Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1609
Den 28. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 699 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 699 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, hvilke konkrete regulatoriske tiltag ministeren forventer at implementere med
henblik på at fremme anbefalingerne fra Nordic Nutrition Recommendations 2022 i Danmark?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Nordic Nutrition Recommendations (NNR)
bruges som basis både for det nordiske nøglehulsmærke
og kostrådene.
Når den nye udgave udkommer, vil Fødevarestyrelsen foretage en vurdering af, hvad det
giver anledning til, næste gang kostrådene skal justeres.
I forhold til ændringer i Nøglehulsmærkets kriterier, er det dog en drøftelse, der kommer til at foregå i
den nordiske gruppe bag Nøglehulsmærket. Den nordiske gruppe består af myndighederne i Danmark,
Sverige, Norge og Island. Mærket er et statskontrolleret ernæringsmærke, som hjælper borgerne i Dan-
mark, Sverige, Norge og Island med at vælge sundere, herunder spare på fedt, salt og sukker og efter-
spørge kostfibre og fuldkorn.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K