Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2546717_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1442
Den 21. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 667 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 23. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Mads Fuglede (V).
Spørgsmål nr. 667 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren redegøre for Energinet Danmarks rolle i henhold til etableringen af vådområder?”
Svar
Jeg kan oplyse, at vådområde- og lavbundsprojekter kan være komplicerede projekter, der skal tilpasses
en række lokale hensyn. Et lokalt hensyn kan f.eks. være eksisterende kabelføringer ejet af Energinet,
hvor der kan være tinglyst rettigheder, som skal sikre kabelanlæggene. Dette kan medføre, at det i for-
bindelse med projekterne er nødvendigt at etablere såkaldte afværgeforanstaltninger.
Udtagning af lavbundsjorder og etablering af vådområder sker i forbindelse med en række ordninger,
som administreres af henholdsvis Miljø-, Natur- og Landbrugsstyrelsen. Så længe et projekt er omkost-
ningseffektivt, kan omkostninger forbundet med afværgeforanstaltninger, herunder ændring af kabel-
føringer, i udgangspunktet rummes inden for tilskudsordningerne. Det vil i alle tilfælde bero på en kon-
kret vurdering, om de enkelte projekter er mulige at gennemføre på lokalt niveau.
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet har jeg desuden indhentet en udtalelse fra Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet, der har indhentet følgende udtalelse fra Energinet:
”Energinets ledningsanlæg bygges tilpasset til kendte fremtidige projekter og sikres derudover gennem
tinglyste servitutter, hvoraf det fremgår, at der er begrænsninger i den fremtidige anvendelse af arealet
omkring ledningsanlægget. Servitutterne skal bl.a. sikre, at ledningsanlæggene ikke lider skade, og at
beredskabet kan tilgå anlægget. Energinet håndterer på den baggrund henvendelser fra interessenter,
som ønsker tilstandsændringer i servitutarealet f.eks. ved etablering af et vådområde. I Energinets be-
handling af henvendelser fra interessenter skelnes der ikke i forhold til, hvad der forårsager den ønskede
tilstandsændring i servitutarealet. Alle henvendelser følger denne proces: Når Energinet modtager en
henvendelse, foretages en vurdering af, om tilstandsændringen vil indebære risiko for person-, anlægs-
eller forsyningssikkerhed. Hvis dette ikke er tilfældet, udstedes en dispensation fra servitutten. Hvis
tilstandsændringen derimod vurderes at skade anlægget eller udgøre en risiko, gives en begrundelse
herfor. Hvis tredjeparten på trods af dette ønsker at realisere sit projekt, kan tredjeparten betale for, at
Energinet ombygger anlægget, så projektet kan etableres.”
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 667: Spm. om Energinet Danmarks rolle i henhold til etableringen af vådområder, til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
Rasmus Prehn
/
Helle Agerdal Olsen
2