Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2550799_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 29. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 701 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 701 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for, hvilke helt konkrete forskelle på henholdsvis katte og mink som ligger til
grund for, at ministeren på den ene side finder det ”helt uhørt og totalt uacceptabelt, hvis katte bures
permanent inde i små bure”, mens han på den anden side tilsyneladende er klar til at stå på mål for, at
det igen bliver tilladt at indespærre mink i små bure, såfremt det anses for folkesundhedsmæssigt for-
svarligt? Der henvises til artiklen ”Hjælp på vej til katte i bur”, Ekstra Bladet, den 9. januar 2022."
Svar
Det fremgår af dyrevelfærdsloven, at enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de behandles omsorgs-
fuldt. Af dyrevelfærdslovens generelle regler om forsvarlig behandling af dyr fremgår blandt andet, at
opholdsrum eller opholdsarealer, hvor dyr holdes, skal indrettes på en sådan måde, at dyrets behov til-
godeses.
Dyr har forskellige behov for opholdsrum og opholdsarealer. Det er efter min opfattelse ikke i overens-
stemmelse med dyrevelfærdsloven at bure katte ind i små bure. Finder det sted, skal det stoppes.
Det følger bl.a. af dyrevelfærdsloven, at katte skal behandles omsorgsfuldt, og at de opholdsrum- og
arealer, hvor katte holdes, skal kunne tilgodese deres behov. Det gør små bure ikke. Derfor vil jeg ud-
stede en ny bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af katte.
I forhold til hold af mink er der allerede en bekendtgørelse for pelsdyr, der fastsætter krav til pasning,
tilsyn, bygninger, miljøberigelse, størrelse på opholdsrum og arealer.
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk