Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 514
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2022-1422
Den 24. februar 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 514 (MOF alm. del) stillet den 28. januar 2022 efter
ønske fra Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 514
”Vil ministeren give en vurdering af, hvor meget CO2, der merudledes pr. hektar urørt skov
sammenlignet med produktionsskov"?
Svar
Københavns universitet, IGN, har i en ny rapport fra februar 2022, "Forventet drivhusgasregnskab for
de danske skove 2020-2050", regnet på skovenes samlede forventede optag og udledninger af
drivhusgasser samt optag og udledninger fra høstede træprodukter. Det er det skovbidrag, der indgår i
sektoren for arealanvendelse, arealændringer og skovbrug ("LULUCF"). I rapporten indgår som
såkaldt "frozen policy"-forudsætning, at der samlet opnås ca. 75.000 ha urørt skov i Danmark. Det er i
rapporten antaget, at 4.000 ha indgår i det private skovareal. De resterende 71.000 antages at være på
Naturstyrelsens arealer, heraf 64.600 ha fra det eksisterende skovareal og resten fra lysåbne
skovlandskaber, der administreres af Naturstyrelsen.
Rapporten indeholder også til sammenligning en alternativ udvikling, hvor skove, der forvaltes af
Naturstyrelsen, og som forventes at indgå i arealerne med urørt skov, af KU/IGN antages at blive
forvaltet med mere normal skovdrift med fortsat træproduktion.
Med afsæt i den forudsætning og en række antagelser om forvaltningen i de urørte skove er det i
rapporten vurderet, at der med urørt skov, set i forhold til normal skovdrift, vil være en merudledning
i 2025 på 291.000 tons CO2e/år i LULUCF-regnskabet og i 2030 og 2050 et méroptag på hhv.
184.000 og 287.000 tons CO2e/år.
Rapporten indeholder også et skøn over, hvad KU/IGN beskriver som "samlet effekt". Heri søger
KU/IGN også at indregne afledte effekter af brugen af træ, og de lægger til grund, forenklet sagt, at
klimaeffekten af CO2-optaget i høstet træ, der forlader skoven, er den samme som klimaeffekten af
CO2-optaget i træ, der forbliver i skoven. Med disse forudsætninger vurderer KU/IGN, at der med
urørt skov, set i forhold til normal skovdrift, vil være en merudledning i 2025 på 292.000 tons
CO2e/år i samlet effekt og i 2050 og 2100 en mérudledning på hhv. 94.000 og 251.000 tons CO2e/år.
De angivne forskelle er følsomme overfor de opstillede forudsætninger både for forvaltningen af "urørt
skov" og for "normal skovdrift". For urørt skov har fx omfanget af lysåbne arealer betydning og for
"normal skovdrift" har det betydning, fx hvor stor en hugst, der ville blive gennemført under denne.
Arbejdet med rapporten har afdækket, at KU/IGN i deres scenarie for normal skovdrift på
Naturstyrelsens arealer har lagt til grund, at der i de første 10 år i gennemsnit sker en hugst af træ
svarende til samlet salg af ca. 1 mio m3/år til gavntræ og energitræ. Naturstyrelsen har oplyst, at man
under Naturstyrelsens naturnære skovdrift selv forventer en lavere planhugst svarende til salg af ca.
0,6 mio m3/år. KU/IGN oplyser i rapporten, at der ikke er fundet grundlag for, med udgangspunkt i
det koncept, der er anvendt i rapporten, at fremskrive et reference-scenarie for Naturstyrelsens
naturnære skovdrift specifikt med de af Naturstyrelsen oplyste hugsttal.
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk