Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 24. november 2021
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 63 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
har stillet til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Spørgsmålet er stillet den 19. oktober 2021
efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 63 (Alm. del) fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
”Vil ministeren oplyse, om det er korrekt, at flere af de dyrlæger, som udtager IHN prøverne af fiskene,
IKKE har kendskab til fisk eller fiskesygdomme?”
Svar
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet en udtalelse fra Fødevarestyrelsen, der har op-
lyst følgende:
”Fødevarestyrelsen sikrer sig til enhver tid, at prøveudtagere gennem oplæring og skriftlige vejledninger
har de nødvendige kompetencer til at udføre opgaver i forbindelse med prøveudtagning.
Prøveudtagning i forbindelse med bekæmpelse af Infektiøs Hæmatopoietisk Nekrose (IHN) foretages af
en embedsdyrlæge, en tekniker eller et team heraf. Oplæring i udtagelse af prøver i fisk varetages af
Fødevarestyrelsens Team Akva. Teamet beskæftiger sig fortrinsvist med myndighedsopgaver i akvakul-
turvirksomheder. Oplæringen omfatter bl.a. nødvendig viden om fiskesygdomme, herunder IHN-virus,
samt praktisk prøveudtagning, håndtering af prøver og smittebeskyttelse under tilsyn.”
Rasmus Prehn
/
Paolo Drostby
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K