Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2549349_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 25. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 683 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 28. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 683 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Ministeren bedes redegøre for, hvilken vildledningsvurdering der skal foretages af Fødevarestyrelsen
efter Fødevareinformationsforordningen. Er det den samme vildledningsvurdering, som efter markeds-
føringsloven?”
Svar
Til brug for besvarelsen er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, som oplyser følgende:
”Der er i fødevarelovgivningen fastsat særlige regler, herunder forbud mod vildledning, som specifikt
gælder for markedsføring af fødevarer. Det skyldes, at der i forhold til markedsføring af fødevarer, kan
være særlige hensyn, der bør inddrages i vurderingen af fødevarevirksomhedernes markedsføring. I for-
hold til vildledningsvurderingen kan det f.eks. være hensyn til fødevarens beskaffenhed, sammensæt-
ning, mængde, holdbarhed eller oprindelsesland. Det skal i den forbindelse fremhæves, at vildlednings-
bestemmelserne på fødevareområdet har som hovedformål at beskytte den enkelte forbruger mod at
blive vildledt, mens markedsføringsloven også har som formål at beskytte ”erhvervsdrivende og almene
samfundsinteresser”.
Fødestyrelsens vildledningsvurdering vil bero på, om en almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og vel-
underrettet gennemsnitsforbruger vil kunne blive vildledt af den pågældende markedsføring. Der vil
endvidere være tale om en helhedsvurdering af den samlede markedsføring, herunder om der er doku-
mentation for anprisningen, og om den er tilstrækkelig forståelig.
Fødevarestyrelsens Vejledning om mærkning af fødevarer (juni 2021) indeholder et afsnit om anpris-
ninger vedrørende miljømæssige og etiske forhold, som skal understøtte, at anvendelsen af denne type
udsagn ikke vildleder forbrugerne. Vejledningen vil løbende blive opdateret, således at ny viden om for
eksempel opgørelsesmetoder, datagrundlag og forbrugerforståelse og nye eksempler indarbejdes.”
Til brug for besvarelsen er der desuden indhentet bidrag fra Erhvervsministeriet, som oplyser:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 683: Spm. om, hvilken vildledningsvurdering der skal foretages af Fødevarestyrelsen efter Fødevareinformationsforordningen. Er det den samme vildledningsvurdering, som efter markedsføringsloven, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
”Det følger af markedsføringslovens § 5, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må indeholde urig-
tige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde vildlede eller kunne forventes
at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Det følger derudover af markedsføringslovens § 6, at en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke må vild-
lede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere væsentlige oplysninger på en
uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Forbrugerombudsmanden har desuden udarbejdet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske på-
stande mv. i markedsføringen. Vejledningen indeholder en række krav til miljømæssige påstande og til
brug af mærknings- og certificeringsordninger. Det fremgår blandt andet af vejledningen, at brug af
mærknings- eller certificeringsordninger i markedsføringen ikke må vildlede. Det fremgår også af vej-
ledningen, at hvis der i anden lovgivning (særlovgivning) er fastsat særlige krav til produkters egenska-
ber, mærkning eller lignende eller markedsføringen af disse, falder de uden for vejledningens anvendel-
sesområde. Sådanne særlige krav skal overholdes foruden de krav, der følger af markedsføringsloven.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
2