Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2545015_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 22/15855
Den 17. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 638 (MOF alm. del) stillet 17. februar 2022 efter ønske
fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 638
”Vil ministeren tage en dialog, udover den enkelte vandring, der har været afholdt,
med de mange brugergrupper af Tisvilde Hegn, inden ministeren og partierne bag
aftalen om yderligere 10 naturnationalparker træffer beslutningen om, hvilke
områder der skal være naturnationalparker?”
Svar
Det er vigtigt for mig at understrege, at de konkrete planer for områderne ikke er fastlagt endnu.
Det skal ske i dialog med borgere, interessenter og kommuner. Når naturnationalparkerne er udvalgt,
udarbejdes projektbeskrivelser og forvaltningsplaner for parkerne. Her vil der blive nedsat lokale
projektgrupper, som skal være med til at finde gode lokale løsninger. Herefter vil forvaltningsplanerne
blive sendt i høring.
I tilfælde af, at Tisvilde Hegn bliver udvalgt, vil brugerne af Tisvilde Hegn blive yderligere inddraget.
Dertil bemærkes det, at der her i 2022 har været opfølgende dialog med repræsentanter fra en række
af de nationale frilufts- og idrætsorganisationer, ligesom jeg har mødtes med borgmestrene for
Halsnæs og Gribskov med henblik på at følge op på lokale opmærksomhedspunkter.
./.
Der kan i øvrigt henvises til svar på spørgsmål nr. 119 (MOF alm. del).
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk