Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2541495_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 10. marts 2022
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 631 (MOF alm. del) stillet 16. februar efter ønske fra Pia
Kjærsgaard (DF).
Spørgsmål nr. 631
”Vil
ministeren i forlængelse af svar på spørgsmål MOF alm. del spm. 285 pkt. 2 konkretisere, hvilke
dyrearter der kommer til, når man fælder en del af det vilde naturområde på Fælleden i Holbæk og
samtidig præcisere, hvilke dyrearter man på den bekostning udelukker for området, enten fordi de af
praktiske årsager ikke længere kan leve der, eller fordi deres ynglesteder er forsvundet?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Holbæk Kommune, som oplyser:
”Som nævnt i kommunens
tidligere svar, var der før naturplejeindsatsen - og er fortsat - et almindeligt
dyreliv på Fælleden bestående af rådyr, hare, egern m.fl. både inden- og udenfor hegnet. Eftersom
dyrene let passerer over/under hegnene, er ingen dyr udelukket.
Rydning af især pil omkring vandhuller er et meget almindeligt naturplejetiltag. De ryddede
buske/træer har uden tvivl været benyttet af fugle som ynglesteder, men da der er mange lignende
bevoksninger tilbage på Fælleden, vurderer kommunen, at dette ikke har nogen betydning for
bestanden af ynglefugle i området.
Kommunen har ikke en forventning om, at der nødvendigvis kommer nye dyrearter til indenfor natur-
plejeområdet, men vi forventer, at der vil komme et større antal af bilag IV-arterne Spidssnudet frø og
Stor vandsalamander som følge af, at der nu er flere egnede ynglevandhuller.”
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mim.dk