Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2552711_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 168
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødev areudvalg
Ch r istiansborg
1 240 København K
Den 2 1 . december 2021
H erm ed sendes besv arelse a f spørgsm ål nr. 1 68 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødev areudv alg
h a r stillet t il m inisteren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1 5. nov ember 2021. Spørgsmålet er stillet
eft er øn ske fra Er ling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 168 (Al m. del ) fra Fol ketingets Miljø- og Fødev areudvalg
” V il m inisteren kom mentere de i m ail fra foreningen ”Stop v anrøgt af dy r bag h egn” rejste spørgsmål og
pr oblemstillinger, og m inisteren sv are på, hvilke initiativer m inisteren vil t age? Der h envises t il MOF
a lm . del – bilag 86.”
Sv ar
H env endelsen fra foreningen Stop v anrøgt a f dy r bag h egn v edrører dy revelfærdslov ens § 2 0 a, som
om handler muligheden for at dispensere fra lov ens § 3 og § 9 , st k. 1-2, om fodring og vanding mv. og
t ilsy n for så v idt angår bestemte dy rehold, der udsættes i en n aturnationalpark. Foreningen anfører, at
der i for h old t il de dy r, der u dsæ ttes i de kom m ende naturnationalparker, dispenseres fra
dy revelfærdslov ens tilsynsforpligtelse, så dy rene ikke har krav på daglige tilsyn på individniveau, m en
jæ vnlige t ilsyn på bestandsniveau. Det a n føres en dv idere, a t dy revelfærdslov ens § 2 om forsv arlig
beh andling af dy r m ere eller m indre er sat u d af kraft.
Jeg a nerkender den bekymring, som foreningen Stop v anrøgt af dy r bag hegn rejser i h envendelsen, og
jeg har stor forståelse for, a t foreningen gerne v il sikre sig, at dy r i de kom mende naturnationalparker
t il enhver t id h ar det g odt. Jeg m ener samtidig, a t dy revelfærdslov ens § 2 0 a g iver m ulighed for stille de
r igtige v ilkår og betingelser om de forhold, der skal v ære og efterleves i naturnationalparkerne, så dy rene
ka n h oldes der på forsvarlig v is. Når naturnationalparkerne bliver etableret, v il dy rebestandene blive
fu lgt t æ t. Det g æ lder bå de i for hold t il dy renes v elfæ rd og der es in dv irkning på biodiv ersiteten.
Ev entuelle dispensationer fra dy revelfærdslov ens § 3 og § 9 , stk. 1 -2, v il, som anført ov enfor, blive givet
a f Fødev arestyrelsen på bestemte v ilkår og bet ingelser, og det v il blive kontrolleret, a t disse v ilkår
ov erholdes. Der m å ikke blive tale om , at dy r sulter. Der skal v ære planer for, hvordan bestandene skal
r eguleres, og hv ordan der skal a geres, hvis der opstår situationer m ed fødemangel på arealerne.
Til brug for besvarelsen a f spørgsmålet h ar jeg desuden indhentet en u dtalelse fra Fødev arestyrelsen,
der h ar oplyst følgende:
” Der g æ lder et a n sv ar for de dy r, der udsæ ttes i en n a turnationalpark, og som h oldes u nder hegn.
Lov g ivningen om n aturnationalparker, h erunder bestemmelsen i dy revelfærdslov ens § 2 0 a , giver ikke
Mi ni steriet for Fødevarer, Landb rug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1 216 Køb enhavn K
Tl f . 38 1 0 60 00 • CV R 4195601 1 • EAN 579800088001 6 • fvm@f vm.dk • www.fvm.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 716: Spm. om kommentar til materialet fra Grete Liv Andersen, Hillerød, om naturnationalparker – dyrevelfærd eller vanrøgt, til miljøministeren
m ulighed for at dispensere fra dy revelfærdslovens § 2 om , a t dy r er levende v æsener og skal behandles
for sv arligt og beskyttes bedst m uligt m od sm erte, lidelse, angst, v arigt m en og v æsentlig u lempe.
Dy r evelfæ rdslov ens § 2 0 a g iver m ulighed for at dispensere fra dy revelfærdslov ens § 3 og § 9, stk. 1 -2,
som om handler h enholdsvis fodring og v anding mv. og t ilsy n. Dispensationen kan g ives t il bestemte
dy rehold, der u dsæ ttes i n aturnationalparker og dy renes a fkom . En ev entuel dispensation kan alene
g iv es på best emte v ilkår og bet ingelser. H erunder v il der blandt andet blive st illet krav til arealets
beska ffenhed og dy renes r obusthed sa m t v ilkår om t ilsy n, f.eks. a t tilsynet udføres af kom petent
per sonale m ed kendskab t il de r elevante dy rearters a dfær d, huldscoring m v. En dispensation i m edfør
a f dy revelfærdslov ens § 2 0 a , g iv er m ulighed for , a t der ka n før es jævnligt t ilsy n m ed dy rene på
best andsniveau fr emfor på individniveau. Der er endvidere m ulighed for at dispensere fr a kravet i
bekendtgørelse om dy revelfærdsmæssige m indstekrav t il h old a f h este, om a t a lle h este skal tilses
da g ligt. Tilsy net skal dog st adig sikre, at dy r, der er sy ge eller t ilskadekomne, opdages t ids n ok til, at de
a flives uden u nødigt ophold, hv is det v il v ære u forsvarligt at la de dy rene lev e u den passende behandling
eller pleje. Tilsy net skal kunne sikre, at dy renes v elfærd ikke kom prom itteres. Det t e gælder for det
enkelte dy r og ka n ikke v æ re en g en nemsnitsbetragtning, som a n ført i det t æ nkte eksem pel 2 i
h env endelsen.
Som det endvidere fremgår af miljøm inisterens besvarelser a f 25. maj 2021 a f spørgsmål nr. 46 og 47
(MOF L 2 2 9), så v il der, i forbindelse m ed en dispensation efter dy revelfærdslov ens § 2 0 a t il a t udføre
jæ vnligt t ilsyn på best andsniveau i de kom m ende n a turnati onalparker, bliv e st illet v ilkår om en
m inimumsfrekvens for tilsynet m ed kreaturer og heste i perioder m ed risiko for fødem angel . Endv idere
v il der skulle stilles vilkår om en minimumsfrekvens for h este i en ev entuel folingssæson inklusiv den
sidst e m åned a f drægtighedsperioden. V ed en sådan m inimumsfrekvens forstås, at tilsy n udføres hver
a nden dag eller hy ppigere.
I for h old t il de eksempler, som foreningen har a nført i h envendelsen, kan det oplyses, at det v il v ære en
konkret v urdering, om t ilsynet m ed dy rene h ar v æret t ilstrækkeligt, h erunder om v ilkårene for en
dispensation er ov erholdt. Der v il a ldrig blive t ale om g ennemsnitlige h uldvurderinger, idet der skal
t a ges h ensyn til de sv ageste dy r i flokken. Er der dy r, der er for m agre, kan det således ikk e opv ejes af,
a t h ov edparten a f dy rene er i passende h uld. Skulle det u lykkeligvis ske, at dy r lider ov erlast, uanset om
det sky ldes m anglende t ilsy n, v il det v ære en konkret vurdering i den en kelte sag, om der er grundlag
for st rafforfølgning. I sidste en de er det dom stolene, der a fgør, om der er sket en ov ertrædelse af
dy revelfærdslov en, h erunder lovens § 2 . Det bemærkes endv idere, a t tilsidesæ ttelse a f et vilkår for en
dispensation kan straffes m ed bøde, og at en dispensation v il kunne t ilbagekaldes, når sæ rlige forhold
t a ler h erfor.”
Ra sm us Pr ehn
/
Pa olo Dr ost by
2