Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2551694_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 119
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021-1647
Den 29. november 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 119 (MOF alm. del) stillet 1. november efter ønske fra
Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 119
”Kan ministeren oplyse, hvad processen er for borgerinddragelsen i forbindelse med udpegningen af
de nye naturnationalparker, og kan ministeren oplyse, hvordan man har sikret, at alle borgere har fået
mulighed for at bidrage med viden til udpegningen af naturnationalparkerne?”
Svar
Til arbejdet med forberedelse af naturnationalparker er der nedsat en arbejdsgruppe for interessenter,
som består af repræsentanter fra Danmarks Cykle Union, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jæger-
forbund, Danmarks Nationalparker, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Sportsfiskerfor-
bund, Danske Gymnastik og Idrætsforeninger, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Orienteringsfor-
bund, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Ride Forbund, Dansk Skovforening, De Unge Biodiversi-
tets-ambassadører, Det Grønne Kontaktudvalg, Den Danske Dyrlægeforening, DOSO, Dyrenes Beskyt-
telse, Friluftsrådet, Landbrug & Fødevarer, Spejderne, Verdens Skove og WWF Verdensnaturfonden.
Derudover er der nedsat en videnskabelig arbejdsgruppe, som består af Formand for Det Dyreetiske
Råd Bengt Holst, Professor Carsten Rahbek, Lektor Hans Henrik Bruun, Professor Henrik Vejre, Lek-
tor Jacob Heilmann Clausen, Professor Jens Christian Svenning, Professor Margit Bak Jensen, Profes-
sor Peter Sandøe, Seniorforsker Rasmus Ejrnæs, Seniorrådgiver Rita Merete Buttenschøn og Lektor
Stine Krøijer.
Der er indtil videre udvalgt fem områder, hvor der kan etableres naturnationalparker. Det drejer sig
om Fussingø og Gribskov, der blev besluttet i juni 2020 samt Tranum, Stråsø og Almindingen, der blev
besluttet i maj 2021 som led i udmøntningen af natur- og biodiversitetspakken.
Sideløbende med processen for forberedelse af de første naturnationalparker, er der igangsat en proces
for udvælgelse af de næste naturnationalparker. Der blev afholdt en virtuel faglig konference om de
kommende naturnationalparker d. 8. juni 2021, hvor alle havde mulighed for at deltage. Med konfe-
rencen blev der belyst formål og perspektiver, men også bekymringer og spørgsmål ved naturnational-
parker for at give en bedre fælles forståelse for konceptet i den videre proces med udvælgelse af de
kommende naturnationalparker.
Samtidig blev der åbnet op for en kortløsning på Naturstyrelsens hjemmeside med mulighed for at
indsende forslag til placering af kommende naturnationalparker. På baggrund af knap 200 forslag har
Miljøministeriet udarbejdet en bruttoliste over mulige områder til placering af kommende op til ti na-
turnationalparker.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 706: Spm. om den lokale inddragelse i forbindelse med udpegning af naturnationalparker, og hvorfor ministeren ikke vil gentage processen omkring udpegning af nationalparker og i stedet først vil inddrage lokale interessenter efter en udpegningen, til miljøministeren
Der er afholdt lokale offentlige naturvandringer i områderne på bruttolisten i uge 44-46 2021, hvor der
var plads til lokal debat og lokale input. Miljøministeriet samler tilbagemeldinger fra bl.a. forskere, in-
teressenter, kommuner og lokale naturvandringer, som vil indgå i det videre arbejde frem mod den po-
litiske beslutning i aftalekredsen bag natur- og biodiversitetspakken (regeringen, SF, Radikale Venstre,
Enhedslisten og Alternativet) om udvælgelse af op til ti naturnationalparker.
Der bliver nedsat lokale projektgrupper for hver naturnationalpark, og disse vil blive inddraget lø-
bende med henblik på at bidrage til at finde gode lokale løsninger. Efter udvælgelsen vil Naturstyrelsen
desuden udarbejde projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for kommende naturnationalparker,
hvorefter både lokale projektgrupper og nationale følgegrupper drøfter dem, planerne revideres, og de
så forelægges politisk til drøftelse og godkendelse. Herefter vil planerne blive sendt i offentlig høring,
hvor alle - borgere, kommuner og organisationer - kan komme med deres kommentarer.
Vigtigheden af inddragelse af offentligheden, herunder i forbindelse med projektbeskrivelser og for-
valtningsplaner fremgår desuden af lovgivningen, der blev vedtaget i Folketinget.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2