Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 3. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har
stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 6. oktober 2021. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 7 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Enhedslisten savner stadig, at organisationen Landbrug & Fødevarer fremlægger dokumentation for
påståede tab af 14.000 arbejdspladser ved gennemførelse af regeringens forslag til landbrugsaftale. Kan
regeringen fremlægge beregninger for de tabte arbejdspladser Landbrug & Fødevarer antog som følge
af regeringens forslag til landbrugsaftale? Kan regeringen ud fra samme kriterier i første spørgsmål be-
regne beskæftigelseseffekt af den indgåede landbrugsaftale?”
Svar
Regeringen fremlagde den 28. april 2021 sit oplæg til landbrugsforhandlingerne.
Efterfølgende har det i flere medier fremgået, at Landbrug & Fødevarer har vurderet, at regeringens
oplæg ville medføre tab af omkring 14.000 arbejdspladser. Der er i den forbindelse henvist til et notat
fra august 2021 fra SEGES om regeringsoplæggets konsekvenser for landbruget, der er tilgængelig på
Altingets hjemmeside
1
. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har ikke modtaget de bagvedlig-
gende beregninger.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at Landbrug & Fødevarers beregninger af kon-
sekvenser ved regeringens oplæg bygger på en række fejlagtige forudsætninger.
Beregningerne bygger bl.a. på, at vandmiljøindsatsen skulle leveres gennem den nuværende regulering.
Beregningerne tager således ikke højde for, at regeringen lagde op til, at der udvikles en ny og mere
omkostningseffektiv reguleringsmodel på kvælstofområdet. Forslaget om en ny reguleringsmodel byg-
ger bl.a. på Landbrug & Fødevarers egne forslag. Da der i beregningerne ikke er taget højde for forvent-
ningerne til øget omkostningseffektivitet ved den nye reguleringsmodel, overvurderer Landbrug & Fø-
devarer konsekvenserne ved en øget kvælstofindsats.
Dertil kommer, at det i Landbrug & Fødevarers beregninger indgår, at de erhvervsøkonomiske konse-
kvenser – og en deraf følgende stigning i konkurstruede bedrifter – ville føre til en væsentlig reduktion
1
Baggrundsnotat - Konsekvenser af grøn omstilling - Hele landet.pdf (altinget.dk)
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K