Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2555015_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 5. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 730 (MOF alm. del) stillet 8. marts efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 730
”Vil ministeren kommentere problemstillingen beskrevet i pensioneret statsskovrider Niels Juhl
Bundgaards henvendelse fra marts 2022 (MOF alm. del - Bilag 370) og redegøre for, hvilke
overvejelser henvendelsen specifikt giver ministeren anledning til i forhold til hver af de konkret
nævnte problemområder, hhv. biodiversitet, klima, træforsyning i Danmark, beskæftigelse, økonomi,
vildthensyn og dyrevelfærd, grundvandsforurening, friluftshensyn, manglende borgerinddragelse og
hegn? Ministeren bedes endvidere forholde sig konkret til den skitserede "bedre løsning" herunder
oplyse om regeringen vil tage initiativ til at gennemføre en sådan løsning.”
Svar
Naturen er i krise, og urørt skov og naturnationalparker er centrale elementer i indsatsen for bedre
biodiversitet i Danmark, og er derfor en vigtig prioritet for regeringen. Jeg kan henvise til mine
besvarelser af spørgsmål 132 og spørgsmål 312 for så vidt angår biodiversitet og kritik af rødlisten.
I skovene har vi fokus på både lagring og løbende udtag af træ. I de urørte skove vil der blive lagret
mere kulstof i skoven end under en fortsat naturnær skovdrift. Modsat i den dyrkede skov, hvor der
løbende kan udtages træ, som kan have en positiv klimavirkning ved at erstatte fossile brændsler og
energitunge materialer. Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål nr. 44 til L 229 og besvarelse
af spørgsmål 514.
Fra politisk side er vi opmærksomme på den udfordring, som blandt andet savværker står i, når vi
udlægger mere urørt skov i statens skove. For at give branchen mulighed for at tilpasse sig den nye
markedssituation, når der udlægges mere urørt skov i de statslige skove, har aftalepartnerne
(Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet) lyttet til branchen og har besluttet, at
der skal være en overgangsordning. Jeg kan henvise til mine besvarelser af spørgsmål 145 og
spørgsmål 459.
Det gennemsnitlige nettoindtægtstab ved ophør med kommerciel skovdrift i forbindelse med Natur- og
biodiversitetspakken anslået til evigtvarende at være 1.200 kr./ha/år. Gennemsnittet spænder over
store variationer fra skovareal til skovareal. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 440.
Hegnenes funktion i naturnationalparkerne er at holde de store planteædende dyr på
naturnationalparkens område, og ikke at holde mennesker ude eller vildtet fra at bevæge sig frit.
Selvom der er hegn, skal vildtets frie bevægelighed i videst mulige omfang sikres. Jeg kan henvise til
mine besvarelser af spørgsmål 147 og spørgsmål 148.
I forhold til dyrevelfærd gælder det, at når vi sætter dyr ud på statens arealer og sætter hegn op om
området, har vi samtidig et ansvar for at sikre, at dyrene har adgang til tilstrækkelig føde, vand, ly og
læ hele året rundt. Der vil blive ført et proaktivt tilsyn med dyrene, så der løbende sker regulering af
bestanden af de udsatte dyr og deres afkom, så fødegrundlaget i området er tilstrækkeligt. Der bliver
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 730: MFU spm. om ministeren vil kommentere problemstillingen beskrevet i pensioneret statsskovrider Niels Juhl Bundgaards henvendelse fra marts 2022 (MOF alm. del - Bilag 370) og redegøre for, hvilke overvejelser henvendelsen specifikt giver ministeren anledning til i forhold til hver af de konkret nævnte problemområder, hhv. biodiversitet, klima, træforsyning i Danmark, beskæftigelse, økonomi, vildthensyn og dyrevelfærd, grundvandsforurening, friluftshensyn, manglende borgerinddragelse og hegn, til miljøministeren
desuden udarbejdet beredskabsplaner for hvert område med tiltag, der kan sættes i værk, hvis vi for
eksempel får en hård isvinter. Jeg kan henvise til min besvarelse af spørgsmål 150.
Som miljøminister ønsker jeg, at flere danskere kommer ud i naturen. Hvad end det er på hesteryg,
cykelsadel eller i gummistøvler. Grundlæggende tror jeg på, at der er plads til både natur og
mennesker. Jeg kan henvise til min besvarelsen af spørgsmål 197.
Skovene kan bidrage til at sikre vores grundvandsressourcer og forbedre vandmiljøtilstanden generelt.
Det gælder både for urørte skove, produktionsskove og skovrejsningsarealer.
Jeg lytter til alle eksperter, også de der beskæftiger sig med skov og klima. Det gælder f.eks.
Københavns Universitet, som leverer målinger, databehandling, analyser og rapportering om skovenes
kulstofbalancer og øvrige udledninger og optag af drivhusgasser for både Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og Miljøministeriet. Københavns Universitet har udarbejdet en ny rapport om
skovenes CO2-balance som indgår i regeringens samlede klimafremskrivning 2022 (KF22). Rapporten
indeholder de besluttede udlæg af urørt skov op til i alt 75.000 ha urørt i Danmark.
Det skitserede forslag "En bedre løsning" er et langt stykke i tråd med regeringens prioriteter. Vi
udlægger urørt skov for at forbedre biodiversiteten, og vi arbejder samtidig aktivt på at øge det
samlede skovareal i Danmark, herunder arealet med produktionsskov, bl.a. gennem tilskud til privat
skovrejsning, statslig skovrejsning og nu også via Den Danske Klimaskovfond. Vi lægger op til at gøre
12 procent af skovarealet i Danmark urørt, inklusive den skov, der lægges urørt i
naturnationalparkerne. Der er plads til både urørt skov og produktionsskov i Danmark, og vi skal have
begge dele. Det er også afspejlet i Naturstyrelsens nye vision, at der både vil være naturnær skovdrift
og urørt skov.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2