Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1046
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 2. juli 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1046 (MOF alm. del) stillet efter ønske fra Erling
Bonnesen (V)
Spørgsmål nr. 1046
”Af ministerens svar på MOF alm. del
- spørgsmål 800 fremgår det, at mere end 4400 arter er
rødlistede. I beskrivelsen af udarbejdelsen af den danske rødliste fås det indtryk, at der ved
udarbejdelsen følges en international standard (IUCN
–
International Union for Conservation of
Nature), hvilket også var tilfældet med rødlisten 2010. Kan ministeren bekræfte, at man ved
udarbejdelsen af rødlisten 2019 ikke har fulgt IUCNs retningslinjer? Kan ministeren bekræfte, at ved
udarbejdelsen af rødlisten i 2010 var antallet af rødlistede arter 2262, og at man for at nå op på mere
end de 4400 arter, som ministeren nævner i sit svar
–
dvs. næsten en fordobling i forhold til 2010 - i
modstrid med IUCNs standard har inkluderet det antal arter, hvor man ikke har tilstrækkelig viden til
at bedømme deres trusselsbillede? Hvorfor beskriver ministeren arter, hvorom man savner viden til at
kunne bedømme, om de er truede, alligevel som rødlistearter, når de i forhold til den internationale
standard ikke bør anføres
som hverken truede eller rødlistede?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Miljøstyrelsen, der oplyser følgende:
”IUCNs
kriterier og guidelines har siden Rødlisten 2010 været anvendt i den danske rødlistevurdering,
og ligger således også til grund for Rødliste 2019. Den danske rødlistemanuel, som er udarbejdet af
Aarhus Universitet, er baseret på den internationale vejledning fra IUCN.
I Rødliste 2010 blev antallet af rødlistede arter opgjort til 2.262, hvorimod antallet af rødlistede arter i
Rødliste 2019 er opgjort til 4.439. Ændringerne mellem de to rødlister skyldes ifølge Aarhus
Universitet dels reelle ændringer i arternes truethed, men også ændret datatilgængelighed,
artsopfattelse eller ekspertviden. På rødlistens hjemmeside fremgår følgende begrundelse for
ændringen vedrørende kategori
DD:
”Efter
udgivelsen af Rødliste 2010 viste det sig, at mange arter
blev henført til en rødlistekategori, selvom man faktisk ikke havde data nok til at underbygge det.
Senere data har vist, at mange af disse arter enten var mere truede eller mindre truede end det blev
angivet. For så vidt muligt at undgå dette, opfattes arter i kategorien
utilstrækkelige data
(DD) i
Rødliste 2019 som en del af de
rødlistede arter
(RE, CR, EN, VU, NT og DD). Dette sker for at lade
tvivlen komme arterne til gode og sikre, at eksperterne bruger kategorien
utilstrækkelige data
i det
omfang data er for ringe eller mangelfulde til, at den pågældende art kan henføres til en af de øvrige
rødlistekategorier. Denne praksis bidrager således
til at gøre rødlisten mere troværdig.”
Denne
præsentation af data bruges også i Sverige.
Aarhus Universitet uddyber endvidere i et notat til Miljøstyrelsen fra d. 20. oktober 2014:
”Indledningsvist vil vi gerne understrege at hele
rødlistningsprocessen fuldt ud følger IUCNs
vejledning og kriterier. Den ændring vi lægger op til, er at præsentere/kommunikere data anderledes.
Arter som kommer i DD er potentielt truede, og det ser vi gerne, at man gør opmærksom på, når data
præsenteres. Derfor vil vi gerne ændre praksis, så arter i DD medtages som værende potentielt
rødlistede (i dag: RE, CR, EN, VU og NT, i fremtiden RE, CR, EN, VU, NT og potentielt DD) når data
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk