Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2550228_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 28. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 690 (MOF alm. del) stillet 28. februar efter ønske fra
Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 690
”I flere kommentarer i høringsnotat af 21. december 2018 over udkast til Driftsplan for Naturstyrelsen
Thy skrev Naturstyrelsen (bl.a. på s. 4) følgende: “De forvaltningsmæssige erfaringer med ”rewilding”
herunder helårsgræsning uden tilskudsfodring er begrænsede under danske/skandinaviske forhold, og
forvaltningsmetoden kan være vanskelig at realisere uden at komme i konflikt med såvel praktiske
forhold, som direktivbundne målsætninger for natur, hensynet til friluftslivet, samt juridiske og etiske
krav til hold af dyr under hegn. Naturstyrelsen arbejder for at iværksætte demonstrationsprojekter for
at få yderligere viden på området. Det vil blive vurderet på landsplan, hvor det vil være mest
hensigtsmæssigt at gennemføre sådanne projekter. Det kan i den sammenhæng tilføjes, at
naturtilstanden på de lysåbne habitatnaturtyper på statens arealer i Thy jf. NOVANA-kortlægning
2014, i vidt omfang er god under den nuværende forvaltning.” Vil ministeren oplyse, hvorvidt der er
sket forringelser af naturtilstanden på de lysåbne habitatnaturtyper på statsarealerne i Thy, siden
NOVANA-kortlægning 2014 og i givet fald nærmere redegøre herfor? Ministeren anmodes endvidere
om at oplyse, hvorvidt der siden december 2018 er fremkommet nye forvaltningsmæssige
danske/skandinaviske konkrete erfaringer med ”rewilding” og i givet fald redegøre nærmere for disse,
herunder også om de har en sådan karakter, at det vil være forsvarligt og hensigtsmæssigt at udsætte
dyr til helårsgræsning uden tilskudsfodring i de områder, hvor de op til 15 naturnationalparker
etableres, herunder på statens arealer i Thy?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser at:
”De senest reviderede basisanalyser fra Miljøstyrelsen for de 13 Natura 2000 områder, som overlapper
med de arealer Naturstyrelsen forvalter i Thy og den vestlige del af Hanherred, er alle omfattet af den
omtalte driftsplan for Naturstyrelsen Thy for perioden 2022-2037. I disse reviderede basisanalyser
beskriver Miljøstyrelsen blandt andet status og udvikling af naturtilstanden på de lysåbne
habitatnaturtyper. Naturtilstanden på de statsejede lysåbne habitatnaturtyper vurderes generelt som
værende god, men i flere af områderne beskrives tilgroning med høj græs- og urtevegetation og
vedplanter, herunder invasive arter, som en eksisterende eller mulig trussel mod naturtilstanden.
Som eksempel kan nævnes basisanalysen for det overvejende statsejede Natura 2000-område
Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø. Området har et areal på 6.440 ha,
hvoraf en stor del udgøres af lysåbne habitatnaturtyper. Miljøstyrelsen vurderer, at naturtilstanden
langt overvejende er god for de lysåbne naturtyper, og overordnet set er kun en mindre del af
naturarealerne i moderat tilstand. Miljøstyrelsen vurderer endvidere, at andelen af arealer i
moderat/ringe tilstand er steget ca. 6 % mellem de to seneste kortlægninger, mens arealet i god/høj
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
 MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 690: MFU spm. om, hvorvidt der er sket forringelser af naturtilstanden på de lysåbne habitatnaturtyper på statsarealerne i Thy, siden NOVANA-kortlægning 2014 og i givet fald nærmere redegøre herfor, til miljøministeren
tilstand er faldet marginalt. Tilgroning med middel og høj græs- og urtevegetation samt forekomst af
vedplanter og invasive arter er sammen med et ringe artsindhold på en del af arealerne, afgørende
parametre for, at der stadig er arealer i moderat/ringe tilstand i området.
Der er siden 2018 kommet en længere række rapporter og anbefalinger vedr. rewilding og
skovgræsning. Naturstyrelsen har ikke et samlet overblik over alle danske/skandinaviske konkrete
erfaringer, men et udvalg af de væsentligste danske publikationer findes nedenfor.
Fløjgaard, C., Buttenschøn, R.M., Byriel, F.B., Clausen, K.K., Gottlieb, L., Kanstrup, N.,
Strandberg, B. & Ejrnæs, R. 2021. Biodiversitetseffekter af rewilding. Aarhus Universitet, DCE –
Nationalt Center for Miljø og Energi, 124 s. - Videnskabelig rapport nr. 425
Anders Barfod, Hans Henrik Bruun, Preben Clausen, Lars Dinesen, Sara Egemose, Rasmus Ejrnæs,
Camilla Fløjgaard, Jacob Heilmann-Clausen, Theis Kragh, Anders Højgård Petersen, Carsten Rahbek,
Eva Roth, Karsten Raulund-Rasmussen, Jesper Sølver Schou, Jens-Christian Svenning & Martin
Søndergaard (2020). Genopretning af biodiversitet og økosystemer i Danmark. Det danske IPBES-
samarbejde: Aarhus, København, Roskilde og Syddansk Universitet samt DTU Aqua.
Møller, P. F., Heilmann-Clausen, J., Johannsen, V. K., Buttenschøn, R. M., Schmidt, I. K., Rahbek, C.,
Bruun, H. H., & Ejrnæs, R. (2018). Anbefalinger vedrørende omstilling og forvaltning af skov til
biodiversitetsformål: Udarbejdet for Naturstyrelsen. GEUS. Danmarks og Grønlands Geologiske
Undersøgelse Rapport Bind 2018 Nr. 28
Rita Merete Buttenschøn og Lasse Gottlieb (2019): Skovgræsning med
biodiversitetsformål. IGN Rapport, september 2019, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning,
Frederiksberg. 78 s. ill.
De tre førstnævnte publikationer er udarbejdet i et bredt forskersamarbejde mellem bl.a. Aarhus og
Københavns Universiteter, og alle ovenstående publikationer anbefaler helårsgræsning uden
tilskudsfodring.
Det bemærkes afslutningsvist, at udviklingen i de kommende naturnationalparker løbende vil blive
overvåget – både fsv. angår friluftsliv, dyrevelfærd, fortidsminder og biodiversitet "
Jeg kan i forlængelse heraf nævne, at Naturstyrelsen i projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen for
hver naturnationalpark laver en vurdering af områdernes bæreevne, hvor der blandt andet tages højde
for områdernes skovdække og det naturgivne fødegrundlag. Antallet af dyr, der udsættes i områderne,
tilpasses og justeres løbende på den baggrund så vel som på baggrund af det proaktive tilsyn med
dyrene. Der vil desuden være en gradvis bestandsopbygning i områderne, så startbestanden vil være
lavere end den bestand, området forventes at kunne bære.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2