Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2545564_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Stormgade 2-6
1470 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2022 - 1183
Doknr.
494579
Dato
20-03-2022
Endeligt svar på spørgsmål fra medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist (SF) og Anne
Valentina Berthelsen (SF) stillet den 28. februar 2022.
Spørgsmål nr. 685:
Vil ministeren trække tilladelsen til et nyt byzoneområde
ved Næstved (DSB’s tog-
værksted) tilbage, da det er givet på et forkert datagrundlag, jf. Planklagenævnets af-
gørelse?
Svar:
Erhvervsministeren meddelte den 29. juni 2020 tilladelse til Næstved Kommune efter
planlovens § 11 a, stk. 9 til at planlægge for et afgrænset areal til byzone til brug for et
DSB-værksted. Det skete efter inddragelse af forligskredsen bag planloven.
Efter planlovens 11 a, stk. 9 kan indenrigs- og boligministeren (tidligere erhvervsmini-
steren) efter ansøgning fra kommunalbestyrelser i særlige tilfælde meddele tilladelse
til planlægning for et afgrænset areal til byzone, uanset bestemmelsen i lovens § 11 a,
stk. 8. Efter sidstnævnte bestemmelse skal et nyt areal til byzone, jf. planlovens § 11 a,
stk. 6 og 7, placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i by-
zone.
Næstved Kommune vedtog den 25. august 2020 endeligt lokalplan nr. 105, et er-
hvervsområde til DSB-værksted ved Mogenstrup, og kommuneplantillæg nr. 18 til
kommuneplan 2017-29 for Næstved Kommune.
En række beboere samt Danmarks Naturfredningsforening påklagede vedtagelsen til
Planklagenævnet. Et af klagepunkterne vedrører, om kommuneplantillæg nr. 18 er i
overensstemmelse med planlovens regler om udlæg af arealer til byzone, jf. planlo-
vens § 11 a, stk. 6-11 og 13.
Planklagenævnet har i afgørelse af 23. december 2021 ophævet begge planer.
Planklagenævnet har bl.a. anført, at der i redegørelsen til kommuneplantillæg nr. 18,
er redegjort for, hvorfor det konkrete areal findes egnet til placering af DSB-værkste-
det. Der er imidlertid ikke redegjort for, at rummeligheden i den gældende kommune-
plan ikke var tilstrækkelig til den forventede fysiske udvikling i de kommende 12 år, og
kommunen har i forbindelse med klagesagen oplyst, at der ikke er lavet en rummelig-
hedsopgørelse over hele kommunen. Redegørelsen opfylder således ikke kravet om en
behovsopgørelse, jf. planlovens § 11 a, stk. 7.
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 685: Spm. om / MFU spm. om tilbagetrækning af tilladelsen til et nyt byzoneområde ved Næstved (DSB’s togværksted) tilbage, da det er givet på et forkert datagrundlag, jf. Planklagenævnets afgørelse, til indenrigs- og boligministeren
2545564_0002.png
Planklagenævnet finder ikke, at planlægningen er i strid med planlovens § 11 a, stk. 8,
da erhvervsministeren har givet tilladelse til at fravige reglen.
Erhvervsministerens tilladelse af 29. juni 2020 efter planlovens § 11 a, stk. 9, er alene
en tilladelse til at fravige lovens § 11 a, stk. 8. Al øvrig lovgivning, herunder planlovens
øvrige regler skal overholdes i forbindelse med Næstved Kommunes planlægning.
Bolig- og Planstyrelsen har oplyst, at Næstved Kommune har igangsat et nyt plan-
grundlag for området, som er omfattet af erhvervsministerens tilladelse af 29. juni
2020. I den forbindelse vil kommunen skulle tage stilling til kravet om en behovsopgø-
relse efter planlovens regel herom.
Planklagenævnets afgørelse vedrører ikke forhold, som erhvervsministerens tilladelse
af 29. juni 2020 er givet ud fra, og jeg finder derfor ikke anledning til at tilbagetrække
den tilladelse, som er meddelt Næstved Kommune. Forligskredsen bag planloven er
orienteret herom i januar 2022.
Med venlig hilsen
Kaare Dybvad Bek
2