Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2553770_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1609
Den 28. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 696 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 1. marts 2022. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 696 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Vil ministeren redegøre for Danmarks prioriteter og de øvrige nordiske landes positioner i forbindelse
med udarbejdelsen af de kommende Nordic Nutrition Recommendations 2022?
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har
oplyst følgende:
”Der er på nuværende tidspunkt ikke et tilstrækkeligt grundlag til, at kunne redegøre for Danmarks eller
øvrige nordiske landes prioriteter i forbindelse med udarbejdelsen af de kommende Nordic Nutrition
Recommendations (NNR). Det skyldes, at det videnskabelige arbejde som skal ligge til grund for de
kommende anbefalinger stadig er i gang. Lanceringen af NNR 2022 forventes at blive forsinket til juni
2023. Det forventes dog, at de øvrige nordiske lande, ligesom Danmark, fortsat vil lade NNR indgå i det
videnskabelige grundlag for deres officielle kostråd og anbefalinger.
NNR udgør det videnskabelige grundlag for nationale ernæringsanbefalinger og kostråd i Danmark, Fin-
land, Island, Norge og Sverige. Arbejdet med NNR er resultatet af et mangeårigt videnskabeligt nordisk
samarbejde i regi af Nordisk Ministerråd.
Arbejdet med at formulere nationale kostråd vil fortsat være et nationalt anliggende.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk