Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2021 - 4118
Den 21. januar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 312 (MOF alm. del) stillet 14. december 2021 efter ønske
fra (MFU) Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmål nr. 312
”Er ministeren bekendt med, at man i NOVANA-rapporteringen anvender princippet ”one-out, all-
out” som det eneste land i EU, og at dette indebærer, at selvom der for en naturtype kan være
fremgang på alle kriterier bortset fra ét, så rapporteres denne fremgang ikke, men i stedet meddeles, at
naturtilstanden er ugunstig/dårlig pga. af det ene kriterium, som ikke er i fremgang? Er ministeren
bekendt med, at der på grund dette princip ikke vil blive konstateret fremgang i skovnaturtypernes
naturtilstand i flere årtier fremover, selvom der reelt vil være en fremgang?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Miljøstyrelsen, som oplyser at:
”Der er ingen fælles metode i EU til at vurdere bevaringsstatus, men vurderingerne bygger på
vejledninger fra EU, og der indrapporteres en række oplysninger om naturtyperne og arterne ud over
bevaringsstatus. Det er bl.a. udbredelse, bestandsstørrelser, trusler og fremtidsudsigter, samt om de
f.eks. er i fremgang eller tilbagegang.
Den anvendte metode til vurdering af bevaringsstatus for naturtyper og arter i Danmark er kort
beskrevet bl.a. i rapport nr. 340 "Bevaringsstatus for naturtyper og arter – 2019" fra Aarhus
Universitet. Det fremgår her, at bevaringsstatus er en samlet vurdering af fire delelementer. De fire
delelementer er: udbredelse, areal/bestand, struktur og funktion/levesteder samt fremtidsudsigter,
som er elementer i vurderingen af ginstig bevaringsstatus, jfr. habitatdirektivet. Hver af de fire
delelementer vurderes i kategorierne gunstig, moderat ugunstig, stærk ugunstig eller ukendt. Ifølge
EU's retningslinjer kan status for én af de fire delvurderinger være afgørende for den samlede
vurdering af bevaringsstatus, da følgende gælder: Hvis der er fire gunstige vurderinger eller tre
gunstige og en ukendt, vurderes naturtype eller arten at være i gunstig bevaringsstatus. Er blot en af
delvurderingerne stærk ugunstig, vurderes bevaringsstatus som stærk ugunstig. Hvis en eller flere
delvurderinger er moderat ugunstig og ingen er stærk ugunstig er bevaringsstatus moderat ugunstig.
Ud over den samlede status for den enkelte delvurdering vurderes også en udviklingsretning, hvor det
vurderes om den enkelte delvurdering, f.eks. bestandsstørrelsen for en art, er i fremgang, stabil eller i
tilbagegang.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk