Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2554656_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-2062
5. april 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 743 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 10. marts 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Rasmus Nordqvist (SF).
Spørgsmål nr. 743 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Er det efter ministerens opfattelse hensigtsmæssigt, lovligt og etisk forsvarligt, hvis der med henblik på
pladsreservation sker omfattende udsætning af garn flere måneder før det egentlige stenbiderfiskeri
starter?”
Svar
Det er på ingen måde hensigtsmæssigt eller foreneligt med en bæredygtig brug af vores fælles ressourcer
og havareal, hvis der sættes garn ud måneder før stenbiderfiskeriet starter med henblik på pladsreser-
./.
vation. Som det fremgår af min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 736 (Alm. del) fra Folketingets
Miljø- og Fødevareudvalg, er der fastsat regler for brug af garnredskaber, der også gælder for fiskeri af
stenbider, men der er derudover ikke fastsat særlig regulering af fiskeriet af stenbider.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vil undersøge mulighederne for at øge bæredygtigheden
i fiskeriet, herunder muligheden for at ændre reglerne på området i forhold til at undgå tab af fiskered-
skaber og uønsket bifangst. Der er allerede afsat ni mio. kr. for perioden 2021-2023 til indsatser mod
marint affald, herunder til opsamling og forebyggelse af mistede og efterladte fiskeredskaber, såkaldte
spøgelsesnet. Midlerne er afsat gennem Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF).
Ministeriet vil desuden gå i dialog med fiskerne om, hvordan vi kan tilrettelægge fiskeriet på en måde,
så der ikke forekommer pladsreservation ved at sætte garn flere måneder i forvejen.
Generelt skal vi have øget vidensgrundlaget om stenbideren, først og fremmest ved at samle den eksi-
sterende viden om artens udbredelse, gydeområder, vandring osv. Et øget vidensgrundlag er en forud-
sætning for, at vi kan træffe informerede beslutninger om kontrol og forvaltning, herunder i forhold til
at sikre en fremtidig bæredygtig forvaltning af bestanden. Ministeret er i gang med at planlægge dette
arbejde.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 733: Spm. om, hvilke bestandsvurderinger der foreligger for stenbider, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Nicolai Højlund
2