Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2546244_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 21. marts 2022
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 654 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 21. februar 2022. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 654 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvilke konsekvenser har det for de tre minkavlere, som har beholdt avlsdyr, med hensyn til erstatning
for afvikling af minkavlen? Er det afklaret, at det er tre tidligere minkavlere, som ejede minkene?”
Svar
Siden der blev indført et midlertidigt forbud mod at holde mink i Danmark, har Fødevarestyrelsen i tre
tilfælde fundet ulovlig hold af mink på adresser, hvor der tidligere har været drift af minkvirksomhed i
henhold til det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR-registeret). To tilfælde vedrører fund af levende
mink i december 2021, og det sidste tilfælde vedrører fund af levende mink i februar 2022.
Fødevarestyrelsen politianmelder fund af ulovlig minkhold, hvorefter efterforskningen varetages af po-
litiet. Det videre forløb, herunder afklaring af ejerforhold, hvorfra minkene oprindelig hidrører m.v.,
beror på politiets efterforskning og i sidste ende på domstolenes afgørelse.
I relation til spørgsmålet om konsekvenser i forhold til erstatning henvises til den samtidige besvarelse
af spørgsmål nr. 655 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Rasmus Prehn
/
Signe Skibstrup Blach
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 10 60 00 • CVR 41956011 • EAN 5798000880016 • [email protected] • www.fvm.dk