Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
24. marts 2022
Besvarelse af spørgsmål 636 alm. del stillet af Miljø- og Fødevare-
udvalget efter ønske fra Erling Bonnesen (V) den 17. februar 2022.
Spørgsmål:
Vil regeringen kommentere på de rejste problemstillinger om Plankla-
genævnets ageren med henvisning til artiklen ”Luunbjerg kalder Plan-
klagenævnets kovending vanvittig”, Fyens Stiftstidende, den 17. fe-
bruar 2022? Ministrene bedes svare på, hvilke initiativer regeringen vil
tage i sagen, herunder evt. i relation til planlovsdrøftelserne eller som
særskilt initiativ til undersøgelse og revidering af Planklagenævnets
aktiviteter, og om regeringen er enig i, at det er helt uholdbart at plan-
klagenævnet bringer civilsamfundet, borgere og virksomheder ud i
situationer, hvor planklagenævnet genoptager sager med tilbagevir-
kende kraft, og træffer afgørelser helt vilkårligt? Regeringen bedes
ligeledes undersøge den konkrete sag og oversende en redegørelse.
Svar:
Planklagenævnet er et uafhængigt, domstolslignende nævn. Nævnet er
i kraft af sin uafhængighed ikke underlagt instruktionsbeføjelser fra
ministre eller andre overordnede myndigheder vedrørende behandlin-
gen og afgørelsen af de enkelte sager. Nævnets afgørelser kan derfor
heller ikke indbringes for mig som minister, men de kan indbringes for
domstolene.
Nævnenes Hus, der sekretariatsbetjener Planklagenævnet, har til be-
svarelsen af spørgsmålet oplyst:
”Planklagenævnet er omfattet af de forvaltningsretlige sagsbehand-
lingsregler. Planklagenævnet er således forpligtet til at sikre, at der i
den enkelte sag bliver truffet den materielt rigtige afgørelse.
Planklagenævnet har efter de almindelige forvaltningsretlige regler om
genoptagelse (remonstration) pligt til at genoptage en sag, bl.a. hvis
der foreligger nye oplysninger, eller hvis der er væsentlige nye retlige
forhold. Hvis en sag genoptages, er nævnet fortsat forpligtet til at træf-
fe den materielt rigtige afgørelse i sagen, også selv om det medfører, at
nævnets tidligere afgørelse omgøres. Hvis nævnets afgørelse ikke er
materielt korrekt, må den forventes tilsidesat enten af domstolene eller
i sidste ende af EU-domstolen.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk