmest i form af en

række artikler - Calabuig & Madsen (2009) samt Madsen & Calabuig (2008, 2010, 2011, 2012). Disse udgør

tilsammen en tiltrængt opdatering af den seneste samlede næsten 100 år gamle oversigt (Jørgensen, 1921).

Antallet af aculeate hvepsearter på

Allearter.dk

formodes at være ret tæt på det reelle antal af arter med

forekomst i Danmark.

Rhogogaster viridis

er en stor

og flot bladhveps, der afviger

fra næsten alle andre danske

bladhvepse med sin

overvejende grønne farve.

Arten, der tidligere har haft

navnet

R. dryas,

tilhører

imidlertid et vanskeligt

artskompleks, der for nylig er

blevet revideret. Sandsynligvis

har vi 4 arter i Danmark.

Foto: Ole Fogh Nielsen

Træ- og bladhvepsene omfatter mange store og iøjnefaldende arter, men ikke desto mindre er det en

vanskelig gruppe, og gruppen er langt fra taxonomisk afklaret. Der foreligger således et stort

udredningsarbejde før listen på

Allearter.dk

er blot nogenlunde ajour i forhold til de virkelige forhold, og

mange nye arter kan forventes. Bortset fra et stærkt forældet bind af Danmarks Fauna (Nielsen &

Henriksen, 1915), foreligger der meget lidt litteratur om disse dyrs forekomst i Danmark.

Blandt snyltehvepsene findes et par uhyre artsrige grupper, familierne Ichneumonidae og Braconidae -

begge uden dansk navn - hvis forekomst i Danmark vi endnu kun ved meget lidt om. Stort set intet er

publiceret på dansk om disse familier. Dog blev der som nævnt i underafsnittet ”Nye arter” offentliggjort en

større artikel om underfamilien Alysiinae (Braconidae) kort før deadline på denne rapport.

Braconidae er på

Allearter.dk

repræsenteret af 360 arter, men familien skønnes at være repræsenteret i de

danske museer og privatsamlinger med ca. 1.200 arter - og sandsynligvis forekommer i størrelsesordenen

1.500-2.000 arter i den danske natur (T. Munk, pers. medd., 2010). På nær den omtalte underfamilie

Alysiinae er dyrene i samlingen på

Statens Naturhistoriske Museum

kun bestemt til slægt, og for de øvrige

underfamilier følges indtil videre listen over arter fra Danmark angivet på

Fauna Europaea

(2009).

Familien Ichneumonidae indgår i samlingerne på

Statens Naturhistoriske Museum

med næsten 1.600

navngivne danske arter. Det er imidlertid mange årtier siden de har været bearbejdet - og det er

tilsyneladende uvist af hvem! Og der er næppe tvivl om, at der stadig er meget at komme efter i denne

familie.

250

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Sorthvepsene har som nævnt i underafsnittet ”Nye arter” fået et imponerende løft i de senere år. Der er

dog stadig et stykke vej, og det skønnede antal reelt forekommende arter i Danmark ligger i

størrelsesordenen 775 - altså en forøgelse på endnu ca. 15 % (P.N. Buhl, pers. medd., 2016).

Overfamilien Chalcidoidea rummer pt. 680 arter i Danmark, men til sammenligning er der kendt 1.849 arter

i Sverige - altså op i mod 3 gange så mange arter, hvilket giver en kraftig indikation på, at der er lang vej

endnu, til vi har et rimeligt overblik over de danske arter. Familierne Encyrtidae og Trichogrammatidae har

der været forskningstradition for i Danmark, så de er relativt godt repræsenteret i Danmark. De øvrige

familier er langt mere sporadisk undersøgt (S. Haarder, pers. medd., 2016).

EU har udarbejdet en liste med 37 særligt udvalgte invasive dyre- og plantearter, hvoraf nogle er potentielt

invasive i Danmark på sigt. En af disse er den gigantiske og aggressive asiatisk hveps (Vespa

velutina

nigrithorax),

der har etableret sig i Frankrig (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016).

▼

Antal arter angivet fra hhv. Sverige og Norge. Fra Tyskland er der meldt 9.318 arter af årevinger.

Gruppe

Træ- og bladhvepse (Symphyta)

Aculeate hvepse (”Aculeata”)

Snyltehvepse (”Parasitica”)

Årevinger i alt

Danmark

460

721

3.377

4.558

Sverige

påviste arter/bofaste arter

678 (659)

787 (738)

7.035 (7.019)

8.500 (8.416)

Norge

påviste arter/forventelige arter

556 / +76

602 / +48

3.892 / +2.608

5.050 / +2.732

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen tidligere samlede oversigter over de danske årevinger.



En del grupper af årevinger er behandlet såvel i bogserierne Danmarks Fauna og Fauna

Entomologica Scandinavica som i tidsskrifterne Entomologiske Meddelelser, Natur og Museum

samt Flora og Fauna.

Se detaljeret oversigt på Allearter.dk.

I Lomholdt (1984) findes en detaljeret oversigt over bestemmelsesværker, håndbøger m.v. til de

enkelte familier af årevinger (Lomholdt 1984).

På

Entomologisk Forenings websted

findes et indeks over artikler i Entomologiske Meddelelser fra

1887-1999 ligeledes med fokus på de enkelte familier.

Et tilsvarende indeks over tidsskriftet Flora og Fauna fra 1892-1994 kan findes på webstedet for

Jydsk Naturhistorisk Forening.

Bier



I 1921 publiceredes en oversigt over Danmarks bier i bogserien Danmarks Fauna (Jørgensen)

Først næsten hundrede år senere, i 2012, foreligger der en opdateret gennemgang af artsgruppen

(Calabuig & Madsen 2009; Madsen & Calabuig 2008, 2010, 2011, 2012).

Myrer



I 1943 publiceredes et bind om Danmarks myrer i serien Danmarks Fauna (Larsson).

I 1979 udkom et bind om Skandinaviens myrer i serien Fauna Entomologica Scandinavica

(Collingwood).

Året efter, 1980, udkom en hæfte om danske myrer i tidsskriftet Natur og Museum (Jensen).

I 2011 publiceredes en opdateret oversigt i Entomologiske Meddelelser (Nielsen).

I 2012 udkom et bind om myrer og gedehamse i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Douwes et

al.)

251

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

12 (29=1 %)*

RE:3 - CR:2 - EN:1 - VU:2 - NT:4

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Kun humlebier (slægten

Bombus)

er rødlistevurderet.

Halvedelen af de 20 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter udgøres af familierne myrer

(Formicidae) og Pteromalidae.

På grundlag af fund fra Sverige i 2010 blev stikmyrearten

Myrmica vandeli

eftersøgt i Danmark samme år - i et

nordsjællandsk kalkkær. Det gav pote, og arten er nu også at betragte som dansk. Foto: Jørn Bittcher.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

er stykket sammen fra en række forskellige

kilder. For de grupper, hvor der findes eksperter, nyere publikationer eller autoritative websteder

vedrørende danske arter er disse benyttet.



For træ- og bladhvepse er Blank (2009) benyttet.

For bierne gælder følgende: artsliste, nomenklatur, systematik samt danske navne på familier og

slægter følger Calabuig & Madsen (2009) samt Madsen & Calabuig (2008, 2010, 2011, 2012) med

enkelte tilføjelser. De danske navne følger Madsen (2016)

For overfamilien Chalcidoidea er Universal Chalcidoidea Database (2009) benyttet.

For en stor del af de øvrige parasitiske hvepse er online-oversigten over samlingerne på Statens

Naturhistoriske Museum (2009) den primære reference.

For enkelte årevinger-familier er

Fauna Europaea

(2009) benyttet.

252

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

På

Allearter.dk

findes en oversigt over de primære referencer til de enkelte familier (se

her).

Systematik og nomenklatur følger primært referencen for den enkelte familie. Kun få arter er forsynet med

danske navne, og disse stammer primært fra Jørgensen (2001) og Enghoff (1987). Undtaget herfra er dog

bierne, der alle for nylig er forsynet med danske navne (Madsen et al., 2016) som nævnt i underafsnittet

”Danske arter”.

Komplette referencer:



Blank, S. 2009. Databaseudtræk fra ECatSym: Electronic World Catalog of Symphyta. Upubl.

Buhl, P.N. 1994. Fortegnelse over Danmarks Proctotruper (Hymenoptera, Proctotrupoidea).

Entomologiske Meddelelser 62: 13-24.

Buhl, P.N. 2010. Nye danske sorthvepse. Upubl.

Calabuig, I. & H.B. Madsen. 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 2: Andrenidae

(Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.

Collingwood, C.A. 1979. The Formicidae of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica

Scandinavica, bd. 8.

Douwes, P., J. Abenius, B. Cederberg & U. Wahlstedt. 2012. Nationalnyckeln till Sveriges flora och

fauna. Steklar: Myror-getingar. Hymenoptera: Formicidae-Vespidae. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Enghoff, H. 1987. Vesteuropas insekter. Dansk bearbejdelse af M. Chinery: Collins Guide to the

insects of Britain and Western Europe. Gad.

Jensen, T.F. 1980. Danske myrer. Natur og Museum 20 (1).

Jørgensen, J. 2001. Danske og videnskabelige navne for hvirvelløse skadedyr og nyttedyr på

dyrkede planter og planteprodukter. DSR Forlag.

Jørgensen, L. 1921. Bier. Danmarks Fauna, bd. 25.

Larsson, S.G. 1943. Myrer. Danmarks Fauna, bd. 49.

Lomholdt, O. 1984. Årevinger (Hymenoptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 71-78.

Madsen, H.B., H.T. Schmidt & C. Rasmussen. 2016. Danske navne på danske bier ver. 8.3.2016.

Upubl.

Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2008. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 1: Colletidae

(Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 76: 145-163.

Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2010. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 3: Melittidae &

Megachilidae (Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 78: 73-99.

Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2011. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 4: Halictidae

(Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 79: 85-115.

Madsen, H.B. & I. Calabuig. 2012. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 5: Apidae

(Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 80: 85-130.

Nielsen, M.G. 2011. Status over den danske myrefauna og forslag til danske navne. Entomologiske

Meddelelser 79: 13-18.

Nielsen, J.C. & K. Henriksen. 1915. Træ- og bladhvepse. Danmarks Fauna, bd. 18.

Peris-Felipo F.J., S.A. Belokobylskij, L. Vilhelmsen & T. Munk. 2016. Catalogue of Danish Alysiinae

(Hymenoptera: Braconidae), with the description of two new species of Aspilota Foerster, 1863.

European Journal of Taxonomy 250: 1-48. http://dx.doi.org/10.5852/ejt.2016.250

Statens Naturhistoriske Museum. 2009. Collection inventory of the Hymenoptera collection.

http://www.zmuc.dk/EntoWeb/collections-databaser/Hymenoptera/Hymenoptera.htm

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Universal Chalcidoidea Database. 2009. Natural History Museum. London.

http://www.nhm.ac.uk/our-science/data/chalcidoids/database/

253

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bjørnedyr (Tardigrada)

Bjørnedyr er de mest hårdføre af alle

dyr, og de kan overleve temperaturer

tæt på det absolutte nulpunkt samt

komplet udtørring og kosmisk stråling.

Det gør de ved at gå i en slags dvale -

såkaldt kryptobiose.

Foto: Ubestemt art af bjørnedyr

(Tardigrada indet.).

Frank Fox.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Tardigrada

Dansk navn

Dyreriget

Bjørnedyr

Miljø:

Bjørnedyrene har indtaget såvel havet, som ferskvand og landjorden. På landjorden lever de dog på

meget fugtige steder i mospuder eller i fugtig jord.

Danske arter:

De få artikler m.v. omhandlende danske arter af bjørnedyr er utidssvarende og

fejlbehæftede, og en artsliste findes ikke pt. på

Allearter.dk.

Der har været et par tiltag til at få gennemgået

de danske samlinger de senere år, men en registrering er endnu ikke gennemført.

Ca. 110 arter af bjørnedyr indgår i samlingerne på

Statens Naturhistoriske Museum,

der bl.a. omfatter

svenskeren Thulins typesamling. Herudover indsamlede tyskerne Richters og Marcus bjørnedyr i Danmark i

hhv. 1908 og 1928 - disse indsamlinger er imidlertid ikke tilgået danske museer (R.M. Kristensen, pers.

medd., 2016).

Arter globalt:

1.167 (Artsliste ikke udarbejdet for Danmark).

Nye arter:

Uvist.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

En gennemgribende eftersøgning af bjørnedyr vil sandsynligvis kunne bringe antallet af danske arter op på

200 arter eller flere (R.M. Kristensen, pers. medd., 2016).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 107 (101 bofaste) og 136 (+114 forventelige) arter.

254

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt samlet oversigt over danske bjørnedyr, hvor blot 14 danske arter

nævnes (Hallas, 1969).

Herudover skal blot nævnes en artikel baseret på en undersøgelse af bjørnedyr i en dansk skovbund

fra 1972 (Hallas & Yeates).

Komplette referencer:



Hallas, T.E. 1969. Danmarks tardigrader. Natur og Museum 13 (4).

Hallas, T. E. & G.W. Yeates, 1972. Tardigrada of the soil and litter of a Danish beech forest,

Pedobiologia, bd.12, pp. 287-304.

Tidevandsbjørnedyret

Echiniscoides sigismundi,

fotograferet med

scanningelektronmikroskop.

Denne art lever i havet, hvor

den lever på rurer.

Foto: Reinhardt Møbjerg

Kristensen.

255

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Rundorme (Nematoda)

Rundorme er potentielt den artsrigeste dyregruppe i Danmark - men gruppen er kun i ringe grad udforsket i

Danmark. Gruppen har indtaget en lang vifte af levesteder - og en stor del lever som snyltere. På billedet ses et

individ af kattens spolorm (Toxocara

cati)

- th. et nærbillede af dyrets hoved.

Fotos:

Beentree. Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Nematoda

Dansk navn

Dyreriget

Rundorme

Miljø:

Rundorme findes overalt - både på landjorden, i havet og i ferske vande - og mange arter er

parasitter på dyr eller planter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ).

Allearter.dk

rummer indtil videre 148 arter, men som nævnt nedenfor

må det formodes at være meget langt fra det reelle antal danske arter. 2 klasser er repræsenteret, hhv.

Secernentea (110 arter) og Adenophorea (38 arter).

24 arter (16 %) er pt. forsynet med dansk navn.

Arter globalt:

25.033 - men med estimater på op imod en million reelt forekommende arter! (DK = 0,6

%).

Nye arter:

Uvist. En enkelt art på listen,

Heterorhabditis downesi,

er først beskrevet i 2001.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500,

500-1.000,

>1.000.

256

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Rundorme, også kaldet nematoder, er muligvis den artsgruppe, der reelt rummer flest arter i Danmark -

potentielt flere tusind arter - hvoraf en meget stor del i så fald endnu er ubeskrevet! Rundormene er

imidlertid den suverænt dårligst undersøgte artsgruppe i dyreriget, og med blot 148 arter er artslisten

uhyre mangelfuld.

I Sverige og Norge er der et noget bedre billede af det reelle antal arter og herfra angives hhv. 1.018 (1.017

bofaste) og 570 arter.

Fund af adskillige parasitiske arter vil sikkert kunne findes publiceret i bl.a. diverse medicinske tidsskrifter,

men der foreligger ingen samlede oversigter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

Af de 10 arter, der er medtaget på NOBANIS-listen over introducerede arter er bl.a. hvid

kartoffelcystenematod (Globodera

pallida)

og trikin (Trichinella

spiralis).

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen samlet oversigt over kendte danske rundorme. De få

eksisterende oversigter dækker kun enkelte grupper, fortrinsvis fritlevende arter, og de fleste er forældede.

Blandt de vigtigste oversigter kan nævnes følgende:



I 1911 udkom en artikel i Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk Forening om Danmarks

fritlevende nematoder (Ditlevsen).

Få år efter, i 1919, fulgte en artikel af samme forfatter - om de marine arter af fritlevende

rundorme.

I 1925 udkom en artikel i Det Kongelige Danske videnskabernes selskabs skrifter omhandlende de

fritlevende arter i ferskvand (Micoletzky).

I 1949 blev de fritlevende, landlevende arter bearbejdet i tidsskriftet Natura Jutlandica (Nielsen).

I 2009 blev en oversigt over parasitiske arter fra hav- og ferskvandsfisk udarbejdet til

Allearter.dk

(Køie).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er meget foreløbig og bygger indtil videre primært på arter

angivet fra Danmark på

Fauna Europaea

(2013), kombineret med en liste over fiskeparasitter udarbejdet af

Køie (2009) samt arter angivet af Martin (2013).

Systematik og nomenklatur følger primært

WoRMS

(2010) for havlevende arter og

Fauna Europaea

(2013)

for ferskvands- og landlevende arter. De danske navne følger bl.a. Martin (2013) samt Køie & Kristiansen

(2014).

Komplette referencer:



Ditlevsen, H. 1911. Danish freeliving Nematodes. Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk

Forening 63: 213-256.

Ditlevsen, H. 1919. Marine free-living nematodes from Danish waters. Videnskabelige Meddelelser

fra Naturhistorisk Forening 70: 147-214.

Køie, M. 2009. Nematoda. Marine and Freshwater Fishes. Upubl.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Martin, J. 2013. Fortegnelse over danske og latinske navne for skadedyr godkendt af Zoologisk

Nomenklaturudvalg under Dansk Selskab for Plantesygdomme og Skadedyr. Maj 2013. Upubl.

257

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Micoletzky, H. 1925. Die freilebenden Süsswasser- und Moornematoden Dänemarks. K.D. Vid.

Selsk. Skr. Nat. og Mat. Afd. 8. Rk. 10, 2.

Nielsen, C.O. 1949. Studies on the Soil Microfauna II. The soil inhabiting Nematodes. Natura

Jutlandica, bd. 2.

Nogle arter af rundorme kan

forvolde skade på afgrøder.

Det gælder bl.a. et par

danske arter i slægten

Globodera

kartoffelcystenematoder

også kaldet "kartoffelål".

De gule cyster på billedet

rummer flere hundrede æg,

der klækker og bliver til små

nematoder, som kan

overleve i adskillige år i

cysten.

Foto:

Globodera

sp.

Xiaohong Wang.

258

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hårorme (Nematomorpha)

De få kendte danske arter af

hårorme tilhører slægterne

Gordius

Gordionus.

Ligesom et af de engelske navne for

gruppen, Gordian worms, er

gruppen opkaldt efter den gordiske

knude - en knude, der ikke kan

bindes op - hvilket refererer til

dyrets vane med at sno sig på kryds

og tværs.

Foto: Nematomorpha indet.

Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Nematomorpha

Dansk navn

Dyreriget

Hårorme

Hårorme minder om rundorme, men er ikke nærmere beslægtet med disse. De placeres af nogle forskere i

deres egen række i dyreriget, Nematomorpha, mens andre placerer dem i rækken Cephalorhyncha i selskab

med mudderdrager, korsetdyr og pølseorme. På

Allearter.dk

følges førstnævnte opfattelse.

Miljø:

Alle danske arter lever som snyltere på forskellige insekter en stor del af livet. Parring og

æglægning foregår dog som fritlevende - i ferskvand. De kan snylte på såvel vand- som landlevende

insekter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 4 arter af hårorme er kendt fra Danmark. 2 af disse placeres i klassen

Gordioida. Placeringen af de øvrige 2 arter er uvis, og de angives uden familie, orden og klasse.

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

339 (DK = 1,2 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Yderligere et par arter vil muligvis kunne findes i landet. Fra Sverige og Norge er angivet hhv. 7 og 1 (+4

forventelige) arter.

259

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt samlet oversigt over de få danske arter, publiceret i 1956 i tidsskriftet

Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening (Muus).

). Artslisten følger Muus (1956). Systematik og nomenklatur følger

Artsliste-referencer:

(AADB

Fauna Europaea

(2009).

Komplette referencer:



Muus, B.J. 1956. A note on Danish hairworms, Nematomorpha: Gordioidea. Vidensk. Medd. Dansk

Naturh. Foren. 118: 33-39.

260

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mudderdrager (Kinorhyncha)

Mudderdragen

Campyloderes macquariae,

fundet

ved Hirsholmene i det nordlige Kattegat, her

fotograferet i lysmikroskop (til venstre) og

scanningelektronmikroskop (til højre).

Fotos: Martin Vinther Sørensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Cephalorhyncha

Kinorhyncha

Dansk navn

Dyreriget

Mudderdrager

Mudderdragernes systematiske placering har været omstridt. Nogle kilder regner gruppen for en

selvstændig række i dyreriget. Andre angiver dem som en klasse i en række kaldet Cephalorhyncha, der

desuden omfatter klasserne korsetdyr og pølseorme (og i følge nogle forskere også hårorme). På

Allearter.dk

følges sidstnævnte.

Miljø:

De få danske arter er alle marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 6 arter af denne marine gruppe er med sikkerhed kendt fra Danmark,

fordelt på de 2 ordener Homalorhagida (5 arter) og Cyclorhagida (1 art).

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

196 (DK = 3,1 %).

Nye arter:

En enkelt ny art er fundet siden år 2000 - og i øvrigt først beskrevet i 2010 -

Pycnophyes

aulacodes.

Den tilhører samme slægt som 5 af de 6 kendte danske arter.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Det er sandsynligt, at mindst yderligere 30 arter vil kunne findes i danske farvande (M.V. Sørensen, pers.

medd., 2016). Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 18 og 16 (+14 forventelige) arter.

261

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger ingen tidligere oversigt over danske mudderdrager, og den eneste nævneværdige

publikation vedrørende mudderdrager i Danmark er Lang (1936).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten er udarbejdet af Martin Vinther Sørensen (Statens

Naturhistoriske Museum)

(Sørensen, 2009) og opdateret i 2015 (M.V. Sørensen, pers. medd.). Nomenklatur

og systematik følger

WoRMS

(2015).

Komplette referencer:



Lang, K. 1936. Undersökningar över Öresund, XXI: Einige Kleintiere aus dem Öresund. Kungliga

Fysiografiska Sällskapets Handlingar 46: 1-8.

Sørensen, M.V. 2009. Kinorhyncha (mudderdrager) i Danmark. Upubl.

262

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Korsetdyr (Loricifera)

Korsetdyrene blev først beskrevet i

1983 - af den danske forsker

Reinhardt Møbjerg Kristensen.

Blot en enkelt art er fundet i

Danmark - og kun i larvestadiet -

og arten er endnu ikke beskrevet.

På billedet ses typedyret for

artsgruppen,

Nanaloricus

mysticus.

Foto: Reinhardt Møbjerg

Kristensen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Cephalorhyncha

Loricifera

Dansk navn

Dyreriget

Korsetdyr

Korsetdyrenes systematiske placering har været omstridt. Nogle kilder regner gruppen for en selvstændig

række i dyreriget. Andre angiver dem som en klasse i en række kaldet Cephalorhyncha, der desuden

omfatter klasserne mudderdrager og pølseorme (og i følge nogle forskere også hårorme). På

Allearter.dk

følges sidstnævnte.

Miljø:

Alle arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

Den eneste kendte danske repræsentant for korsetdyr er endnu ikke beskrevet, men

omtales som Hamlet’s larve, idet den i 1976 blev fundet nær Kronborg. Kun larven af denne art er kendt.

Indtil videre er 2 familier af korsetdyr beskrevet: Nanaloricidae og Pliciloricidae. Hamlet’s larve tilhører den

første.

Arter globalt:

En lille gruppe med indtil videre kun 30 kendte arter.

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

263

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige kendes arten

Nanaloricus mysticus.

Fra Norge er artsgruppen endnu ikke meldt, men 5 angives

som forventelige. Korsetdyr har ikke været målrettet eftersøgt i Danmark, men det er sandsynligt, at der vil

kunne findes yderligere 3-4 arter (R.M. Kristensen, pers. medd., 2016).

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Fundet af Hamlet’s larve findes bl.a. beskrevet i Kristensen (1993) og Kristensen & Funch (1997).

Artsliste-referencer:

Som nævnt i underafsnittet ”Danske arter” er den eneste kendte danske

repræsentant for korsetdyr endnu ikke beskrevet (Kristensen, 1993).

Komplette referencer:



Kristensen, R.M. 1993. Ti års jubilæum for korsetdyrene. Dyr i natur og museum 10(2): 2-5.

Kristensen, R.M. & P. Funch. 1997. Jagten på nye dyrerækker. Dyr i natur og museum 14(2): 12-17.

264

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Pølseorme (Priapulida)

Pølseorme kaldes ofte penisorme på

engelsk.

De blot 19 kendte arter i verden

varierer i størrelse fra under en mm.

til ca. 20 cm.

På billedet ses frynsehalet pølseorm

(Priapulus caudatus)

- en af blot 2

danske arter.

Foto:

EcologyWA. (Text removed).

Creative Commons CC0 1.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Cephalorhyncha

Priapulida

Dansk navn

Dyreriget

Pølseorme

Pølseormenes systematiske placering har været stærkt omdiskuteret, og der har bl.a. tidligere været

klassificeret sammen med stjerneorme og tungeorme i rækken Gephyrea. På

Allearter.dk

følges opfattelsen

af pølseorme som en klasse tilhørende rækken Cephalorhyncha, der desuden omfatter klasserne

mudderdrager og pølseorme (og i følge nogle forskere også hårorme).

Miljø:

Begge danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Der kendes 2 arter af pølseorme fra danske farvande, hhv.

Halicryptus

spinulosus

Priapulus caudatus.

Begge placeres i familien Priapulidae.

Begge arter har dansk navn.

Arter globalt:

Kun 19 arter af pølseorme kendes på verdensplan (DK = 10,5 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. Begge arter omtales i Kirkegaard (1978).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Ingen yderligere arter kendes fra Sverige. Fra Norge angives 4 arter og herudover er en enkelt forventelig.

De 2 ikke-danske arter er

Tubiluchus arcticus

Priapulopsis bicaudatus.

265

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



De 2 danske arter beskrives bl.a. i Danmarks Dyreverden (Kirkegaard, 1978).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten følger Kirkegaard (1978). Systematik og nomenklatur følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger Køie & Kristiansen (2014).

Kirkegaard, J.B. 1978. Priapuloidea. I: Danmarks dyreverden, bd. 1 s. 148-149. Rosenkilde & Bagger.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

266

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Pighuder (Echinodermata)

Slangestjerner er med 21 danske arter

den artsrigeste af de fem meget

forskelligt udseende klasser af

pighuder.

På billedet ses hule-slangestjerne

(Ophiopholis

aculeata).

Foto: Jens Thorving Andersen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Echinodermata

Dansk navn

Dyreriget

Pighuder

Miljø:

Samtlige danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Den danske liste over pighuder rummer 69 arter, fordelt på følgende 5

klasser: slangestjerner (Ophiuroidea) (21 arter), søstjerner (Asteroidea) (19 arter), søpølser (Holothuroidea)

(15 arter), søpindsvin (Echinoidea) (12 arter) og søliljer (Crinoidea) (2 arter).

37 arter (54 %) har dansk navn.

Arter globalt:

2.042 (DK = 3,4 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

På trods af, at artsgruppen indeholder relativt få arter og rummer store, spektakulære og ofte meget

forskelligt udseende arter, er pighuder kun behandlet meget sporadisk i den danske litteratur.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 82 (73 bofaste) og 147 (+8 forventelige) arter. Antallet af arter er

noget større i Sverige - og i særdeleshed Norge, hvilket i høj grad skyldes det større udbud af egnede

levesteder, og sandsynligvis vil blot nogle få nye arter kunne forventes i Danmark.

267

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

I 2013 udkom et bind om pighuder i det svenske bogværk Nationalnyckeln (Hansson et al.). Desværre

fremgår det ikke, hvilke arter, der er fundet på dansk territorium.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



Der foreligger kun en enkelt forældet oversigt på dansk over danske pighuder, udgivet i serien

Danmarks Fauna (Mortensen, 1924).

I 2013 udkom det (foreløbigt?) sidste trykte bind i den svenske bogserie, Nationalnyckeln (Hansson

et al.).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Danny Eibye-Jacobsen

(Statens

Naturhistoriske Museum)

(2011). Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015) - de danske

navne Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Eibye-Jacobsen, D. 2011. Danske pighuder. Upubl.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Mortensen, T. 1924. Pighude (Echinodermer). Danmarks Fauna, bd. 27.

Hansson, H.G., T. Cedhagen & M. Strand. 2013. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna.

Tagghudingar-svalgsträngsdjur. Echinodermata-Hemichordata. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Stort søpindsvin (Echinus

esculentus).

Foto: Peter Nielsen.

268

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hemichordata

I 2012 blev en ny art tilhørende rækken Hemichordata beskrevet -

Protoglossus bocki

- delvist på grundlag af

materiale indsamlet ved Sveriges vestkyst allerede i begyndelsen af 1900-tallet.

Arten, der blot er en ca. 1,5 cm lang og 1 mm bred, er endnu ikke fundet i Danmark men vil med stor sandsynlighed

kunne findes i dansk farvand. Foto: Tomas Cedhagen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Animalia

Hemichordata

Dansk navn

Dyreriget

Miljø:

Begge danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Kun 2 arter kendes fra Danmark af denne gruppe, hhv. jodorm

(Harrimania

kupfferi)

Rhabdopleura normani

- en i hver af de 2 klasser Agernorme (Enteropneusta) og

Graptolithoidea.

1 af de 2 arter (50 %) har dansk navn.

Arter globalt:

103 (DK = 1,9 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Den nybeskrene art -

Protoglossus bocki

Cedhagen & Hansson, 2012 - er indtil videre fundet ved den

svenske og norske kyst og vil som nævnt sandsynligvis også kunne findes i dansk farvand. Det samme

gælder et par arter i slægten

Saccoglossus.

(T. Cedhagen, pers. medd., 2017).

269

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 4 og 5 (+8 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



De 2 danske arter er bl.a. beskrevet i Danmarks Dyreverden (Kirkegaard, 1978) og i det svenske

værk Nationalnyckeln (Hansson et al., 2013).

). Artslisten følger Kirkegaard (1978). Systematik og nomenklatur følger

Artsliste-referencer:

(AADB

WoRMS (2015).

Komplette referencer:



Kirkegaard, J.B. 1978. Hemichordata. I: Danmarks Dyreverden, bd. 3. s. 314-316. Rosenkilde &

Bagger.

Hansson, H.G., T. Cedhagen & M. Strand. 2013. Nationalnyckeln till Sveriges flora och fauna.

Tagghudingar-svalgsträngsdjur. Echinodermata-Hemichordata. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

270

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Sækdyr (Tunicata)

Man skulle ikke lige tro det, men

sækdyr er faktisk temmelig

nærmere beslægtet med os

mennesker end f.eks. blæksprutter

og insekter!

De tilhører nemlig den samme

række som os - rygstrengsdyrene

(Chordata), der i øvrigt rummer fisk,

padder, krybdyr, fugle og pattedyr -

samt den fiskelignende lancetfisk.

På billedet ses almindelig søpung

(Ciona

intestinalis).

Foto: Philippe Provencal.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Tunicata

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Sækdyr

På trods af deres umiddelbart meget primitive udseende, hører sækdyr sammen med hvirveldyr og

trævlemunde til den samme række inden for dyreriget som mennesket - rygstrengsdyr.

Miljø:

Alle danske arter er marine og tilbringer hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 37 arter af sækdyr kendes fra Danmark, fordelt på 3 klasser. Langt

hovedparten af disse hører til søpunge (Ascidiacea) (33 arter). Herudover kendes 3 arter af halesøpunge

(Appendicularia) og en enkelt salpe (Thaliacea).

19 arter (51 %) har dansk navn.

Arter globalt:

2.804 (DK = 1,3 %).

Nye arter:

Ingen nye arter siden år 2000. Kun en enkelt art, østasiatisk søpung (Styela

clava),

er føjet til

den danske liste siden Lützen (1967).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

271

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Adskillige potentielle arter nævnes i Lützen (1967). Blandt de mere forventelige kan nævnes søpungarterne

Didemnum albidum

Leptoclinides faeroensis.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 63 (53 bofaste) og 76 arter, og enkelte af disse vil kunne forventes i

danske farvande.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

2 arter optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter: østasiatisk søpung (Styela

clava)

og lådden

søpung (Molgula

manhattensis).

Historisk oversigt:



I 1967 udkom den hidtil eneste samlede danske oversigt over danske arter som et bind i serien

Danmarks Fauna (Lützen).

I 2011 udkom et bind i det svenske bogværk Nationalnyckeln, der foruden primitive fisk omfatter

sækdyrene (Kullander et al.).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten på

Allearter.dk

følger Lützen (1967) suppleret med

Christiansen & Thomsen (1981). Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015). De danske navne følger

Køie & Kristiansen (2014).

Komplette referencer:



Christiansen, H. & J.C. Thomsen. 1981. Søpungen

Styela clava

Herdman 1882. Ny ascidie-art for

Danmark. Flora og Fauna 87: 41-44.

Køie, M. & A. Kristiansen. 2014. Havets dyr og planter. 2. udgave. Gyldendal.

Lützen, J.G. 1967. Sækdyr. Danmarks Fauna, bd. 75.

Kullander, S.O., T. Stach, H.G. Hansson, B. Delling & H. Blom. 2011. Nationalnyckeln till Sveriges

flora och fauna. Ryggsträngsdjur: Lansettfiskar-broskfiskar - Chordata: Branchiostomatidae-

Chondrichtyes. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

272

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Trævlemunde (Cephalochordata)

Trævlemunde er de nærmeste

slægtninge til hvirveldyrene.

Blot en enkelt art kendes fra danske

farvande - den ca. 5 cm. lange

lancetfisk (Branchiostoma

lanceolatum).

Foto:

Hans Hillewaert.

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Cephalochordata

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Trævlemunde

Trævlemunde udgør én af 3 underrækker inden for rygstrengsdyrene. De øvrige er hhv. sækdyr og

hvirveldyr (fisk, fugle, padder, krybdyr og pattedyr).

Miljø:

Den eneste danske art lever hele livet i havet.

Danske arter:

(AADB

fra Danmark.

GBIF

). Kun en enkelt art, lancetfisk (Branchiostoma

lanceolatum),

er kendt

Arter globalt:

Med blot 33 arter langt den mindste gruppe blandt rygstrengsdyrene (DK = 3,0 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Der kendes ingen andre arter i farvandene tæt på os. Lancetfisk kendes også fra Sverige og Norge, og heller

ikke i disse lande er der yderligere forventelige arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

273

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



Lancetfisken omtales bl.a. i Kirkegaard (1978).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



).”Artslisten” og det danske navn følger Kirkegaard (1978).

Nomenklatur og systematik følger

WoRMS

(2015).

Kirkegaard, J.B. 1978. Trævlemunde. I: Danmarks Dyreverden, bd. 3 s. 326-328. Rosenkilde og

Bagger.

274

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fisk (Pisces)

Snæbel findes kun i det danske

Vadehavsområde. Tidligere fandtes

den i den tyske og hollandske del,

men den er forsvundet herfra og

kendes nu kun fra nogle danske åer.

Den har tidligere været betragtet

som en selvstændig art (Coregonus

oxyrinchus),

men DNA-undersøgelser

har vist, at snæblen blot er en form

af arten helt (Coregonus

lavaretus).

Foto: Bo Skelmose.

AV@Skelmose

TV.dk.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Overklasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Vertebrata

Pisces

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Hvirveldyr

Fisk

Fisk blev tidligere betragtet som én klasse, men behandles nu som flere selvstændige klasser. Fisk er ikke en

naturlig afgrænset systematisk gruppe, men ofte behandles de samlet i overklassen Pisces, hvilket følges på

Allearter.dk.

I Danmark er de repræsenteret ved de 5 klasser benfisk (Actinopterygii), bruskfisk

(Elasmobranchii), rundmunde (Cephalaspidomorphi), havmus (Holocephali) og slimål (Myxini).

Miljø:

Omkring 80 % af de danske arter lever i saltvand - de resterende ca. 20 % i ferskvand. Nogle arter er

imidlertid såkaldt katadrome og opholder sig i ferskvand det meste af livet, men søger ud i havet for at

gyde. Modsat disse lever de anadrome arter i saltvand, men søger op i ferske vande for at gyde.

De 3 lampretarter lever delvist som parasitter og suger blod på andre fisk.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 251 arter af fisk optræder på listen over danske arter på

Allearter.dk.

Den suverænt største klasse er benfisk (Actinopterygii) med 216 arter. Bruskfisk (hajer og rokker)

(Elasmobranchii) rummer 30 arter, rundmunde (Cephalaspidomorphi) omfatter 3 arter lampretter, og

klasserne slimål (Myxini) og havmus (Holocephali) rummer blot en enkelt art hver.

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

32.834 (DK = 0,8 %).

275

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

30 arter er angivet i Carl et al. (2004) som nye for Danmark siden Muus (1970), hvoraf i hvert

fald en enkelt er meldt for første gang efter år 2000 - båndgrundling (Pseudorasbora

parva).

Hertil kommer

9 arter, der er føjet til siden Carl et al. (2004): kortfinnet fløjfisk (Callionymus

reticulatus),

almindelig søhest

(Hippocampus

guttulatus),

sortmundet kutling (Neogobius

melanostomus)

og norsk kutling (Pomatoschistus

norvegicus)

samt en håndfuld størarter, hvis tilstedeværelse i Danmark primært beror på fisk, der er

undslupne fra dambrug i Østeuropa.

Omvendt er nogle arter fjernet fra listen, da det har vist sig, at de er fejlangivet fra Danmark, f.eks.

hammerhaj (Sphyrna

zygaena),

da et fotodokumenteret fund ved nærmere granskning viste sig at være en

brugde (Cetorhinus

maximus),

og toplettet dobbeltsuger (Diplecogaster

bimaculata),

der viste sig ikke at

være fundet på dansk territorium (Fiskeatlas). Senest er rød mulle (Mullus

barbatus)

pillet af listen. Det er

meget tænkeligt, at flere vil blive slettet fra listen bl.a. pga. usikkerhed om, hvorvidt de er fanget på danske

territorium (H. Carl, pers. medd., 2016).

Seneste samlede oversigt over danske fisk er fra 2004 (Carl et al.).

Sortmundet kutling (Neogobius

melanostomus)

er først for nylig registreret i Danmark. Arten er imidlertid uønsket i

Danmark, da den optræder invasivt. Foto: Linda Kjær Thomsen.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Ferskvandsfiskene er velundersøgt i Danmark, men kendskabet til forekomst og udbredelse af de danske

saltvandsfisk er temmelig mangelfuldt. For at rette op på dette er der iværksat et atlasprojekt over danske

saltvandsfisk,

Fiskeatlas

(Statens

Naturhistoriske Museum),

der kører i perioden 2009-17. Projektet ligger i

forlængelse af et tilsvarende, afsluttet atlasprojekt over ferskvandsfisk.

For antal kendte danske arter i historisk perspektiv, se skemaet i underafsnittet ”Historisk oversigt”.

Nedenfor ses et udvalg af fiskearter, der er kendt i farvandene omkring os, men som (endnu) ikke er fundet

i Danmark. Mange af disse har en udbredelse, der strækker sig ned langs Norges vestkyst. Det skal

bemærkes, at en del af disse lever ved bl.a. klippekyster og derfor næppe er forventelige i Danmark.



Almindelig tangkvabbe (Lipophrys

pholis)

Almindelig tornulk (Icelus

bicornis)

Arktisk prikfisk (Protomyctophum

arcticum)

Atlantisk halvulk (Artediellus

atlanticus)

276

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Auxide (Auxis

rochei)

Brun pighaj (Centrophorus

squamosus)

Brungylte (Acantholabrus

palloni)

Bugstribet bonit (Katsuwonus

pelamis)

Båndet knurhane (Trigloporus

lastoviza)

Dybhavsrødfisk (Sebastes

mentella)

Hammerhaj (Sphyrna

zygaena)

Hellefisk (Reinhardtius

hippoglossoides)

Højfinnet havbrasen (Taractes

asper)

Jeffreys kutling (Buenia

jeffreysi)

Langpigget knurhane (Trigla

lyra)

Lodde (Mallotus

villosus)

Lodsfisk (Naucrates

ductor)

Lozanos kutling (Pomastochistus

lozanoi)

Nordlige havkvabbe (Ciliata

septentrionalis)

Nordlige skolæst (Macrourus

berglax)

Risso’s lakstobis (Arctozenus

rissoi)

Rævehaj (Alpius

vulpinus)

Sortplettet skolæst (Coelorrhynchus

coelorrhynchus)

Sølvøkse (Argyropelecus

olfersi)

Thunnin (euthynnus

alletteratus)

Toplettet dobbeltsuger (Diplecogaster

bimaculatus)

Vahls ålebrosme (Lycodes

vahli)

En anden potentiel art er kinesisk sovekutling (Perccottus

glenii),

der er på EU’s liste over 37 særligt

udvalgte invasive arter. Den er i 2014 registreret vildtlevende i Tyskland. (Styrelsen for Vand- og

Naturforvaltning, 2016).

Det skal også nævnes, at der i 2016 er fundet en strandet kortfinnet makohaj (Isurus

oxyrinchus).

Da den

muligvis er smidt overbord fra et skib og dermed ikke nødvendigvis fanget i dansk farvand, angives den ikke

som dansk.

Flere arter af ferskvandsfisk er angivet fra Danmark, men er udokumenterede. Det gælder bl.a. brasenflire

(Abramis

ballerus),

døbel (Leuciscus

cephalus)

og vimme (Vimba

vimba)

(Carl et al., 2004).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 262 (133 bofaste) og 321 (+41 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelse

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

9 (55=22 %)*

RE:1 - CR:2 - VU:6

277

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Kun ferskvandsfisk er rødlistevurderet. En af disse, hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus

gobio),

regnes for

uddød i Danmark.

En enkelt art - snæbel (Coregonus

oxyrinchus),

der nu blot opfattes som en form af helt (C.

lavaretus)

- er

fredet.

19 danske arter optræder på Habitatdirektivet. Blandt disse er dog flere primært sekundært introducerede

arter samt hvidfinnet ferskvandsulk (Cottus

gobio),

der som nævnt angives som uddød i Danmark.

De 24 arter medtaget på NOBANIS-listen over introducerede arter omfatter bl.a. udsatte dambrugsfisk som

f.eks. kildeørred (Salvelinus

fontinalis)

og regnbueørred (Oncorhynchus

mykiss)

samt havedamsfisk såsom

almindelig solaborre (Lepomis

gibbosus)

og lille hundefisk (Umbra

pygmaea).

Historisk oversigt:

Adskillige samlede oversigter over Danmarks fisk er publiceret siden midten af

1800-tallet. Blandt de vigtigste er følgende:



1838 - 1853 (Krøyer) (139 arter)

1878 - 1907 (Winther et al.) (171 arter)

1912 - 1917 (Otterstrøm) (176 arter)

1950 (Bruun & Pfaff) (215 arter)

1970 (Muus) (215 arter)

2004 (Carl et al.) (246 arter)

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur og danske navne følger Carl et al. (2004) og

Carl (2012) suppleret med informationer fra Carl & Møller (2012) samt

Fiskeatlas.

Systematikken følger Carl

et al. (2004) på familieniveau. På højere niveau følges primært

Catalogue of Life

(2009).

Komplette referencer:



Bruun, A.F. & J.R. Pfaff. 1950. Fishes. I: List of Danish Vertebrates. Dansk Videnskabs Forlag.

Carl, H. 2012. Danske fisk ver. 27-08-2012. Upubl.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller. 2004. En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk.

Flora og fauna 110(2): 29-39.

Fiskeatlas. http://fiskeatlas.ku.dk/

Krøyer, H. 1838-53. Danske fisk. Bind 1-3. S. Triers Officin, København.

Muus, B.J. 1970: Danmarks dyreverden. Rosenkilde og Bagger, bd. 4: 1-244 og bd 5: 1-91.

Otterstrøm, C.V. 1912. Fisk I. Pigfinnefsk. Danmarks Fauna, bd. 11.

Otterstrøm, C.V. 1914. Fisk II. Blødfinnefisk. Danmarks Fauna, bd. 15.

Otterstrøm, C.V. 1917. Fisk III. Tværmunde m.m. Danmarks Fauna, bd. 20.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Winther, G., H.J. Hansen & A.S. Jensen. 1878-1907. Zoologica Danica, Hvirveldyr. Bind 2.

278

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Padder (Amphibia)

Ud over de 15 ”ægte” danske arter af

padder har balkanlatterfrø (Pelophylax

kurtmuelleri)

været kendt i en årrække

fra vandhuller i Fælledparken,

København.

Her har den siden 1990’erne haft en

levedygtig bestand på grundlag af

udsatte laboratoriedyr.

Foto: Henrik Bringsøe.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Vertebrata

Amphibia

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Hvirveldyr

Padder

Miljø:

Alle danske arter yngler i ferske vande, men forlader disse efter ynglesæsonens ophør. Nogle af

frøarterne overvintrer dog af og til under vand.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 15 arter optræder på listen over danske padder. En enkelt af disse,

balkanlatterfrø (Pelophylax

kurtmuelleri),

er indført og udsat og kendes kun fra en enkelt bestand - i

Fælledparken, København.

Padder er i Danmark repræsenteret ved de 2 underordener halepadder (Urodela), der rummer de 3 arter af

salamandre, og springpadder (Anura), som rummer de 12 arter af frøer og tudser.

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

7.171 (DK = 0,2 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Seneste tilføjelse er bjergsalamander (Ichthyosaura

alpestris),

der

blev fundet første gang i 1948, hvis man ser bort fra den indførte balkanlatterfrø (Pelophylax

kurtmuelleri).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Næppe flere arter af padder vil kunne forventes i Danmark. Det skal dog nævnes, at kortbenet grøn frø

(Pelophylax

lessonae)

findes i Tyskland og har enkelte bestande i Sverige og Norge. Og rent faktisk har vi

279

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

”lidt” af den i Danmark, da grøn frø (P.

esculentus)

i virkeligheden ikke er en art i normal forstand, men en

meget speciel form for hybrid, kaldet en klepton, mellem kortbenet grøn frø og latterfrø (P.

ridibundus).

Historien slutter imidlertid ikke her, idet der er eksempler på populationer på Bornholm og Christiansø, der

overvejende består af hunner af latterfrø og hanner af grøn frø, som parrer sig indbyrdes og får et afkom,

der ligeledes består af latterfrø-hunner og grøn frø-hanner!

Et par salamanderarter, ildsalamander (Salamandra

salamandra)

og trådvandsalamander (Lissotriton

helveticus)

forekommer ret langt mod nord i Tyskland, men det er ikke tænkeligt, at de vil komme til

Danmark.

Det bør også nævnes, at amerikansk oksefrø (Lithobates

catesbeianus)

er importeret til Europa og

optræder invasivt visse steder. Arten må dog ikke længere importeres, og det er næppe tænkeligt, at den

etablerer sig i Danmark.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 13 og 7 (+1 forventelig) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

3 (15=100 %)*

CR:1 - NT:2

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Alle danske arter af padder er rødlistevurderet. 2 arter er rødlistet, hhv. klokkefrø (Bombina

bombina)

bjergsalamander (Ichthyosaura

alpestris).

Hertil kommer de ovennævnte populationer af hybriden mellem

grøn frø (Pelophylax

esculentus)

og latterfrø (P.

ridibundus).

Alle de danske arter er fredet og er desuden med på Bern-konventionens bilag.

De 2 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter er balkanlatterfrø (Pelophylax

kurtmuelleri)

amerikansk oksefrø (Lithobates

catesbeianus).

Historisk oversigt:



I 1907 udkom det første bind i serien Danmarks Fauna, omhandlende Danmarks krybdyr og padder

(Jungersen).

I 1936 udkom ”Danmarks padder og krybdyr” (Hvass).

Af samme forfatter (Hvass) udkom i 1971 ”Krybdyr og padder i farver”.

I 1990 udkom et hæfte om danske padder i tidsskriftet Natur og Museum (Jensen).

I 1993 udkom et oplæg til en forvaltningsplan for padder og krybdyr, på grundlag af bl.a.

resultaterne fra atlasundersøgelsen 1976-86 (Fog).

Nordisk Herpetologisk Forening

udgav i 1994 ”Bevarelsen af Danmarks Padder og krybdyr”

(Bringsøe & Graff).

I 1997 udkom ”Nordens padder og krybdyr” (Fog et al.).

280

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten og de danske navne følger Fog et al. (1997). Nomenklatur

og systematik følger Bringsøe (2015).

Bringsøe, H. 2015. Padder og krybdyr ver. 19-02-15. Upubl.

Bringsøe, H. & H. Graff. 1994. Bevarelsen af Danmarks Padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk

Forening.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet & Skov-

og naturstyrelsen.

Fog, K., A. Schmedes & D. Rosenørn de Lasson. 1997. Nordens padder og krybdyr. Gad.

Hvass, H. 1936. Danmarks padder og krybdyr. Gad.

Hvass, H. 1971. Krybdyr og padder i farver. Politiken.

Jensen, J.K. 1990. Danmarks padder. Natur og Museum 29 (2).

Jungersen, H.F.E. 1907. Krybdyr og padder. Danmarks Fauna, bd. 1.

Bjergsalamander (Ichthyosaura

alpestris)

er den sjældneste af de 3 danske salamanderarter og findes i Danmark

kun i Sønderjylland - i omkring 150 vandhuller. Foto: Mathias Holm.

281

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Krybdyr (Reptilia)

Æskulapsnog (Zamenis

longissimus)

(billedet) er kun kendt fra 3 sikre danske fund - det seneste i 1863.

Også en anden af de 4 danske slangearter er kun kendt fra få gamle danske fund, glatsnog (Coronella

austriaca),

med i alt 6 sikre fund - det seneste i 1914. Foto: Henrik Bringsøe.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Vertebrata

Reptilia

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Hvirveldyr

Krybdyr

Miljø:

Bortset fra skildpadderne er de danske krybdyr terrestriske. Dog tilbringer snogen (Natrix

natrix)

stor del af tiden i vand. Havskildpadder går kun på land for at lægge æg, hvilket ikke forekommer på vore

breddegrader.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 10 krybdyrarter optræder på listen over danske krybdyr fordelt på de

2 ordener skælklædte krybdyr (Squamata) (7 arter) og skildpadder (Chelonia) (3 arter). Den første omfatter

de 2 underordener slanger (Serpentes) (4 arter) og øgler (Sauria) (3 arter).

Halvdelen af de 10 arter er imidlertid kun kendt fra et enkelt eller få fund og flere af dem kun fra gamle

fund. Vi har således kun 5 arter vi ”for alvor” kan kalde danske: 3 øgler, hhv. stålorm (Anguis

fragilis),

markfirben (Lacerta

agilis)

og skovfirben (Zootoca

vivipara)

samt 2 slanger: snog (Natrix

natrix)

og hugorm

(Vipera

berus).

De øvrige er 3 havskildpadder, der blot er fundet som strejfere - samt glatsnog (Coronella

austriaca)

og æskulapsnog (Zamenis

longissimus),

der begge kun kendes fra nogle få gamle fund.

282

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Hertil kommer flere arter af skildpadder, såvel sumpskildpadder som landskildpadder, der af og til findes

udsat i naturen, men som ikke kan overleve den danske vinter og derfor ikke regnes for danske. Se dog

kommentarerne i underafsnittet ”Potentielle arter” nedenfor.

Alle arter har dansk navn.

Arter globalt:

9.831 (DK = 0,1 %).

Nye arter:

Ingen nye arter i nyere tid. Den seneste tilføjelse er uægte karette (Caretta

caretta),

der kun

kendes fra et enkelt eksemplar, som blev fundet bevidstløs i en fiskeruse ved Møn i 1971.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Der er ikke nogle oplagte kandidater til forventelige nye arter i Danmark. Kun europæisk sumpskildpadde

(Emys

orbicularis)

forekommer tæt på Danmark - i Polen og det nordøstlige Tyskland - og bortset fra denne

skal vi helt til det sydlige Tyskland før vi støder på den nærmeste ikke-danske art - murfirben (Podarcis

muralis).

Og hverken disse eller nogen andre arter er forventelige. Det skal dog nævnes, at europæisk

sumpskildpadde fandtes i Danmark indtil omkring 700 år f.Kr. og er genfundet flere steder i Midtjylland i de

senere år. Der har været gisninger om, at nogle af disse dyr er efterkommere af den oprindelige bestand.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 9 (6 bofaste) og 7 (+1 forventelig) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

1 (8=80 %)*

RE:1

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

De 3 havskildpadder optræder som tilfældige gæster og er ikke medtaget i rødlistevurderingen. Til gengæld

er europæisk sumpskildpadde (Emys

orbicularis)

vurderet.

Blot en enkelt art er rødlistet, æskulapsnog (Zamenis

longissimus),

der regnes for uddød i Danmark, idet

den senest - med sikkerhed - er registreret i 1863 - og i øvrigt kun er registeret 3 gange.

Alle danske arter er fredet og desuden beskyttet via Bern-konventionen.

6 danske arter optræder på Habitatdirektivets lister, men kun markfirben (Lacerta

agilis)

forvaltningskrævende i Danmark, da de øvrige er uddøde eller tilfældigt forekommende. Hertil skal nævnes

europæisk sumpskildpadde (Emys

orbicularis),

der ikke er talt med, da den ikke regnes som dansk på

Allearter.dk.

283

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

De 3 havskildpaddearter optræder tillige på Bonn-konventionens og CITES’ bilag.

De 4 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter er: europæisk sumpskildpadde (Emys

orbicularis),

nordamerikansk terrapin (Trachemys

scripta),

græsk landskildpadde (Testudo

hermanni)

samt perlefirben

(Timon

lepidus).

Historisk oversigt:



I 1907 udkom det første bind i serien Danmarks Fauna, omhandlende Danmarks krybdyr og padder

(Jungersen).

I 1936 udkom ”Danmarks padder og krybdyr” (Hvass).

Samme forfatter (Hvass) udgav i 1971 ”Krybdyr og padder i farver”.

I 1983 udkom et hæfte om danske krybdyr i tidsskriftet Natur og Museum (Jensen).

Nordisk Herpetologisk Forening

udgav i 1994 ”Bevarelsen af Danmarks Padder og krybdyr”

(Bringsøe & Graff).

I 1993 udkom et oplæg til en forvaltningsplan for padder og krybdyr, på grundlag af bl.a.

resultaterne fra atlasundersøgelsen 1976-86 (Fog)

I 1997 udkom ”Nordens padder og krybdyr” (Fog et al.).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten og de danske navne følger Fog et al. (1997). Nomenklatur

og systematik følger Bringsøe (2015).

Bringsøe, H. 2015. Padder og krybdyr ver. 19-02-15. Upubl.

Bringsøe, H. & H. Graff. 1994. Bevarelsen af Danmarks Padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk

Forening.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet & Skov-

og naturstyrelsen.

Fog, K., A. Schmedes & D. Rosenørn de Lasson. 1997. Nordens padder og krybdyr. Gad.

Hvass, H. 1936. Danmarks padder og krybdyr. Gad.

Hvass, H. 1971. Krybdyr og padder i farver. Politiken.

Jensen, J.K. 1983. Danmarks krybdyr. Natur og Museum 22 (1).

Jungersen, H.F.E. 1907. Krybdyr og padder. Danmarks Fauna, bd. 1.

Europæisk Sumpskildpadde (Emys

orbicularis)

uddøde i Danmark i slutningen af

bronzealderen.

Den har imidlertid været meldt flere gange i

de seneste årtier - bl.a. i Midtjylland i

1990’erne og på Djursland i 2012.

Det drejer sig dog med al sandsynlighed om

undslupne eller udsatte dyr, og arten regnes

derfor ikke som dansk på

Allearter.dk.

Foto: Henrik Bringsøe.

284

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Fugle (Aves)

DNA-analyser har i de seneste år

afsløret flere uventede

slægtskaber. F.eks. har det vist sig,

at lappedykkere og flamingoer

udgør deres egen orden!

Ligeledes er falke nærmere

beslægtet med spurvefugle og

papegøjer end med de øvrige

rovfugle.

Foto: Gråstrubet lappedykker

(Podiceps

grisegena).

Foto: Jørgen Skeldahl.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Vertebrata

Aves

Dansk navn

Dyreriget

Rygstrengsdyr

Hvirveldyr

Fugle

Mange arter har skiftet videnskabeligt navn de senere år, især er er en del arter flyttet til nye slægter.

Mejse-slægten

Parus

har f.eks. traditionelt rummet 6 danske arter, men nu er kun musvit "tilbage". Også

blandt måger, sangere, værlinger m.fl. er der sket en del ændringer i de seneste år.

Miljø:

Alle arter er terrestriske. En lang række arter lever dog ved ferske vande og søger bytte under

vandet. Adskillige andre arter tilbringer det meste af livet på havet, hvor de dog tilbringer en stor del af

tiden i luften.

Danske arter:

(AADB



GBIF ). Der optræder pt. 471 fuglearter på listen over danske arter.

De 5 artsrigeste ordener er følgende:

Spurvefugle (Passeriformes) (181 arter)

Mågevadefugle (Charadriiformes) (109 arter)

Andefugle (Anseriformes) (48 arter)

Glenter, ørne & høge (Accipitriformes) (25 arter)

Årefodede, hejrer m.fl. (Pelecaniformes) (17 arter)

285

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Som det fremgår, er spurvefuglene langt den største orden. Det skal bemærkes, at falkene og de øvrige

rovfugle nu placeres i hver deres orden, hhv. Falconiformes og Accipitriformes. Og Pelecaniformes

omfavner nu også hejrer (Ardeidae) samt ibiser og skestorke (Threskiornithidae). Pga. den omfattende

omkalfatring i fugle-systematikken, undlades brugen af danske navne på ordener indtil videre i

Allearter-

databasen.

Dansk Ornitologisk Forening

opererer med en fem-trins kategorisering af danske/ikke-danske fuglearter.

Kategorierne er i grove træk som angivet i skemaet nedenfor. Kategori A, B og C regnes som danske arter.

Bemærk at en art kan optræde i mere end én kategori.

Kategori

Beskrivelse

Spontane arter med fund efter 1950

Spontane arter kun med fund før 1950

Udsatte eller undslupne arter, der er fritlevende og selvreproducerende

Arter som kunne være placeret i kategori A eller B, men hvor der er væsentlig tvivl om,

hvorvidt de er spontane

Udsatte eller undslupne fangenskabsfugle - eller deres efterkommere

Kategori D omfatter 12 arter, her i blandt snegås (Anser

caerulescens),

lammegrib (Gypaetus

barbatus)

indigofinke (Passerina

cyanea).

Kategori E rummer 58 arter, herunder sort svane (Cygnus

atratus),

tjur (Tetrao

urogallus)

og ørkenfinke

(Rhodospiza

obsoleta).

Alle danske fuglearter har dansk navn.

Hjelmskallesluger

(Lophodytes

cucullatus)

ses af og til i Danmark.

I nogle tilfælde er det

sikkert, at der er tale om

undslupne

fangenskabsfugle

(kategori E), men der er

også eksempler på fund

af individer, der muligvis

er spontane og dermed

kan placeres i kategori D.

Foto: Torben Andersen.

286

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

10.055 (DK = 4,7 %).

Nye arter:

37 nye fuglearter er registreret siden år 2000.

▼

Oversigt over nye fuglearter siden år 2000 (R.S. Neergaard, pers. medd., 2016). (suppleret med sinkiangløvsanger).

Videnskabeligt navn

Bairdsryle

Aztekerterne

Rødhalset ryle

Cistussanger

Inuitmåge

Rosenterne

Ensfarvet stær

Amerikansk sortand

Bleg gulbug

Klippeværling

Sibirisk krikand

Tyknæbbet dværgryle

Plettet mudderklire

Præriemåge

Sardinsk Sanger

Gulgrå værling

Krøltoppet pelikan

Audouinsmåge

Østlig kalanderlærke

Stribet Sanger

Langhalet tornskade

Spidshalet ryle

Sørgedue

Rosenbrystet kernebider

Amerikansk fløjlsand

Gråvinget måge

Orientbraksvale

Orientsejler

Hvidkronet stenpikker

Rødøjet vireo

Tornhalesejler

Manchurernattergal

Olivenskovdrossel

Prærietrane

Tyndnæbbet måge

Gråstrubet drossel

Sinkiangløvsanger

Dansk navn

Calidris bairdii

Sterna elegans

Calidris ruficollis

Cisticola juncidis

Larus thayeri

Sterna dougallii

Sturnus unicolor

Melanitta americana

Hippolais pallida

Emberiza cia

Anas formosa

Calidris pusilla

Actitis macularius

Larus pipixcan

Sylvia sarda

Emberiza cineracea

Pelecanus crispus

Larus audouinii

Melanocorypha bimaculata

Dendroica striata

Lanius schach

Calidris acuminata

Zenaida macroura

Pheucticus ludovicianus

Melanitta deglandi

Larus glaucescens

Glareola maldivarum

Apus pacificus

Oenanthe leucopyga

Vireo olivaceus

Hirundapus caudacutus

Luscinia sibilans

Catharus ustulatus

Grus canadensis

Chroicocephalus genei

Turdus obscurus

Phylloscopus griseolus

Antal arter

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2016

287

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Den senest tilføjede art til den danske

fugleliste er sinkiangløvsanger

(Phylloscopus

griseolus).

Fundet af denne art var ganske

uventet, da artens normale

udbredelsesområde er Centralasien

og Kina - med overvintring i Indien.

Fundet var udover at være det første

danske fund også det første af arten i

Europa!

Foto: Poul Ulrik.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fuglene er vel nok den artsgruppe, der har den største bevågenhed i Danmark, og næppe mange ukendte

arter slipper ind i landet uden at blive set. De danske farvande er der naturligvis mindre overblik over, og

det er meget tænkeligt, at enkelte ikke registrerede arter har krydset grænsen til danske søterritorium

ubemærket.

Adskillige fuglearter er forventelige i Danmark. Bud på disse kan ses på bl.a. følgende blogs:



Næste nye art for DK.

https://cheferneifelten.wordpress.com/?s=nye+arter+for+landet

(26.02.2011)

Nye arter i 2011.

http://birdingnj.blogspot.dk/2011/01/nye-arter-i-2011.html

(02.01.2011)

Spådomme for 2015.

http://birdingnj.blogspot.dk/2015/01/spadommenytarsfortst-for-2015.html

(07.01.2015)

Den samlede liste over forventelige arter på disse blog-indlæg omfatter 39 arter, hvoraf de 4 allerede er

fundet og medtaget på den danske liste. Enkelte arter optræder som sekundært introducerede - på

grundlag af bestande Hertil kommer mandarinand (Aix

galericulata),

der er medregnet som dansk art på

Allearter.dk

(jf.

Netfugl.dk).

De resterende 34 arter er følgende:



Alaskaryle (Calidris

mauri)

Bjerghortulan (Emberiza

buchanani)

Dværglærke (Calandrella

rufescens)

Dværgskarv (Microcarbo

pygmeus)

Forsters terne (Sterna

forsteri)

Hedepiber (Anthus

rubescens)

Huskrage (Corvus

splendens)

Hvidhals (Irania

gutturalis)

Hvidhovedet and (Oxyura

leucocephala)

Kalanderlærke (Melanocorypha

bimaculata)

Kaspisk Præstekrave (Charadrius

asiaticus)

288

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Killdeer (Charadrius

vociferus)

Langtået ryle (Calidris

subminuta)

Lapugle (Strix

nebulosa)

Lille sejler (Apus

affinis)

Masketornskade (Lanius

nubicus)

Myrtesanger (Dendroica

coronata)

Balkanløvsanger (Phylloscopus

orientalis)

Pallas’ græshoppesanger (Locustella

certhiola)

Pechorapiber (Anthus

gustavi)

Provencesanger (Sylvia

undata)

Rustværling (Emberiza

caesia)

Slagfalk (Falco

cherrug)

Snegås (Chen

caerulescens)

Sort svane (Cygnus

atratus)

Sortbrun and (Anas

rubripes)

Sortstrubet jernspurv (Prunella

atrogularis)

Spansk spurv (Passer

hispaniolensis)

Steppegulbug (Iduna

rama)

Stillehavslom (Gavia

pacifica)

Stor gulben (Tringa

melanoleuca)

Storryle (Calidris

tenuirostris)

Tornhalesejler (Hirundapus

caudacutus)

Tyknæbbet lappedykker (Podilymbus

podiceps)

Nej, fuglen på billedet er ikke en gråkrage (Corvus

cornix), men derimod den beslægtede huskrage

(Corvus

splendens).

Denne art stammer fra Indien

men har bredt sig til store dele af verden, bl.a.

Holland, hvor den har etableret sig.

Arten optræder ofte invasivt og er derfor uønsket i

Danmark, hvor den er observeret enkelte gange.

Foto: Lars Skipper.

2 af de ovennævnte arter optræder på EU’s liste over 37 særligt udvalgte invasive dyre- og plantearter, hhv.

(indisk) huskrage (Corvus

splendens)

og hellig ibis (Threskiornis

aethiopicus).

Huskrage har etableret sig i

Holland og hellig ibis i bl.a. Frankrig. Begge arter er observeret enkelte gange i Danmark. (Styrelsen for

Vand- og Naturforvaltning, 2016).

Endnu en art skal nævnes - alexanderparakit (Psittacula

krameri).

Undslupne individer af denne tropiske art

har flere steder dannet vildtlevende bestande, bl.a. i Tyskland, England og Holland. Også i Danmark er der

observeret flere individer - hvoraf nogle kan være kommet hertil fra bestande i nabolandene.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 560 (236 bofaste) og 496 arter.

289

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Fuglebeskyttelsesdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

66 (209=44 %)*

471

153

459

246

RE:13 - CR:8 - EN:13 - VU:13 - NT:19

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

Rødlisten omfatter ynglende arter,

der betragtes som

hjemmehørende. 13 af de 66

rødlistede arter angives som

uddøde i Danmark.

Et par af arterne er dog vendt tilbage

de seneste få år - i særdeleshed

vandrefalk (Falco

peregrinus),

der de

sidste par år har haft adskillige par i

Danmark - heraf flere alene på Møn.

Foto: Torben Andersen.

Alle vilde fugle er fredet i Danmark. For en række arters vedkommende, primært andefugle, er det dog tilladt

at skyde dem en del af året, hvilket fremgår af ”Bekendtgørelse

om jagttid for visse pattedyr og fugle m.v.”.

Fugle har ”deres eget” direktiv - Fuglebeskyttelsesdirektivet - som for denne artsgruppe erstatter

Habitatdirektivet. Her optræder 86 danske arter, der skal beskyttes ved udpegning og sikring af egnede

levesteder. Hertil kommer en lang række arter med en mere tilfældig optræden samt arter, der er uddøde

som ynglefugle i Danmark.

Over halvdelen af arterne på NOBANIS-listen over introducerede arter er andefugle, heriblandt

mandarinand (Aix

galericulata),

amerikansk skarveand (Oxyura

jamaicensis)

og canadagås (Branta

canadensis).

Hertil kommer bl.a. enkelte hønsefugle såsom den velkendte fasan (Phasianus

colchicus).

Historisk oversigt:

Den første samlede fortegnelse over Danmarks fugle udkom i 1906 (Winge). Blandt

de vigtigste oversigter fra 1906 til i dag skal nævnes følgende:

290

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Winge (1906)

Schiøler (1925-31)

Hørring (1919-1934)

Løppenthin (1946) (med opdateringer 1956)

Salomonsen (1963)

Dybbro (1978)

Olsen (1992)

For en grundig indføring i værkerne om Danmarks fugle, se Mortensen (2006).

På webstedet

Netfugl.dk

findes en oversigt (DK listen) over samtlige danske arter, der løbende opdateres

med nye arter og fund af sjældne arter.

DOFbasen

Dansk Ornitologisk Forenings

database over fugleobservationer - kan der søges i næsten 20.

mio. (!) observationer.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artslisten samt de videnskabelige og danske navne på

Allearter.dk

følger primært DK-Listen på

Netfugl.dk.

Autornavne samt systematik følger "The Howard and Moore

Complete Checklist of the Birds of the World", 4. udgave (Dickinson et al., 2013 & 2014).

Sidstnævnte reference, der er udarbejdet af et stort internationalt hold af forskere og bygger på talrige

DNA-analyser, afviger for en stor del arters vedkommende fra

Netfugl.dk.

Ca. 70 arter placeres i en anden

slægt, og flere arter, der på

Netfugl.dk

regnes som selvstændige arter, betragtes her som racer. Det gælder

bl.a. amerikansk krikand, lille gråsisken og sortkrage.

Komplette referencer:



Dickinson, E.C., & J.V. Remsen, Jr. (Eds.). 2013. The Howard and Moore Complete Checklist of the

Birds of the World. 4th. Edition, Vol. 1. Non-passerines. Aves Press.

Dickinson, E.C., & L. Christidis (Eds.). 2014. The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds

of the World. 4th. edition Vol. 2. Passerines. Aves Press.

DOFbasen. https://dofbasen.dk/

Dybbro, T. 1978. Oversigt over Danmarks fugle 1978. Dansk Ornithologisk Forening, København.

Hørring, R. 1919. Fugle I. Andefugle og Hønsefugle. Danmarks Fauna, bd. 23.

Hørring, R. 1926. Fugle II. Lomfugle, stormfugle, vandhøns, tranefugle og vadefugle. Danmarks

Fauna, bd. 30.

Hørring, R. 1934. Fugle III. Mågefugle, alkefugle og rovfugle. Danmarks Fauna, bd. 39.

Løppenthin, B. 1946. Fortegnelse over Danmarks Fugle. København.

Løppenthin, B. 1956. Rettelser og tilføjelser til Bernt Løppenthin: Fortegnelse over Danmarks Fugle.

Udgivet af Dansk Ornithologisk Forening. København 1946. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift

50: 234-245.

Mortensen, P.H. 2006. Værkerne om Danmarks fugle: fra Kjærbølling til Fuglene i Danmark. Dansk

Ornitologisk Forenings Tidsskrift 100(3): 276-293.

Netfugl.dk. http://www.netfugl.dk/

Olsen, K.M. 1992. Danmarks Fugle. Dansk Ornitologisk Forening, København.

Salomonsen, F. 1963. Oversigt over Danmarks fugle. Munksgaard, København.

Schiøler, E.L. 1925-1931. Danmarks Fugle 1-3. Nordisk Forlag, København.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Winge, H. 1906. Fortegnelse over Danmarks Fugle. Dansk Ornitologisk Forenings Tidsskrift 1: 5-25.

291

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Pattedyr (Mammalia)

Efter et fravær i Danmark på omkring

200 år dukkede ulven (Canis

lupus)

atter op i 2012.

Det ser ud til, at den er ved at

etablere sig i landet, men der har

været stor usikkerhed omkring, hvor

mange ulve der reelt befinder sig i

Danmark.

Foto:

Mas3cf (Polar Zoo in Bardu,

Norway).

Creative Commons CC BY-SA 4.0

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Klasse

Videnskabeligt navn

Animalia

Chordata

Vertebrata

Mammalia

Dansk navn

Flercellede dyr

Rygstrengsdyr

Hvirveldyr

Pattedyr

Miljø:

Alle de danske hvaler og sæler er marine - dog kan såvel marsvin som sæler af og til forvilde sig op i

åer, og sæler tilbringer en del tid på land.

En god håndfuld pattedyrarter opholder sig i større eller mindre grad i ferskvand. Det gælder odder (Lutra

lutra),

bæver (Castor

fiber),

vandspidsmus (Neomys

fodiens),

mosegris (Arvicola

amphibius)

og mink

(Neovison

vison)

- samt den (endnu) ikke etablerede sumpbæver (Myocastor

coypus).

De øvrige danske

pattedyr lever på land.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). 91 danske arter optræder på

Allearter.dk.

De placeres i 7 forskellige

ordener, hvoraf hvaler og klovdyr (Cetartiodactyla) (23 arter) og rovdyr (Carnivora) (19 arter) er de

artsrigeste, efterfulgt af gnavere (Rodentia) (18 arter) og flagermus (Chiroptera) (17 arter).

Adskillige af de arter af pattedyr, der findes i Danmark er introduceret af mennesket - nogle i ældre tid,

såsom husmus (Mus

musculus),

brun rotte (Rattus

norvegicus)

og dådyr (Dama

dama),

andre i nyere tid

såsom sibirisk jordegern (Tamias

sibiricus).

Hertil kommer de sekundært introducerede, der er indført til vore nabolande, hvor fra de ved egen hjælp er

kommet til Danmark. Til denne kategori hører mårhund (Nyctereutes

procyonoides),

vaskebjørn (Procyon

lotor)

og bisamrotte (Ondatra

zibethicus).

Alle arter har dansk navn.

292

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

5.898 (DK = 1,5 %).

Nye arter:

Den suverænt mest omtalte nye pattedyrart er ulven (Canis

lupus),

der er vendt tilbage til den

danske fauna efter at have været forsvundet i et par århundreder.

Endnu et større rovdyr er tilsyneladende på vej til at gøre sit indtog i landet - guldsjakalen (Canis

aureus),

art, der spreder sig op igennem Europa og bl.a. er meldt fra Polen og Tyskland. I 2015 blev der fundet et

trafikdræbt individ ved Karup i Midtjylland og i 2016 blev den fotograferet et individ i Lille Vildmose. Det

bør dog nævnes, at det ikke helt kan udelukkes, at de danske dyr ikke er kommet hertil ved egen hjælp.

Blandt de øvrige nye danske arter er 3 flagermus: nordflagermus (Eptesicus

nilssonii),

stor museøre (Myotis

myotis)

og Leislers flagermus (Nyctalus

leisleri).

Sidst men ikke mindst er hele 4 marine kæmper føjet til artslisten siden år 2000. Den ene af disse,

brydeshval (Balaenoptera

brydei),

strandede i Isefjorden i år 2000 - i øvrigt det første fund af arten i

Europa! De 3 andre arter er føjet til listen på grundlag af individer fanget i perioden 1844-1960. Fundene af

disse arter blev ganske vist annonceret i datidens aviser, men blev først ”kendt” for få år siden.

Flere nye pattedyrarter er føjet til

listen i kraft af strandede hvaler.

På billedet ses et strandet individ af en

af de mere velkendte og hyppige arter

- kaskelot (Physeter

macrocephalus).

Henne Strand, februar 2014.

Foto: Lars Skipper.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter:

<10,

10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Gruppen er velundersøgt i Danmark - i nyere tid ikke mindst i kraft af kortlægningsprojektet Dansk

pattedyratlas (Baagøe & Jensen (red.), 2007). Adskillige arter er dog mere eller mindre forventelige.

Blandt de mest oplagte kandidater til kommende danske arter kan nævnes følgende (T.S. Jensen, pers.

medd., 2016 & J.T. Laursen, pers. medd., 2016):



Art af spidsmus (Sorex

coronatus)

Havespidsmus (Crocidura

suaveolens)

Husspidsmus (Crocidura

russula)

Kortøret markmus (Pitymys

subterraneus)

293

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Markrotte (Microtus

oeconomus)

Markspidsmus (Crocidura

leucedon)

Millers vandspidsmus (Neomys

anomalus)

Syvsover (Glis

glis)

Se også billedteksten om havesyvsover (Eliomys

quercinus)

nedenfor.

Flere andre arter findes også ret tæt på Danmark, men kan næppe forventes at dukke op i Danmark i nær

fremtid ( J.T. Laursen, pers. medd., 2016):



Hamster (Cricetus

cricetus)

Snehare (Lepus

timidus)

Steppeilder (Mustela

eversamanni)

Vildkat (Felis

silvestris)

Østeuropæisk pindsvin (Erinaceus

concolor)

I hhv. 1999 og 2003 blev havesyvsover

(Eliomys

quercinus)

i fundet i

Sydøstjylland. Disse dyr er dog meget

tænkeligt indslæbt eller undsluppet fra

fangenskab, og arten regnes ikke som

dansk på

Allearter.dk.

Der er imidlertid gjort en række

udokumenterede iagttagelser de senere

år, som kunne tyde på, at arten har en

lokal bestand.

Foto:

Asseus.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Efter tilføjelsen af den seneste nye danske flagermus, stor museøre (Myotis

myotis),

er der ingen

umiddelbart forventelige flagermus.

En god håndfuld arter optræder som invasive arter i Danmark, bl.a. mink (Neovison

vison)

og mårhund

(Nyctereutes

procyonoides),

og flere vil meget tænkeligt følge trop.

EU har udarbejdet en liste med 37 særligt udvalgte invasive dyre- og plantearter, hvoraf nogle er potentielt

invasive i Danmark på sigt (Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016). Det drejer sig bl.a. om den lille

hjorteart muntjak (Muntiacus

reevesi),

der for nylig er fundet i den danske natur. Den stammer fra Kina,

men er indført til Europa, hvor den i bl.a. England optræder invasivt. Det formodes, at muntjak’er i den

danske natur er undsluppet fra dyreparker eller ulovligt udsat.

Også sibirisk jordegern (Tamias

sibiricus),

der allerede har haft vildtlevende forekomster i Danmark, samt

yderligere 3 egernarter angives som potentielt invasive. De 3 arter er: gråt egern (Sciurus

carolinensis),

rødbuget egern (Callosciurus

erythraeus)

og ræveegern (Sciurus

niger).

Herudover skal nævnes javamangust

(Herpestes

javanicus)

og næsebjørn (Nasua

nasua)

(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016).

294

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Blandt havpattedyrene er der også adskillige potentielle arter. F.eks. er det sandsynligt, at flere arter med

udbredelse i Biscayen vil kunne dukke op i dansk farvand som respons på klimaforandringer (C.C. Kinze,

pers. medd., 2016):



Almindelig dværgkaskelot ( (Kogia

brevirostris)

Atlantisk plettet delfin (Stenella

frontalis)

Blainvilles næbhval (Mesoplodon

densirostris)

Hvidskæving-delfin (Lagenodelphis

hosei)

Kortluffet grindehval (Globicephala

macrorhynchus)

Lille dværgkaskelot (Kogia

sima)

Mangetandet dværgspækhugger (Peponocephala

electra)

Pantropisk plettet delfin (Stenella

attenuata)

Rutandet delfin (Steno

bredanensis)

Småhovedet hval (Ziphius

cavirostris)

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 107 (78 bofaste) og 92 arter af pattedyr.

Mink (Neovison

vison)

er ikke en oprindelig

dansk art, men blev indført fra USA til Europa i

1920’erne og 1930’erne - til pelsavl.

Arten er imidlertid undsluppet og udsat i

utallige tilfælde og har oparbejdet en stor

vildlevende bestand på trods af, at flere tusind

individer nedlægges hvert år.

Minken betragtes som invasiv og udgør en

trussel mod flere hjemmehørende arter.

Foto: Lars Skipper.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

Bonn-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

13 (67=75 %)*

RE:1 - EN:1 - VU:10 - NT:1

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

295

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Rødlisten omfatter terrestriske pattedyr behandlet i Baagøe & Jensen (2007) samt marine arter, der

forekommer regelmæssigt i dansk territorialfarvand. En enkelt af de rødlistede arter regnes for uddød i

Danmark - husrotte (Rattus

rattus)

- også kaldet sort rotte.

Alle vilde pattedyr er fredet i Danmark - dog må enkelte arter jages på visse tider af året.

NOBANIS-listen over introducerede arter rummer bl.a. gammelkendte arter som lys husmus (Mus

musculus)

og brun rotte (Rattus

norvegicus),

kæledyr som europæisk hamster (Cricetus

cricetus),

marsvin

(Cavia

porcellus)

og chinchilla (Chinchilla

laniger)

samt problematiske arter som mårhund (Nyctereutes

procyonoides)

og mink (Ondatra

zibethicus).

Historisk oversigt:

Adskillige oversigter over danske pattedyr er udgivet gennem årene. Blandt de

vigtigste er følgende:



I 1834 publiceredes værket "Den danske Stats og Norges Pattedyr" (Melchior)

I 1908 udkom det femte bind i serien Danmarks fauna - om Danmarks pattedyr (Winge).

I 1935 udkom bogen "Danmarks pattedyr" (Manniche).

I 1991 udkom en bog med samme titel (Muus).

I 2007 udkom bogen med resultaterne fra atlasundersøgelsen 2000-2004 (Baagøe & Jensen).

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur og danske navne følger Dansk pattedyratlas

(Baagøe & Jensen, 2007) med enkelte tilføjelser og ændringer. Systematikken følger primært Fauna

Europaea (2009) for landpattedyr og WoRMS (2009) for havpattedyr (hvaler og sæler).

Komplette referencer:



Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.). 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. København.

Manniche, A.L.V. (red). 1935. Danmarks Pattedyr. København.

Melchior, H.B., 1834. Den danske Stats og Norges Pattedyr.

Muus, B. (red.). 1991. Danmarks Pattedyr. Gyldendal.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Winge, H. 1908: Pattedyr. Danmarks Fauna, bd. 5.

Husrotte (Rattus

rattus)

var tidligere i

historien udbredt i Danmark, men siden

1700-tallet er den blevet fortrængt af

slægtningen brun rotte (Rattus

norvegicus).

Husrotten anses for at være medskyldig i

”Den sorte død” - en pestepidemi i store dele

af Europa i Middelalderen, idet den er vært

for pestloppen.

Som et kuriosum kan det nævnes, at arten

tilbedes i Karni Mata templet i den indiske

delstat Rajasthan (billedet).

Foto: Lars Skipper.

296

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mosser (Bryophyta, Hepatophyta & Anthocerotophyta)

Levermosser udgør en af tre

rækker af mosser i Danmark. De

øvrige er bladmosser og

hornkapsler - den sidste med blot

et par repræsentanter her i

landet.

Ser man bort fra de alger, der

tilhører planteriget, er

levermosserne de mest primitive

landplanter.

På billedet ses almindelig

lungemos (Marchantia

latifolia).

