Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 335
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-4227
Den 4. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 335 (MOF alm. del) stillet 16. december 2021 efter ønske
fra Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 335
”Vil
ministeren henvendelsen fra Foreningen stop vanrøgt af dyr bag hegn om dyrevelfærden i
naturnationalparker, herunder specifikt de to vedlagte notater fra advokatfirmaet Ret & Råd?”
Svar
Jeg har anmodet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om bidrag til besvarelse af
spørgsmålet. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har indhentet bidrag fra
Fødevarestyrelsen, der kan oplyse følgende:
”De nævnte notater fra Ret & Råd Advokater vedrører
dyrevelfærdslovens § 2 om forsvarlig behandling
af dyr og lovens § 20 a, som giver mulighed for dispensation efter lovens § 3 og § 9, stk. 1 og 2, om bl.a.
fodring og vanding mv. af dyr og tilsyn for så vidt angår bestemte dyrehold, der udsættes i en
naturnationalpark. Det anføres bl.a. i notaterne, at en eventuel dispensation fra dyrevelfærdslovens § 3
og § 9, stk. 1-2, ikke vil sikre den fornødne opmærksomhed på det enkelte dyr, og at det ikke vil være
en overtrædelse af lovens § 2, hvis et dyr lider, og den ansvarlige ikke er opmærksom herpå, uden at
det kan bebrejdes den pågældende.
Fødevarestyrelsen kan hertil oplyse, at det fremgår af dyrevelfærdslovens § 2, at dyr er levende
væsener og skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén
og væsentlig ulempe. Dyrevelfærdslovens § 2 retter sig mod enhver, og ikke alene mod dem, der holder
dyr. Bestemmelsen fastsætter den generelle norm for forsvarlig behandling af dyr, og
dyrvelfærdslovens øvrige bestemmelser skal alle ses i lyset af § 2.
Visse bestemmelser i dyrevelfærdsloven retter sig mod den, der holder dyr. Dette er bl.a. tilfældet for
så vidt angår lovens § 3, som omhandler fodring, vandring, pasning m.v. af dyr, samt § 9, som
omhandler tilsyn. Det fremgår af dyrevelfærdslovens § 9, stk. 1, at dyr skal tilses dagligt. Efter § 9, stk.
2, gælder dette krav ikke fritgående dyr på græs eller lignende, dog skal dyrene tilses jævnligt. Heste og
kalve (der holdes som landbrugsdyr) skal dog tilses dagligt, jf. reglerne i bekendtgørelse om
dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste
1
og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige
mindstekrav til hold af kvæg
2
.
En dispensation efter dyrevelfærdslovens § 20 a kan gives til bestemte dyrehold, der udsættes i en
naturnationalpark, og dyrenes afkom. Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan tillades et tilsyn på
1
2
Bekendtgørelse nr. 1746 af 30. november 2020
Bekendtgørelse nr. 1743 af 30. november 2020
Miljøministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mim.dk