Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 64 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Spørgsmålet er stillet den 19. oktober 2021
efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 64 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Hvad er årsagen til, at danske fiskesøer og dambrug er underlagt restriktioner som følge af IHN-smitte,
også selvom de ikke udleder vand til vandløb, men anvender grundvand?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”I medfør af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/689 af 17. december 2019 om supple-
rende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår regler om
overvågning, udryddelsesprogrammer og status som sygdomsfri for visse listeopførte og nye sygdomme,
sikrer Fødevarestyrelsen smitteopsporing, diagnostik og inddæmning ved fund af en anmeldepligtig syg-
dom. Dette sker bl.a. gennem iværksættelse af restriktioner.
Fødevarestyrelsen har som led i inddæmningsarbejdet oprettet en række restriktionszoner, der begræn-
ser flytning af fisk for at forhindre smittespredning og på sigt bekæmpe sygdommen. Restriktionszo-
nerne er oprettet ud fra en konkret faglig vurdering og i overensstemmelse med gældende EU-regler.
Fødevarestyrelsen har siden det første udbrud af Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN) igennem
hele forløbet været i løbende dialog med EU-Kommissionen herom. Dette har bl.a. ført til konkrete til-
pasninger, som også har berørt dambrug, der ikke udleder vand til vandløb, og f.eks. anvender grund-
vand. Under iagttagelse af EU-reglerne har hensynet i den forbindelse været dels at sikre de bedst mulige
omsætningsmuligheder for virksomheder og dels en konkret afvejning af risiko for smitte-spredning.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K