Foto: Thomas Kehlet.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Plantae

1. Bryophyta

2. Hepatophyta

3. Anthocerotophyta

Dansk navn

Planteriget

1. Bladmosser, tørvemosser & sortmosser

2. Levermosser

3. Hornkapsler

Miljø:

Adskillige danske arter lever i ferskvand - såvel tørvemosser (Sphagnopsida) som bladmosser

(Bryopsida) og levermosser (Hepatophyta), men langt den overvejende del af de danske arter er

terrestriske.

Danske arter:

(AADB

GBIF

række underarter og varieteter.

). 621 arter optræder på listen over danske mosser. Hertil kommer en

Mosser udgør 3 rækker i planteriget. Rækken Bryophyta omfatter 3 klasser: bladmosser (Bryopsida) (436

arter), tørvemosser (Sphagnopsida) (38 arter) og sortmosser (Andreaeopsida) (2 arter) og er med i alt 476

arter langt den artsrigeste.

Levermosser (Hepatophyta) rummer 143 danske arter. Hornkapsler (

Anthocerotophyta

) har blot 2

repræsentanter her i landet.

Langt den overvejende del af danske mosser har dansk navn - i alt 599 (96 %).

Arter globalt:

16.236 (DK = 3,8 %).

297

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Siden år 2000 er flere nye arter føjet til listen. En af disse, levermos-arten

Myriocoleopsis

minutissima

blev fundet i 2016 som ny for Norden. En anden ny art er bladmos-arten bjerg-hårstjerne

(Syntrichia

montana).

Enkelte arter har været indsamlet tidligere, men er først erkendt efter år 2000. Det gælder bl.a.

levermosserne liden sækmos (Calypogeia

arguta)

og vinget nerveløs (Aneura

maxima),

der begge er

indsamlet i miten af 1900-tallet, men først opdaget i samlingerne for nylig - og desuden fundet i levende

tilstand efter år 2000.

Hertil kommer nogle taxa, der først for nylig har fået status som selvstændige arter. Det drejer sig om

Grimmia muehlenbeckii, Tortula schimperi

Zygodon stirtonii

- alle bladmosser (I. Goldberg, pers. medd.,

2017).

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 1.064 arter (1.034 bofaste) og 1.137 (+115 forventelige) arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

NOBANIS

Antal arter

En temmelig stor del af de danske mosser optræder på Habitatdirektivets bilag.

2 af disse er gengangere på Bern-konventionens Bilag 1: grøn buxbaumia (Buxbaumia

viridis)

og fedtet

krogmos (Hamatocaulis

vernicosus).

3 arter optræder på NOBANIS-listen over introducerede arter: stjerne-bredribbe (Campylopus

introflexus),

smalbladet plysmos (Orthodontium

lineare)

samt flydende skælløv (Ricciocarpos

natans).

Stjerne-bredribbe (Campylopus

introflexus)

stammer fra den sydlige

halvkugle, men blev i midten af 1900-

tallet indslæbt til Europa, hvor den i

de efterfølgende årtier bredte sig

stærkt.

I 1968 dukkede den op i Danmark, og

siden har den bredt sig stærkt i bl.a.

lavbevoksede klitter og andre

biotoper med sandet bund, hvor den

ofte optræder stærkt invasivt.

Foto: Knud Knudsen.

298

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:



I 1915 blev der udgivet et værk om danske levermosser, hornkapsler og tørvemosser (Jensen).

I 1939 udkom et værk om Skandinaviens bladmosflora af samme forfatter (Jensen).

I 1959 udkom en artikel med udbredelseskort over danske bladmosser m.fl. (Holmen (ed.)).

I 1969 publiceredes en oversigt over de danske bladmosser m.fl. i Botanisk Tidsskrift (Damsholt et

al.).

I 1976 udkom ”Den danske mosflora” omhandlende bladmosser (Andersen et al.). Et planlagt bind

2 om levermosser, tørvemosser og hornkapsler blev aldrig publiceret, men foreligger som

manuskript (Andersen et al., 1981).

I 1997 udkom en checkliste over danske mosser (Mogensen et al.).

I 1999 publiceredes version 3 af "Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og Bladmosser der

forekommer i Danmark" Mogensen et al.).

I 2002 blev der udgivet en illustreret flora over nordiske levermosser og hornkapsler (Damsholt).

I 2005 udkom den foreløbig seneste version, version 4, af ”Danske og latinske navne for

Tørvemosser, Sortmosser og Bladmosser, der forekommer i Danmark” (Mogensen & Goldberg).

En oversigt over de resterende danske mosser, udkom i 2008: ”Danske og videnskabelige navne på

levermosser og hornkapsler i Danmark 2008” (Damsholt et al.).

I 2014 udarbejdede Irina Goldberg en opdateret liste over danske mosser komplet med danske

navne, synonymer og klassifikation.

De to oversigter, hhv. Mogensen & Goldberg (2005) og Damsholt et al. (2008) kan sammen med andre

publikationer downloades på

Bryologkredsens websted.

Artsliste-referencer:

(AADB

Goldberg (2014).

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Komplette referencer:



Andersen, A.G., D.F. Boesen, K. Holmen, N. Jacobsen, J. Lewinsky et al. 1976. Den danske mosflora

I. Bladmosser. Gyldendal.

Andersen, A.G., D.F. Boesen, E. Clausen, K. Damsholt, G.S. Mogensen et al. 1981. Den Danske

Mosflora II. Upubl.

Bryologkredsen. http://www.bryologkredsen.dk/

Damsholt, K. 2002. Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts. Nord. Bryol. Soc., Lund.

Damsholt, K., I. Goldberg & H. Øllgaard. 2008. Danske og videnskabelige navne på levermosser og

hornkapsler i Danmark 2008. http://www.bryologkredsen.dk/pdf/danlevermos2008.pdf

Damsholt, K., K. Holmen & E. Warncke. 1969. A list of the bryophytes of Denmark. Bot. Tidsskrift

65: 163-183.

Goldberg, I. 2014. Danske mosser. Upubl.

Holmen, K. (ed.). 1959. The distribution maps of bryophytes in Denmark. Bot. Tidskrift 55(2): 77-

154.

Jensen, C. 1915. Danmarks Mosser. I. Hepaticales, Anthocerotales og Sphagnales. Gyldendalske

Boghandel & Nordisk Forlag, København & Kristiania.

Jensen, C. 1939. Skandinaviens Bladmossflora. Munksgaard, København.

Mogensen, G.S. & I. Goldberg. 2005. Danske og latinske navne for Tørvemosser, Sortmosser og

Bladmosser, der forekommer i Danmark. http://www.bryologkredsen.dk/pdf/danmos4.pdf

Mogensen, G.S., G.R. Hansen & H.E. Jensen. 1999. Danske navne for Tørvemosser, Sortmosser, og

Bladmosser der forekommer i Danmark. Version 3. Botanisk Museum, Københavns Universitet.

Mogensen, G.S., G.R. Hansen, H.E. Jensen & M.S. Dalsgaard. 1997. Check-list of Danish Mosses.

Version 1. Bryophyte Herbarium, Botanical Museum, University of Copenhagen.

299

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Karplanter (Tracheophyta)

Liden soldug (Drosera

intermedia)

liden ulvefod (Lycopodiella

inundata)

en repræsentant fra hver af de to

grupper af karplanter - frøplanter og

karsporeplanter.

De lever på fugtige, næringsfattige og

sandede områder, hvor den

sparsomme næring for førstnævnte

arts vedkommende suppleres med

insekter, der opløses vha. bl.a.

proteinopløsende enzymer.

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Plantae

Tracheophyta

Dansk navn

Planteriget

Karplanter

Karplanter i fællesskab med mosser og visse grupper af alger (bl.a. grøn- og rødalger) udgør planteriget.

Miljø:

Langt den overvejende del af de danske karplanter er terrestriske. Ca. 160 arter indgår i ”Danske

vandplanter” (Moeslund (red.), 1990). Nogle få af disse lever i brak- eller saltvand - resten i ferskvand. Disse

arter omfatter dog også former af visse sump- eller landplanter, der hyppigt vokser på oversvømmet bund.

Enkelte arter optræder som helsnyltere eller halvsnyltere. Af helsnyltere har vi i Danmark skælrod

(Lathraea

squamaria)

samt en række gyvelkvælerarter (Orobanche). Af halvsnyltere har vi mistelten

(Viscum

album),

arter af silke (Cuscuta) samt en række slægter, der tidligere blev placeret i

maskeblomstfamilien (Scrophulariaceae), men som nu placeres i gyvelkvælerfamilien (Orobanchaceae) -

bl.a. kohvede (Melampyrum), skjaller (Rhinanthus) og øjentrøst (Euphrasia). Halvsnyltere har i modsætning

til helsnyltere grønkorn, men kan ikke overleve uden næringstilskud fra andre planter.

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Karplanter omfatter frøplanter (Spermatophyta) og karsporeplanter

(Pteridophyta). Frøplanterne er langt den største gruppe og inddeles i dækfrøede (Magnoliophyta) og

nøgenfrøede (Pinophyta). Dækfrøede inddeles atter i enkimbladede (Liliopsida) og tokimbladede

(Magnoliopsida).

Karsporeplanter er en lille gruppe, der primært rummer bregner (Pteropsida), padderokker (Sphenopsida)

og ulvefødder (Lycopsida). Den højere systematik blandt karplanterne har været udsat for markante

ændringer de seneste år, og den benyttede klassifikation afviger stærkt fra kilde til kilde. Indtil videre

benyttes ovennævnte traditionelle og ”gammeldags” inddeling på

Allearter.dk.

300

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antallet af danske plantearter er en særdeles vanskelig størrelse, som det vil fremgå af det følgende.

Antallet af hjemmehørende karplantearter i Danmark vurderes i Buchwald et al. (2013) til at ligge mellem

1.265 og 1.307 arter. Antallet varierer imidlertid markant mellem de forskellige kilder. Buchwald et al.

angiver således et spænd fra ca. 1.000-1.500 arter i de vigtigste danske floraer (se eksempler i tabellen på

næste side). Denne forskel beror næsten alene på definitionen af danske arter, da den reelle tilgang af nye

arter meget begrænset.

I den nyligt afsluttede atlasundersøgelse af danske karplanter, foretaget i perioden 1992-2011 (med enkelte

senere tilføjelser), og publiceret i form af trebindsværket ”Atlas Flora Danica” (Hartvig & Vestergaard (red.),

2015), opgives antallet af hjemmehørende arter fundet i atlasperioden til 1.089 (plus 90 muligvis

hjemmehørende arter). Hertil kommer en række arter, der ikke er fundet i regi af atlasprojektet.

Oven i de hjemmehørende arter kommer en meget stor andel af introducerede arter. Antallet af disse -

såvel indførte som indslæbte - udgør en langt større procentdel end for nogen anden artsgruppe. En del af

disse betragtes som bofaste (=etablerede) og bør regnes med som danske. Det er imidlertid meget

vanskeligt entydigt at afgøre, hvornår en plante bør regnes som dansk.

I Atlas Flora Danica er der registreret 441 bofaste arter. Yderligere 707 arter kategoriseret som ikke-

bofaste. Hertil kommer adskillige bofaste introducerede arter, der ikke er registreret i Atlas Flora Danica.

Korn-ridderspore (Consolida

regalis)

optrådte

tidligere hyppigt som markukrudt i Danmark. Nu

ses den kun sjældent forvildet fra dyrkning - på

ruderater, brakmarker o.l. steder.

Angives som bofast på Nekselø.

Et par andre arter i slægten forvilder også af og til

fra dyrkning, men er ikke bofaste i Danmark.

Foto: Lars Skipper.

I ovennævnte antalsangivelser indgår imidlertid ikke de såkaldte apomiktiske småarter, der udgør en helt

speciel problemstilling blandt karplanterne. De navngives som ”rigtige arter” med et toleddet

videnskabeligt navn bestående af et slægts- og et artsnavn og er med til at forvirre billedet yderligere. Ved

apomiksis forstås plantearter, der danner modne frugter uden bestøvning. Eftersom afkommet er genetisk

identisk med moderplanten, er variationerne ofte meget små - men til gengæld mere konstante end hos

arter med normal kønnet formering.

Apomiksis optræder i flere familier, bl.a. i kurvplantefamilien (Asteraceae) og rosenfamilien (Rosaceae). De

er i Danmark primært repræsenteret i slægterne mælkebøtte (Taraxacum) og høgeurt (Hieraceum) samt

brombær (Rubus) i alt med hele 590 arter (hhv. 401, 92 og 97 arter) i følge Atlas Flora Danica.

Apomiksis forekommer også i flere andre slægter - bl.a. løvefod (Alchemilla). Herud over skal nævnes

samlearten nyrebladet ranunkel (Ranunculus

auricomus

agg.). Karlsson (2014) opremser 494 nordiske

301

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

småarter af dette artskompleks, men i Danmark er det endnu ikke udredt, og blot ”hovedarten” optræder i

de danske floraer. For en uddybning af emnet apomikter henvises til Flora og Fauna (2003).

Nyrebladet ranunkel (Ranunculus

auricomus

agg.) er en såkaldt

apomiktisk samleart, der rummer hele

494 småarter i Norden.

Artskomplekset er imidlertid ikke

bearbejdet i Danmark i modsætning til

bl.a. mælkebøtte (Taaraxacum),

høgeurt (Hieracium) og brombær

(Rubus).

Foto: Ebbe Kristensen.

Ud over det høje antal af introducerede arter blandt karplanterne, opereres der også med infraspecifikke

taxa i langt højere grad end for andre artsgrupper. Det gælder såvel underarter, varieteter og former som

kultivarer (dyrkede former). I Atlas Flora Danica er der registreret i alt 386 infraspecifikke taxa, hvoraf 233

regnes som bofaste - og af disse regnes ca. halvdelen, 127, som hjemmehørende. For adskillige taxa er der

uenighed om, hvorvidt der er tale om en selvstændig art eller et infraspecifikt taxon.

Oven i de ovennævnte kategorier kommer hybrider - repræsenteret med 218 i Atlas Flora Danica, hvoraf de

174 regnes som hjemmehørende.

Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Peter Wind (2013) og rummer 2.017 danske arter. Der arbejdes

pt. på en omfattende opdatering, der bl.a. omfatter resultaterne af Atlas Flora Danica, nomenklatoriske og

systematiske ændringer jf. Karlsson (2014) samt specifikke og generelle forhold vedrørende brugen af

danske navne jf. Dansk Botanisk Forenings navneudvalg (se næste side).

▼

Oversigt over antallet af hjemmehørende arter i følge de vigtigste danske floraer m.v. jævnfør Buchwald et al.

(2013) (suppleret med Atlas Flora Danica). Bemærk den store variation, der næsten udelukkende skyldes, at

angivelserne beror på forskellige kriterier og definitioner vedrørende opfattelsen af begrebet hjemmehørende.

Apomiktiske småarter af mælkebøtte (Taraxacum) og brombær (Rubus) er slået sammen og tæller blot som én hver. (I

AFD er disse samt apomiktiske småarter af høgeurt (Hiearcium) udeladt). *Antal hjemmehørende arter angivet for

Atlas Flora Danica omfatter ikke arter, som ikke er fundet i atlasprojektet.

Titel

Dansk Ekskursionsflora

Den Danske Flora

Dansk Feltflora

TBU-afhandlingerne 1931-1980

Den Nye Nordiske Flora

Dansk Flora

Naturtilstand i Habitatomraderne

Atlas Flora Danica

Forfattere

Raunkiar 1942

Rostrup & Jorgensen 1975

Hansen 1981

Vestergaard & Hansen 1989

Mossberg & Stenberg 2005

Frederiksen et al. 2006

Fredshavn & Ejrnæs 2009

Hartvig & Vestergaard (red.) (2015)

Antal hjemmehørende arter

1.168

1.127

1.026

982

1.204

1.249

1.101

1.089*

302

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Oversigt over såvel hjemmehørende som introducerede arter, underarter og varieteter, jf. Atlas Flora Danica.

Kategori

Arter

Underarter

Varieteter

Bofaste i alt

1.529

110

Hjemmehørende

1.089

Introducerede - bofaste

441

Introducerede - ikke bofaste

707

▼

Blot tre familier af karplanter rummer mindst 100 danske arter, jf. Atlas Flora Danica.

Videnskabeligt navn

Poaceae

Asteraceae

Rosaceae

Dansk navn

Græsfamilien

Kurvplantefamilien

Rosenfamilien

Antal arter

124

Ca. 105 (ca. 600 inkl. apomiktiske småarter)

Ca. 100 (ca. 200 inkl. apomiktiske småarter)

På nær en række indslæbte arter og mange af de apomiktiske småarter er så godt som alle danske arter

forsynet med et dansk navn (i alt 1.795 arter = 89 %). I de forskellige floraer ses dog ofte eksempler på

arter, der optræder med to eller flere underarter, hvor underarterne har dansk navn men ikke arten.

Omvendt er mange arter forsynet med flere danske navne, der veksler fra flora til flora. På baggrund af

disse og andre uoverensstemmelser, nedsatte

Dansk Botanisk Forening

i 2012 et navneudvalg, der har til

formål at udarbejde et sæt anbefalede plantenavne samt generelle retningslinjer for navngivning af

karplanter.

I 2015 udkom trebindsværket Atlas Flora Danica - et resultat af mere end 20 års indsamling og registrering og en

guldgrube af informationer om den danske flora.

Arter globalt:

281.621 (DK = 0,7 %)

303

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Kun en god håndfuld nye naturligt forekommende arter er registreret siden år 2000,

heriblandt den spektakulære biblomst (Ophrys

apifera).

Hertil kommer en række indslæbte arter, hvoraf

enkelte har etableret sig. Nye arter fundet ifm. Atlas Flora Danica er angivet i nedenstående skemaer.

Hertil kommer enkelte nye arter, der ikke er registreret i Atlas Flora Danica. En af disse, kyst-vortemælk

(Euphorbia

paralis),

er sandsynligvis spontan. Den er er fundet på et par lokaliteter i Vestjylland i 2015 og

2016. Nogle få indslæbte arter er fundet naturaliseret lokalt, bl.a. sværd-siv (Juncus

ensifolius)

storfrugtet star (Carex

intumescens).

Der er også eksempler på indførte arter, som har været kendt i landet før år 2000, men som først i de

seneste år er forvildet og naturaliseret. Et eksempel på dette er den stærkt invasive newzealandsk korsarve

(Crassula

helmsii),

der er indført til Europa som akvarieplante.

▼

Nye hjemmehørende eller muligvis hjemmehørende taxa siden år 2000, jf. Atlas Flora Danica. NB: Apomiktiske

småarter er ikke medtaget.

Videnskabeligt navn

Alchemilla propinqua

Callitriche obtusangula

Lemna turionifera

Luzula divulgata

Oenanthe crocata

Ophrys apifera

Rumex crispus var. oelandicus

Dansk navn

Hjulbladet løvefod

Butfrugtet vandstjerne

Rød andemad

Langgriflet frytle

Gift-klaseskærm

Biblomst

Biblomst (Ophrys

apifera)

er en af de relativt få nye naturligt forekommende arter af karplanter i Danmark.

Arten dukkede op i en østjysk mergelgrav i 2004, hvor den stadig forekommer. Siden har den etableret sig ved

Roskilde og i 2016 er den tillige registreret på Sydfyn. Foto: Jørgen Rützov.

304

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Nye indslæbte taxa siden år 2000, jf. Atlas Flora Danica. Blot nogle få betragtes på nuværende tidspunkt som

bofaste (og dermed danske på

Allearter.dk).

Videnskabeligt navn

Amaranthus brouchonii

Anisantha rubens

Brachypodium phoenicoides

Carex bebbii

Carex brizoides

Echinochloa frumentacea

Equisetum scirpoides

Eragrostis multicaulis

Erysimum durum

Euphorbia dentata

Euphorbia maculata

Euphorbia platyphyllos

Fuertesimalva limensis

Fuertesimalva peruviana

Galium parisiense

Geranium rubescens

Helichrysum italicum

ssp.

italicum

Helosciadium nodiflorum

Hyoscyamus albus

Lepyrodiclis holosteoides

Medicago monantha

Montia linearis

Oenothera rubricauloides

Oxalis debilis

var.

corymbosa

Panicum miliaceum

ssp.

miliaceum

ssp.

ruderale

Pastinaca sativa

ssp.

urens

Rosa micrantha

Sonchus tenerrimus

Tragopogon dubius

Trigonella corniculata

Trigonella spicata

Urtica pilulifera

Dansk navn

Rød hejre

Stivbladet stilkaks

Bævre-star

Bleg hanespore

Dværg-padderok

Mangestænglet kærlighedsgræs

Hård hjørneklap

Tand-vortemælk

Bofasthed

Muligvis bofast

Lokalt bofast

Muligvis bofast

Lokalt bofast

Hvid bulmeurt

Smalbladet vårportulak

Bofast

Sort hirse

Småskærmet pastinak

Stor gedeskæg

Romersk nælde

Godt en snes mælkebøttesmåarter er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000, og yderligere omkring et

halvt hundrede er navngivet af Hans Øllgaard, men endnu ikke publiceret.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Den vigtigste kilde til forøgelse af den danske karplanteflora er introduktion - såvel i form af indslæbte arter

som indførte arter, der etablerer sig i den danske natur.

Klimaforandringerne fører også en del nye arter med sig. Hovedparten af disse arter kan dog ikke holde trit

med klimaændringerne, da de kun spredes langsomt under naturlige forhold. Der er dog undtagelser,

såsom arter, der spredes med fugle. Også blandt klimaarterne spiller introduktion en rolle, idet vi

305

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

mennesker kan speede spredningsprocessen op ved - tilsigtet eller utilsigtet - at introducere arter, der ville

komme af sig selv på et senere tidspunkt.

EU har udarbejdet en liste med 37 særligt udvalgte invasive dyre- og plantearter, hvoraf adskillige er

potentielt invasive i Danmark på sigt, men endnu ikke registreret. Flere af disse er vandplanter: flydende

vandnavle (Hydrocotyle

ranunculoides),

papegøjefjer (Myriophyllum

aquaticum),

stor vandguirlande

(Lagarosiphon

major),

Uruguay ludvigia (Ludwigia

grandiflora)

og krybende ludvigia (Ludwigia

peploides)

(Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, 2016).

Landlevende arter på EU’s liste omfatter: slør-partenium (Parthenium

hysterophorus),

ørkenkorsrod

(Baccharis

halimifolia),

kujibønne (Pueraria

lobata)

og spydbladet pileurt (Persicaria

perfoliata).

Yderligere et par vandplantearter nævnes som potentielle i ”Danske vandplanter” (Moesgaard (red.),

1990):

Hydrilla verticillata

Egeria densa.

Fra Sverige er der angivet 6.669 arter, hvoraf de 4.102 er bofaste. Dette tal omfatter dog i

størrelsesordenen et par tusind apomiktiske småarter (primært i slægterne høgeurt (Hieracium),

mælkebøtte (Taraxacum) og ranunkel (Ranunculus)). Fra Norge angives 2.272 arter - og i alt 4.294 arter

angives som forventelige (inkl. apomiktiske småarter).

Forvaltningsstatus:

Gul stenbræk (Saxifraga

hirculus)

optræder på såvel

Habitatdirektivets og Bern-

Konventionens bilag og er

fredet i Danmark.

Foto: Lars Skipper.

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Fredningsbekendtgørelsen

Habitatdirektivet

Bern-konventionen

CITES

NOBANIS

Antal arter

190 (2.024=100 %)* RE:24 - CR:24 - EN:36 - VU:57 - NT:49

1.739

306

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

2.024 arter er rødlistevurderet ud af en samlet angivelse på ca. 2.675 arter (1.200 naturligt forekommende

arter og ca. 1.475 introducerede arter). Tælles infraspecifikke taxa med er det samlede antal taxa 2.909.

NB: Rødlistningsarbejdet omfatter også en lang række arter, der ikke regnes som danske på

Allearter.dk.

71 arter af karplanter er fredet i Danmark, heriblandt alle Danmarks orkidéer (Orchidaceae), der udgør ca.

halvdelen af disse.

Af de hhv. 14 og 6 arter på Habitatdirektivet og Bern-konventionen, optræder de 4 på begge lister: liden

najade (Najas

flexilis),

fruesko (Cypripedium

calceolus),

mygblomst (Liparis

loeselii)

og gul stenbræk

(Saxifraga

hirculus).

På CITES optræder 44 arter - alle sammen orkidéer på nær bukkeblad (Menyanthes

trifoliata),

hedemelbærris (Arctostaphylos

uva-ursi),

alm. ulvefod (Lycopodium

clavatum),

trompetblad (Sarracenia

purpurea)

og guldblomme (Arnica

montana).

Med 1.739 plantearter udgør karplanterne næsten 75 % af det totale antal på NOBANIS-listen over

introducerede arter.

Historisk oversigt:

Adskillige danske floraer er udarbejdet gennem tiderne. Hertil kommer værker, der

omhandler enkelte systematiske eller økologiske grupper, f.eks. orkideer, karsporeplanter, starer og

vandplanter.

Med få års mellemrum sendes der en ny illustreret håndbog over den danske flora på markedet. Typisk

rummer de dog kun et udpluk af den danske flora. En undtagelse er "Den store nordiske flora" (Mossberg

et al., 1994) og især den stærkt udvidede opfølger til denne, "Den nye nordiske flora" (Mossberg &

Stenberg, 2005; 2014), der dækker samtlige naturlige, såvel som introducerede, naturaliserede arter i

Norden. Også "Danmarks vilde planter, bind 1-3" (Christiansen, 1970) fortjener at blive nævnt.

Floraer



I 1850 og 1851 udkom den første danske flora, udgivet af J. Lange. Den udkom i fire udgaver, den

sidste i perioden 1886-88.

I 1860 udkom "Vejledning i den danske flora", af E. Rostrup, den første af i alt hele 20 udgaver af

"Rostrups flora". Forskellige forfattere bearbejdede bogen gennem årene, senest A. Hansen i 1973

(Rostrup, Jørgensen & Hansen).

I 1890 blev den første af i alt syv udgaver af "Dansk ekskursionsflora" udgivet, af C. Raunkiær. Den

senest udgave udkom i 1950, revideret af K. Wiinstedt.

I 1981 blev "Dansk feltflora" publiceret. Den udkom i 11 oplag, med enkelte små ændringer

(Hansen).

I 2006 udkom "Dansk flora" (Frederiksen et al.). I 2012 udkom den i 2. udgave (Frederiksen et al.).

For en mere udførlig oversigt over de udgivne floraer, se webstedet bag "Dansk

flora".

Kortlægning



I perioden 1931-1980 publiceredes en række afhandlinger om planternes udbredelse - den såkaldte

Topografisk-Botaniske-Undersøgelse.

Ovennævnte TBU-afhandlinger afsluttedes i 1989 med en bog med de mere generelle resultater af

undersøgelsen samt udbredelseskort m.v. (Vestergaard & Hansen).

307

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



I perioden 1992-2011 har

Dansk Botanisk Forening

gennemført et atlasprojekt, Atlas Flora Danica,

med det formål at kortlægge den danske flora. Resultater fra undersøgelsen er publiceret i

bogværket af samme navn (Hartvig & Vestergaard (red.), 2015).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artslisten på

Allearter.dk

er udarbejdet af Peter Wind (2013) og er

som nævnt under gennemgribende opdatering. Systematik og nomenklatur følger pt. Karlsson (2004).

Buchwald, E., P. Wind, H.H. Bruun, P.F. Møller, R. Ejrnæs & H.E. Svart. 2013. Hvilke planter er

hjemmehørende i Danmark? Flora og Fauna 118(3-4): 73-118.

Christiansen, M.S. 1970. Danmarks vilde planter, bind 1-3. København.

Flora og Fauna. 2003. Apomikter. Flora og Fauna 109(2).

http://jydsknaturhistorisk.dk/Florafauna/FloraogFauna2003-2.pdf

Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2006. Dansk flora. 1. udgave. Gyldendal.

København.

Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2012. Dansk flora. 2. udgave. Gyldendal.

København.

Fredshavn, J.R. & R. Ejrnæs. 2009. Naturtilstand i habitatområderne. Beregning af naturtilstand ved

brug af simple indikatorer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

http://www2.dmu.dk/pub/fr735.pdf

Hansen, K. (red.). 1981. Dansk feltflora, 1. udgave. København.

Hartvig, P & P. Vestergaard (red.). 2015. Atlas Flora Danica 1-3. Gyldendal. København.

Karlsson, T. 2004. Checklista över Nordens kärlväxter - version 2004-01-19.

http://www2.nrm.se/fbo/chk/chk3.htm

Karlsson, T. 2014. Checklista över Nordens kärlväxter - version 2014-07-05.

http://www.euphrasia.nu/checklista/

Lange, J. 1850-51. Håndbog i den danske flora. 1. udg. København.

Lange, J. 1886-88. Håndbog i den danske flora. 4. udg. København.

Moeslund, B. (red.). 1990. Danske vandplanter. Miljønyt nr. 2, 1990. Miljøstyrelsen. Danmarks

Miljøundersøgelser.

Mossberg, B., L. Stenberg & S. Ericsson. 1994. Den store nordiske flora (oversat af J. Feilberg & B.

Løjtnant). Gads forlag. København.

Mossberg, B. & L. Stenberg. 2005. Den nye nordiske flora, 1. udgave (oversat af J. Feilberg).

Gyldendal. København.

Mossberg, B. & L. Stenberg. 2014. Den nye nordiske flora, 2. udgave (oversat af J. Feilberg).

Gyldendal. København.

Raunkiær, C. 1890. Dansk ekskursionsflora, 1. udgave. København.

Raunkiær, C. & K. Wiinstedt. 1950. Dansk ekskursionsflora, 7. udgave. København.

Rostrup, E. 1860. Vejledning i den danske flora, 1. udgave. København.

Rostrup, E., C.A. Jørgensen & A. Hansen. 1973. Den danske flora, 20. udgave. København.

Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. 2016. http://svana.dk/natur/national-

naturbeskyttelse/invasive-arter/de-invasive-arter/invasive-arter-i-eu/ (tilgået 10-12-2016).

Vestergaard, P. & K. Hansen (red.). 1989. Distribution of vascular plants in Denmark. Opera

Botanica, bd. 96: 1-162.

Wind, P. 2013. Dansk plantetaxonliste. Version 27-05-2013. Upubl.

308

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Piskesvampe (Chytridiomycota)

De danske piskesvampe omfatter

bl.a. slægten

Synchytrium,

der

snylter på planter.

”Chytri”, der går igen i både

slægtsnavnet

Synchytrium

artsgruppenavnet

Chytridiomycota, har sin

oprindelse i græsk - i ordet

chytridion, der betyder ”lille

gryde”.

Fotos:

Synchytrium aureum.

Linda

Kjær Thomsen.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Fungi

Chytridiomycota

Dansk navn

Svamperiget

Piskesvampe

Klassen Blastocladiomycetes regnes af mange som en selvstændig række blandt piskesvampene -

Blastocladiomycota.

Miljø:

Piskesvampe lever såvel i ferskvand som i fugtigt miljø i jorden og som parasitter på planter.

Danske arter:

(AADB

). 26 arter indgår pt. i artslisten på

Allearter.dk.

3 klasser er repræsenteret, hhv.

Blastocladiomycetes (15 arter), Chytridiomycetes (10 arter) og Monoblepharidomycetes (1 art).

Ingen af arterne har dansk navn.

Arter globalt:

Nye arter:

Muligvis enkelte nye arter siden år 2000, men uvist.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Ligesom som for koblingssvampenes vedkommende er artslisten meget ufuldstændig, og det reelle antal

danske arter forventes at være langt højere.

Blot 7 arter optræder indtil videre på den svenske

Dyntaxa.

Fra Norge angives 11 arter, og yderligere 139

regnes som forventelige.

309

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

Ikke meget er publiceret om denne svampegruppe, og her skal blot et enkelt ældre

værk nævnes:



I 1909 blev der udgivet en omfattende bearbejdelse af ferskvandslevende Phycomyceter, hvilket

primært dækker over piskesvampe og ægsporealger (Petersen).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik følger Foreningen til

Svampekundskabens Fremme (2016).

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Petersen, H.E. 1909. Studier over Ferskvands-Phycomyceter. Botanisk Tidsskrift 29: 345-440.

310

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Koblingssvampe (Zygomycota)

Koblingssvampe omfatter bl.a. mug, der udgør

ordenen Mucorales. Arterne i denne gruppe er enten

nedbrydere eller parasitter på andre organismer.

Flere arter af koblingssvampe angriber andre svampe,

som f.eks. huenål (Spinellus

fusiger)

(billedet), der

vokser som parasit på arter i slægten huesvamp

(Mycena).

Foto: Teddy Ringsborg.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Fungi

Zygomycota

Dansk navn

Svamperiget

Koblingssvampe

Miljø:

Hovedparten af koblingssvampe er terrestriske, og lever i jord eller på dødt organisk materiale. En

del arter optræder som parasitter. Nogle er parasitter på andre svampe eller planter, andre på insekter,

bl.a. insektskimmelordenen (Entomophthorales), og enkelte kan optræde som parasitter hos mennesker.

Danske arter:

(AADB

). 49 arter optræder på

Allearter.dk.

Langt den overvejende del af disse tilhører

insektskimmelordenen (Entomophthorales) (41 arter). Hertil kommer mugordenen (Mucorales) med 6 arter

samt yderligere et par ordener med hver én art.

3 arter (6 %) har dansk navn.

Arter globalt:

Nye arter:

Muligvis enkelte nye arter siden år 2000, men uvist.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25,

25-100,

100-500, 500-1.000, >1.000.

Listen over arter af koblingssvampe er meget ufuldstændig, og det reelle antal danske arter forventes at

være langt højere. Den primære fokus i referencen på

Allearter.dk

(Foreningen til Svampekundskabens

Fremme, 2016) er rettet mod arter i insektskimmelordenen.

Ingen arter af koblingssvampe indgår i den svenske

Dyntaxa.

Fra Norge er der meldt 13 arter og yderligere

107 anses for forventelige.

311

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen samlede oversigter over danske koblingssvampe.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt de få danske navne følger

Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016).

Koblingssvampe omfatter arter, der lever

som parasitter på insekter.

Det gælder bl.a. flueskimmel

(Entomophthora

muscae),

der inficerer fluer

- som både det danske navn og det latinske

artsnavn afslører (slægtsnavnet for bl.a.

stueflue er

Musca).

Svampen ses som de

brede grålige bånd mellem

bagkropsleddene.

Foto: Klaus Thommesen.

312

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Sæksvampe (Ascomycota)

En af de mere velkendte sæksvampe er

den delikate spiselig morkel (Morchella

esculenta),

der regnes som en af de finere

madsvampe i Danmark.

Den må ikke forveksles med spiselig

stenmorkel (Gyromitra

esculenta),

der

fornuftigt nok har skiftet navn til ægte

stenmorkel, da den er meget giftig i rå

tilstand.

Foto: Hanne Farnæs.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Fungi

Ascomycota

Dansk navn

Svamperiget

Sæksvampe

Miljø:

Nogle få sæksvampe er marine og lever konstant eller tidvist neddykket i havvand. Også i ferskvand

kan sæksvampe træffes, bl.a. gul nøkketunge (Mitrula

paludosa),

men den altdominerende andel af

sæksvampe er terrestriske.

Mange arter lever som parasitter på planter, dyr eller svampe. Arter i ordenen Laboulbeniales lever f.eks.

som parasitter på insekter og tusindben, og også arter i slægten snyltekølle (Cordyceps) parasiterer

insekter. En lang række arter, de såkaldte lichenicole arter, er parasitter på laver.

Danske arter:

(AADB

Allearter.dk

rummer ca. 3.255 arter af sæksvampe, hvilket svarer nogenlunde

til den anden store svampegruppe, basidiesvampe. Hertil kommer en række underarter, varieteter og

former.

Godt en tredjedel af de sæksvampe, der optræder på

Allearter.dk

er lavdannende (se artsgruppen laver).

I den på

Allearter.dk

benyttede klassifikation (Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2016) omfatter

de danske sæksvampe 13 klasser. Den artsrigeste af disse er Lecanoromycetes (796 arter), der langt

overvejende består af lavdannende arter.

1.081 arter (33 %) har dansk navn, hvoraf lidt over halvdelen (585 arter) er lavdannende arter.

Arter globalt:

313

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Blot siden årtusindskiftet er der føjet flere hundrede arter til listen. En stor del af disse er

fundet i forbindelse med kortlægningsundersøgelsen

Danmarks svampeatlas

- samt biodiversitetsprojektet

Biowide

(se afsnittet ”Brug

af referencer”).

I regi af førstnævnte blev mindst 50 nye arter registreret.

Biowide

har bidraget med over 100 nye svampearter - primært basidiesvampe, men også flere sæksvampe.

Flere danske arter af sæksvampe er nybeskrevet for videnskaben siden år 2000. Det gælder bl.a.

Hypocrea

britdaniae

og slægtningen

H. danica

- sidstnævnte beskrevet på grundlag af dansk materiale.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000.

Sæksvampe er en af de artsgrupper, hvor der er mest at komme efter endnu, på trods af, at der arbejdes en

del med dem. Det er tænkeligt, at det reelle antal danske arter ligger i størrelsesordenen det dobbelte af,

hvad vi kender i dag - altså på mere end 6.000 arter (T. Læssøe, pers. medd., 2016).

Der er stor forskel på, hvor godt de enkelte grupper af sæksvampe er kendt. Som eksempel på mindre

kendte grupper kan nævnes ordenen Loboulbeniales. 32 arter indgår pt. på

Danmarks svampeatlas,

men

gruppen rummer mindst 260 potentielle arter, der forekommer i et eller flere af vore nabolande (Pedersen

2016, upubl.).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 5.874 (5.791 bofaste) og 4.570 (+2.433 forventelige) arter.

Puppe-snyltekølle (Cordyceps

militaris)

er en parasitisk

sæksvamp, der har specialiseret sig i pupper og larver af

sommerfugle.

På billedet ses svampens orange køller, og nederst i

billedet ses en sommerfuglelarve, som svampen snylter

på.

Foto: Lars Skipper.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

NOBANIS

Antal arter

31 (231=10 %)*

RE:0 - CR:8 - EN:4 - VU:10 - NT:9

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

314

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

4 grupper af sæksvampe er rødlistede, hhv. bægersvampe, kernesvampe, skivesvampe samt trøfler.

Sidstnævnte er dog ikke en systematisk afgrænset gruppe men en såkaldt parafyletisk formgruppe, der

rummer såvel sæk- som basidiesvampe. Hertil kommer laverne, der behandles særskilt.

Blot en enkelt art af sæksvampe, elmesyge (Ophiostoma

novo-ulmi),

er medtaget på NOBANIS-listen over

introducerede arter.

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen samlet oversigt over danske arter på tryk, men

Foreningen til

Svampekundskabens Fremme

vedligeholder en database over alle danske svampearter (tilgængelig online

via

Danmarks svampeatlas).

Danmarks svampeatlas

omfatter alle grupper, som mykologerne traditionelt har beskæftiget sig med, inkl.

ægsporealger (tildigere ægsporesvampe, men nu regnet som en række blandt algerne i Riget Chromista) og

svampedyr (tidligere slimsvampe, nu placeret i protozoriget).

Blandt de vigtigste danske værker kan nævnes følgende:



I 1874 udkom "Danish Fungi As Represented In The Herbarium Of E. Rostrup" (Lind).

I 1959 udkom første bind af en oversigt over resupinate svampe i Danmark, omfattende

sæksvampe samt lavere basidiesvampe (Christiansen).

Lind (1874) og flere ældre værker er endnu ikke gennemgået, hvilket er en vanskelig og tidskrævende

opgave, pga. den forældede systematik og nomenklatur.

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016).

Christiansen, M.P. 1959. Danish resupinate fungi. Part I. Ascomycetes and Heterobasidiomycetes.

Dansk Botanisk Arkiv 19: 1-55.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Lind, J.V.A. 1874. Danish Fungi As Represented In The Herbarium Of E. Rostrup.

Pedersen, J. 2016. Laboulbeniales og deres værter i Danmark. Upubl.

315

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Basidiesvampe (Basidiomycota)

Den måske bedst kendte svamp i

Danmark - rød fluesvamp (Amanita

muscaria).

Svampen er som bekendt giftig, men

langt fra så giftig som de potentielt

dødelige slægtninge - grøn fluesvamp (A.

phalloides)

og snehvid fluesvamp (A.

virosa).

Foto: Yvonne Engmann.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Videnskabeligt navn

Fungi

Basidiomycota

Dansk navn

Svamperiget

Basidiesvampe

Miljø:

Praktisk taget alle basidiesvampe er terrestriske, men i hvert fald 2 arter regnes som marine:

Digitatispora marina

Nia vibrissa.

Bortset fra enkelte gærsvampe har stort set ingen basidiesvampe

tilpasset sig ferskvand.

En del arter optræder som planteparasitter, heriblandt rust- og brandsvampe, og enkelte arter snylter på

andre svampe, f.eks. snyltende rørhat (Pseudoboletus

parasiticus).

Danske arter:

(AADB

Allearter.dk

rummer 3.236 arter af basidiesvampe, hvilket svarer nogenlunde

til den anden store svampegruppe, sæksvampe. Hertil kommer en række underarter, varieteter og former.

Basidiesvampene inddeles i 11 klasser (jf. Foreningen til Svampekundskabens Fremme, 2016). En af disse,

Agaricomycetes, omfatter med 2.922 arter over 90 % af arterne.

4 arter er lavdannende og indgår ligeledes i artsgruppen laver, hhv. 3 arter i slægten navlehat

(Lichenomphalia) samt abrikos-lavkølle (Multiclavula

vernalis).

I modsætning til karplanter er problemstillingen omkring ”danskhed” langt mindre påtrængende for

svampenes vedkommende. Kun få arter er indført til landet, heriblandt blækspruttesvamp (Clathrus

archeri)

og rød stinksvamp (Mutinus

ravenelii).

En lang række arter er derimod indslæbt til landet med bl.a.

haveplanter og træer til skovbrug, men vores viden om dette er meget begrænset.

2.044 arter (63 %) har dansk navn.

316

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Arter globalt:

Nye arter:

Blot siden årtusindskiftet, er der føjet flere hundrede arter til listen. Det skyldes ikke mindst

atlasundersøgelsen

Danmarks svampeatlas,

der kunne bidrage med ca. 200 arter - 54 arter alene i 2009,

startåret for atlasundersøgelsen.

Også biodiversitetsprojektet

Biowide

(se afsnittet ”Brug

af referencer”)

har bidraget med en lang række nye

svampearter - omkring 100 i alt, hvoraf hovedparten er basidiesvampe.

En halv snes svampearter er nybeskrevet på grundlag af dansk materiale siden år 2000. Det gælder bl.a.

basidesvampene strågul slørhat (Cortinarius

koldingensis),

hårkølle (Hirticlavula elegans), avneknippe-

spatelhat (Gloiocephala

cornelii)

samt tåreblad-arten

Hebeloma alvarense.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000.

Basidiesvampe er den suverænt bedst undersøgte svampegruppe, men der er stadig lang vej til, at vi har

bare tilnærmelsesvis styr på de danske arter. Et forsigtigt estimat lyder på 15-50 % "oven i hatten" - altså et

reelt antal på op i mod næsten 5.000 arter. Den store usikkerhed i vurderingen skyldes ikke mindst, at der i

disse år sker en voldsom opsplitning i store slægter, som f.eks. slørhat (Cortinarius) og rødblad (Entoloma)

(T. Læssøe, pers. medd., 2016).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 4.134 (4.076 bofaste) og 3.804 (+858 forventelige) arter.

Rørhatteslægten

Boletus

er i de senere år

splittet i en række slægter.

F.eks. placeres punktstokket indigo-rørhat

(Neoboletus

luridiformis)

(billedet) nu i

slægten

Neoboletus.

Den velkendte spiselig rørhat (Boletus

edulis)

- måske bedre kendt under det pudsige navn

Karl Johan - er dog stadig medlem af slægten

Boletus.

Foto: Ole Martin.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Antal arter

588 (2.311=71 %)* RE:18 - CR:83 - EN:220 - VU:177 - NT:90

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

NB: Antalsangivelserne rummer enkelte infraspecifikke taxa.

12 grupper af sæksvampe er rødlistede. En af disse, trøfler, er dog ikke en systematisk afgrænset gruppe

men en såkaldt parafyletisk formgruppe, der rummer såvel sæk- som basidiesvampe.

317

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Historisk oversigt:

Der foreligger ingen samlet oversigt over danske arter på tryk, men

Foreningen til

Svampekundskabens Fremme

vedligeholder en database over alle danske svampearter (tilgængelig online

via

Danmarks svampeatlas).

Danmarks svampeatlas

omfatter alle grupper, som mykologerne traditionelt har beskæftiget sig med, inkl.

ægsporealger (tidligere ægsporesvampe, men nu regnet som en række blandt algerne i Riget Chromista) og

svampedyr (tidligere slimsvampe, nu placeret i protozoriget).

Blandt de vigtigste danske værker kan nævnes følgende:



I 1874 udkom "Danish Fungi As Represented In The Herbarium Of E. Rostrup" (Lind).

I 1959 udkom første bind af en oversigt over resupinate svampe i Danmark, omfattende

sæksvampe samt lavere basidiesvampe (Christiansen).

I 1960 udkom andet bind af en oversigt over resupinate svampe i Danmark, omfattende de højere

basidiesvampe (Christiansen).

I 1977 blev der udgivet en checkliste over hatsvampe, der udgør størstedelen af basidiesvampene

(Knudsen).

I 1990 publiceredes en felthåndbog med bestemmelsesnøgler - "Danske storsvampe.

Basidiesvampe" - den hidtil mest omfattende oversigt. Kun enkelte grupper er udeladt, heriblandt

rust- og brandsvampe. (Petersen & Vesterholt).

Lind (1874) og enkelte andre ældre værker er endnu ikke gennemgået, hvilket er en vanskelig og

tidskrævende opgave, pga. den forældede systematik og nomenklatur.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016).

I perioden fra 2009-14 er de danske frugtlegemedannende basidiesvampe kortlagt i projekt

Danmarks

svampeatlas.

Atlasprojektet er et samarbejde mellem

Statens Naturhistoriske Museum

Biologisk Institut

(Københavns Universitet), Foreningen til Svampekundskabens Fremme

MycoKey.

Læs mere på

Danmarks svampeatlas.

Komplette referencer:



Christiansen, M.P. 1959. Danish resupinate fungi. Part I. Ascomycetes and Heterobasidiomycetes.

Dansk Botanisk Arkiv 19: 1-55.

Christiansen, M.P. 1960. Danish resupinate fungi. Part II. Homobasidiomycetes. Dansk Botanisk

Arkiv 19: 57-388.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Lind, J.V.A. 1874. Danish Fungi As Represented In The Herbarium Of E. Rostrup.

Knudsen, H. 1977. Checkliste over Danmarks Hatsvampe. København.

Petersen, J.H. & J. Vesterholt (red.). 1990. Danske storsvampe. Basidiesvampe. Gyldendal.

318

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Laver (“Lichenes”)

Almindelig lungelav (Lobaria

pulmonaria)

er en indikator for

gammel skov og er gået stærkt

tilbage i Danmark pga. intensiv

skovdrift og luftforurening.

Arten er rødlistet som sårbar (VU).

Foto: Lars Skipper.

Klassifikation:

Laver er ikke en naturlig afgrænset systematisk enhed, og de indgår ligeledes i

artsgrupperne sæksvampe og basidiesvampe. Til den sidste gruppe hører dog blot en lille håndfuld arter,

hhv. 3 arter i slægten Lichenomphalia: thallus-lavhat (L.

hudsoniana),

tørve-lavhat (L.

umbellifera),

dunet

lavhat (L.

velutina)

samt abrikos-lavkølle (Multiclavula

vernalis).

Laver udgør en helt speciel form for livsform, idet de består af to organismer - hhv. en svamp og en

grønalge eller sjældnere en cyanobakterie (tidligere blågrønalge). Disse to organismer lever i et symbiotisk

forhold. Svampen skaber løv, hvor algen/bakterien kan leve beskyttet og danne næring ved fotosyntese. Til

gengæld bidrager algen/bakterien med næring til svampen. Da det er svampen, der danner løvet, og da

algen/bakterien ofte er den samme art, navngives laver efter svampen.

For få år siden blev der imidlertid gjort en opsigtsvækkende opdagelse. Det viser sig rent faktisk, at næsten

alle såkaldte makrolaver, der udgør hovedparten af verdens lavarter, rummer en tredje partner - en

basidiesvamp!

Miljø:

Laver er altovervejende terrestriske. Enkelte arter træffes dog i ferskvand, bl.a. arter i slægten

vortelav (Verrucaria). Herudover skal det nævnes at flere arter forekommer på moler, ved klippekyster etc.

- på levesteder, der bliver udsat for skift mellem bølgesprøjt og udtørring. Visse arter optræder som

parasitter på andre laver, bl.a. arter af vortelav.

Danske arter:

Listen over laver på

Allearter.dk

rummer 1.015 arter samt nogle få underarter, varieteter

og former. Bemærk at laver også indgår i artsgrupperne sæksvampe og basidiesvampe.

595 arter (59 %) har dansk navn.

Arter globalt:

17.000 (DK = 6,0 %).

319

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Nye arter:

Siden år 2000 er der kommet i størrelsesordenen 50-70 nye arter på listen over danske arter.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100,

100-500,

500-1.000, >1.000.

Et forsigtigt bud på det reelle antal danske arter vil ligge omkring 1.200-1.300 arter - altså en forøgelse på

200-300 arter ift. den aktuelle liste (U. Søchting, pers. medd., 2016). Til sammenligning kan det nævnes, at

der fra Sverige og Norge er angivet hhv. 3.023 og 2.004 arter (Aagaard, 2011).

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

Den danske Rødliste

Habitatdirektivet

Antal arter

429 (676=67 %)*

RE:98 - CR:143 - EN:57 - VU:99 - NT:32

*De tre tal angiver antal rødlistede arter (kategorierne RE, CR, EN, VU & NT) samt antal arter, der er indgået

i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt ift. det samlede antal danske arter

på

Allearter.dk.

NB: Antalsangivelserne rummer flere infraspecifikke taxa.

Af de 676 rødlistevurderede arter regnes hele 98 arter som uddøde i Danmark!

På Habitatdirektivet optræder 7 arter af rensdyrlav. De udgør en underslægt,

Cladina,

i den artsrige

Cladonia-slægt.

Hederensdyrlav (Cladonia

portentosa)

er en af 7 danske arter af

rensdyrlav, der udgør en del af

slægten

Cladonia.

De optræder alle på

Habitatdirektivets Bilag 5, som

rummer arter ”af

fællesskabsbetydning for EU”.

Foto: Knud Knudsen.

Historisk oversigt:



I 1869 publiceredes den første samlede oversigt over danske laver - i Botanisk Tidsskrift (Branth &

Rostrup).

I 1978 udgav Institut for Sporeplanter en fortegnelse over Danmarks laver (Ramkær).

I 1989 udgav

Nordisk Lichenologisk Forening

en checkliste over danske laver (Alstrup & Søchting).

I 2002 udkom Danish Lichen Checklist. Her findes synonymliste og angivelse af udbredelse på

distriktsniveau. (Søchting & Alstrup).

I 2008 udkom en opdateret version (Ver. 2) af Danish Lichen Checklist. (Søchting & Alstrup).

320

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Herudover skal det nævnes, at

Foreningen til Svampekundskabens Fremme

vedligeholder en database over

alle danske svampearter - heriblandt laver - (tilgængelig online via

Danmarks svampeatlas).

Artsliste-referencer:

Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger Foreningen til

Svampekundskabens Fremme (2016).

Komplette referencer:



Alstrup, V. & U. Søchting. 1989. Checkliste og status over danmarks laver. Nordisk Lichenologisk

Forening. København.

Branth, J.S.D. & E. Rostrup. 1869. Lichenes Daniae eller Danmarks Laver. Botanisk Tidsskrift 3: 127-284.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Ramkær, K. 1978. Fortegnelse over laver angivet fra Danmark med litteraturhenvisninger. Institut

for Sporeplanter. København.

Søchting, U. & V. Alstrup. 2002. Danish Lichen Checklist. Ver. 1.

Søchting, U. & V. Alstrup. 2008. Danish Lichen Checklist. Ver. 2.

http://www2.bio.ku.dk/lichens/dkchecklist/

321

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Alger (“Algae”)

Alger er ikke en systematisk afgrænset

gruppe og har repræsentanter i både

planteriget, riget Chromista, protozoriget

samt bakterieriget.

De spænder vidt fra mikroskopiske

encellede arter til det vi i dagligt tale

kalder tang.

På billedet ses en art kiselalge (Fragilaria

crotonensis).

Foto:

Kristian Peters.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

Klassifikation:

Alger udgør ikke nogen systematisk enhed og er den suverænt mest komplicerede

gruppe at indplacere i et klassifikationssystem, og slægtskabet er langt fra afklaret - og meningerne mange.

Algerne er repræsenteret i hele 4 af de 7 riger, som der opereres med på

Allearter.dk.

De 4 riger er

planteriget, protozoriget, bakterieriget og Chromista. Men end ikke antallet af riger er der enighed om.

Chromista omfatter udelukkende arter vi betegner som alger (primært brunalger som f.eks. blæretang

(Fucus

vesiculosus)),

hvorimod de øvrige rummer andre organismegrupper.

Alger inddeles ofte i mikro- og makroalger, der udgøres af hhv. encellede og flercellede organismer. De

sidste rummer, hvad vi i daglig tale kalder tang.

Traditionelt har man opereret med en række danske navne på artsgrupper (grønalger, rødalger etc.). Disse

navne er imidlertid problematiske for flere grupper, da systematikken som nævnt langt fra er afklaret og

konsensus er en by i Rusland.

F.eks. dækkede grønalger tidligere over 4 klasser, men rummer nu omkring 15 klasser. Tilsvarende blev

kiselalgerne tidligere regnet som en enkelt klasse - og gør det stadig i flere kredse - men i følge bl.a.

AlgaeBase,

som følges her, er de nu splittet i 3 klasser.

Af praktiske hensyn og pga. de mange uafklarede spørgsmål, behandles algerne - i hvert fald indtil videre -

som én samlet artsgruppe på

Allearter.dk.

I underafsnittet ”Inddeling i klasser” nedenfor findes en oversigt over de på

Allearter.dk

benyttede alge-

klasser og deres tilknytning til de danske gruppebetegnelser.

Miljø:

Alger findes primært i fersk- og saltvand. En del arter er dog terrestriske - og gruppen ægsporealger

findes langt overvejende på land. Alger indgår også i de fleste laver, der typisk består af en svamp og en

alge, som lever i et symbiotisk forhold. Parasitisme forekommer bl.a. hos visse arter af rødalger.

322

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Danske arter:

(AADB

GBIF ). Antallet af algearter på

Allearter.dk

er 1.685, men listen rummer

endnu kun en begrænset del af de danske arter (se underafsnittet ”Potentielle arter”). Hertil kommer en

del underarter, varieteter og former.

247 arter (15 %) har dansk navn, hvoraf langt hovedparten udgøres af marine makroalger. Herudover har

blot nogle få arter dansk navn - primært kransnålalger (Charophyceae).

Allearter.dk

rummer pt. 1.685 arter af alger.

Der foreligger imidlertid flere såvel publicerede

som upublicerede artslister m.v. med tilsammen

mange hundrede arter, men de afventer

nærmere gennemgang af specialister.

Foto: Blæretang (Fucus

vesiculosus).

Lars Skipper.

Arter globalt:

48.597 (DK = 3,5 %).

Nye arter:

Antallet af nye algearter siden år 2000 er uvist.

Min. 7 marine makroalger - og sikkert flere andre alger - er nybeskrevet efter år 2000.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10, 10-25, 25-100, 100-500, 500-1.000,

>1.000.

Der er langt fra noget overblik over, hvor mange algearter vi har i Danmark. Kaster vi blikket mod vore

nabolande, Sverige og Norge, er antallet af kendte arter hhv. 4.406 (4.355 bofaste) og 2.223.

Cyanobakterier - tidligere blågrønalger - er ikke medregnet i det norske tal. Det skal også nævnes, at der er

uoverensstemmelser omkring den systematiske afgrænsning af begrebet ”alger”.

Der foreligger flere fortegnelser, artslister m.v. omhandlende danske alger, som endnu ikke er indarbejdet i

Allearter-databasen.

Det skyldes primært vanskeligheder omkring synonymi. Blandt disse skal fremhæves

"Fortegnelse over Danmarks salt-og ferskvandsalger" (Christensen, 1968) omfattende ca. 1.000 arter. En

stor del af arterne i disse kilder må formodes at mangle

Allearter.dk.

Antallet af forventelige algearter i

Danmark er meget usikkert, men kan tænkes at være i størrelsesordenen 2.000-3.000 arter.

Forvaltningsstatus:

Forvaltningskategori

NOBANIS

Antal arter

323

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Af de 20 arter på NOBANIS-listen over introducerede arter grupperes de 14 som makroalger og 5 som

phytoplankton. Hertil kommer ægsporealgen krebsepest (Aphanomyces

astaci),

der grupperes med

svampene, da mykologerne har tradition for at varetage denne gruppe.

Butblæret sargassotang (Sargassum

muticum)

blev

registreret første gang i Danmark i 1984. Arten

stammer fra det nordvestlige Stillehav, men er

indslæbt til Den Engelske Kanal med japanske

østers, hvorfra den har bredt sig til bl.a. Danmark.

Arten er i dag meget almindelig i Limfjorden og

findes desuden i bl.a. Skagerrak og Kattegat.

Den er en trussel mod hjemmehørende arter og

regnes for invasiv og dermed uønsket i den danske

natur.

Foto: Lars Skipper.

Historisk oversigt:



I perioderne 1909-31 og 1941-47 blev hhv. de danske rødalger (Rosenvinge) og de danske brunalger

(Rosenvinge & Lund) bearbejdet i en række publikationer i det Kongelige Danske Videnskabelige

Selskabs Skrifter.

I 1968 udkom en samlet fortegnelse over Danmarks salt- og ferskvandslevende alger (Christensen).

I 1985 blev der publiceret en oversigt over samtlige marine alger (Christensen et al.).

I 2005 udkom en opdateret oversigt over de marine makroalger (Nielsen).

NB: Listen rummer kun de vigtigste kilder.

Artsliste-referencer:

(AADB

). Artsliste og danske navne følger for de marine makroalgers

vedkommende Nielsen (2005) med enkelte tilføjelser. Langt hovedparten af de øvrige arter stammer fra

NOVANA-overvågningen (det nationale overvågningsprogram for natur og vandmiljø) (NOVANA, ver. 18-12-

2015). For kransnålagernes (Charophyceae) vedkommende følges dog artslisten i Baastrup-Spohr et al.

(2013) og for ægsporealgerne (Oomycota) Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016).

Nomenklaturen følger for de marine makroalgers vedkommende Nielsen (2005). For ægsporealgerne følges

Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016) og for de øvrige

AlgaeBase

(tilgået 2015/2016).

Systematikken følger

AlgaeBase

for samtlige grupper - på nær ægsporealger (Foreningen til

Svampekundskabens Fremme (2016)).

Komplette referencer:



AlgaeBase. http://www.algaebase.org/

Baastrup-Spohr, L., J. Dahl-Nielsen & K. Sand-Jensen. 2013. Kransnålalger rummer mange truede

arter. URT 37(2): 66-70.

Christensen, T. 1968. Fortegnelse over Danmarks salt-og ferskvandsalger.

Christensen, T., C. Koch & H.A. Thomsen. 1985. Distribution of algae in Danish salt and brackish

waters. Institut for Sporeplanter, Copenhagen.

324

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Nielsen, R. 2005. Danish Seaweeds. http://botanik.snm.ku.dk/Samlinger/danish_seaweeds/list-of-

species.pdf

NOVANA. 2015. NOVANA-databasen (via L.S. Johansson).

Rosenvinge, L.K. 1909. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part I.

Rhodophyceae I (Bangiales and Nemalionales). Kongel. Danske Videnssk. Selsk. Skr., 7. Række, 7(1): 1-152.

Rosenvinge, L.K. 1918. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part II.

Rhodophyceae II (Cryptonemiales). Kongel. Danske Videnssk. Selsk. Skr., 7. Række, 7(2): 153-284.

Rosenvinge, L.K. 1923-24. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part

III. Rhodophyceae III (Ceramiales). Kongel. Danske Videnssk. Selsk. Skr., 7. Række, 7(3): 285-487.

Rosenvinge, L.K. 1931. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural history. Part IV.

Rhodophyceae IV (Gigartinales, Rhodymeniales, Nemastomatales). Kongel. Danske Videnssk. Selsk.

Skr., 7. Række, 7(4): 491-630.

Rosenvinge, L.K. & S. Lund. 1941. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural

history. Vol. II. Phaeophyceae. I. Ectocarpaceae and Acinetosporaceae. Biol. Skr. 1(4): 1-79.

Rosenvinge, L.K. & S. Lund. 1943. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural

history. Vol. II. Phaeophyceae. II. Corynophlaeaceae, Chordariaceae, Acrothricaceae,

Spermatochnaceae, Sporochnaceae, Desmarestiaceae, Arthrocladiaceae with supplementary

comments on Elachistaceae. Biol. Skr. 2(6): 1-59.

Rosenvinge, L.K. & S. Lund. 1947. The marine algae of Denmark. Contributions to their natural

history. Vol. II. Phaeophyceae. III. Encoeliaceae, Myriotrichiaceae, Giraudiaceae, Striariaceae,

Dictyosiphonaceae, Chordaceae, and Laminariaceae. Biol. Skr., Biol. Skr. 4(5): 1-99.

Inddeling i klasser:

Nedenfor ses en alfabetisk oversigt over de klasser, der pt. indgår på

Allearter.dk -

samt deres indplacering i

grupper efter danske navne. NB: Brugen af de de danske navne følger ikke nødvendigvis deres systematiske

placering.



Blågrønalger

(=cyanobakterier)

Cyanophyceae

Brunalger

Phaeophyceae

Furealger

(=dinoflagellater)

Dinophyceae

Noctilucea

Grønalger

Chlorophyceae

Conjugatophyceae

Klebsormidiophyceae

Mamiellophyceae

Mesostigmatophyceae

Nephrophyceae

Pedinophyceae

Pyramimonadophyceae

Trebouxiophyceae

Ulvophyceae

325

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Gulalger

Bicosoecophyceae

Chrysophyceae

Dictyochophyceae

Phaeothamniophyceae

Synurophyceae

Gulgrønalger

Xanthophyceae

Kalkflagellater

(et gammelt navn til klassen, der dog rummer mange arter, som ikke har flageller)

Coccolithophyceae

Kiselalger

Bacillariophyceae

Coscinodiscophyceae

Fragilariophyceae

Koblingsalger

(også del af grønalger)

Conjugatophyceae

Kransnålalger

(også del af grønalger)

Charophyceae

Rekylalger

Cryptophyceae

Katablepharidophyceae

Rødalger

Florideophyceae

Bangiophyceae

Compsopogonophyceae

Rhodellophyceae

Stylonematophyceae

Slimalger

(et ret nyt navn, der endnu ikke er "etableret")

Raphidophyceae

Ægsporealger

Peronosporea

Øjealger

Euglenophyceae

Hertil kommer et par klasser, der ikke kan placeres i de ovennævnte grupper og som ikke pt. har et dansk

navn:



Eustigmatophyceae

Ebriophyceae

326

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Svampedyr (Mycetozoa)

Almindelig rødært (Lycogala

epidendrum)

- et af de mere

almindelige svampedyr.

Ved modenhed bliver sporerne

gråviolette og kan bruges til

garnfarvning.

Foto: Jens Mårbjerg.

Klassifikation:

Kategori

Rige

Række

Underrække

Videnskabeligt navn

Protozoa

Amoebozoa

Mycetozoa

Dansk navn

Protozoriget

Svampedyr

Svampedyrene, også kaldet slimsvampe, blev tidligere placeret blandt svampene pga. mange ligheder med

disse. I dag placeres de i protozoriget. NB: Svampedyrene må ikke forveksles med havsvampene - også

kaldet spongier (Porifera), der udgør en række i dyreriget.

Miljø:

Svampedyr er langt overvejende terrestriske, men enkelte arter kan træffes i ferskvand - i f.eks.

mudder og detritus på bunden af småsøer og bække.

Danske arter:

(AADB

Allearter.dk

rummer 202 arter af svampedyr samt nogle få varieteter. En

enkelt art tilhører klassen Protosteliomycetes - resten klassen Myxogastrea.

NB: Det skal nævnes, at webstedet

Danish Myxomycetes

angiver 217 arter fra Danmark (version 24-11-

2015).

16 arter (8 %) har dansk navn.

Arter globalt:

>900 (DK = 22,4 %).

Nye arter:

Flere nye arter er føjet til siden år 2000, bl.a. en håndfuld arter i regi af biodiversitetsprojektet

Biowide

(se afsnittet ”Brug

af referencer”)

- heriblandt

Physarum sulphurea.

Potentielle arter:

Antal forventelige danske arter: <10,

10-25,

25-100, 100-500, 500-1.000, >1.000.

327

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Det reelle antal af svampedyr i Danmark skønnes at ligge på ca. 230 arter (H. F. Gøtzsche - via J. Mårbjerg,

pers. medd., 2016).

Fra Sverige og Norge er der angivet hhv. 235 og 268 arter.

Forvaltningsstatus:

Ingen.

Historisk oversigt:



I 1803 udkom den første oversigt over Danmarks svampedyr. Den rummede dog en del tvivlsomme

arter (Schumacher).

I 1888-89 publiceredes en oversigt i Botanisk Tidsskrift (Raunkiær).

I 1926 blev der udgivet en opdateret oversigt i Botanisk Tidsskrift (Elliot).

I 1963 udkom en oversigt over danske svampedyr i det tysksprogede tidsskrift, Friesia - Nordisk

Mykologisk Tidsskrift (Bjørnekær & Klinge).

På webstedet

Danish Myxomycetes

findes en checkliste over de danske arter af svampedyr. Listen er senest

revideret 24.11.2015.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme

vedligeholder en database over alle danske svampearter samt

enkelte andre grupper, der traditionelt har været regnet som svampe, heriblandt svampedyr (tilgængelig

online via

Danmarks svampeatlas).

For en uddybende historisk oversigt, se Bjørnekær & Klinge (1963).

Artsliste-referencer:

(AADB

Komplette referencer:



). Artsliste, nomenklatur og systematik samt danske navne følger

Foreningen til Svampekundskabens Fremme (2016).

Bjørnekær, K. & A.B. Klinge. 1963. Die dänischen Schleimpilze. Myxomycetes daniae. Friesia 7(2):

149A-296.

Danish Myxomycetes. http://www.myx.dk/

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Elliott, W.T. 1926. Danish Myxomycetes contained in the Botanical Museum of the University of

Copenhagen. Botanisk Tidsskrift 39: 357-367. København.

Raunkiær, C. 1888 (-1889). Myxomycetes Daniae eller Danmarks Slimsvampe. Botanisk Tidsskrift

17: 20-105. København.

Schumacher, H.C.F. 1803. Enumeratio plantarum in partibus Saellandiae septentrionalis et

orientalis. Pars posterior (Il): 1-489. Hafniae.

328

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Manglende artsgrupper

Dyreriget (Animalia)

Dyreriget rummer 40 rækker i følge Zhang (2013a), men der er stor uenighed om taxonomien. En enkelt af

disse - trilobitter (Trilobitomorpha) - kendes kun fra uddøde arter. Af de 39 rækker med nulevende arter er

de 6 ikke meldt fra Danmark. Det drejer sig om følgende:



Placozoa (1 art)

Xenoturbellida (2 arter)

Orthonectida (29 arter)

Rhombozoa (107 arter)

Onychophora (fløjlsdyr) (187 arter)

Micrognathozoa (1 art)

Rækkerne Orthonectida og Rhombozoa er relativt artsfattige grupper bestående af små ormelignende

parasitter. En eller flere arter af Orthonectida er fundet som parasitter på snegle og slangestjerner i danske

farvande nogle gange, men er ikke artsbestemt og ikke medtaget på

Allearter.dk.

Rhombozoa vil med

meget stor sandsynlighed kunne findes som parasitter i danske blæksprutter, men er endnu ikke påvist.

Den systematiske placering af disse to grupper er endnu uafklaret. Nogle forskere betragter dem som

specialiserede fladorme, andre placerer dem sammen i riget Mesozoa, men tilsyneladende er de ikke nært

beslægtede. Begge grupper er kendt fra såvel Sverige som Norge - Rhombozoa med 2 arter i begge lande og

Orthonectida med 2 arter i Sverige og 8 i Norge.

Micrognathozoa kendes kun fra en enkelt art,

Limnognathia maerski,

der blev fundet på Grønland og

beskrevet så sent som i 2000 af danskerne Reinhardt Møbjerg Kristensen & Peter Funch.

En enkelt af de i Danmark forekommende rækker, artsgruppen bjørnedyr (Tardigrada), er endnu ikke

implementeret i

Allearter-databasen,

da de få publikationer er meget mangelfulde og utidssvarende.

Blandt insekterne er 6 ordener

ikke kendt fra Danmark,

heriblandt knælere (Mantodea).

Blandt spindlerne er en halv snes

ordener ikke forekommende i

Danmark, bl.a. skorpioner

(Scorpiones).

Foto: Europæisk knæler (Mantis

religiosa).

Alvesgaspar.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

329

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Planteriget (Plantae)

Planteriget omfatter i Danmark karplanter, mosser samt algegrupperne ”grønalger” (Chlorophyta), rødalger

(Rhodophyta) og kransnålalger (Charophyta).

Karplanter (Tracheophyta) og mosser (Bryophyta m.fl.) er fuldt implementeret på

Allearter.dk.

De 3

algegrupper er repræsenteret, men kun delvist implementeret.

Planteriget rummer endnu en række, algegruppen Glaucophyta - med estimeret 15 arter på verdensplan

(Catalogue

of Life

22-12-2016). Den er ikke kendt fra Norge eller Danmark (?), men fra Sverige angives 2

arter.

Flere algegrupper er kun delvist

medtaget på

Allearter.dk.

Det

gælder bl.a. ”grønalgerne”, der

tilhører planteriget.

Foto:

Coelastrum microporum.

Environmental Protection Agency.

Svamperiget (Mycota)

Svampene omfatter i Danmark primært de 2 store grupper sæksvampe (Ascomycota) og basidesvampe

(Basidiomycota). Hertil kommer piskesvampe (Chytridiomycota) og koblingssvampe (Zygomycota) samt

rækken Glomeromycota.

Sidstnævnte optræder med 5 arter i databasen på

Allearter.dk,

men er endnu ikke behandlet som

artsgruppe. Den blev tidligere betragtet som en orden (Glomales) blandt koblingssvampene. Fra Norge og

Sverige kendes hhv. 18 og 10 arter.

Endelig skal rækken Microsporidia nævnes - en gruppe af encellede parasitter, der tidligere har været

placeret i protozoriget, men nu betragtes som svampe. Gruppen er ikke kendt fra Danmark eller Sverige (?),

men fra Norge angives 7 arter (plus næsten 200 forventelige!).

Riget Chromista

Dette rige er det seneste skud på stammen af de 7 riger, der opereres med på

Allearter.dk.

Riget omfatter

diverse algegrupper, bl.a. brunalger (Phaeophyceae), gulgrønalger (Xanthophyceae) og ægsporealger

(Oomycota).

Hertil kommer evt. enkelte andre grupper - alt efter hvilken systematik, der følges (se ”Protozoriget”

nedenfor).

Allearter.dk

er pt. repræsenteret af en halv snes rækker, jf. den gældende taxonomi på

AlgaeBase

(pr. 31-

01-2015).

330

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Protozoriget (Protozoa)

Tre grupper af protozoer er pt. implementeret på

Allearter.dk

- hhv. svampedyr (Mycetozoa) (202 arter),

øjealger (Euglenozoa) (55 arter) samt Percolozoa (1 art). Disse grupper varetages traditionelt af hhv.

svampe- og algefolk.

Der er stor uenighed om systematikken - både vedrørende hvilke grupper, der hører til protozoriget,

hvorvidt riget bør opdeles i flere selvstændige riger samt slægtskabet internt i riget.

Det gælder bl.a. følgende grupper, der ikke er implementeret på

Allearter.dk:

kraveflagellater (Choanozoa),

foraminiferer (Foraminifera) og ciliater (Ciliophora). Kraveflagellater placeres ofte i dyreriget og de øvrige

placeres af nogle i riget Chromista.

Kraveflagellater (Choanozoa) bliver af

nogle betragtet som en række i dyreriget -

af andre som en række i protozoriget.

Foto: Choanozoa indet.

Sergey Karpov.

Creative Commons CC BY-SA 3.0

I de to skemaer nedenfor angives antallet af kendte arter af protozoer i hhv. Sverige og Norge. Pga. de

forskellige taxonomiske opfattelser, angives de i separate tabeller.

▼

Oversigt over antal arter i Sverige i de enkelte rækker af protozoer i følge

Dyntaxa (tilgået 22-12-2016).

Rækker

markeret med fed tekst er implementeret på

Allearter.dk.

*Myzozoa omfatter i Sverige klassen Dinophyceae

(furealger) - på

Allearter.dk

angives den som en række i riget Chromista jf.

AlgaeBase.

Rige

Protozoa

Række

Myzozoa* (furealger m.fl.)

Mycetozoa (svampedyr)

Foraminifera (foraminiferer)

Ciliophora (ciliater)

Choanozoa (kraveflagellater)

Cercozoa (”urdyr”)

Euglenozoa (øjealger)

Labyrinthista

Incertae sedis (placering uafklaret)

Antal påviste/bofaste arter i Sverige

356 (350)

235 (235)

79 (79)

75 (72)

68 (68)

7 (6)

93 (93)

1 (0)

35 (35)

I alt: 858 (938)

331

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

▼

Oversigt over antal arter i Norge i de enkelte rækker af protozoer i følge Elven & Søli (red.) (2016). Bemærk at der

opereres med tre selvstændige riger. Rækker markeret med fed tekst er implementeret på

Allearter.dk.

Kraveflagellater (Choanozoa) regnes med til dyreriget (Animalia).

Rige

Protozoa

Række

Cercozoa (”urdyr”)

Rhizaria (rummer bl.a. foraminiferer)

Euglenozoa (øjealger)

Metamonada

Dinophyta (furealger)

Apicomplexa (”sporedyr”)

Ciliophora (ciliater)

Mycetozoa (slimsvampe)

Rhizopoda

Archamoebae

Antal arter i Norge

295

181

352

268

I alt: 1.307

Alveolata

Amoebozoa

Bakterieriget (Bacteria)

Bakterieriget er som udgangspunkt ikke medtaget på

Allearter.dk.

Undtaget herfra er dog cyanobakterier

(Cyanobacteria), der tidligere blev betragtet som alger under navnet blågrønalger. Pt. indgår 153 arter af

bakterier på

Allearter.dk.

Fra Sverige angives 583 (581 bofaste) arter. Bakterier indgår ikke i Elven & Søli (red.) (2016), den primære

reference til norske arter, men i Aagaard (2011) angives 324 arter.

Gule stafylokokker (Staphylococcus

aureus)

ansvarlig for MRSA - methicilinresistente

stafylokokker.

Den potentielt farlige husdyr-MRSA rammer

især personer, der arbejder med svin.

Foto:

Janice Haney Carr, Centers for Disease

Control and Prevention.

Arkebakterier (Archaea)

Man har længe opereret med tre hoveddomæner: bakterier og arkebakterier - under fællesnævneren

prokaryoter - samt eukarioter, der omfatter de øvrige riger. Nyere forskning tyder imidlertid på, at

eukaryoter er udsprunget fra arkebakterierne, og at der kun bør regnes med de to hoveddomæner

bakterier og arkebakterier.

Arkebakterier, også kaldet arkæer, findes som regel i ekstreme miljøer såsom meget salt vand eller på steder

med meget høje temperaturer, som f.eks. områder med vulkansk aktivitet. De lever ofte i iltfrie miljøer.

Arkebakterier indgår ikke på

Allearter.dk.

Der findes imidlertid i hvert fald nogle få arter i Danmark - de

såkaldte Asgård arkebakterier, der er fundet på bunden af Aarhusbugten.

332

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Mangebladet lupin (Lupinus

polyphyllus)

er ikke naturligt forekommende i Danmark, men er indført som

bl.a. foderplante og prydplante. Den findes ofte forvildet og optræder bofast mange steder - og regnes

således som dansk. Den udsås desuden ofte på skrænter langs veje. Foto: Lars Skipper.

333

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bilag

Tabel 1

Oversigt over antal arter i de danske artsgrupper m.v. sammenlignet med svenske og norske angivelser

samt det globale antal kendte arter.

Det er dog vigtigt at påpege, at der er en (til tider voldsom) stor usikkerhed omkring flere af disse angivelser

- især de globale artantal.

Tallene for Sverige følger

Dyntaxa

(primært tilgået 20-10-2016). Angivelserne for Norge følger Elven & Søli

(red.) (2016). De globale tal følger Zhang (2013a; 2013b) for de overordnede grupper i dyreriget.

Angivelserne for artsgrupperne under bløddyr, krebsdyr og næbmunde er stykket sammen fra flere

forskellige kilder. For planter og svampe følges Chapman (2009) og for alger

AlgaeBase

(tilgået 20-01-2017).

Bemærk at de totale angivelser for Sverige og Norge rummer enkelte artsgrupper, der (endnu) ikke er

implementeret på

Allearter.dk

(se afsnittet ”Manglende

artsgrupper”)

- og at artsgruppetallene for især

Sverige opgøres på en lidt anden måde. For uddybende kommentarer henvises til afsnittet ”Indledning

til

artsgruppegennemgang”.

Det totale antal globale arter er udeladt, og der henvises til ”Antal

arter i verden”.

*Laverne behandles som en selvstændig artsgruppe, men indgår også i sæksvampe og basidiesvampe.

Antal

påviste/forventelige

arter i Norge

Antal danske arter i

% af globale arter

1,6

0,5

1,2

1,3

3,2

1,2

5,4

10,8

0,7

12,4

100,0

0,7

3,7

1,5

2,2

Antal danske arter

på Allearter.dk

Antal

påviste/bofaste

arter i Sverige

Artsgruppe

Dyr

Havsvampe (Porifera)

Polypdyr (Cnidaria)

Myxozoa

Ribbegopler (Ctenophora)

Pilorme (Chaetognatha)

Gastrotricha

Hjuldyr (Rotifera)

Kradsere (Acanthocephala)

Kæbemunde (Gnathostomulida)

Ringbærere (Cycliophora)

Fladorme (Platyhelminthes etc.)

Ledorme (Annelida)

Tungeorme (Echiura)

Mosdyr (Bryozoa)

24.127

182

221

201

637

134

36.620 (35.002)

161 (159)

240 (189)

0 (0)

7 (4)

7 (6)

100 (99)

450 (441)

40 (37)

14 (14)

1 (1)

565 (556)

851 (800)

4 (4)

145 (142)

28.392 (+9.323)

305 (+125)

357 (+141)

72 (+238)

8 (+4)

10 (+4)

52 (+14)

347 (+153)

11 (+29)

1 (+19)

1 (+1)

463

811 (+601)

6 (+3)

295 (+69)

1.525.728

8.659

15.765

2.425

187

170

794

2.049

1.197

29.917

17.388

198

6.008

Antal arter

globalt

334

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal

påviste/forventelige

arter i Norge

Artsgruppe

Stjerneorme (Sipuncula)

Bløddyr (Mollusca) :

Ormebløddyr (Caudofoveata etc.)

Skallus (Polyplacophora)

Muslinger (Bivalvia)

Søtænder (Scaphopoda)

Snegle (Gastropoda)

Blæksprutter (Cephalopoda)

Slimbændler (Nemertea)

Entoprocta

Phoronida

Armfødder (Brachiopoda)

Leddyr (Arthropoda) :

Klosaksdyr (Chelicerata) :

Edderkopper (Araneae)

Mider (Acari)

Mejere (Opiliones)

Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)

Havedderkopper (Pycnogonida)

Krebsdyr (Crustacea) :

Vandlopper (Copepoda)

Muslingekrebs (Ostracoda)

Karpelus (Branchiura)

Rankefødder (Thecostraca)

Phyllocarida

Gællefødder (Branchiopoda)

Lyskrebs (Euphausiacea)

Tibenede krebsdyr (Decapoda)

Pungrejer (Mysida)

Tanglus & bænkebidere (Isopoda)

Tanglopper (Amphipoda)

Kommakrebs (Cumacea)

Klotanglus (Tanaidacea)

Tusindben (Myriapoda)

545

152

358

20.873

1.458

559

841

934

181

107

108

247

9 (9)

722 (671)

11 (11)

13 (12)

183 (175)

6 (4)

491 (455)

18 (14)

96 (59)

26 (26)

5 (5)

5 (4)

30.918 (30.033)

1.882 (1.832)

762 (740)

1.061 (1.036)

21 (21)

22 (20)

16 (15)

1.641 (1.570)

629 (598)

194 (192)

2 (2)

35 (25)

1 (1)

114 (108)

8 (8)

97 (85)

41 (41)

135 (129)

298 (295)

51 (51)

32 (32)

103 (94)

17 (+1)

947 (+93)

35 (+40)

268 (+22)

11 (+4)

597 (+21)

23 (+6)

60 (+30)

25 (+5)

3 (+1)

10 (+2)

22.670 (+7.203)

1.776 (+1.000)

631 (+54)

1.062 (+938)

18 (+2)

19 (+2)

46 (+4)

2.186 (+422)

770 (+30)

232 (+18)

2 (+3)

42 (+8)

109 (+17)

11 (+4)

121 (+20)

55 (+5)

184 (+16)

543 (+157)

75 (+5)

32 (+118)

85 (+19)

147

84.977

320

1.000

20.000

500

70.000

900

1.358

171

392

1.257.040

113.773

43.678

>54.312

6.534

3.533

1.335

67.735

13.000

130

1.320

800

<15.000

1.132

10.000

9.900

1.500

940

1.190

Antal danske arter i

% af globale arter

8,8

0,6

0,8

0,6

0,5

2,4

2,2

17,5

12,5

0,3

1,7

1,3

1,5

0,4

0,6

1,0

1,4

0,6

0,8

2,6

1,8

13,4

5,8

0,6

2,7

1,1

2,5

1,9

7,9

Antal danske arter

på Allearter.dk

Antal

påviste/bofaste

arter i Sverige

Antal arter

globalt

335

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal

påviste/forventelige

arter i Norge

Artsgruppe

Insekter m.fl. (Insecta etc.) :

Springhaler (Collembola)

Proturer (Protura)

Diplurer (Diplura)

Klippespringere (Microcoryphia)

Sølvkræ (Zygentoma)

Døgnfluer (Ephemeroptera)

Guldsmede (Odonata)

Slørvinger (Plecoptera)

Ørentviste (Dermaptera)

Græshopper (Orthoptera)

Kakerlakker (Dictyoptera)

Bark- & boglus (Psocoptera)

Lus (Phthiraptera)

Trips (Thysanoptera)

Næbmunde (Hemiptera) :

Bladlopper (Psylloidea)

Mellus (Aleyrodoidea)

Skjoldlus (Coccoidea)

Bladlus (Aphidoidea etc.)

Cikader (Cicadomorpha etc.)

Tæger (Heteroptera)

Kamelhalsfluer (Raphidioptera)

Dovenfluer (Megaloptera)

Netvinger (Neuroptera)

Biller (Coleoptera)

Viftevinger (Strepsiptera)

Tovinger (Diptera)

Skorpionfluer (Mecoptera)

Lopper (Siphonaptera)

Vårfluer (Trichoptera)

Sommerfugle (Lepidoptera)

Årevinger (Hymenoptera)

Bjørnedyr (Tardigrada)

18.387

241

113

1.499

473

333

547

3.862

4.956

171

2.577

4.558

26.983 (26.229)

300 (299)

4 (4)

5 (5)

3 (3)

60 (59)

63 (58)

37 (37)

5 (5)

42 (37)

13 (10)

73 (67)

275 (267)

144 (143)

1.812 (1.803)

97 (95)

12 (12)

97 (94)

562 (562)

426 (424)

618 (616)

4 (4)

5 (5)

65 (65)

4.699 (4.418)

8 (7)

8.016 (7.851)

6 (6)

60 (54)

225 (225)

2.860 (2.682)

8.500 (8.416)

107 (101)

18.623 (+5.762)

357 (+37)

48 (+2)

50 (+1)

35 (+1)

4 (+1)

31 (+4)

62 (+3)

38 (+488)

127 (+10)

1267 (+133)

87 (+3)

7 (+3)

41 (+9)

333 (+57)

317 (+33)

482 (+28)

59 (+3)

3.529 (+206)

3 (+4)

5.403 (+2076)

5 (+1)

51 (+9)

205 (+10)

2.270 (+40)

5.050 (+2.732)

136 (+114)

1.053.578

8.163

816

975

506

554

3.124

6.042

3.713

1.933

23.830

4.641

5.611

5.135

5.938

102.183

3.000 - 3.500

1.556

>7.000

>4.500

>42.000

40.000

184

359

5.468

389.487

613

156.774

400

2.082

14.548

158.423

153.088

1.167

1,8-2,1

0,6

1,0

10,5

0,8

1,4

1,1

0,8

1,1

1,0

3,2

1,0

2,4

1,2

1,6

3,0

Antal danske arter i

% af globale arter

1,7

3,0

0,6

0,4

0,8

0,4

1,4

1,0

0,7

0,3

0,2

1,1

0,6

1,9

1,5

Antal danske arter

på Allearter.dk

Antal

påviste/bofaste

arter i Sverige

Antal arter

globalt

336

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal

påviste/forventelige

arter i Norge

Artsgruppe

Rundorme (Nematoda)

Hårorme (Nematomorpha)

Mudderdrager (Kinorhyncha)

Korsetdyr (Loricifera)

Pølseorme (Priapulida)

Pighuder (Echinodermata)

Hemichordata

Rygstrengsdyr (Chordata) :

Sækdyr (Tunicata)

Trævlemunde (Cephalochordata)

Fisk (Pisces)

Padder (Amphibia)

Krybdyr (Reptilia)

Fugle (Aves)

Pattedyr (Mammalia)

Planter (kun mosser og karplanter)

Mosser (Bryophyta etc.)

Karplanter (Tracheophyta)

Svampe

Piskesvampe (Chytridiomycota)

Koblingssvampe (Zygomycota)

Sæksvampe (Ascomycota)

Basidiesvampe (Basidiomycota)

Laver (“Lichenes”)*

Øvrige artsgrupper

Alger (“Algae”)

Svampedyr (Mycetozoa)

Ikke kategoriseret

148

876

251

471

2.638

621

2.017

6.566

3.255

3.236

1.015

1.923

1.685

202

1.018 (1017)

7 (7)

18 (18)

1 (1)

2 (2)

82 (73)

4 (4)

1.015 (520)

63 (53)

1 (1)

262 (133)

13 (13)

9 (6)

560 (236)

107 (78)

7.733 (5.136)

1.064 (1.034)

6.669 (4.102)

10.042 (9.901)

7 (7)

0 (0)

5.874 (5.791)

4.134 (4.076)

3.023

4.406 (4.355)

235 (235)

570

1 (+4)

16 (+14)

0 (+5)

4 (+1)

147 (+8)

5 (+8)

1.000 (+43)

321 (+41)

7 (+1)

496

3.409 (4.409)

1.137 (+115)

2.272 (+4.294)

8.418 (+3.730)

11 (+139)

13 (+107)

4.570 (+2433)

3.804 (+858)

2.004

2.223

268

25.033

339

196

2.042

103

68.626

2.804

32.834

7.171

9.831

10.055

5.898

297.857

16.236

281.621

98.998

17.000

48.597

>900

TOTAL

35.254

59.774

(55.356)

43.680

(+16.086)

Læs mere

her

Antal danske arter i

% af globale arter

0,6

1,2

3,1

10,5

3,4

1,9

1,3

3,0

0,8

0,2

0,1

4,7

1,5

0,9

3,8

0,7

6,6

6,0

3,5

22,4

Antal danske arter

på Allearter.dk

Antal

påviste/bofaste

arter i Sverige

Antal arter

globalt

337

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 2

Oversigt over de enkelte artsgruppers andel af arter med dansk navn på

Allearter.dk,

omtrentligt antal nye

arter siden år 2000, bud på antal forventelige arter samt angivelse af, hvilke miljøer de overvejende lever i.

T=terrestrisk (landlevende); L=limnisk (ferskvandslevende); M=marin (havlevende); P=parasit.

*Laverne behandles som en selvstændig artsgruppe, men indgår også i sæksvampe og basidiesvampe.

**Det samlede antal forventelige arter angives til mellem 12.000 og 23.000. Til trods for den store

spredning i disse tal er det et meget usikkert skøn, og det er ikke utænkeligt, at tallet er er del større,

hvilket bl.a. fremtidige DNA-undersøgelser forventes at kunne være med til at afdække.

For uddybende kommentarer henvises til afsnittet ”Indledning

til artsgruppegennemgang”.

Antal danske arter

på Allearter.dk

Dansk navn

Antal

forventelige arter

Miljø

Artsgruppe

Antal nye arter

Procentdel

Antal arter

Dyr

Havsvampe (Porifera)

Polypdyr (Cnidaria)

Myxozoa

Ribbegopler (Ctenophora)

Pilorme (Chaetognatha)

Gastrotricha

Hjuldyr (Rotifera)

Kradsere (Acanthocephala)

Kæbemunde (Gnathostomulida)

Ringbærere (Cycliophora)

Fladorme (Platyhelminthes etc.)

Ledorme (Annelida)

Tungeorme (Echiura)

Mosdyr (Bryozoa)

Stjerneorme (Sipuncula)

Bløddyr (Mollusca) :

Ormebløddyr (Caudofoveata etc.)

Skallus (Polyplacophora)

Muslinger (Bivalvia)

Søtænder (Scaphopoda)

Snegle (Gastropoda)

Blæksprutter (Cephalopoda)

Slimbændler (Nemertea)

Entoprocta

24.127

182

221

201

637

134

545

152

358

221

Enkelte

(>) 12

<10

10-25

<10

10-25

<10

10-25

<10

(x) x

(x)

100

Ca. 10

1 (2)

Adskillige

10-25

25-100

<10

25-100

100-500

10-25

<10

100-500

<10

10-25

<10

(x) x

(x)

x (x)

338

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal danske arter

på Allearter.dk

Dansk navn

Antal

forventelige arter

Miljø

Artsgruppe

Antal nye arter

Procentdel

Antal arter

Phoronida

Armfødder (Brachiopoda)

Leddyr (Arthropoda) :

Klosaksdyr (Chelicerata) :

Edderkopper (Araneae)

Mider (Acari)

Mejere (Opiliones)

Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)

Havedderkopper (Pycnogonida)

Krebsdyr (Crustacea) :

Vandlopper (Copepoda)

Muslingekrebs (Ostracoda)

Karpelus (Branchiura)

Rankefødder (Thecostraca)

Phyllocarida

Gællefødder (Branchiopoda)

Lyskrebs (Euphausiacea)

Tibenede krebsdyr (Decapoda)

Pungrejer (Mysida)

Tanglus & bænkebidere (Isopoda)

Tanglopper (Amphipoda)

Kommakrebs (Cumacea)

Klotanglus (Tanaidacea)

Tusindben (Myriapoda)

Insekter m.fl. (Insecta etc.) :

Springhaler (Collembola)

Proturer (Protura)

Diplurer (Diplura)

Klippespringere (Microcoryphia)

Sølvkræ (Zygentoma)

Døgnfluer (Ephemeroptera)

Guldsmede (Odonata)

Slørvinger (Plecoptera)

Ørentviste (Dermaptera)

20.873

1.458

559

841

934

181

107

108

247

18.387

241

<10

145

100

Ca. 120

0 (?)

(>) 1

(>) 9

(>) 2

0 (?)

>20

25-100

500-1.000

<10

100-500

25-100

<10

10-25

25-100

<10

10-25

<10

25-100

<10

x (x)

(x) x

x (x) x

(x) x

x (x)

(x)

x (x)

339

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal danske arter

på Allearter.dk

Dansk navn

Antal

forventelige arter

Miljø

Artsgruppe

Antal nye arter

Procentdel

Antal arter

Græshopper (Orthoptera)

Kakerlakker (Dictyoptera)

Bark- & boglus (Psocoptera)

Lus (Phthiraptera)

Trips (Thysanoptera)

Næbmunde (Hemiptera) :

Bladlopper (Psylloidea)

Mellus (Aleyrodoidea)

Skjoldlus (Coccoidea)

Bladlus (Aphidoidea etc.)

Cikader (Cicadomorpha etc.)

Tæger (Heteroptera)

Kamelhalsfluer (Raphidioptera)

Dovenfluer (Megaloptera)

Netvinger (Neuroptera)

Biller (Coleoptera)

Viftevinger (Strepsiptera)

Tovinger (Diptera)

Skorpionfluer (Mecoptera)

Lopper (Siphonaptera)

Vårfluer (Trichoptera)

Sommerfugle (Lepidoptera)

Årevinger (Hymenoptera)

Bjørnedyr (Tardigrada)

Rundorme (Nematoda)

Hårorme (Nematomorpha)

Mudderdrager (Kinorhyncha)

Korsetdyr (Loricifera)

Pølseorme (Priapulida)

Pighuder (Echinodermata)

Hemichordata

Rygstrengsdyr (Chordata) :

Sækdyr (Tunicata)

Trævlemunde (Cephalochordata)

Fisk (Pisces)

113

1.499

473

333

547

3.862

4.956

171

2.577

4.558

148

876

251

291

236

1.013

469

1.458

412

251

100

(>) 1

(>) 2

Ca. 150

Flere hundrede

139

Et par hundrede

Min. 10

<10

100-500

10-25

<10

10-25

25-100

<10

100-500

<10

1.500-2.000

<10

25-100

2.000-3.000

100-500

500-1.000

<10

10-25

x (x)

(x) x

x (x)

(x)

340

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Antal danske arter

på Allearter.dk

Dansk navn

Antal

forventelige arter

Miljø

Artsgruppe

Antal nye arter

Procentdel

Antal arter

Padder (Amphibia)

Krybdyr (Reptilia)

Fugle (Aves)

Pattedyr (Mammalia)

Planter (kun mosser og karplanter)

Mosser (Bryophyta etc.)

Karplanter (Tracheophyta)

Svampe

Piskesvampe (Chytridiomycota)

Koblingssvampe (Zygomycota)

Sæksvampe (Ascomycota)

Basidiesvampe (Basidiomycota)

Laver (“Lichenes”)*

Øvrige artsgrupper

Alger (“Algae”)

Svampedyr (Mycetozoa)

Ikke kategoriseret

Manglende artsgrupper

471

2.638

621

2.017

6.566

3.255

3.236

1.015

1.685

202

471

599

1.795

1.081

2.044

595

247

100

(>) 7

>14

Højst nogle få

Flere hundrede

50-70

Nogle få

<10

10-25

<10

10-25

25-100

3.000-4.000

500-1.500

100-500

2.000-3.000

10-25

1.000-2.000

12.000-

23.000**

x (x) (x)

x (x) (x) (x)

(x)

x (x)

TOTAL

35.254

11.782

”Et par tusind”

341

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 3

Oversigt over antal arter, der optræder på et udvalg af forvaltningskategorier.

Den danske Rødliste og NOBANIS dækker over såvel accepterede arter som ikke accepterede arter - de

øvrige dækker kun accepterede arter.

Allearter.dk

omfatter desuden en række særaftaler om migrerende dyr samt Fuglebeskyttelsesdirektivet

Disse er imidlertid ikke medtaget i skemaet, da de hver især kun dækker en enkelt artsgruppe (fugle eller

pattedyr).

*De tre tal i kolonnen ”Den danske Rødliste” angiver antal rødlistede arter (=kategorierne RE, CR, EN, VU &

NT) samt antal arter, der er indgået i rødlistningsarbejdet i alt (samtlige kategorier), hhv. absolut og relativt

ift. det samlede antal danske arter på

Allearter.dk.

**Antallet af arter angivet for Habitatdirektivet omfatter alle danske arter og rummer dermed også

tilfældige gæster samt arter, der regnes for uddøde i Danmark.

For uddybende kommentarer henvises til afsnittet ”Indledning

til artsgruppegennemgang”.

Bonn-konventionen

Habitatdirektivet**

Bern-konventionen

Frednings-

bekendtgørelsen

Den Danske

Rødliste*

Artsgruppe

Dyr

Havsvampe (Porifera)

Polypdyr (Cnidaria)

Myxozoa

Ribbegopler (Ctenophora)

Pilorme (Chaetognatha)

Gastrotricha

Hjuldyr (Rotifera)

Kradsere (Acanthocephala)

Kæbemunde (Gnathostomulida)

Ringbærere (Cycliophora)

Fladorme (Platyhelminthes etc.)

Ledorme (Annelida)

Tungeorme (Echiura)

Mosdyr (Bryozoa)

Stjerneorme (Sipuncula)

Bløddyr (Mollusca) :

Ormebløddyr (Caudofoveata etc.)

Skallus (Polyplacophora)

Muslinger (Bivalvia)

Søtænder (Scaphopoda)

NOBANIS

CITES

342

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bonn-konventionen

Habitatdirektivet**

Bern-konventionen

Frednings-

bekendtgørelsen

Den Danske

Rødliste*

Artsgruppe

Snegle (Gastropoda)

Blæksprutter (Cephalopoda)

Slimbændler (Nemertea)

Entoprocta

Phoronida

Armfødder (Brachiopoda)

Leddyr (Arthropoda) :

Klosaksdyr (Chelicerata) :

Edderkopper (Araneae)

Mider (Acari)

Mejere (Opiliones)

Mosskorpioner (Pseudoscorpiones)

Havedderkopper (Pycnogonida)

Krebsdyr (Crustacea) :

Vandlopper (Copepoda)

Muslingekrebs (Ostracoda)

Karpelus (Branchiura)

Rankefødder (Thecostraca)

Phyllocarida

Gællefødder (Branchiopoda)

Lyskrebs (Euphausiacea)

Tibenede krebsdyr (Decapoda)

Pungrejer (Mysida)

Tanglus & bænkebidere (Isopoda)

Tanglopper (Amphipoda)

Kommakrebs (Cumacea)

Klotanglus (Tanaidacea)

Tusindben (Myriapoda)

Insekter m.fl. (Insecta etc.) :

Springhaler (Collembola)

Proturer (Protura)

Diplurer (Diplura)

Klippespringere (Microcoryphia)

Sølvkræ (Zygentoma)

1 (5=5 %)

37 (525=94 %)

NOBANIS

CITES

343

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bonn-konventionen

Habitatdirektivet**

Bern-konventionen

Frednings-

bekendtgørelsen

Den Danske

Rødliste*

Artsgruppe

Døgnfluer (Ephemeroptera)

Guldsmede (Odonata)

Slørvinger (Plecoptera)

Ørentviste (Dermaptera)

Græshopper (Orthoptera)

Kakerlakker (Dictyoptera)

Bark- & boglus (Psocoptera)

Lus (Phthiraptera)

Trips (Thysanoptera)

Næbmunde (Hemiptera) :

Bladlopper (Psylloidea)

Mellus (Aleyrodoidea)

Skjoldlus (Coccoidea)

Bladlus (Aphidoidea etc.)

Cikader (Cicadomorpha etc.)

Tæger (Heteroptera)

Kamelhalsfluer (Raphidioptera)

Dovenfluer (Megaloptera)

Netvinger (Neuroptera)

Biller (Coleoptera)

Viftevinger (Strepsiptera)

Tovinger (Diptera)

Skorpionfluer (Mecoptera)

Lopper (Siphonaptera)

Vårfluer (Trichoptera)

Sommerfugle (Lepidoptera)

Årevinger (Hymenoptera)

Bjørnedyr (Tardigrada)

Rundorme (Nematoda)

Hårorme (Nematomorpha)

Mudderdrager (Kinorhyncha)

Korsetdyr (Loricifera)

Pølseorme (Priapulida)

Pighuder (Echinodermata)

208 (818=32 %)

12 (29=1 %)

95 (310=6 %)

486 (1.817=47 %)

194

22 (139=25 %)

9 (33=89 %)

17 (54=90 %)

NOBANIS

CITES

344

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Bonn-konventionen

Habitatdirektivet**

Bern-konventionen

Frednings-

bekendtgørelsen

Den Danske

Rødliste*

Artsgruppe

Hemichordata

Rygstrengsdyr (Chordata) :

Sækdyr (Tunicata)

Trævlemunde (Cephalochordata)

Fisk (Pisces)

Padder (Amphibia)

Krybdyr (Reptilia)

Fugle (Aves)

Pattedyr (Mammalia)

Planter

Mosser (Bryophyta etc.)

Karplanter (Tracheophyta)

Svampe

Piskesvampe (Chytridiomycota)

Koblingssvampe (Zygomycota)

Sæksvampe (Ascomycota) (NB: ekskl.

laver)

Basidiesvampe (Basidiomycota)

Laver (“Lichenes”)

Øvrige artsgrupper

Alger (“Algae”)

Svampedyr (Mycetozoa)

TOTAL

2.217 (9.326=26 %)

628

174

605

291

144

2.389

190 (2.024=100 %)

1.739

9 (55=22 %)

3 (15=100 %)

1 (8=80 %)

66 (209=44 %)

13 (67=75 %)

471

459

246

31 (231=10 %)

588 (2.311=71 %)

429 (676=67 %)

NOBANIS

CITES

345

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 4

De 25 artsrigeste artsgrupper på

Allearter.dk.

Artsgruppe (latin)

Diptera

Hymenoptera

Coleoptera

Ascomycota

Basidiomycota

Lepidoptera

Tracheophyta

“Algae”

Acari

Annelida

Bryophyta etc.

Araneae

Heteroptera

Aphidoidea etc.

Aves

Gastropoda

Cicadomorpha etc.

Pisces

Amphipoda

Collembola

Rotifera

Mycetozoa

Platyhelminthes etc.

Cnidaria

Copepoda

Artsgruppe (dansk)

Tovinger

Årevinger

Biller

Sæksvampe

Basidesvampe

Sommerfugle

Karplanter

Alger

Mider

Ledorme

Mosser

Edderkopper

Tæger

Bladlus

Fugle

Snegle

Cikader

Fisk

Tanglopper

Springhaler

Hjuldyr

Svampedyr

Fladorme

Polypdyr

Vandlopper

Antal danske arter

4.956

4.558

3.862

3.255

3.236

2.577

2.017

1.685

841

637

621

559

547

473

471

358

333

251

247

241

221

202

201

182

181

Tabel 5

Antal danske arter på

Allearter.dk

fordelt på de enkelte riger.

Rige (latin)

Animalia

Fungi

Plantae

Chromista

Protozoa

Bacteria

Protozoriget

Bakterieriget

Rige (dansk)

Dyreriget

Svamperiget

Planteriget

Antal danske arter

24.127

6.600

3.375

739

260

153

346

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 6

De 25 artsrigeste rækker på

Allearter.dk.

Række (latin)

Arthropoda

Ascomycota

Basidiomycota

Magnoliophyta

Chordata

Annelida

Mollusca

Bryophyta

Ochrophyta

Chlorophyta

Rotifera

Amoebozoa

undefined

Charophyta

Platyhelminthes

Cnidaria

Rhodophyta

Cyanobacteria

Dinophyta

Nematoda

Hepatophyta

Bryozoa

Oomycota

Echinodermata

Euglenozoa

Pteridophyta

Mosdyr

Ægsporealger

Pighude

Øjealger

Karsporeplanter

Rundorme

Fladorme

Polypdyr

Rødalger

Cyanobakterier

Hjuldyr

Række (dansk)

Leddyr

Sæksvampe

Basidiesvampe

Dækfrøede

Rygstrengsdyr

Ledorme

Bløddyr

Mosser

Artsgruppe (latin)

Arthropoda

Ascomycota

Basidiomycota

Tracheophyta

Chordata

Annelida

Mollusca

Bryophyta

“Algae”

Rotifera

Mycetozoa

undefined

“Algae”

Platyhelminthes

Cnidaria

“Algae”

Nematoda

“Algae”

Bryozoa

“Algae”

Echinodermata

“Algae”

Tracheophyta

Artsgruppe (dansk)

Leddyr

Sæksvampe

Basidiesvampe

Karplanter

Rygstrengsdyr

Ledorme

Bløddyr

Mosser

Alger

Hjuldyr

Svampedyr

Alger

Fladorme

Polypdyr

Alger

Rundorme

Alger

Mosdyr

Alger

Pighude

Alger

Karplanter

Antal danske arter

20.873

3.255

3.236

1.949

876

637

545

476

470

376

221

202

200

195

182

161

151

148

143

134

347

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 7

De 25 artsrigeste klasser på

Allearter.dk.

Klasse (latin)

Insecta

Agaricomycetes

Magnoliopsida

Arachnida

Lecanoromycetes

Leotiomycetes

Sordariomycetes

Malacostraca

Aves

Polychaeta

Bryopsida

Dothideomycetes

Liliopsida

Gastropoda

Pezizomycetes

Entognatha

Eurotatoria

Actinopterygii

Maxillopoda

Myxogastrea

Pucciniomycetes

Eurotiomycetes

Chlorophyceae

Clitellata

Conjugatophyceae

Sadelorme

Koblingsalger

Benfisk

Enkimbladede

Snegle

Storkrebs

Fugle

Havbørsteorme

Bladmosser

Tokimbladede

Spindlere

Klasse (dansk)

Insekter

Artsgruppe (latin)

Diverse

Basidiomycota

Tracheophyta

Diverse

Ascomycota

Diverse

Aves

Annelida

Bryophyta etc.

Ascomycota

Tracheophyta

Gastropoda

Ascomycota

Diverse

Rotifera

Pisces

Diverse

Mycetozoa

Basidiomycota

Ascomycota

“Algae”

Annelida

“Algae”

Artsgruppe (dansk)

Diverse

Basidiesvampe

Karplanter

Diverse

Sæksvampe

Diverse

Fugle

Ledorme

Mosser

Sæksvampe

Karplanter

Snegle

Sæksvampe

Diverse

Hjuldyr

Fisk

Diverse

Svampedyr

Basidiesvampe

Sæksvampe

Alger

Ledorme

Alger

Antal danske arter

18.136

2.922

1.563

1.444

796

661

618

533

471

456

436

419

386

358

304

250

221

216

201

200

190

180

166

348

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 8

De 25 artsrigeste ordener på

Allearter.dk.

Orden (latin)

Diptera

Hymenoptera

Coleoptera

Lepidoptera

Agaricales

Hemiptera

Araneae

Asterales

Helotiales

Prostigmata

Lecanorales

Pezizales

Russulales

Amphipoda

Collembola

Pleosporales

Polyporales

Oribatida

Ploima

Pucciniales

Rosales

Passeriformes

Trichoptera

Phyllodocida

Desmidiales

Rosenordenen

Spurvefugle

Vårfluer

Pansermider

Tanglopper

Springhaler

Fløjlsmider

Næbmunde

Edderkopper

Kurvplanteordenen

Orden (dansk)

Tovinger

Årevinger

Biller

Sommerfugle

Artsgruppe (latin)

Diptera

Hymenoptera

Coleoptera

Lepidoptera

Basidiomycota

Diverse

Araneae

Tracheophyta

Ascomycota

Acari

Ascomycota

Basidiomycota

Amphipoda

Collembola

Ascomycota

Basidiomycota

Acari

Rotifera

Basidiomycota

Tracheophyta

Aves

Trichoptera

Annelida

Algae

Artsgruppe (dansk)

Tovinger

Årevinger

Biller

Sommerfugle

Basidiesvampe

Diverse

Edderkopper

Karplanter

Sæksvampe

Mider

Sæksvampe

Basidiesvampe

Tanglopper

Springhaler

Sæksvampe

Basidiesvampe

Mider

Hjuldyr

Basidiesvampe

Karplanter

Fugle

Vårfluer

Ledorme

Alger

Antal danske arter

4.956

4.558

3.862

2.577

1.843

1.499

559

523

518

398

338

304

262

247

241

230

229

227

194

190

189

181

171

168

163

349

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 9

De 25 artsrigeste familier på

Allearter.dk.

Familie (latin)

Ichneumonidae

Staphylinidae

Asteraceae

Curculionidae

Tortricidae

Braconidae

Cecidomyiidae

Noctuidae

Tenthredinidae

Chironomidae

Carabidae

Aphididae

Geometridae

Cortinariaceae

Syrphidae

Agromyzidae

Mycetophilidae

Chrysomelidae

Tachinidae

Cicadellidae

Diapriidae

Muscidae

Linyphiidae

Platygastridae

Phoridae

Pukkelfluer

Egentlige fluer

Tæppespindere

Svirrefluer

Minérfluer

Svampemyg

Bladbiller

Snyltefluer

Småcikader

Målere

Dansemyg

Løbebiller

Galmyg

Ugler

Rovbiller

Kurvplantefamilien

Snudebiller

Viklere

Familie (dansk)

Artsgruppe (latin)

Hymenoptera

Coleoptera

Tracheophyta

Coleoptera

Lepidoptera

Hymenoptera

Diptera

Lepidoptera

Hymenoptera

Diptera

Coleoptera

Aphidoidea etc.

Lepidoptera

Basidiomycota

Diptera

Coleoptera

Diptera

Cicadomorpha etc.

Hymenoptera

Diptera

Araneae

Hymenoptera

Diptera

Artsgruppe (dansk)

Årevinger

Biller

Karplanter

Biller

Sommerfugle

Årevinger

Tovinger

Sommerfugle

Årevinger

Tovinger

Biller

Bladlus

Sommerfugle

Basidiesvampe

Tovinger

Biller

Tovinger

Cikader

Årevinger

Tovinger

Edderkopper

Årevinger

Tovinger

Antal danske arter

1.600

1.033

523

490

392

380

377

372

368

351

331

312

310

299

293

284

276

265

264

255

250

227

221

218

350

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Tabel 10

De 25 artsrigeste slægter på

Allearter.dk.

Slægt (latin)

Taraxacum

Cortinarius

Entoloma

Megaselia

Coleophora

Platygaster

Russula

Atheta

Inocybe

Phytomyza

Puccinia

Rubus

Mycena

Apion

Hieracium

Dasineura

Stenus

Aphis

Lactarius

Verrucaria

Andrena

Cladonia

Psathyrella

Ichneumon

Carex

Artsgruppe (latin)

Tracheophyta

Basidiomycota

Diptera

Lepidoptera

Hymenoptera

Basidiomycota

Coleoptera

Basidiomycota

Diptera

Basidiomycota

Tracheophyta

Basidiomycota

Coleoptera

Tracheophyta

Diptera

Coleoptera

Aphidoidea etc.

Basidiomycota

Ascomycota

Hymenoptera

Ascomycota

Basidiomycota

Hymenoptera

Tracheophyta

Artsgruppe (dansk)

Karplanter

Basidiesvampe

Tovinger

Sommerfugle

Årevinger

Basidiesvampe

Biller

Basidiesvampe

Tovinger

Basidiesvampe

Karplanter

Basidiesvampe

Biller

Karplanter

Tovinger

Biller

Bladlus

Basidiesvampe

Sæksvampe

Årevinger

Sæksvampe

Basidiesvampe

Årevinger

Karplanter

Antal danske arter

297

222

167

150

126

123

116

115

101

351

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren

Samlet referenceliste



AEWA. Agreement on the Conservation of African-Eurasian Migratory Waterbirds.

http://www.unep-aewa.org/

AlgaeBase. http://www.algaebase.org/

Allearter.dk. http://allearter.dk/

Allearter-databasen.dk. http://www.allearter-databasen.dk/

Alstrup, V. & U. Søchting. 1989. Checkliste og status over danmarks laver. Nordisk Lichenologisk

Forening. København.

Andersen, A.G., D.F. Boesen, E. Clausen, K. Damsholt, G.S. Mogensen et al. 1981. Den Danske

Mosflora II. Upubl.

Andersen, A.G., D.F. Boesen, K. Holmen, N. Jacobsen, J. Lewinsky et al. 1976. Den danske mosflora

I. Bladmosser. Gyldendal.

Andersen, C. 1997. Regnorme. Natur og Museum 36 (4).

Andersen, N.M. & S. Gaun. 1974. Fortegnelse over Danmarks tæger (Hemiptera-Heteroptera).

Entomologiske Meddelelser 42: 113-134.

Andersen, N.M. 1984. Tæger (Heteroptera). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 27-28.

Andersen, T. & P. Wiberg-Larsen. 1987. Revised check-list of NW European Trichoptera.

Entomologica Scandinavica 18: 165-184.

Andersson, G., B.A. Meidell, U. Scheller, P. Djursvoll, G. Budd & U. Gardenfors. 2005.

Nationalnyckeln: Mångfotingar.

Andersson, R. 2006. Annotated list of the non-marine Mollusca of Britain and Ireland.

Arevad, K. 1957. Danske Diplura (Insecta, Apterogyta). Entomologiske Meddelelser 28: 127-144.

Arevad, K. 1978. Viftevinger. I: Danmarks dyreverden, bd. 3 s. 85-86. Rosenkilde & Bagger.

Artdatabanken. http://www.artdatabanken.se/

Artsdatabanken. http://www.artsdatabanken.no/

Artsnavnebase. http://www2.artsdatabanken.no/artsnavn/Contentpages/Hjem.aspx

ASCOBANS. Agreement on the Conservation of Small Cetaceans in the Baltic, North East Atlantic,

Irish and North Seas. http://www.ascobans.org/

Atlasprojektet Danmarks Dagsommerfugle 2.0. http://www.sommerfugleatlas.dk/

Atlasprojektet Danmarks Guldsmede. http://www.guldsmedeatlas.dk/

Atlasprojektet Danmarks Padder og Krybdyr. http://www.paddeogkrybdyratlas.dk/

Atlasprojektet Danmarks Svirrefluer 2.0. https://www.svirreflueatlas.dk/

Behnke-Pedersen & S. Rønnest. 2008. Danske navne på alverdens fugle. Dansk Ornitologisk

Forening. http://www.ldf-net.dk/fuglenavne.pdf

Bekendtgørelse om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt

og pleje af tilskadekommet vildt. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13138

Berg, K. 1929. A faunistic and biological study of Danish Cladocera. Vidensk. Medd. Dansk Naturh.

Foren. 88: 31-111.

Bern-konventionen. http://www.coe.int/fr/web/conventions/full-list/-/conventions/treaty/104

Bibliotek, arkiv och historiska projekt (BAHP). http://www.ksla.se/anh/bibl/brondegaardsamlingen/

Biowide. Biodiversity in Width and Depth. http://biowide.dk/

Bjerg, M. 2015. Potentielle nye danske dagsommerfugle 2.0. Lepidoptera 10: 320-331.

Bjørnekær, K. & A.B. Klinge. 1963. Die dänischen Schleimpilze. Myxomycetes daniae. Friesia 7(2):

149A-296.

Blank, S. 2009. Databaseudtræk fra ECatSym: Electronic World Catalog of Symphyta. Upubl.

352

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Boisen, B.S.A. 1943. Contributions to the ecology and biology of Danish fresh-water leeches

(Hirududinea). Folia Limnologica Scandinavica, No. 2.

Bondesen, P. 1975. Danske havsnegle. Natur og Museum 16 (3+4).

Bondesen, P. 1981. Danske landsnegle. Natur og Museum 20 (2).

Bondesen, P. 1984. Danske havmuslinger. Natur og Museum 23 (2).

Bondesen, P. 1994. Danske havsnegle. Natur og Museum 33 (2).

Bonn-konventionen. Convention on the Conservation of Migratory Species of Wild Animals.

http://www.cms.int/

Branth, J.S.D. & E. Rostrup. 1869. Lichenes Daniae eller Danmarks Laver. Botanisk Tidsskrift 3: 127-284.

Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen, 1997. Danske navne på danske biller. Projekt

Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 2001. Danske navne på danske sommerfugle.

Projekt Danske Dyrenavne. Upubl.

Breiting, S., J. Jørgensen, K. Schnack & B. Troen. 2002. Danske navne på danske edderkopper og

mejere. Projekt Danske Dyrenavne. Entomologisk Forening og Danmarks Lærerhøjskole.

Brinck-Lindroth, G & F.G.A.M. Smit. 2007. The Fleas (Siphonaptera) of Fennoscandia and Denmark.

Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 41.

Bringsøe, H. & H. Graff. 1994. Bevarelsen af Danmarks Padder og krybdyr. Nordisk Herpetologisk

Forening.

Bringsøe, H. 2015. Padder og krybdyr ver. 19-02-15. Upubl.

Brinkmann, A. 1905. Studier over Danmarks rhabdocøle og acøle Turbellarier. Vidensk. Medd.

Dansk Naturhist. Foren. 58: 1-160.

Brittain, J.E. & S.J. Saltveit. 1996. Plecoptera, Stoneflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of North

Europe. A taxonomic Handbook. Volume 1: 55-75. Apollo Books.

Brunberg, L. 1964. On the nemertean fauna of Danish Waters. Ophelia 1(1): 77-111.

Bruun, A.F. & J.R. Pfaff. 1950. Fishes. I: List of Danish Vertebrates. Dansk Videnskabs Forlag.

Bruun, H.H. 2016. Danske galmyg ver. 14.12.2016. Upubl.

Bryologkredsen. http://www.bryologkredsen.dk/

Brøndegard, V.J. 1978-80. Folk og flora. Bind 1-4. Rosenkilde og Bagger

Brøndegard, V.J. 1985-86. Folk og fauna. Bind 1-3. Rosenkilde og Bagger

Brøndegard, V.J. 1992. Folk og fæ. Bind 1-2. Rosenkilde og Bagger

Brændegård, J. 1922. Fortegnelse over Danmarks edderkopper. I: E. Nielsen: De danske

edderkoppers biologi, p. 679-706.

Brændegård, J. 1966. Edderkopper eller spindlere I. Danmarks Fauna, bd. 72.

Brændegård, J. 1972. Edderkopper eller spindlere II. Danmarks Fauna, bd. 80.

Brøndum, L. 2015. Danmarks mejere. I: Brøndum, L., K. Olsen & O.F. Nielsen. 2015.

Bestemmelsesnøgler til rovfluer, mejere og guldsmede. Natur og Museums Nøglekompendium 1:

23-37.

Buchmann, K. 2009. Fiskeparasitter i Danmark. Upubl.

Buchwald, E., P. Wind, H.H. Bruun, P.F. Møller, R. Ejrnæs & H.E. Svart. 2013. Hvilke planter er

hjemmehørende i Danmark? Flora og Fauna 118(3-4): 73-118.

Budde-Lund, G. 1871. Danmarks isopode landkrebsdyr. Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, bd. 7.

København.

Buhl, O. 2009. Tephritidae (båndfluer). Upubl.

Buhl, P.N. 1994. Fortegnelse over Danmarks Proctotruper (Hymenoptera, Proctotrupoidea).

Entomologiske Meddelelser 62: 13-24.

Buhl, P.N. 2010. Nye danske sorthvepse. Upubl.

Bygebjerg, R. 2009. Syrphidae (svirrefluer). Upubl.

Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.). 2007. Dansk Pattedyratlas. Gyldendal. København.

353

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Baastrup-Spohr, L., J. Dahl-Nielsen & K. Sand-Jensen. 2013. Kransnålalger rummer mange truede

arter. URT 37(2): 66-70.

Calabuig, I. & H.B. Madsen. 2009. Kommenteret checkliste over Danmarks bier - Del 2: Andrenidae

(Hymenoptera, Apoidea). Entomologiske Meddelelser 77: 83-113.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.

Carl, H. 2012. Danske fisk ver. 27-08-2012. Upubl.

Carl, H., J.G. Nielsen & P.R. Møller. 2004. En kommenteret og revideret oversigt over danske fisk.

Flora og fauna 110(2): 29-39.

Carlgren, O. 1945. Polypdyr III. Koraldyr. Danmarks Fauna, bd. 51.

Catalogue of Life. http://www.catalogueoflife.org/col/

Chapman, A.D. 2009. Numbers of Living Species in Australia and the World 2. edition. Report for

the Australian Biological Resources Study. Canberra, Australia.

http://www.environment.gov.au/system/files/pages/2ee3f4a1-f130-465b-9c7a-

79373680a067/files/nlsaw-2nd-complete.pdf

Christensen, N.D. & T.E. Hallas. 1984. Lopper (Siphonaptera el. Aphaniptera). I: Entomologisk

Litteratur - En hjælp til studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 47-48.

Christensen, S. 1905. De danske saltvandsmuslinger. Flora og Fauna 7: 81-125.

Christensen, T. 1968. Fortegnelse over Danmarks salt-og ferskvandsalger.

Christensen, T., C. Koch & H.A. Thomsen. 1985. Distribution of algae in Danish salt and brackish

waters. Institut for Sporeplanter, Copenhagen.

Christiansen, H. & J.C. Thomsen. 1981. Søpungen

Styela clava

Herdman 1882. Ny ascidie-art for

Danmark. Flora og Fauna 87: 41-44.

Christiansen, M.P. 1959. Danish resupinate fungi. Part I. Ascomycetes and Heterobasidiomycetes.

Dansk Botanisk Arkiv 19: 1-55.

Christiansen, M.P. 1960. Danish resupinate fungi. Part II. Homobasidiomycetes. Dansk Botanisk

Arkiv 19: 57-388.

Christiansen, M.S. 1970. Danmarks vilde planter, bind 1-3. København.

CITES. The Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora.

https://cites.org/eng/disc/what.php

Clausen, M.W. 1993. Regnorme. Danmarks Fauna, bd. 84.

Collingwood, C.A. 1979. The Formicidae of Fennoscandia and Denmark. Fauna Entomologica

Scandinavica, bd. 8.

Condé, B. 1947. Un Protoure remarquable du Danemark. Entomologiske Meddelelser 25: 161-164.

Creative Commons. https://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

CWSS. The Trilateral Cooperation on the Protection of the Wadden Sea. http://www.waddensea-

secretariat.org/

Dahl, I.O. 1970. Børsteorme (Oligochaeta) fra indvande i Thy. Zootopografiske undersøgelser i Thy

12. Flora og Fauna 76: 49-65.

Dall, P.C., T.M. Iversen, J. Kirkegaard, C. Lindegaard & J. Thorup. 1988. En oversigt over danske

ferskvandsinvertebrater til brug ved bedømmelse af forureningen i søer og vandløb.

Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Københavns Universitet og Storstrøms Amtskommune.

Damgaard, J. 1997. De danske vandtægers udbredelse og status. Entomologiske Meddelelser 65:

49-108.

Damsholt, K. 2002. Illustrated Flora of Nordic Liverworts and Hornworts. Nord. Bryol. Soc., Lund.

Damsholt, K., I. Goldberg & H. Øllgaard. 2008. Danske og videnskabelige navne på levermosser og

hornkapsler i Danmark 2008. http://www.bryologkredsen.dk/pdf/danlevermos2008.pdf

Damsholt, K., K. Holmen & E. Warncke. 1969. A list of the bryophytes of Denmark. Bot. Tidsskrift

65: 163-183.

DanBIF. Danish Biodiversity Information Facility. http://danbif.dk/

354

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Danish Myxomycetes. http://www.myx.dk/

Danmarks Edderkopper. http://daim.snm.ku.dk/introduktion-til-danmarks-edderkopper

Danmarks Svampeatlas. http://www.svampeatlas.dk/

Dansk Botanisk Forening. http://botaniskforening.dk/

Dansk Ornitologisk Forening. Atlas III. http://www.dof.dk/fakta-om-fugle/atlas-iii

Dansk Ornitologisk Forening. http://www.dof.dk/

Dansk Sprognævn. https://dsn.dk/

Dathe H.H., A. Taeger & S.M. blank (Eds.). 2001. Entomofauna Germanica 4. Verzeichnis der

Hautflügler Deutschlands. Entomologische Nachrichten und Berichte. Beiheft 7. Dresden.

Davies, L. 1988.

Petrobius lohmanderi

Agrell, 1944, synonymized with

P. maritimus

(Leach, 1809);

with notes on characters for the separation of this species from

P. brevistylis

Carpenter, 1913,

together with records for both species from Danish coasts (Archaeognatha). Entomologiske

Meddelelser 56: 53-60.

de Neergaard, R. 1998. Netvingernes udbredelse i Danmark. Biologisk projektarbejde. Københavns

Zoologiske Museum, Københavns Universitet.

Deichmann, E. 1920. Oversigt over de danske Theridier samt slægten Dictyna. Entomologiske

Meddelelser XIII. København.

Den danske Rødliste. http://bios.au.dk/videnudveksling/til-myndigheder-og-saerligt-

interesserede/redlistframe/

Dickinson, E.C., & J.V. Remsen, Jr. (Eds.). 2013. The Howard and Moore Complete Checklist of the

Birds of the World. 4th. Edition, Vol. 1. Non-passerines. Aves Press.

Dickinson, E.C., & L. Christidis (Eds.). 2014. The Howard and Moore Complete Checklist of the Birds

of the World. 4th. edition Vol. 2. Passerines. Aves Press.

Ditlevsen, H. 1911. Danish freeliving Nematodes. Videnskabelige Meddelelser fra Naturhistorisk

Forening 63: 213-256.

Ditlevsen, H. 1919. Marine free-living nematodes from Danish waters. Videnskabelige Meddelelser

fra Naturhistorisk Forening 70: 147-214.

Douwes, P., J. Abenius, B. Cederberg & U. Wahlstedt. 2012. Nationalnyckeln till Sveriges flora och

fauna. Steklar: Myror-getingar. Hymenoptera: Formicidae-Vespidae. ArtDatabanken, SLU, Uppsala.

Dybbro, T. 1976. De danske ynglefugle udbredelse: Resultaterne af Atlas-projektet, kortlægningen

af Danmarks ynglefugle, 1971-74. Dansk Ornitologisk Forening. København.

Dybbro, T. 1978. Oversigt over Danmarks fugle 1978. Dansk Ornithologisk Forening, København.

Dyntaxa. Svensk taxonomisk databas. https://www.dyntaxa.se/

EF-fuglebeskyttelsesdirektivet.

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/birdsdirective/index_en.htm

EFU - Entomologisk Fagudvalg. 2008. Status over udvalgte arter 2008. Dansk Entomologisk

Forening. https://www.entoweb.dk/def/artsstatus%202008.pdf

Eibye-Jacobsen, D. 2011. Danske havbørsteorme. Upubl.

Eibye-Jacobsen, D. 2011. Danske pighuder. Upubl.

Elliott, W.T. 1926. Danish Myxomycetes contained in the Botanical Museum of the University of

Copenhagen. Botanisk Tidsskrift 39: 357-367. København.

Elven, H. & G. Søli (red.). 2016. Kunnskapsstatus for artsmangfoldet i Norge 2015. Naturhistorisk

museum, Universitetet i Oslo. http://www.artsdatabanken.no/File/2479/Kunnskapsrapport for

artsmangfoldet Norge 2015.

Enckell, P. H. 1980. Kräftdjur. Signum, Lund.

Endrestøl, A. 2013. The Auchenorrhyncha of Denmark (Hemiptera: Fulgoromorpha and

Cicadomorpha). Annales de la Société entomologique de France Vol. 49, No. 2, 181-204.

Engblom, E. 1996. Ephemeroptera, Mayflies. I: Nilsson, A. (ed.). Aquatic Insects of North Europe. A

taxonomic Handbook. Volume 1: 13-53. Apollo Books.

355

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Engelhart, C. 1901-1902. Tillæg til Fortegnelserne over de i Danmark levende Coleoptera.

Entomologiske Meddelelelser. (2. Række). 1 [=6]: 113-228.

Enghoff, H. 1974. Om tusindbenenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser 42: 21-32.

Enghoff, H. 1982. Oversigt over skolopendrenes udbredelse i Danmark. Entomologiske Meddelelser

50: 1-6.

Enghoff, H. 1984. Mejere (Opiliones). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den danske

insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 7-8.

Enghoff, H. 1984. Mosskorpioner (Pseudoscorpiones). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til

studiet af den danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 7.

Enghoff, H. 1984. Springhaler (Collembola). I: Entomologisk Litteratur - En hjælp til studiet af den

danske insektfauna. Entomologiske Meddelelser 51: 15-16.

Enghoff, H. 1987. Vesteuropas insekter. Dansk bearbejdelse af M. Chinery: Collins Guide to the

insects of Britain and Western Europe. Gad.

Enghoff, H. 1988. Operation Opilio 1987 - en undersøgelse af mejere på mure, stakitter o.l. steder i

Danmark. Entomologiske Meddelelser 56: 65-72.

Enghoff, H. & J. Pedersen, 2007. Ny danske mejer:

Odiellus spinosis

(Bosc, 1792) (Opiliones).

Entomologiske Meddelelser 75: 59-63.

Enghoff, H., J. Pedersen, P.F. Thomsen & L. Iversen. 2011. Tusindben, skolopendre og mejere fra

Rødbyhavn og omegn - med fem nye arter for den danske fauna (Diplopoda, Chilopoda, Opiliones).

Entomologiske Meddelelser 79: 3-12.

Enghoff, H., J. Pedersen & S. Toft. 2014. Danske mejere - en fauna i vækst. Entomologiske

Meddelelser 82: 1-12.

Entomologisk Forening. http://www.entomologiskforening.dk/

Esben-Petersen, P. 1909. Ørentviste, Kakerlakker, Græshopper. Danmarks Fauna, bd. 6.

Esben-Petersen, P. 1910. Guldsmede, døgnfluer, slørvinger og copeognather. Danmarks Fauna, bd. 8.

Esben-Petersen, P. 1916. Vårfluer. Danmarks Fauna, bd. 19.

Esben-Petersen, P. 1929. Netvinger og skorpionfluer. Danmarks Fauna, bd. 33.

Esben-Petersen, P. 1933. Tillæg til fortegnelse over Danmarks vaarfluer. Flora og fauna 39: 91.

EUROBATS. Agreement on the Conservation of Populations of European Bats.

http://www.eurobats.org/

Fauna Europaea. http://www.fauna-eu.org/

Fiskeatlas. http://fiskeatlas.ku.dk/

Fjellberg, A. 1998. The Collembola of Fennoscandia and Denmark. Part 1: Poduromorpha. Fauna

Entomologica Scandinavica, bd. 35.

Fjellberg, A. 2007. Checklist of Nordic Collembola.

http://www.collembola.org/publicat/collnord.pdf

Fjellberg, A. 2007. The Collembola of Fennoscandia and Denmark. Part 2: Entomobryomorpha and

Symphypleona. Fauna Entomologica Scandinavica, bd. 42.

Fog, K. 1993. Oplæg til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Miljøministeriet & Skov-

og naturstyrelsen.

Fog, K. 2009. Artsliste - Landsnegle. Upubl.

Fog, K., A. Schmedes & D. Rosenørn de Lasson. 1997. Nordens padder og krybdyr. Gad.

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. 2016. Database over danske svampefund,

administreret af T. Frøslev, J. Heilmann-Clausen, T.S. Jeppesen, C. Lange, T. Læssøe, J.H. Petersen,

U. Søchting & J. Vesterholt. Version 23-02-2016. http://www.svampeatlas.dk

Foreningen til Svampekundskabens Fremme. http://www.svampe.dk

Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2006. Dansk flora. 1. udgave. Gyldendal.

København.

356

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Frederiksen, S., F.N. Rasmussen & O. Seberg (red.). 2012. Dansk flora. 2. udgave. Gyldendal.

København.

Fredshavn, J.R. & R. Ejrnæs. 2009. Naturtilstand i habitatområderne. Beregning af naturtilstand ved

brug af simple indikatorer. Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet.

http://www2.dmu.dk/pub/fr735.pdf

Fretter, V. & A. Graham. 1976-1986. The prosobranch molluscs of Britain and Denmark. Part 1-9.

Journal of Molluscan Studies.

Fuglebeskyttelse.dk. https://www.fuglebeskyttelse.dk/

Fugleognatur.dk. http://www.fugleognatur.dk/

Gaedke, R. & W. Heinicke (Eds.). 1999. Entomofauna Germanica 3. Verzeichnis der Schmetterlinge

Deutschlands. Entomologische Nachrichten und Berichte. Beiheft 5. Dresden.

GBIF. Global biodiversity Information Facility. 2010. Nivå Bay species list, Zealand, Denmark.

http://www.gbif.org/dataset/84ca3ea8-f762-11e1-a439-00145eb45e9a

GBIF. Global Biodiversity Information Facility. http://www.gbif.org/

Gertsson, C.-A. 2001. An annotated checklist of the scale insects (Homoptera: Coccoidea) of

Sweden. Entomologisk Tidskrift 122(3): 123-130.

Gertsson, C.-A. 2003. Aleyrodidae - Mjöllöss.

http://www.sef.nu/download/kataloger/landskapskataloger/Aleyrodoidea_landskapskatalog_2003.pdf

Gertsson, C.-A. 2005. Nya arter och nya landskapsfynd av sköldlöss från Sverige framtill år 2004.

Entomologisk Tidskrift 126(1-2): 35-42. Stockholm.

Gertsson, C.-A. 2007.

Pulvinaria regalis

Canard - en ny skjoldlusart fundet i Danmark (Hemiptera,

Coccoidea). Entomologiske Meddelelser 75: 147-149.

Gertsson, C.-A. 2009.

Diaspidiotus bavaricus

(Lindiger) - en ny skjoldlusart fundet i Danmark

(Hemiptera Coccoidea). Upubl.

Gjelstrup, P. 1978. Oversigt over Danmarks pansermider (Acarina, Oribatei). Entomologiske

Meddelelser 46: 109-121.

Goldberg, I. 2014. Danske mosser. Upubl.

Grell, M.B. 1998. Fuglenes Danmark. G.E.C. Gads Forlag. København.

Grichanov, I. 2009. Dolichopodidae (styltefluer). Upubl.

Grill, C. 1896. Catalogus Coleopterorum Scandinaviæ, Daniæ et Fenniæ.

Grilli, P., R.M. Kristensen & M. Balsamo. 2010. Contribution to the knowledge of freshwater

Gastrotricha from Denmark. Steenstrupia 32 (1): 79-92.

Habitatarter.dk. https://www.habitatarter.dk/index.asp

Habitatdirektivet.

http://ec.europa.eu/environment/nature/legislation/habitatsdirective/index_en.htm

Hagerman, L. 1978. The life-cycle of three species of algae-living ostracods from brackish water.

Ophelia 17(2): 231-237.

Hallas, T. E. & G.W. Yeates, 1972. Tardigrada of the soil and litter of a Danish beech forest,

Pedobiologia, bd.12, pp. 287-304.

Hallas, T.E. 1969. Danmarks tardigrader. Natur og Museum 13 (4).

Hallas, T.E. 1976. Lopper. Natur og Museum 17 (4).

Hallas, T.E. 1978. Fortegnelse over danske mider (Acari). Entomologiske Meddelelser 46: 27-45.

Hammer, P. 1931. Tusindben. Danmarks Fauna, bd. 35.

Hansen M. & P. Jørum. 2014. Fund af biller i Danmark 2012 og 2013 (Coleoptera). Entomologiske

Meddelelser 82: 113-168.

Hansen, H.J. 1884. Arthrogastra Danica: En monographisk fremstilling af de i Danmark levende

Meiere og Mosskorpioner, med bidrag til sidstnævnte Underordens Systematik. Naturhistorisk

tidsskrift. Tredje Række. 14. Bind.

357

MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 751: Spm. om ministeren vil oplyse, hvordan ministeren helt konkret opgør biodiversitet, til miljøministeren



Hansen, H.J. 1884. Fortegnelse over de hidtil i de danske Have fundne Pycnogonider eller

Søspindler. Naturhistorisk Tidsskrift 3. række, bd. 14: 647-652.

Hansen, H.J. 1910. Revideret fortegnelse over Danmarks marine arter af Isopoda, Tanaidacea,

Cumacea, Mysidacea og Euphasiacea. Vidensk. Medd. Dansk Naturh. Foren. 1909 (1910), s. 197-262.

Hansen, H.J. 2007. Ektoparasitter på skarvunger i Danmark med første fund af fluen

Carnus

hemapterus

(Carnidae, Diptera). Flora og fauna 113(2): 31-35.

Hansen, K. (red.). 1981. Dansk feltflora, 1. udgave. København.

Hansen, M. & L. Lyneborg (red.). 2000. Entomologiske Meddelelser. Indeks for Bind 1-67 (1887-

1999). Entomologiske Forening. København.