Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr.
Den 5. april 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 725 (MOF alm. del) stillet 8. marts efter ønske fra Pia
Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 725
”Vil ministeren svare konkret på, som tydeligt spurgt om i MOF alm. del - spm. 585, om der vil blive
skabt mindre biodiversitet, hvis man tilskudsfordrer de udsatte græssere i de kommende
naturnationalparker, når føden er knap, fremfor at tage dyrene ud fra områderne, og samtidig svare
på, hvorfor ministeren henviser til i MOF alm. del - spm. 339, hvor svaret ikke fremgår?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”Det sikres gennem proaktive forvaltningsplaner, at antallet af planteædende pattedyr svarer til den
tilgængelig føde, således at tilskudsfodring som udgangspunkt ikke vil være nødvendigt. I tilfælde af at
fødegrundlaget akut bliver utilgængeligt for dyrene – f.eks. som følge af dyb sne - vil både
tilskudsfodring og muligheden for at tage dyr ud af naturnationalparken være mulige tiltag, i henhold
til den udarbejdede beredskabsplan. Når der som udgangspunkt arbejdes på at forvalte uden
tilskudsfordring, sker det ud fra et ønske om at fastholde en så naturlig fødesøgningsadfærd hos
dyrene som muligt. Det er Naturstyrelsens erfaring, at jævnlig tilskudsfodring har markant negativ
betydning for dyrenes fødesøgningsadfærd, da de generelt bliver mere passive i deres fødesøgning.
Naturstyrelsen har ikke tilstrækkeligt erfaringsgrundlag til at vurdere forskellen i
biodiversitetseffekten, men styrelsens forskningsbaserede myndighedsbetjening anbefaler, at de
helårsgræssende dyr ikke bør tilskudsfordres af hensyn til dynamikken i økosystemet og den
medfølgende biodiversitet. Der henvises i øvrigt til MOF spørgsmål nr. 506.”
Jeg er i øvrigt ikke enig i, at jeg ikke svarede på spørgsmålet ved at henvise til min besvarelse af
spørgsmål 339. I mit svar på spørgsmål 339 skriver jeg følgende:
” (…) desuden beskrives det, at man
får den bedste tilnærmelse af det naturlige græsningstryk i naturpleje ved at praktisere
helårsgræsninger med det antal dyr, som kan klare sig igennem vinteren uden tilskudsfodring.”
Præmissen for spørgsmål 339 var, at dyrene skulle græsse i bund, hvorfor jeg i mit svar redegjorde for,
hvorfor dette ikke er korrekt. Jeg henviste derfor til 339, da det af svaret netop fremgår, at man opnår
den bedste biodiversitet ved at opnå det tilnærmelsesvist mest naturlige græsningstryk og at dette
opnås ved at udsætte den mængde græssere, der kan klare sig uden tilskudsfoder. Skulle der opstå
situationer, hvor den tilgængelige føde er for knap i forhold til antallet af dyr, henviser jeg til
Naturstyrelsens redegørelse ovenfor.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk