Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2548717_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 17. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 359 (MOF alm. del) stillet den 20. december 2021 efter
ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 359
” Vil ministeren, med henvisning til svar på MOF alm. del - spm. 153, kommentere på, om det er for-
nuftigt at betegne skovnaturtypens tilstand som ”ugunstig”, når skovnaturtypen ikke opfylder kravet
om 45 m3 dødt ved pr. hektar? Hvilke initiativer vil ministeren tage i brug for at sikre dødt ved i natur-
nationalparker?”
Svar
Jeg har forelagt første del af spørgsmålet for Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
” Tilstedeværelsen, samt mængden, af dødt ved har stor betydning for biodiversiteten i skov, da dødt
ved udgør levested for et stort antal vedboende arter af både svampe, dyr og planter. Træart, størrelse
(diameter), hvorvidt det døde ved ligger på skovbunden eller er stående opret i skoven og nedbryd-
ningsstadier spiller desuden en vigtig rolle for, hvilke arter der kan bruge det døde ved som levested.
Jf. Danmarks Skovstatistik er der i de danske skove gennemsnitligt registreret 6,3 m
3
/ha dødt ved.
Skovstatistikken dækker over data indsamlet i både private og offentlige skove. Data for mængden af
dødt ved i kortlagte skovhabitattyper opført på bilag 1 i EU´s Habitatdirektiv registreres i forbindelse
med den nationale overvågning af vand og natur (NOVANA). I danske, uensaldrende bevoksninger op-
gør skovstatistikken den gennemsnitlige mængde af dødt ved til 9,2 m
3
/ha, ligesom produktive skovty-
per med høj stående vedmasse kan rumme store mængder af dødt ved. Således har bl.a. skovnaturty-
pen, alder på skoven, træarter m.v. betydning for mængden af dødt ved og dermed for biodiversiteten.
I forbindelse med indberetning til EU om bevaringsstatus for de danske skovtyper opført på habitatdi-
rektivets bilag I varierer kriteriet for mængden af dødt ved per ha for, at en naturtype kan opnå gunstig
bevaringsstatus. En produktiv naturtype som f.eks. bøg på muld skal have 20 m3/ha, mens en langt
mindre produktiv skovhabitattype som fx skovklit kun skal have 2 m3/ha. Kriteriet skal efter EU-ret-
ningslinjerne være opfyldt på 90% af naturtypens areal."
Jeg har forelagt anden del af spørgsmålet for Naturstyrelsen, som oplyser følgende:
” I naturnationalparker vil skovarealerne som udgangspunkt blive forvaltet ud fra de samme retnings-
linjer, som gælder for urørt skov, suppleret med de specifikke forhold, som vil kunne variere fra natur-
nationalpark til naturnationalpark. Sikring af dødt ved sker dels ved at efterlade dødt ved og dels som
udvikling gennem løbende tilførsel af nyt dødt ved. I forbindelse med den indledende naturgenopret-
ning af arealerne fældes der træer, hvoraf dele sælges (primært ikke-hjemmehørende træarter), mens
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 676: MFU spm. om, hvor mange af Natura 2000-områdernes skovnaturtyper, der er blevet foretaget en vurdering af naturens tilstand, til miljøministeren
andre dele efterlades, så der hurtigt sker en markant forøgelse af mængden af liggende dødt ved i skov-
bunden.
Genopretning af den naturlige hydrologi vil i mange tilfælde bidrage til forøgelsen af dødt ved. Derud-
over foretages der såkaldt veteranisering af et antal træer i forbindelse med arealernes naturgenopret-
ning, hvilket medvirker til langsigtet gradvis dannelse af dødt ved på stående levende træer. Endelig
udsættes der græssende store dyr, som gradvis og løbende påvirker træer og buske ved bid, skrælning,
fejning og barkskrab, hvilket medfører naturlig dannelse af dødt ved i mange varianter.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
2