Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-2852
Den 28. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 700 (MOF alm. del) stillet 1. marts 2022 efter ønske fra
Susanne Zimmer (FG).
Spørgsmål nr. 700
”Vil ministeren redegøre for de miljømæssige konsekvenser af minkproduktion, som den foregik i
Danmark frem til 2020?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for mit ministerium, som oplyser, at:
”Ministeriet antager, at der med miljømæssige konsekvenser henvises til emissioner af ammoniak fra
stald og anlæg, udvaskning af kvælstof og fosfor samt ammoniakemissioner ved udbring af minkgylle
på arealerne samt støj og lugt.
Ammoniakemissioner fra minkstalde og -gødningslagre er i tabel 1 angivet for perioden 2015 til 2020 i
kiloton (kt). Tallene bygger på de officielle emissionsopgørelser, som Århus Universitet udarbejder og
indberetter til EU på vegne af Danmark. For at sætte udledningens størrelse i perspektiv, er det angivet
i tabellen, hvor meget ammoniakemissionen fra stald og lager i det givne år udgør af Danmarks totale
udledning.
Tabel 1. Ammoniakemissioner fra danske mink (stald og lager) i perioden 2015 - 2020
Emissioner
fra stald og
lager, kt.
Andel af
DK’s totale
emissioner,
%.
2015
6,19
2016
5,99
2017
6,37
2018
5,83
2019
4,55
2020
4,10
8
8
8
7
6
5
Emissionerne angivet i tabel 1 for 2020 skal naturligvis ses i lyset af, at minkproduktionen blev lukket
ned i løbet af november måned.
Hvad angår udvaskning af kvælstof og fosfor samt ammoniakemissioner i forbindelse med
udbringning af minkgylle, har det desværre ikke været muligt at udarbejde et svar inden for fristen.
Det forventes, at spørgsmålet kan besvares endeligt snarest muligt.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk