Miljø- og Fødevareudvalget 2021-22
MOF Alm.del
Offentligt
2541438_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget 2020-21
MOF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 1724
Offentligt
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 13. oktober 2021
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 1724 (MOF alm. del) stillet 16. september 2021 efter
ønske fra Mona Juul (KF).
Spørgsmål nr. 1724
”Kan ministeren garantere, at de bisoner, som er udsat i Almindingen på Bornholm, behandles
forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt mén og væsentlig ulempe, når
et forskningsprojekt på Københavns Universitet har kunnet konstatere meget høje koncentration af
parasitter i dyrene og på den baggrund opfordrede Naturstyrelsen til at varetage bisonernes helbred
og give ormekur, jf. publikationen ”Parasitterne i den europæiske bison på Bornholm” fra
Københavns Universitet fra 2016
(https://staticcuris.ku.dk/portal/files/160645206/Bison_og_parasitter_Natur_p_Bornholm_2016.
pdf)?”
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet Naturstyrelsen, som oplyser:
”De europæiske bisoner i Almindingen på Bornholm forvaltes
i overensstemmelse med
dyrevelfærdslovgivningen. Stikprøver fra 2016 har vist, at nogle dyr har et moderat til højt parasittryk.
Ved den sidste stikprøve på tre individer foretaget i 2020 af Københavns Universitet fandtes moderat
til høj belastning med løbetarmorm og en mindre belastning med lungeorm.
Parasitter er en naturlig del af alle naturlige økosystemer, og de findes i mere eller mindre grad i alle
vilde dyrebestande. Europæisk bison er særlig udsat for parasitter, da den nuværende europæiske
bestand på ca. 9.000 dyr lider under indavl. Det skyldes, at man for ca. 100 år siden udvalgte de 12
bedst egnede individer til at indgå i et avlsprogram med det formål at bringe den europæiske bison
tilbage som vildtlevende art i Europa. Med et så begrænset antal individer var indavl desværre
uundgåelig, men arten blev reddet fra uddøen. Denne indavl hos Europæisk bison har bl.a. resulteret i
reduceret evne til at udvikle immunitet over for almindeligt forekommende parasitter.
De kliniske symptomer ved for høj koncentration af parasitter viser sig bl.a. ved aftagende huld og
social isolation. Naturstyrelsen holder løbende opsyn med bisonerne, og når der konstateres individer
med de beskrevne symptomer, konsulteres den tilknyttede dyrlæge. Hvis det vurderes, at dyret lider,
bliver det aflivet. Naturstyrelsen har på nuværende tidspunkt aflivet to bisoner på grund af
parasitangreb. Den seneste aflivning ligger fem år tilbage.
Bisonerne i Almindingen behandles ikke medicinsk for parasitter, da det ikke bidrager til artens
overlevelse på længere sigt og er imod hensigten med det internationale avlsprogram. Programmet har
fokus på at arbejde med små populationer, der tilpasser sig naturligt til forskellige habitater og lokale
Miljøministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
CVR 12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2021-22 - Endeligt svar på spørgsmål 630: Spm. om kommentar til henvendelsen fra Dorthe Brauner Jensen jf. MOF alm. del - bilag 335, herunder om de i henvendelsen beskrevne forhold kan bekræftes, til miljøministeren
forhold, hvormed der opstår en større genetisk diversitet småpopulationerne imellem. Ved at udveksle
individer mellem disse småpopulationer vil indavlskoefficienten falde, og arten bliver mere robust. En
medicinsk behandling for parasitter vil desuden kræve diagnose og medicinering på individniveau. Det
vil betyde, at dyrene skal bedøves, hvilket vil være forbundet med unødig stress og livsfare. Endelig
skal det bemærkes, at medicin mod parasitter også kan konstateres i bisongødning, hvilket kan have
negativ betydning for faunaen knyttet til bisongødning, idet en stor del af den dyrefauna særligt
insekter og biller, der er knyttet til gødning/møg fra store græssere, er meget følsomme overfor
antiparasitmidler.
Naturstyrelsen har holdt møde med forskere fra Akvatisk Patobiologi, Københavns Universitet, som
blev orienteret om forvaltningen, og som på mødet bl.a. tilbød at være rådgiver for Naturstyrelsen om,
hvilke forholdsregler, som kan tages for at minimere parasitbelastningen. Et eksempel på dette er
mobile foderpladser, som tages i anvendelse, hvis det lejlighedsvist er nødvendigt at fodre pga.
vejrliget.
Såfremt det besluttes, at den europæiske bison skal indgå i den kommende Naturnationalpark
Almindingen, vil forvaltningsplanen for denne indeholde overvejelser om, hvordan parasittrykket
yderligere kan mindskes.”
Lea Wermelin
/
Peter Ilsøe
2