Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2549448_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
25. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 687 (MOF alm. del) stillet 28. februar 2022 efter ønske
fra Rasmus Nordqvist (SF) og Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 687
”Vil ministeren redegøre for, hvilke nationale og internationale interesser med hensyn til
naturbeskyttelse, fredninger, miljø og landskab, der er gældende i det ønskede byzone-område, som
har været på tale til et nyt DSB-togværksted ved Næstved?”
Svar
Det kan indledningsvis oplyses, at kommunen har ansvaret for, at kommunens fysiske planlægning
overholder gældende ret, herunder lovgivning vedr. nationale og internationale interesser vedr.
naturbeskyttelse, fredninger, miljø og landskab. Det indebærer bl.a., at kommunen har ansvaret for
miljøvurdering af kommunens plangrundlag for anlægsprojekter i kommunen, imens Miljøstyrelsen
har ansvaret for miljøvurdering af et konkret anlægsprojekt, hvis staten er bygherre.
Indenrigs- og Boligministeriet har oplyst, at der i forbindelse med erhvervsministerens tilladelse efter
planlovens § 11, a stk. 9 fra den 29. juni 2020 til at planlægge for byzone på det pågældende areal blev
oplyst, at projektet ikke vurderes at være i strid med de nationale landskabs- og natur og
miljøinteresser. Derudover fremgår det af tilladelsen, at projektet uafhængigt af tilladelsen vil blive
miljøvurderet.
Miljøstyrelsen har den 16. marts 2022 oplyst følgende om planen for et DSB-togværksted i Næstved:
”Efter det tidligere plangrundlag for området blev erklæret ugyldigt af Planklagenævnet den 23.
december 2021 (under henvisning til manglende behovsredegørelse for at inddrage nye arealer til
byvækst), har Næstved Kommune påbegyndt arbejdet med at tilvejebringe et nyt plangrundlag for
området. Kommunen har som led i den igangværende miljøvurdering af plangrundlaget pr. 2. februar
2021 identificeret følgende internationale og nationale interesser i området:
Bygge og beskyttelseslinjer (skov og å-beskyttelse efter Naturbeskyttelsesloven)
Beskyttede naturtyper (sø og vandløb efter Naturbeskyttelsesloven)
Fredskov (Skovlov)
Fredede bygninger
Nationalt geologisk interesseområde (Mogenstrup Ås og tunneldal)
Næstved Kommune har i området desuden identificeret følgende såkaldte Bilag IV-arter, der er
beskyttet i henhold til Habitatdirektivet: Flagermus, padder og firben.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 687: Spm. om / MFU spm. om, hvilke nationale og internationale interesser med hensyn til naturbeskyttelse, fredninger, miljø og landskab, der er gældende i det ønskede byzoneområde, som har været på tale til et nyt DSB-togværksted ved Næstved, til miljøministeren
Miljøstyrelsen er, efter anmodning fra DSB, i gang med at foretage en frivillig miljøvurdering af
projektet, herunder en miljøkonsekvensrapport, hvori projektets påvirkning af internationale og
nationale interesser vil blive belyst og vurderet. Miljøstyrelsens udkast til rapport og udkast til
afgørelse om tilladelse vil blive sendt i offentlig høring, hvorefter Miljøstyrelsen forventer at kunne
træffe afgørelse om, hvorvidt der kan gives miljøvurderingstilladelse til projektet, i slutningen af
september 2022.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2