Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-2955
Den 31. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 711 (MOF alm. del) stillet 4. marts 2022 efter ønske fra
Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 711
”Vil ministeren redegøre for, hvad det vil koste at indføre spildevandsrensning på alle spildevands-
anlæg i Danmark, på samme måde, som man har gjort med forsøget ”Less is more” i Slagelse?”
Svar
Evalueringsrapporten fra forsøget ”Less is More” estimerer, at det vil koste 0,66 øre om året pr. m3 på
Slagelse Renseanlæg at rense spildevandet som i forsøget. Udgiften vil dog svinge fra anlæg til anlæg
afhængig af størrelse. Slagelse Renseanlæg er et af de større anlæg. Det må påregnes, at udgifterne pr.
m3 vil være betydeligt større på de mindre anlæg.
Miljøministeriet har ikke foretaget en konkret beregning. Slagelse Kommune oplyser, at de på
baggrund af ”Less is More” projektet vurderer, at en samlet udgift vil være godt 30 milliarder kr. i
investeringer på landsplan. Det svarer, med en estimeret levetid på 15 år og driftsudgifter, til en årlig
udgift for forbrugerne på mere end 2 milliarder kr. Det vil medføre en gennemsnitlig stigning i
vandtaksterne for en husstand på mere end 500 kr. om året. Prisen vil være en del lavere i
bykommuner og flere gange højere i landkommuner med mange mindre renseanlæg.
Dertil skal tages i betragtning, at de rensemetoder, der er anvendt i forsøget, ikke vil rense for alle
miljøfarlige stoffer.
Lea Wermelin
/
Kristian Baden Dambo-Korch
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk